Maria married Willem (Wÿllem) Coucheron, "Cuchron" about 1655 in Nederland. Willem (son of Antonie de Mauleon, "Cucheron" and Kummerta Hermans, "Coucheron") was born about 1625 in Nederland; died on 20 Jun 1689 in Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Buried:
Begravet i Akershus slottsmenighet.

Maria married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 01 Jul 1662; Løytnant ved Oplandske regiments søndre Gudbrandsdalske kompani.
• Occupation: 01 Mar 1663; Ingeniør med bestalling i Hertugdømmene.
• Occupation: 1675; Generalkvartermesterløytnant, major (ifølge hans kone).

Notes:

Occupation:
Løytnant ved Oplandske regiments søndre Gudbrandsdalske kompani til 19.september 1662.

Den 26.november 1662 får Herman utlagt seg en gård, Rollstad, i Fron.

Occupation:
Hirsch:

Broder til Wilhelm og søn af Oberst Willum og Marie Pessert Lieut i dansk tjeneste faa 1/9 1663 Bestalling som Ingeniør i Hertugdømmerne i stedet for Ingeniør Schultz (Glückstadts Krigskasses Regnskab 1664).

Occupation:
N.P. Jensen:
Den Skaanske Krig. 1675-1679. Kjøbenhavn 1900.

Register:
Herman Coucheron, Stabskvartermester, Major.

side 51:
Operationerne i Meklenborg og Pommeren.

Generalitetet:
Stabskvartermester : Coucheron

side 61:
Belejringen af Wismar. Oberst v.d. Osten var højstkommanderende Ingeniørofficer, og Major Coucheron, Kaptajn Schultz og Kaptajn Fuchs ledede Ingeniørarbejderene, henholdsvis hos Rosenkrantz, Schack og Hertugen.

side 63:
Med Belejringsarbejderne gik det kun langsomt, fordi Vejrliget lagde alle mulige Hindringer i Vejen. Det, der især hæmmede, var, at Løbegravene bestandig løb fulde af Vand, så at det næsten var umuligt at opholde sig i dem. Dertil kom, at Vejrliget var så råt og koldt, at Besætningen i Løbegravene led derunder. Rosenkrantz forlangte derfor at få leveret Brændsel til Løbegravene, og samtidig bad han om flere Ingeniørofficerer, da Coucheron var ved at bukke under af Overanstrengelse. Indberetningen indsendtes den 17. November

H. Coucheron der 1/9-1675 kvitterer for 20 Rdr. Forskud (Nic. Nissens Regnskab).

Died:
Landskrona i Sk?ne eller Akershus festning.

Herman married Anne, "Coucheron" before 1672. Anne was born before 1660; died about 1696. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1667; Gefreider.
• Occupation: 1674, Oppland, Innlandet, Norge; Fenrik i Oplandske infanteriregiment.
• Occupation: 1677, Sjælland, Danmark; Løytnant ved 2.sjellandske infanteriregiment.
• Occupation: 1678, Fredrikstad, Østfold, Norge; Capitain.
• Occupation: Bef Apr 1682, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Captain, nevnt i protokoll av 19.september 1688.
• Event-Misc: 1690, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor major Coucheron er nevnt.
• Occupation: 1690, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Major og kompanisjef ved Bergenhus infanteriregiment (fra sommeren 1690).
• Event-Misc: 1691, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Fra BERGENHUS GARNISONS JUSTISPROTOKOLL hvor major Coucheron er nevnt.

Notes:

Occupation:
Gefrejder, en. (ge?fr?ai'd?r) (ogs. skrevet Gefrejter. fra ty. gefreiter, perf. part. (m.) af freien, befri; egl.: soldat, som er fri for at staa skildvagt; nu kun spøg. ell. foræld.) menig soldat, der gør tjeneste som korporalskabsfører, patrouillefører olgn...

Occupation:
Tittel ved sønnens dåp i Korskirken.

Event-Misc:
Anlangende Johannes Friis fordum Capitain des armes her ved Guarnisonen Hands Giftrmaal og afgang fra fri Companiet.

Da Saasom hand sin Meening for Welbaarne her Commandant, herofver fæstningen Og obriste Lieutnant Hevne hafde tilkiendegiort, det hand sigmed Mr Adams forige Skarpretters her i Bergen datter hafde forlovet: og af Welbaar Hr: Commandant ofte var fra saadant Giftemaal i mindelighed afraadet: som ike kunde afvendes fra sit forsæt: Saa suntes ike at hand lenger wed Compagniet kunde taales. Hvorfore hand først til Hr: Commandant indgaf dene Memoraet.

Høyædle og Welbaarne fri obrist-Leut og ober Commandant Heyn, Høygunstige Patron, og Tilforladende Mægtige befordrer,
I aller dybeste Ydmiughed fræmbærer ieg undertegnede denne min ydmiugste (hopplig), bønfaldende derhos, at høyædle og welbr Hr: Obr: Comendant udj gunst ville ansee og behage det som ieg ydmiugeligst hermed maa berette, Saasom (Gud) ved sin ubegriibelige (Wiessdoms) Raad har bøyet mit (Sind), og (førte), til H. Mr Adam Cords fordom Scharprigter her i Staden hands datter, og (det) ville falde for min Siel og Samwittighed tungt, hende atlade, førend døeden imellem os giør skilsmisse, Saa bønfalder ieg for Eders Welbr (I) ikke ville (fortørnes), mishage, eller udj ugunst ansee dette som ieg ikke kand lade forbigaae højædle og Welbr: Hr: Obr: Commendant herved aller ydmiugst at giøre tilkiende, mens langt meere leve i haabning, og gode forsikring underdanig at (nyude) Eders Høyædle og welbaarnheeds behielpelige gunst, og mægtige befordring til at at maaete blive udj min charge ved Compagniet, hvilket schal (forbinde) mig ... alleene Ed. Høyvelbaarnheds berømelige og genereuse Command opligtigst at berømme Mens ogsaa herforuden at … Eders høyædle ydmiugste … og til ald ydmiug opvartning, forbliver højædle og welbaarne Hr: Obr: Commandants
Bergen d 8. Jannari 1690. Pligtschyldigste Knegt J: Friis.

Men, som hr: Commandant ike (vedse) at kunde udi denne begiering (ved) hannem bønhørt, ingaf hand it andet, som, med paateigning hos følger Høyædle og welbaarne hr. Obrist Leutenant og Commendant Albrecht Christoff von Heinen Høygunstige promoteur og megtige welynder.
Saasom ieg nu ... lang her ved Guarnisonen for Cait. Des armes, fore ...tinueret, og mig udi Sinde falder ... kunde være paa ... fortuna, at fornemme, efftersom Jeg med ... og mest Guds hielp ... derved at søge og erholde ... (erlangelse), altsaa drister ieg mig i allerebeste ydmighed og underdanighed hos højædelbaarne Hr: Commendant at erholde, hans Welbaarnheds af høje gunst og Naade mig unge Mensche vilde være befordelig, at mit abscheed fraitzige Compagnie maaete bekomme, og i saa maade som meldet er min fortuna paa andre Stede at søge maaete tillade Saadand hands Welbaarigheds stoere assistens imod en hands ringe tiener, scahll Wittelig imod hands velgierning ved en endelig Bøn til Gud, af yderste Pur eftertenkes, og desueden effter aller største pligtschyldighed, (ervarter) ... til en Snild resolution maatte antages, og ... med ... og ...
Høyædlebaarne Hr: Commendants, aller ydmiugste troepligt ferdigst ... Knegt
Bergen d 14 Janarii 1690. J. Friis.

Remitteris til hands Compagnie es Chef Hr. Obr. Lieut. Waldan, H. C. Hein. Weilen sich der Supplicant mit euers Büttres Tachter Vernichet, und vor dem Hr: Commandanten, und nicht, zu sondern, das er sie nicht Verlassen will, so hat er von meine handt kein abschindt zu hassen. Hieron von Waldan.

Hernest haar hand Suppliceret til hands Høy Exællence, Høybaarnhed: Staadtholder Guldenleue, og dessen naadige resolution derpaa erlanget som følgis
Høyædle og welbaarne Hr: Excellence, Hands Kongl: Majts Høibetreede Stadtholder udi Norge, Generalissiens og Geheimeraad etc.

Saasom Jeg underskr: hands kongl: Mayets efter aller underdanigste Pligt, som en troe Undersaat og Soldat for Capitain des armes under den Bergenhusische Guarnison udj 2 aar og 3 Moneder til dato haver tienet, og upaaklagelig ... af mine ... Officerer opwartet.

Imidlertid effter ... og indschiudelse kommen udi kiendskab med en (Ehrlig) Skarprechters datter, her udi Bergen, (hans) faders nafn var Mester Adam, (Hvorover) Militienher ved Staden er bleven mig ugunstig, formedelst ieg ... datter ei kunde forlade, mens efter Guds Indgivende og mer ... Venskab, er tilsammen kommen ... ieg min afsked haver begiert, som mig ogsaa er bleven … saa Jeg ei Veed hvorledes ieg mig skall forholde, i henseende jeg udi 3 Moneders tid ingen tieneste har maaet giort.
Nødes derfor udi dybeste underdanighed hands høye Excellence, som alle for lige Soldaters fader at opwarte, med underdanigste ... det Guds willie udi saamaader maaete (forplandtes), og ieg mit Støkke brød til wiidere høye kongl: tieneste og promotion niuder,
Ti Jeg ... Lyst min Naadige herre og konge for en ... arve undersaat at tiene, ieg mit lif og blood paa Wagt og ... hvor ieg commanderedens worder, af (Waage), formandende underdanigst, Hun eller ieg, derfore ei bliver andeledes end erlige anseede, udi Sanderlighed, efftersom for ... hands Mayts Naade haver vært given dennem til Æhrlighed, som aldrig enten af æhrlige Skarprigters afkom, eller selv æhrlige være, som H: Mr Adam var, hvelken der med de bedste borgere, og ei med de Ringeste, formedelst hand ... skyld udi levende ... conversrede, og nu meget ...

Jeg lever udi Underdanige haab, hands høje Excellence af Naade Ville tage mig sin underdanigste tiener, og Soldat under sine beskiermelses Winger og (esche) derom til min Commendant Welb: Hein, og hr: Oberst Leut: Waldan fremstille, at ieg mig charge, og ... maaette niude, ellers udi fald hands høye Excellence ei af høygunstige Naade vilde wiide mig bønhørdt, ieg da mit afscheed og Passbord underdanigst maaete erlange. Og, effterdi ieg er ... i Christiania, at ieg da uforhindret maate bringe min Handel eller kiøbmandskab, som Jeg bedst Veed og bruge kand, hvelket Gud rigelig vil belønne, og ieg ... beste ... nest ... beskiermelse ...
Ved Natt og dag at Vor hands høye Excell: og høye familie indtil min døed, ... og schal forblive Hands Højbaarn Excelles underdanigst tiener og Soldat
Kiøbenhafn d 22. April Ao 1690. Johannes Friis.

Hands Høye Excellences naadige Resolution Kongl: Mayets Commandant paa Bergenhus Obristlieut: Hein Ville der vedkommende tilholde, at der Supplicanten beder saae sin afskeed og dimission; Mens dersom hand endnu længer har Løst at tiene allerhøyst hands Kongl: Mayet under militien, da at maintinere hannem, efter hands Kongl: Mayets allernaad: forordning, at (ingendt) Giftermaal hannem forekaster. Kiøbenhafn d 1 Augusti Ao 1690. U.F.Guldenleu.

Herpaa hare Welbaarne Hr Commandant gived sin Skriftlig resolution, at udi henseende til anførde høje resolution, har hand tilbøden same Capitain desarmes en Sergeants Plads efftersom hiin allereede af en anden er bekledet hvelken hand ei wilde antage: Men hare taget sig Kiøbmandskab fore,og ike wiedere ansügning giordt. (Saaved) det er bleven.

Effter forregaaende forhør, og derpaa fulte hans høye Excellences Naadige ordre de dat Kiøbenhafn d 24 juny 1690 Som for Retten blef oplest, Till een Krigsrettes Endelige Sæntentz udj den Saag imellem Seconde Lieut: Sofren Stud som SagSøgere paa den eene og Stüekjunker Anton Goldbach og Stükjunker Friederich Meyenfeld som beklagede paa den Anden siede haffuer hans Kongl: Mayest till Danmarch og Norge etc: Høy betroede Commendant paa Bergenhuus og underligende befestninger, HøyEdle og Velbohrne H Obrist Lieutenant Hieronimus Heine till i dag som var d 16 July 1690 it Loffligt Krigs Rett ladet Sette udj wilked welbemelte H Obriste Lieutnant Self Præsiderede og ... Assessores

Obrist Lieutnant Hieron: von Valdan
Major Storm
Major Coucheron
Kapitainer:
Gillis Ettersen
Graf von Ettern
Lieut: Montaogne
Lieutenants:
Christoffer Claesen
Christoffer Reus
Davidsen
Jacob Christensen
Fendrichs:
Mølenpohrt
Witter

Og effter at Retten Saaledis Var Satt, blef Parterne indkaldet, og i deris paahør, Æden for de forordnete Rettens Administratores oplæst, og dereffter Saagen forretaagen

Først blef oplest, det giorde forhør udj denne Saag, med alle Documenter og Widner som vare udj Rette lagde derwed, og dereffter til Spurte Præsesparterne om de Naaget paa de Assessores Som nu Sad Retten Kunde haffue at siege, huortill de Shvarede Ney, uden alleene Seconde Lieut: Søren Stud formehnte, at Fendrich Guding som werret tillstede den Tid actionen passerede og om Saagen kunde behre vidne, effter sin udj forhøred aflagde Æd, huorforre Præses med Samptlige Assessores for Rett omsaa, at bemelte Fendrich Guding sig fraa Retten entholte, og blef udj hans Sted ordineret og indført Lieutnant Christian Reus og da forretoges Saagen igien og Parterne igien indkaldet

L: Søren Stud Comparerede for Retten beraabte sig paa sin udj forhøret indgifne klagter og førte beviser, blef saa tillspurt.

1. Om hand sin Klaage imod StükJunker Meienfelt ieke med andere EensStemmige vidne kunde bevise
huortill hand Schvarte Ney ingen anden vidner at kunde føre, mens vilde giøre sin Æd derpaa at Meyenfelt Skielte hannem for een hundsfott

2. tilspurt om hand da vedstoed, og ieke benechtede, at haffue giffuet Meyenfelt it øhrfigen, og slaget hannem it blaat øye, effter de vidners formeld SomMeyenfeld Producered de dat: 8 nov: 88.
Huortill Søren Stud Schvarede paa, og ieke vilde fraagaa, Mens begierte at Stüekjunkern Maatte giøre sin Æd, at hand ieke skielte hannem for een Hundsfott

3. tilspurt videre om hand naaget viedere hafde at indgiffue, huorved hand formehnte Sin klage imod Meyenfelt at beviese, respond:
Ney, Mens hafde ieke tenkt at bagern som hans eene vidne skulde gaa fraa sit ord igien,
Stüch Junker Goldbach Comparede ieke, ey heller Naagen paa hans vegne. Mens Søren Stud forregaf Hand var bortdraget og faen sin afskeed Stuch Junker Meyenfelt Comparede self for Retten,
blef tilspuhrt om hand hafde Skielt Lieutenant Stud for een Hundsfott, Resp:
Ney, og begierte at Stud det schulle bevise
tilspurt om hand Vell kunde giøre sin Æd derpaa Respond:
jaa Gierne, og hafde aldrig hafd ahrsage dertill, ey heller ieke vist at Stud hannem Schlaaget det blaa øye, førent hand det self udj forhørt offentligvedstoed, og sieden Sig af berømbt

3. tilspurt om hand da var drueken respond.
Jaa, Naaget druken
Tilspurt om hand Naaget viedere at indlegge udj denne Saag, Respond:
Ney, mens begierte ved Dom at Nude Satisfaction,
Viedere blef indkaldet Fendrich Guding og

1. tilspuhrt om hannem noget mehre var bekient udj denne Saag, imellem Second: Lieut Stud og Meyenfelt og om hand hørt at Meyenfelt skielt Lieut: Stud for een Hundsfott, og Seht at Stud Schlog Meyenfelt. Resp:
Hand hafde ieke hørt at Meyenfelt Skielte Stud for Naaget, Mens hafde Seht, at Lieut: Søfren Stud shlog till Stüek junkeren

2. tilspurt om hand Effter tilforne aflagde Corporlig Æd, dette kunde Vidne. Resp:
jaa, Gierne Huoreffter Parterne udviest og traede Huer Classe for sig aparte udj denne Saag at votere
og Er Fendrichernis Votum,
Saasom Lieut: Søfren Stud hafuer Giffuet Manhafftig Stüek Junker Meyenfelt it Schlag paa Munden og ieke bevieser nogen ahrsag dertill Saa dømmerwie hannem effter H:M: aller Naadigste Krigs artichler Nemblig d 4 Cap: 29 Artiekel, at hand igien af bemelte Stüek junker it slag paa munden udholder

Underskrifter:
Lieutenanternes Vot:

Endog Sridighed af taager udsprung af forrige Stüekjunker Goldbach, Som Lieutenant Stud med adskillige Skieldsord og Andet mehre effter vindisbuhrenes formeld, antaste Saa alligevell Sehs ey det Meyenfelt i Samme Action till naagen Stridighed Sig indladet, tilmed Stud ingen fornøyel: bevislighedført at Meyenfelt brugt Naagen Skields ord, Mens dog af Lieutenant Søren Stud med øhrfiegen vorden Tractered: Huorfore Wie ey Rettere ved atkiende, end det ermelte Søren Stud, effter Hans Kongl Mayest: Aller Nadigste Krigsartikl: d 29 formeld, bør gifue Meyenfeld tillbørlig Satisfaction. Huisellers Stud paa Goldbach haffuer at prætendere, Kand udj hans fraverelse, Sieden hand lengst af hans Mayest: Krigs Tienneste er forloffuet, og hand detey tillforne udført haffuer Maa kiendis, Mens Stud det self paa Wedbørende steden viedere kand Søge.

Underskrifter:
Capitainernes Vot:

Efftersom Anton Goldbach ey er her ey heller mehre udj Hans Kongl Mayest: Tienneste Kand derfor Lieut: Stud af hannem ingenSatisfaction nu her erholde, Mens Som Stüek junker Meyenfelt formehn af Seconde Lieutenant Stud at vere høyeligen affrontered og begierer at nudeSatisfaction for den øhrefigen Stud
Sieger at haffue Giffuet hannem dasom Stud ey kand bevise, det Meyenfelt hannem haffuer Skielt refererer wie oss till hans K: Mayest: Aller Naadigsteudgangne Krigs Artikler 4 Capit 29 Artik: og Sunis billig Støch Junker Meyenfelt dereffter nuder Satisfaction

Underskrifter:
Oberst L: Waldan og Majorernis Vota

Effterdj Seconde Lieut: Søfren Stud ieke Kand beviese, at Stuck Junker Meyenfelt hannem med ord eller Gierninger Ringeste Maade haffuer Lederetsom af forhøret Nermere frembstillis og offuenbemelte Lieutenant hannemb imod all billighed Giffuen een øhrefigen som saa haard striedende imod worrisaller Naadigste Konges udgangene 29 Artikel pao: 20 Huortill Wie oss aller underdahnigst refererer og eragter billigt at aff ermelte Mayenfelt schalludholde og det udj Nerwerelsen af H Commendant og Samptlig Guarnisons Underhaffuende

Underskrifter:

Præses byfalder de ergangene stemmer og Confirmerer dennem

Endelig Dom
Effter Tiltahle, Forhør, Gienschwahr, og denne Sags Leylighed, og saasom afhørte widnisbürd sehes, at forrige Stüek junker Anton Golbach, till denTuistighed og Clammerj Werret første ophaf, og Ahrsaage, Mens som hand ey mehre udj hans kongl: Majest: Tienneste, Og altfor lang tid Sieden der afschall Were Allernaadigst dimmitert, da Wiste wie ieke, at kunde Lieutenant Stud tillkiende Naagen Satisfaction, Mens Saasom Lieutenant Stud SelfWedstoed, og det derforuden er bevislig giort at hand Stuck Junker Friderich Meyenfeld Giffuet it ørefigen og slaget hanem it blat øye og ieke effterStuds forregiffuende udj hans Quarter, mens udj it offentl: Kroe Hus ermelte Stüek junker Sad Wed bordet og talte Med een Anden Mand, og ieke kandmed Guldige Widnisbürd beviese, at Meyenfelt hannem dertill enten med ord eller Gierning Giffuet dertill Ringeste Ahrsaage, mens mehre Wildet tilforneafwerge Clammerj og Raade till Redelighed, da er for Rett erkient af denne Lofflige Krigs Rett, at Seconde Lieutenant Søren Stud, bør effter Hans Kongl:Mayest: Aller Naadigste udgangne Artikels brefs
4 Capit: 29 Artikel, Giffue Stüek junker Meyenfelt tillbørlig Satisfaction, og udj Commandantens og de Wed Guarnisonen Verende officierers, Nerverelse,udholde og igien Anname slig øhrefigen igien af bemelte Stüek Junker Meyenfelt og det paa Rettens wegne

Underskrifter:
Paa dommen haver hands Kong: Mayt allernaadigst saaledes tegnet:

Lieutenant Stud skal giøre Stökjunker Mayenfeld, udi Commandantens, og Guarnisonens Obr= Officierers nehrwærelse, Straff, sidde en Maaned Langfængslet udi Jern: og imidlertid miste sin gagie, som til qvæsthused henfalder. (Wdret) paa vort Slott Kiøbenhafn d 6. Septembr. 1690
Underskrift: Christian.

ANNO 1690 d 16 July der Krigsretten Var Satt paa Bergenhuus formedelst en Saag Second Lieutenant Stud effter ordre udførte udj wilken Præsiderede høyEdle og Welbohrne H Obrist Lieutenant og Commandant Heinen og Wahre Assessores H Obr L: H: von Waldan, Major Storm, Major Wilhelm Coucheron

Capit:
Gillius Ettersen
Graf von Ettern
Lieut: Montagne
Lieutenant:
Christoffer Clausen
Johan Davidsen
Jacob Christensen
Christoffer Reus
Fendrichs
Friedrich Muhlenphort
Christoffer Witter

Frembkomb for Retten Sr: Bastian Reimers fuldmächtig Johan Hünnecken og indgaf Sin Principahls Skrifftl: indleg paa Stemplet papir Lüdende Saaledis

Wohl:
Edler Wohlgebohrner Gestrener Herr Ober Commendant der Königl: Festnung Bergenhuus Was massen ich für einiger Zeit von Guarnisons Lieutenan
Søfren Stud auf frier strassen bin uberfallen dass selbige habe ich Eure Wohlgebr: schon Zu (roen) Mundtlig berichtet, undt belieben sie sich aussdehnen darüber Gepassirten actis Weiter Zu informiren lassen Wan dan dir Sache biss dato auss gestellet ist undt ich Keine Satisfaction erhalten Auchnicht vernommen dass deswegen durch Gerichtliche, Spruch wass decidiret, alss will Gehohesambst gebe ten haben, Euer Wohlgeb: Wollen dir Gutehaben undt mir ohne Weitere Ausstell Zu Rechte verhelfen Wogegen ich Verbleibe
Bergen d 16 july 1690 H: Wohl Ed: undt Wohlge: Gehohesamster deiner Bastian Reimers

Huorpaa Lieut Søren Stud blef i Rette Kaldet, og hannem bemelte Reimers Klage og Søgning forrelest, Sampt og det forhør udj denne Saag holden paa Bergenhuus, d. 19 Sept: 1688. Som Mest bestoed der udj, at Bastian Reimers Anklager Søren Stud, Haardelig, at hand hannem d 23 Marty 1687 om Aftenen Wed klochen 10 Slet, paa fast Mordadisk Wies, schall haffue offuerfalden, og affrontered, som hans witløftige indleg udj forhøred indført, med Wiedere (melder), de dat 8. og 19 Sept: 88.
Huilket hand, till at beviese, udj Rette lagde de udj forhøret indførte 2de Notarial Instrumenter, det eene af 4Marty og det andet af 7 April 1687. Som Sig beraaber paa it tingswidne udj denne Saag, taaget till tinge d 4 April 1687, da som det Tingwidnefulmektigen Ey hafde tillstede opsattes Retten, till i morgen kloken 7, 17 July Nest Effter: Comparede parterne og indlagde Bastian Reimers paaberabte Tingswidner.

Dereffter blef Lieut Søfren Stud tillspurt om hand noget herimod at indgiffue, Huortill hand Schwarede at hand Sig Refererede till sit udj forhøret indlagde Erkläring, de dat 28 Marty 87 og da giorde protestationer, Som bleffue udj Krigs Retten leste, og bestoede der udj: At hand benechtet aldehlis, og formehnte Bastian Reimers Sine haarde beskuldninger ey Laulig Kunde Beviese, Langt mindere At haffue fanget naagen skade, og Reserverede Sig sin tiltahle till bemelte Reimers saafrembt hand ey kunde beviese formehnte ogsaa at Reimers 2de Widne Ey kunde ansehs, Efftersom de ieke eenstemmig,og deris første bekiendelse for Notar: Publ: fraawigt, den tid de paa tinget (want) ved deris æd, effter det forwerwede Tingswidner de dat 4 Apr: 87, Wileket Tingswidne de sieden self beskülder, og fraagaar, d 7 April 87 wed it Notarial Instrument og udj 2de Vidners paahør, og sieger de hafde eysaaledis widnet der war og mehre tilsatt, end deris widnisburd hafde weret,

Bastian Reimers Allene indfordret for Retten og tillspurt om hand ingen Anden bevis Kunde frembføre uden de som Tingswidnet om formelder, Huortill hand Schwarede Ney, og beraabte Sig paa det hand allerede indlagd,

Søfren Stud der effter indfordret og tilspuhrt, om hand Well ved sin Æd kunde benechte denne førte klage, Huortill hand Schwarede, jaa, og Vilde Giøre Sin Høyeste Æd, at hand aldrig Sr: Bastian Reimers mehnt naaget till det onde, og Giorde hannem hiertelig ondt at Sr: Reimers det Saa ilde optog, som hannem ieke war mehnt, og at hand intet andet end Æhre og gott med hannem udstaende.

Parterne udviest Og effter den Høy Loflige Krigs Rett denne Saag well offuerweyet de udj forhøret og udj Krigs Retten, Indlagde facta og bewisligheder examinered og offuerweyet, Lod de begge parter igien indkalde for Retten, og dennem tilspuhrte om de sig ieke Wilde udj wenlighed foreene, eller om de wilde afwigte Sententz
Huortill de begge Hr: Bastian Reimers som Sagsøger, og Seconde Lieut: Søfren Stud som beklagede, friewillig Schwarede, Sig at Wilde forEhne, Saa Bastian Reimers som klagere udj hensehende till Æden, den beklagde var ferdig till at giøre, (og forhengiorde tilbud) afstoed fra sin klaage, og den beklagede Sin prætension, saa de ved haandtag blefue her for Retten forligte og saa denn Saag dennem begge imellem derved beroede. At Saaledis for Retten passeret
Bergenhuus ut supra test:
Underskrifter:

Anno 1690 17 July der Krigs Retten var satt paa Bergenhuus i den Saag i Mellem Bastian Reimers og Søfren Stud, huor udj Præsiderede H Obrister Lieutog Commendant Heinen og wahre Assessores

H Obr L: von Waldan
H Major Storm
H major Coucheron
Capit: Gillius Ettersen
Graf von Ettern
L: Montagne
Lieut Christoffer Clausen
Johan Davidsen
Jacob Christensen
Christoffer Reus
Fendr: Fried: Mühlenphort
Christoffer Witter

Da blef indkaldet till forhør Seconde Lieutenant Stud og tillspurt Huorforre hand i saa lang tied ieke Giort Hans Mayest: tienste
Respond: Han War Suspenderet

Af huem hand war Suspenderet og af huad Ahrsaage
Resp: Af Sahlig H Commendant Coucheron wed Fendrich Guding tilsagd, at undholde sig fraa Compagnied till Hans Saagsudrag med Goltbach

Huor lenge det er siden
Resp: Siden Martio 1689

Om hand ieke Giort Aller underdahnigste ansøgning om at worde Restituered
Resp: Jaa, baade hos hans høye Excellence, og offte Hos Sahl: H Commendant Coucheron mens ingen Schwahr faen

Fendrich Gudding indkaldet og tillspuhrt Effter wis ordre, Hand (Ankündet) Lieutenant Søfren Stud at undholde sig fraa Compagniet
resp: Effter Welbr: H Obr Lie: Waldans ordre som nu her self tillstede og best forklahring der om kand giffue

Huorpaa H Obr Lieut: Hieron: von Waldan forklarede, at Saa som adskillige officiers af Garnisonen Sig for Sahlig H Commandant Couchern beklagede, med H Seconde Lieutenant Søfren Stud, ieke at kunde Giøre Tienneste, efftersom hand baade med Stük junker Goldbach ieke sin Saag udført, Saa Vell Som ogsaa ieke Heller, det Skields og slagsmahl, med fendrich Brun af det Westerlandske Regiment, Huorpaa Sahlig H Commendant og Obriste Coucheron hannem beordrede, at lade Lieut Stud Ansiege, sig saa lenge fraa Compagniet at vedholde, till sine Saager udført at saaledis passered
Test:

Event-Misc:
Anno 1691 den 20. Julii efter Welbaarne Hr: Commandant Heinens Ordre er forhør holdet imellem nogle af de Contoirsche Husbønder og 2de LieutenantSøren Stud, angaaende en Sag dennem immellemhavende, som (nehstafwigte) den 10. Dito paa Nobis kroe sig skal have tildraget.

Retten atadministrere Præsiderede Støk Capitain Gillius Ettersen: Assores Lieutenant Jan Davidsen, og StøkJunker Majenfeldt

Foe Retten comparerede de anklagende Contoirske nafnl: Christopher Bekker, Berendt Segelman, Hendrie Mejer, Cythie Wollers og Christian Krøyer: Saavelsom Procurator Her i staden Hans Teiske, paa den Eene og Seconde Lieutenant, som beskyldiged paa den anden Side.

Og blew førstoplæst enklage af de Contoirske, til Welber Hr: Commandant indgiven og liuder ord effter andet som følger

Hochädle und Wohlgebohrner Hr: Obrist Lieutenant und Commandant, Herr De Heyne,
Vor Euer HochEdelb: und Wohlgebe freund wir untergeheiben Contoirsken klagend und nothringend unter Eber zu mainteniren, an Zu fragen höchlig Veruhrsachet, Welcher massen ohnlengsten d 10 Kiyas Lieut: Sören Studt und Lieut Ovenberg, uns sehe unhöflig wieder alle raison, und gegebenursache, mit geoben Shelf und Lester Worten, haben angesachten, Zu denner sie, als wie bey guthern Wetter uns etwar Zu erlustigen, aufsehalb des Rhoes Spatsiret und in Lieutent Peter Corthens haus, Nobis Krug genandt, gekommen, uns mit einenn teuert Lire Zu ergetzen, haben aben bendr beide Lieutenants und nicht alhein mit groben ummanierlichen Skielt und lester Worten angegessen, besondern sich auch mit andern unhöflichen Zu fastbestialdschen geberden und Werken presentiret, und sehen lassen, So die höffligkeit Vor euer Sodjädere und Wohget Zu referiren, nicht Zu lassen,nach uns Wohlanstehen und gebuher, Will: Sondern, Zu seiner Zeit Vor Recht, Salvo Konore, Vorgebracht, und mit suffisanten, und Satsammen GeZeugen demonstriret und bewedtet Werden Soll. Wann nun solche grobe injurie und Schret worte, womit unser Ehr, und ehrlaser Nahme lædiret, intolerabel, und unleydlich, Zu nahlen es fast ein der gantzen Statt herumb Spargirt und offenbahr ist und damit Wir van solchen groben Lester- und Scheltworten liberiret frey, und un molestoret unsere herren dienste, und woh wir wass Couwe richten haben, auf gorfen und stregten gehen und stehen Mögen: als rehuchen wir ... hure mit sämbtlich euer hochedl und Wohlgebe: gantz demühtig und unter dienstlich, dieselber beliebe hochgenaiget undhier nu Rechten
Genäss Verhelffen und befordern, das bemte 2de Lieutenants sochen uns Zugelegte injurien, sheldt- und Skondtwort wahr machen oder gebuhrenwass ein hochlöblich KriegsRecht Ihren Zu erkennen kann dafür beyden, und abgeweffet Werden mögen. Solche Hoch Kerchtens befordrung wirdt der allerhöchste wirchlich vergelten, und wir fryked solches nach mich lagkeit ab Zu dienen Hertzwillig und bereit, Wohmit Euer Wohlgebt Werbleiben wie Euer dienstwilligste Deiner. Bergen den Contor d 15 julii Anno 1691

Underskrifter: Christopher Breher, Berendt Segelman, Hendrie Meier, Lütlige Wollers Christian Kröyer.

Dernest blef oplæst en klage af nogle Borgers døtter Her i Byen, Som ved de Contoirske sig hare at beklage, til Welbr Hr: Commandant undgiven og eraf effterfølgende Indfald.

Wohlgebohrner Hr: Obrist Lieutenant und Commandant Herr de Heyne,
Wer wohlgebhr mit dieser unterdeinhlige Suppliqve und klage Zu beschwarhren, und unser Nacht Zu verkommen Zu geben, seyndt wer höchgeubliget, weilen d 10 kigus Lieutnt Sören Studt, und Lieut Ovenberg als wir von einigen guthen Herunden Vom Hiersigen Comptoir aufferhalb Rohes Zu Spatziren, und nachgehendts ... Lieutn Peter Corthens Haus Nobis-Krug genant eingebeten Worten sind, haben bemte beyde Lieutenants uns mit groben Shand-und Scheltworten, so sie uns (minnee) bewissen, noch wahr machen Können, angegriffen, und uns fier huen gesholten, und gehalten, wie solches die leute auff klobis kriegsgehret, und berugen können. Wann wie dan von Ehrliche Eltere alhir gebohren und erZogen, und bohrre unters Ehrlichen Verhaltens halbe solche grob zu gelegte injurie, und Scheltworten Zu legden, uns nicht anstehet, auch damit uns Zu füro nu ehrlichen conversation solcher titul nicht aufgerukket und vorgeworfen werden möge, weil uns gebühren mit Rechts Mitteln folge Zugelegte injurie, und cumehre von unsabtreiben. Gelanget der wegen an wer WohlE: und Wohlgeb: unter sämbtlichs demutiges bitten und angeflehen, Ireselbe beliebe hoch gewigt sich unter Hierein anzunehmen, mit den Hülte und Rechtes befördrung Zu assistiren: da bemte beyde Lieutenants uns die Zugelegte Sehend Wort, und huren titul adresir samst wass unehelochs auf uns Zu prætendiren haben, worde Rechts anfangen, und bewisen, oder auf dafür alle ein Ehren-shender, KriegsRechten gebrauch noch bussen nugen, damit wir Hierfürre für Ihren ein friede und numslestirt ghen und bleiben mögen; Solche Euers HochEdel: und Wohlgebh: Hehr gunst, und Recht befördrung wird gott die all höchsten redhlich belohen und egte Götlicher getreuen seten werenden obhuts Samptelung, werbeiden wie, Ewer HochEdl: und Wohlgbr dienstfreundwilligste deiner

Underskrifter:

Som disse inbemte Klagter i Lieutt Studs eget Pahør var forelæst begierede de Contoirske deres ... maate afhøres, som de i Retten fremførde, (Gjengaf) den eene, Mr Frantz Guldarbeider, var af Civile Stand, og 2de af Militaire, nehmlig Lieut: Peter Corthens kiereste og Peter Stub Regimentz Barbier, som samtlig blef fore kaldet, og erindert om Eders Indhold, som angaar deres Salighed. Huorpaa enhver af dennem swarede, at (hvers) dennem i Sagen er ... skal de hand freedelig tilstaae, som de med Saligheds Eed ville bekræfte. Blew saa derpaa afwiist, og enhwer i særdeeleshed forekaldet.

Mr Frantz af borgerlige Stand først indkaldet, og tilspurdt, om hand af egen Villie for det militaire fora Vilde bekiende, (hvis) hannem i Sagen witterligter, og med Eed bekræfte? Hvortil hand sagde og var hands Erkiendelse som følger.

Som hand kom til Nobis -Krug, saed Lieut: Søren Stud, og Lieut: Ovenberg ude paa Marken, dereffter kom de ind i Stuen, og begierede en Potte øll, og der de det bekom, begyndte de at drike Skaale og Lieut: Ovenberg skiød med Pistoler inde i Stuen tvende skud opunder Loftet, der der de Cantoirske vare ovenpaa med nogle Piger: og blef den eene forladning under Loftet besiddende i bielken; og Lieut Stud skiød et ud giennem Vindverne.

Dereffter gik de ud paa Marken og hafde Lystighed samen, sprang over hverandres hoved, og lod hente 3 at. Potter øll ud til sig; og som de sad paa Marken, blef der raabt horer og hundsfotter, men ingen Ved Nafn næfnet; ei heller kand sige hvem af dem det var som raabte.

Dereffter blef udhendet en Stamp medwand, og Lieutenant Stud waskede sit hovet deraf, formedelst hand med øll sig havde overstænket. Siden tog Lieut: Stud sin drengs hatt, og stak hull igiennem den; sædt tu horn derudi af træe , og en fiær ovenpaa, sædte den saa paa sit hovet. Noget dereffter overleverede hand den til sin dreng, som løb om paa Marken dermed.

Lieut Stud sadte sig ned paa Marken lige mod Vindverne, da sprang Lieut Ovenberg til Stud; kastet sig imellem hands been, og laae ovenpaa; (needdrøg) de boxerne, og blottede deres kropp lige mod Vindverne.

Som de opkom, truede Lieut Stud sin dreng med blott Kaarde, at skulle tage sin hatt, og lade sit Vand udj: Som hand og giorde; sædtte hatten paa Jorden, og stod liige mod Vindverne som de Cantoirske, og Pigernevare, og loed sit vand i hatten.
Som det var skeed, toog Lieut. Stud sin drengs Skeede, lod sit Vand derudi, og kastet den fra sig ligehen paa Marken. Og da det blef giordt vendede hand sig og ligemod de same vindver.

Imidlertid gik Vertinden, Lieut: Cords Kiereste paa Loftet, som de Cæntoirske og Pigerne var, hengde Et Lagen for Vindverne. Da kom de 2de Lieutenanter, Ovenberg og Stud, Sadtte sig under Vindverne, og skiød lige til Vindverne, som Lagenet hængdte.
Da gik Vertinden ud til dem, og sagde: Hvorfor giør i dette, meener i Jeg holder Hore-huus fordi der er Smukke Mende bøern i mit huus?
Og Lieut. Stud sagde: Nei, Jeg Vil nok lægge min Eed af for Casper Jordals døttere, Som dog Var i Selskab med de Contoirske.

Dereffter gik begge Lieuten need paa marken, nedenfor Huserne Ved en liden broe, og havde deres blotte degener i Haanden, Frands Guldarbeider gik effter, Vilde see hvad der anfangdes.

Lieut: Stud spurde Ovenberg, Hvorom de skulde (slages) videre? Ovenberg sagde, Om en Hore.
Da sagde Stud, Jeg slages ike om nogen Hoore: og Kastet sin kaarde fra sig. Saa giorde og Lieut: Ovenberg. Sædtte sig saa need, og drak, og (clarede) hves de hafde fortæret.

Kom derefter ind i Stuen, men ike der de Cantoirske var og gik strax derfra Wiidere er han ei Witterligt; mens,som bekiendt, er i Sandhed, Vil hand med højeste Saligheds Eed, naar og hvor paa fordres, bekrefte
Lieutn. Peter Corts Kiereste sanl: Som de Cantoirske hafde begiert hun for dem Vilde anrette et Maaltid Mad, hvelke hafde nogle smuke Mand børn med sig af Byen, af hvelke hun eendeel Kiendte, eendeel (niket), kom Lieut. Ovenberg, og Lieut. Stud ind i det hun needre i Stuen stod og anrettet, begierede et Værelse for dennem.
Hun svarede, at det var tilforne betagen, og betinget, begierede saa Øll, og begyndte at giøre sig lystige. Lieut. Ovenberg begyndte strax at skiude, og skiød 2de skud opunder Loftet der de Cantoirske vare, Saa forladningen blef fast siddende. Hvorover hun sagde, saa (det) ei at ville fordrage.

Gik da saa ud og sædtte sig paa en grøn Vold uden for Vindverne, som de Cantoirske og Pigerne war. Hvorfore hun gik udtil dem; Spurde hvorfor de saadandt giorde? Om de Vare kommen at giøre hendes Huus (affront)? Eller om de meener, hun ike holder et (laugeligt) huus?
Lieut: Stud svarede Nei, Wi ere ike kommen paa den Maade, ei heller skall ieg skiude meere i afften dog skiød Lieut. Ovenberg som tilforn, til same Windver.

Gik de saa derfra (beder) hen paa Marken: og de sadtte sig. Og hun sadte sig hos Lieut. Stud: Sagde, Monsr Stud, har i nogen prætention mod nogen, da kand i Vel søge det paa en anden Maade.
Stud svarede Vil I selge os Øll for Penger; Er det vel: men ieg formoder at I ike forbyder os en friemark.

Gik saa fra dennem, og de blef siddende: druk alle Garpers Skaal, og alle Hundsfotters Skaal. Siden kastet Lieut. Stud sig ned paa Marken. Og Lieut. Ovenberg spendte Lieut. Stud sine buxer op, og dereffter lagde sig imellem hands been, owen paa: og, som hun kunde forstaae, var det meget bestialisk, og canaillieux at ansee.

Medens gik hun ind op til de Cantoirske: bad dennem være lystige, og ei agte noget andet. Hængde saa et Lagen for Vindverne.
Gik Saa atter hen til Lieut. Stud, og sagde, Monsr: Lieutenant, er vi ike goode Venner nu som (tilover)? Jeg haver smukke Mandebørn i mit Huus: og begyndte at opveget hvem de vare. Sagde hun der ere Caspar Jordals døttre.
Da svarede Stud strax. Ja det veed ieg vel de er Ærlige, og ieg vil giøre min Eed for dem.

Hvad Videre er passeret Veed hun ikke at erindre: Men som bekiendt, vil hun med Eed stadfæste, naar begieres.

RegimentsBarbier Peter Stub fremkom, og berettet, at som hand om afftenen Klokken 8. Kom til Nobis Kroe at forbinde en patient, som var Lieut. Corts Sønn, Var der en deel Cantoirske, og Piger paa Lofftet: Lieut Ovenberg og Lieut: Stud varre ude paa Marken.

Da saa hand Lieut. Stud lood sit Vand i en hatt, og sedtt den paa sin drengs hovet; Vendede sig samme Tiid til Vindverne hvor de Cantoirske vare inde.
Siden truede Lieut. Stud sin dreng at hand skulle lade sit Vand i hatten, som hand og giorde, effter hand fik et lidet Slag med Kaarden over Ryggen. Stod ogsaa, imidlertid hand det giorde, mod Vindverne.

Dereffter hafde de 2. Lieutenanter Løstighed mellem dem selv, og gik need til huset, Satt sig der og skiød atter op til Vindverne, som de Cantoirske og Pigerne vare. Druk imidlertid Skaaler. Peter Corts Kiereste gik ud og talede med Stud
Huad det var, Weedste hand ike.

Lieut. Stud gik derfra op paa bierget som laae ud for Vindverne, toog sin Skiorte ud af boxerne, og (Wisket) sin Pestolaf, som hand skiød meed. Men Ovenberg skiød endmeere dereffter, og til bemte Vindver. Og Stud, imeden hand Viskede sin Pistol af med det som sagdter, stood og Vendede sig liige mod Vindverne.

Dereffter løb de om paa Marken; gik højere op og sadtte sig, og Vertinden gik med dennem. Hvad der blef talet Wedste hand ike.

Kom siden ned paa berget for Vindverne igien. Da blef der raabt hunsfotter nogle ganger. Men hvem af de 2. Lieut: det var som raabte Kand hand ike sige.

Dereffter kom de ind i den neder Stue, som Mr Frandz og Peter Stub sad, drak en Potte Øll. Og imidlertid talede Ovenberg noget Men hand ike Veed egentlig hvad det var: dog hørde hand at der blef næfnt Garper. Vider er hannem ike witterligt, Som hand med Louglig og Saligheds Eed Vil bekreffte, naar paaæskes.

De Cantoirske begirede Lieut. Stud maaete tilspørges, paa hvad maade de Soldater Var der udkommen? Lieut: blef derom adspurdt, Svarede, hand det ike Veedste: om nogen Intention derpaa kand være, maae Ovenberg det forklare. For det var hans Medcommanderende, som stood under hands Commando.

Hans Teiste tilforordnede Procurator her i Staden, paa Pigernes Wegne, effter forældrernes begier, var tilsteede, blef tilspurt, om hand nogen fleere Vidner have at fremføre, til at bewiise den indgivende Klagte? Svarede, Nei, ike denne gang; ellers meenes endnu et par at faaes. Refererede sig ellers til de Vidner som allereede ere forhørde, og af de Contoirske citeret, efftersom det er Een Sag angaaende:

Sameledes bleve de Cantoirske tilspurt, om de fleere Vidner have, til opliusning Sagen at fremføre, eller noget andet af Skreffte i denne Sag?
Hvortil de svarede Nei: refererede sig til Vidnerne, som er afhørdte, og de indgifne Klagter.

Lieut: Stud, som i egen Paahør Var tiltede, at anhøre derover hannem indgifne Klagter, og derpaa førdt Vidnisbiurd: blef tilspurt paa et hvert Vidnis bekiendelse, hvad hand derimod hafde at ingive? Ved det sig saal: forholder,som nu Vidnet er?
Svarede, at ei hand svarer til noget, før end hannem maaete Meddeels Copie af Klagterne, saa og af forhøret. Hvelket hannem er tilstedet.

Saal: at være for Retten bekiendt og passeret, testerer.
Bergenhuus ut supra

Underskrifter: G. Ettersen. Jan Davidsen. F. Majenfeldt.

Som Parterne Ved nest forhensluttede forhør til i dag d 24. dito Varsel gevet for Retten, at møde, og da særs til Sagens Yderligere forklaring, som tilbefrielse kunde viide, at medhave: er derpaa effter Velbaarene Her Commandants anordning Sagen Videre foretaget og examineret. Hvorudj, Siden forige Præses upasslig befandtes, i steden anordnet Capitain Lieut: Jacob Christensen, med hossværende Lieut. Jan davidsen, og StøkjunkerMajenfeldt.

Indfandt sig for Retten de Cantoirske Nafnlig Christopher Belger, Berendt Segermand, Hendrik Mejer, Lütker Wollers, og Christian Kröger. Sambt StadsProcurator Hans Teiste, som fuldmagt paa borger-døtternes, saavel som de Contoirskes Vegne, som Sagsøger paa den Eene; og 2de Lieut. Søren Stud, som anklaget: saavel Lieut. Hans Jørgen Ovenberg, af Welbr: Hr: Overst Bünenborgs Regiment; Till Vidnesbuurd at anhøre, paa d. and. siide
Widnesbyrdene, Mr Frantz Guldarbeider, og Regimentsfeldskier Mr Peter Stueb, (vare der igien adter) tilstede, Mens Lieut. Peter Cortzens Kiereste, Kunde formedlest upasselighed ei Komme.
Blef saa førhend passerede Klagte og Vidnesbiurd for dennem lydlig oplæst.

Lieut. Stud indgaf sin skriftlige formeening, som (formeldder)

HøyEdle og Welbr: Hr: Obrist Lieut: og Commandant Heine,
Saasom meget ugierne fornemmes hvorledes nogle af Contoiret, saavel som endeel Piger af (braadbenken), en skrifftl: Klagte over mig indgivet, angaaende ieg dennem deres ehre skal have læderet; hvelket mig gandske er ubevust, og ieg aldeles fragaae og benegter at Være skeet, at ieg dennem enten paa ære eller respect i ringeste maader Veed at have toucheret, særlig efftersom formodes at ingen af deres førdte Prov har kunnet med Sandhed bevidne, at nogen af de Klagende Personers Nafn udi Vort Compagnie er bleven næfned: i ligemaade er og udi seneste forhør af een af Proverne udsagdt, at ieg paa (Naturens) Vegne mit Vand udi (min) egen Kaarde-Skeede skulde have udslaget, det ieg og gandske negerer, og Vil med højeste Saligheds Eed bekræfte, af mig ei at være øvet, mens at ieg det ioe Ved min broders drengs KaardeSkeede giorde, kand ieg ei fragaae, hvelke tog de andre Prov med mig skal bevidne, og alt hves for Resten er passeret, er aldt af Løstighed, og til ingens fortræd, eller affront indgenmaader skeet, hvelket nok kand fornemmes af det Svar, ieg Lieut: Peter Cortzens Kiereste Gav, der hun mig tilspurde, om ieg ded giorde enten hende, eller nogen udihendes Huus, til Affront, hvelked ieg negteds ike at skiee, enten hende, eller nogen anden, til fortræd, og dereffter ei noget Viidere af mig passerede.
Vil derfor (Høvsomeligste) have eders Velbaarnheds ombeeden, at, hves de ike saadane deres ubesindige, og ublue Klagemoral saa louglig som sig bør, beviiser, mig da maatte tillades, dennem for deres fornafn, for slige ders grove beskyldninger at tilltale. Jeg forbliwer højædle og Welbaarne Her ObristLieutenant og Commandants Pligtskyldigste Tiener
Bergen. d 23. Julii anno 1691.
Underskrift: S Studt.

Lieutenant Ovenberg mundtlig forklarede, det hand for sin deel ikke hafde ringeste Tanke ved førdte KortzWillighed nogen at touchere: tilmed ei med nogen udi Værende Compagnie, hafde ringeste udstaaende, og ike andet end Æhrligt paa dennem Ved at sige: ei heller troed at det saa ilde skulde bleven optaget. Som hand tiløed sig Ved høyeste Jurament at Ville bekreffte.

Wiidere for Retten fræmkom (One) (Denkees), som med frie Villie hendes Sandhed, hvad hende udi denne Sag Vitterligt, bekiendte, Som var saaledes.

Som hun Var hos Peter Cortsens, da kom Lieutent: Stud, og Lieut: Ovenberg, derind, og begierede et Camer: blev dem af Cortsens Kiereste Svaret, at det var alt betinget. Dereffter begierdte de øll. Begyndte at giøre sig lystig, og skiød inde i stuen op under Loftet, og udigiennem Vindverne. Mens formidelst frøgt for Ilden, talede Vertinden dem til, hvor de da gik ud paa Marken, og der Sad og drak.

Derefter needløste begge Lieutenanterne sin buxer, saa Hun Kunde see deres bare Kropp: Vendte sig mod Vindverne, og slog sig paa deres Rumpe med hæderne; lagde sig og need paa marken, ovenpaa hinanden, med adskillige bewegninger, Saa hun aldrig i sine dage seedt saadan uskikkelig Adferd, som den tid saaes.

Dereffter blef af dennem raabthorer, og Hundsfoter, men ingen Ved Nafn næfnet.

Lieut: Stud truede sin dræng til at lade sit Vand udi sin Hatt: og siden stak Lieutenanten sin degen giennem hatten.
Wertinden talede med Stud, og spurde hvorfore hand sligt giorde, Ti hun har smuke folks børn hos sig; og (opvergede) dem, og iblandt andre næfnede Caspar Jordals sine døttre.

Derpaa drak Stud de 2de Skaaler, og sagde de vare erlige. Lieutenanterne sagde, at saalenge de Cantoirskeder var Ville de og blive. Hun saa og at Lieutenanterne skiød mod Vindverne.
Effter at dette var passeret, blef hun af Lieut: Stud skikket til de Contoirske, at (formeene) om hand maatte være i deres Seldskab? Hvor udi de dennem undskyldte, denne gang ei kunde skee: de Vilde, som af begyndelsen, gierne blifve for dem selv; mens een anden gang Vilde de gierne Være i hands compagnie. Vider vedste hun sig ei at erindre, siden hun same tid eet og andet iHuused hafde at bestillee.

Mens ermelt Lieut: Stud, som effter sit Skrifftligs, saa og mundtligs (kjendte), at de klagende sin grove angivende for retten, skulde bewisliggiøre: hvelket og iligemaade paa siin siide de samtlige paastood, at Vidnesbyrderne Yderligere maate tilholdes deres udførlige Sandhed at udsige. Hvorpaa Eedens betydning dennem Klarlig blef forrelæst, og alvorlig formanet at giøre forklaring om Effterfølgende.

De Skieldsoord, næfnlig Hundsfoter og Horer, som blev raabt, hvem den egentlig var meent?
Om der var andre Parter, end de Contoirske, og Pigerne, der tilstede?
Og Hvorl: dem af begge Lieutene øvede adferd sig egentlig forholder?

Svarede Mr Frantz
1de hvem der var meent med de Skieldsoord, kand ike Wissere siges, end hves Vidnet er; mens ei andre kunde meenes.
Til det 2det Ingen andre var der tilstede.
Men 3: de skamelige positurer som de præsenterede i det de laa paa hiinanden, end dog ike andet end udwortes geberder Kunde sees eller formerkes, Saa var det dog en fuldkommen anviisning til utuktighed, som imellem Mands og Kvindes Personer Kunde øves: som og at de abnede deres buxerog blottet deres kropp lige mod Vindvet, med det andet meere: var og gandske usømeligt mod ald (Ærbarhed).

Mr Peter Stueb, til de 2de første Poster sagde ligeledes, og til det 3de Saaviidt hands Widnesbiurd formelder at have seet, Var en usømmelig og skamaktig Løstighed.
Sameledes One Denkees ike kunde sige nogen Ved Nafn Ved de Skieldsord benefnt, Saa vare de dog ingen anden til stede, end før bemte: Men slige uhøflige skammelige Geberder og Wæsen, som de brugte, tilforn aldrig seet: hvelket hun, som en Kvindes Person, ei yderligere Vilde eller kunde udsige.

Herpaa at samtlige Widner deres Saligheds Eed aflagde.
Lieutenant Ovenberg tilspurdt om nogen Kunde sige at Hands buxer var aben? Eller hands Krop blottet? Den tid hand laa oven paa Stud? Og om handpessed i degenens Skeede? Hvelket Widnesbiurderne, som nu her tilstede var ike egentlig til visse kunde sige, eller erindre; uden strax dereffter de opstoed boxerne aben var, og deres blotte Kropp lige mod Vindverne Wiist som og ei self kunde fragaae at være skeed: Mens ingen Kunde sige at (meene) bemte Ovenberg loed sit Vand i balgen, som Stud giordt hafde.

Lieut: Ovenberg blef tilspurt, hvad de 2de Soldater derude giorde?
Respond. Weedste aldeeles inted om deres Reetning, andet end de af egen Willie Var udgaaen: Vil ei formode de sig i nogen maade ilde corporeret. Hvelket og ingen af Vidnesbiurderne, eller de Contoirske selv, andet Kunde sige.

Efter Studs Paastand blef de Contoirske tilspurt, hvorfore ei een af dem samme tiid dennem tilspurdes hvem de meente denne tilegnede affront?
Blev svard at de var alt paa Weien, og Vilde giort det: men folkene i Huused, bad dem laed det blive, og ei agte dem, til at forekomme uløkke.

Lieut: sagde at Mr Frantz ike kunde godtgiøre det Stud lod sit Wand i sin egen degen-Skeede.
Mr Frandz besvarede, at hand ei rettere wedste, end det var hands egen, eller Kand sig nu erindre, det hand samme degen toog fra sin tiener.

Ermte Studs tiener blef for Retten fremkaldet, og effter tilspørgelse udsagde, at hand tilforne tiennte Capitain Stud, og nu siden hands afreise hos hands broder Lieutenanten skal tiene, indtil hand tilbage Komer.

Fragik ei heller, at Lieutent Stud ioe tog hands degen som var hands egen fra hannem, og lood sit Vand i balgen, og Kastede d. paa Marken.
Dereffter blef hand til byen udskikket, og Lieute Stud beordrede ham sin degen, at gaae med; og igien paatog Tienerens, som hand forhen i balgen pissede, og med den ingik: hvelken Lieuten: ike kunde fragaae, at det ioe Vel saa kundevære,

Procuratoren Teiste, paa Pigernes Vegne tilspurde Stud, om hand ei var begierende med dem at udfølge?
Resp. Om morgenen som de stoode og Klædesig til at udgaae, Kom hand til 2de af dem, og spurde hvor de ville gaae, og om hand ej maaete meedfølge?
Den eene svared ham at hun skulde gaa udpaa Stranden at (kræve) nogen Penger; og d. anden, at Ville gaae i Liigprædiken.

Parterne blev tilspurde om de paa ... Sidernes meget Widere til Sagens opliusning hafde at fremføre, eller til Beskrivelse Veedtse?
Hvortil de svarede Nej. Men i det øfrige begierte (parterne) sig Satisfaction, og refererede sig til forige ... tvende, med dessen førdte bewiisligheder.
Hvoreffter ehver aftrædde.

Men siden at Lieut: Peter Cortzens Kiereste for upasslighed ei for Retten Kunde møde, blef strax hereffter af Welbaarne Hr. Commandant ... Lieut: Jan Davidsen, og Støkjunker Majenfeldt, som til hende hiem i hused gik, Eedelig hendes Widnesbiurd at affhøre.

Hvelket og hun med højeste Saligheds Eedi alle Pungter, som før indført er, tilstood og at Lieutenerne ingen anden med de Skieldsord kunde meene, end de som paa Lofftet var, efftersom Garpehorer af dem blef nefned.
Saaledes for Retten tilgaaen testerer
Bergenhuus ut supra

Underskrifter:

Effter hans kongl: Mayts Allernaadigste Forordning, og Krigs Artiklernes Indhold, sambt førhen holdne Eedlige Krigsforhør udi Seconde Lieutenants Søren Studs Sag, er d 27. Augusti 1691. en lofflig KrigsRett over den same holden paa Bergenhus, under Præside Welbaarne Hr Commandant, og Oberst Lieutenant Heine
Assessorer

Hr. Obr. Lieutenant von Waldan,
Major Coucheron
Capitainer:
Gillius Ettersen,
Montaigne Lillienschiold;
Capitain Lieutenant Jacob Christensen.
Lieutenanter
Christopher Clausen Sønderborg,
Jan Davidsen
Johan Blohm.
Fæhndricker,
Frædrik Meyenfeldt,
Andreas Guding,
Caspar Frederik Mühlenfort
Sergeanter
Michel Knudsen,
Johannes Nielsen,
Lars Olsen
Gefrider
Anders Colbensøn,
Ole Danielsen,
Torchel Anderson.

Hvor da paa Anklagernes Wegne comparerede Erlig og Welagte Mand Hans Theiste, Eed-svorne Procurator udi Bergen; paa den anden Side anklgede Seconde Lieutenant Søren Stud selv.
Men Lieut: Ovenberg ogsaa anklagede hafde ladet svare, at, hvorvel hand indtet hafde at (bestille), saa wildehand dog Kome: (fandtes) ligevel ike ind.

Blef Saa allerførst (reus), om hand paa nogen i Sessionen
Noget hafde at sige, hvorved hand sig kunde finde besveret?
Resp: Nei men at være med alle Vel tilfreds.

Dernest blef i Parternes Næhrværelse de allerede anførdte forhør oplæst; og reus tilspurdt om hand noget dermed til sin beskiermelse wedste billigen at Indwende?
Hvortil ei fandtes noget hannem tienligt Svar.

Blef og her hos især af hr: Præside med Kraftig Erindring (retten) foreholdet at considerere hvelken Scandalense Saag denne war i heldst saa som den, hand paa en offentlig, og aldfahre Wei hafde beganged: item Een og anden hands tilforn groft begangne forseelse, og dog derimod (erkende) stoor Mildhed og Naade af den høje Øfrighed, deels udi Straffens formildelse; deels udi allernaadigste pardon befunden, og endelig Efftersom reus sig medeen og anden insertion at det til denne Sag ei pertonerede, siuntes at ville bekienne Lood Hr: Præses hannem forstaae at dommerne ere (oblogerede) ike bare til Widnerne at (bære) reflexion; men og til rei conduite, og hiid indtil førte lefnet og comfortement.
Imog hvelked aldt reus intet øfrigt hafd realiterat forebringe.

Aldtsaa bleve parterne endnu tilspurt, om de nogle widere til Sagens opliusning; eller Reus til sin befrielse Wedste at indwende.
Men, som hand dertil svarede Nej, inted widere have at forebringe.
Og Actor derpaa en Billig Sentence og dom i Sagen Var begierende. Da bliver Parterne til (aftreedning) henstillede: og dernest Eeden Med foregaaende Hr: Præsidis Krafftige admonition, effter ...: Mayets allernaadigste Krigs Artiklers tilhold Vedbørligoplæst.

Hvorpaa domerne til votering per classes mellem sig Separeredes. Og vota udfulde, som følges.
Gefridernes votum:

Effter overbeviste Lieutenant Studs forseelser og vor enige (forestaaende) dømer Vii, Hannem sig at have forgrebet ei allene imod den 26: articul med Skieldsoord: men og sændelsen og Veed d. øfrig begangne store forsædtlige, uskikkelige adferd, baade ved Gewæhr, og med meget skammelige, geberder, mog d 21, og 123. articul, og dermed sin charge at have forbrudt.

Underskrifter:
T.A.S.Torkel Anders: O.D.S.Ole Daniels: A.K.S.Anders Kolbiørnsen. Sergeanternes.

Hvorvel Lieut: Stud sig erklæhrer ike noget er æhrligt med Citanterne at wiide, og ike af hannem meent dem med noget af hannem falden, og nu under øjne førde ord.
Saa er dog hands adferd, og geberder saaledes falden, at baade citanterne sig derover billig besverger, hvorveldet ei bør komme dem til ringeste ulæmpe og Vi om saadand øfrige utukt, og en skikkelig Offisærer alddeeles usømmelig anstilling, ei andet Wiide at dømme, en hand Lieutenant Stud sig mod d 21. og 123. articul haver forbrudt; saa hand derfor bør ike at betiene saadand braue charge: men den have forbrudt, og fra compagniet at forvises.

Underskrifter:
M.K.S.Mikel Knudsen J.N.S.Johannes Nielsen L.O.S.Lars Olsen. Fæhndrichernes.

Saasom af Widnesbiurdernes forklaring og Sagens Wiidne beskaffenhed, noksom kand eragtes, at Seconde Lieutz: Søren Stud, med hands udøste Skields ord de Cantoirske har angrebet, Saa velsom de anklagende Piger hvorvel det ike bør kome dem til nogen forkleenring i nogen Maade; efftersom Lieut. Stud Wedgaaer, hand intet usømmeligt med dennem Veed Saa og at hand paa en aldfare Vei, en utuktig, og sin charge og efftersom meget usømmelig Gierning har begaaed, baade i ded hand har ladet sit Vand i sin tieners Kaarde-balge, og siden samme Kaarde paa sin Side baaren. Hvelket alt samen sin oprindelse af hands deboucke Lefned haver.
Da Wiet Vi ike rettere at døme, end at hand effter d 38. og 39. artikul sin charge har forbrudt, og ei længer meriterer den at befinne.

Underskrifter:
F.Mejenfeldt, Andreas Guding, Chr. Mühlenfort. Lieutenanternes.

Saasom Lieut. Søren Stud ike kand negte, hand hafde skieldt for Horer og Hundsfotter, og nu for Retten vil fragaae de Klagende personer dermed at have meendt, end dog ingen anden Tillstede var.
Saa, hvorvel hand, effter egen bekiendelse, siger saadandt i aldmindelighed at være skeed, bør det ingen af de anklagende kome til præjudice. Men at hand, (Salvo honore), i sin drengs Kaardebalge har pessed, og dermed siden Ved sin Side til byen udgik, sambt andre grove og usømmelige Gierninger Beganged, hvormed det gandske ædlige forhør er opfyldet.
Da udi dybeste underdanighed referere wi os til først, 30. 38. og 188. articuler, effter hvelke Vi kiender, at same Lieutenant Stud, for saadane groft begangne Excesser, sin charge bør priveres, og saadan honeste charge, d hand saa liderlig har forsheetzet, uwerdig at agtes. Lieut. Ovenberg angaaende, da som hand ike finder sig at sortere under Retten paa denne Sted, staaer for sit eget fora.

Underskrifter:
Chr. Clausen. Sønderborg: Jan Davidsen: Johan Blom. Capitainernes.

Hvorvel Sagsøgende ei bewisligt giøre, at Seconde Lieut. Søren stud, og Lieut. Hans Jørgen Ovenberg, med de i forhørt befundne Skieldsoord dennem har Nafngivet. Saa sees dog Klarlig, ingen anden end denne, ved saadand forhonelse at kunde være meenet. Serdeles i det de skammelige gebehrder som med de sig der paa en skamelige publique pa aldfare Wei, have prostitueret, ret lige mod Windverne, hvor Citanterne vare ude for hore præsenteret. Saa Vores allernaadigst Krigs d 30. Articul af Krigs articul Øvet noksom giver tilkiende, Citanterne tilgiorde anklagning at være foraarsaged. Saasom ermte Lieute: selv skrifft: og mundtlig tilstaar ei andet end æhrligt med dennem at viide, da bør sligt ei kome Citanterne paa Æhrligt nafn og læmpe til Nachdeehl.
Herforuden saa har Lieutn: Stud ei hellerne sin tieners degn ham frataged: forsædtlig ladet sit wand i balgen og derimod d 123. artikul Wanæhret, og ike dessmindre den selv Ved sin egen Siide fra Skeeden baaret: mens og meget groft med saadand utuktig Gierning, som ei sømmer noget Æhrbahr Menneske, end sige en braw Officier, blottet sin Kropp, og de Stede, som Naturen og Æhrbarhed Vil have skieldt: uskamagtige positurer og Gebehrder, og det sig som før meldet paa en aldfare Vei: Item trued sin tiener til at lade sit Wand udi Hatten, aldt lige mod Windverne, med anden meere uskikkelighed. Hvelket føromrørdte End og ike nogen gemeen Canaille langt mindre en Officier, anstaar.
Men hand fast meere aarsag haffde, effter mange skieede milde og Aldvorlige Formahninger, huis grove enormiteter at skye, og sig paa et skikkeligere Lefnet at beflitte. Aldtsaa referere vi osi største underdanighed til baade alligerede articul, som og den 188ste, og kiende at same Lieut. Søren Stud ei meriterer den charge at betienne, men derfra at være skildt.
Lieut. Ovenberg angaaende, da henviises hands(Forseelse), som en fra dette Regimente og Sted fremmedes, til hands eget forum.

Underskrifter:
G.Ettersen, Montaigne Lillienschiold. Jacob Christensen

Hvadmaade Lieut: Søren Stud, og Lieut: Ovenberg for nogen tiid endeel Contoirske med ... havende følge har angrebet er af tagne forhør nehrmere at see: med den Ydermeer usømmelige Skik, utilbørlige Skaaldriken, og andre Canaillense Støkker, gandske skienddende med hands Kongl: Mayts allernaadigste udgangnearticul d 1ste: meldende om en Officiers Lefnet og forhold: d 21. ald utukt Forbiudes. d 29. den afsige en Officier bør at dragesfor Canaillense affaires. d 30. Ingen at beskiæmme. d 39. Drukenskab og d 188. som allernaadigst tillader os at døme effter Velbefundne Krigsbrug til hvelken vi os allerunderda: refererer.
Imod alle desse Pungter haver bemte Lieut. Sig haardelig forgreeben: og med dette det meste, at hand tillige med danden Lieuten, saadand ublu, og skamagtig affaires, med at blotte usømmelig sit legem, og andre skamagtige exercitien, som forhøret liudeligen melder, og det udi en aldgemeen aldfahre wei, hvor alle Menesker maae passere, have sig framviist, uden alt dette Vanlhed, sit Gevæhr, som ... hands herres Tienester med (ophrect) burde bæres desse Støker nu, stridende mod alle KrigsRetter, som og mod den naturlige bluesel, et Æhrkiert hierte burde have, og den pure militaire stands foragtelse, med Ydermeere grove Insolentier, som hand sin Tiener paabiurdt etc. da dømmer, og kiender Vi, at bemte Søren Stud for saadand owenbe grove ... have forbrut sin charge, og hereffter uwerdig være at bære Kaarden udi hands Majts tieneste. Den anden, Lieut. Ovenberg henvieses for hands egen forum.

Underskrifter: H. Von Valdan. W. Couchern.
Præsidis votum.

Efterdi hands Kongl: Mayets Krigs articler, serdeles den første, enhver forhold tienende, til et skikkeligt lefned, og Wandel at føre, Obligerer; hvelket Seconde Lieutenant Søren Stud aldeeles contaire, ike alleene udi denne min allernaadigste bestallnings gandske tiid, et usømmeligt lefnet og Conduite med drukenskab haver førdt, hvorved mange grove fauter beganget, som deels Ved høje Kongl: (clermence) med fængsel udi Jern og baand, bleven formildet; saa og andre, i henseende til Sagens omstendigheder, og derhoss lovede Bedring af sin Bef er vorden owerseed: mens og nu, effter dette holdne forhør med præsentation til mange utuktige og skændelige positurer og Gebærder, saasom mod d 21. articul; og dette paa en aldfare Vei, for alle Menneskers Øine: saavelsom ogsaa ublueligen blottet sit lægem, hvelket Canaille, og drænge, effter d 29 articul sig skulde skamme at giøre, som og d 38, at saadane i den Kenskab begangene fauter skarpere Straff tillægges. d 39. tilholder, og Obersten Magt giver, udi slige Tilfelde, uden nogen Viidere process omskiønt intet andet var beganget Chargen saadand en at fratage, og den til en dueligere give.
Iligemaade mod d 123. sig groveligen forseed; i det hand sin degen, som hand til hands Kongl: Majs tieneste, og sin egen honneur, skulde bære, saa skammelig vanæhred; og dend same dag dereffter Ved sin siide draget.
Da, som saa mange grove fauter paa eengang her tilsamen støden hvelke mand sig ellers for undseer alle med PePennenat exprimere: aldtsaa kiendes, effter foranførdte artiklen ham og effter d 188. hvelken tilholder saa Vel den begangne forseelse, som og de deraf paafølgende omstændigheder, og Conseqvencer, at betragte, at bemte Søren Stud haver self giort sig uverdig en Militaire Charge at betiene, og degenen udi hands Kongl. Majs tieneste Vidre at bære.
Hvad ellers Sagsøgerne angaaer, da kand noksom af dette heele forhør (merker) og sees omskiønt ingen Ved Nafn er bleven næfnet, at de hafer hafft høye og Rett, slige injurier sig at tiltage.

Underskrift:
A Heinen.

Endelig Dom.
Saasom udi den Sag mellem Sagsøgerne, de Cantoirske nefnlig Christopher Bækker, Berendt Segelman, Hendrik Mejer, og Lütker Wollers, Christian Krøger, og Borger-døtter næfnlig Tvinke Krøger, Trine Knersbek, Elsebe Lange, Christine Lange, paa den Eene, og de anklagede, næfnlig SecondeLieut: Søren Stud, og Lieut. Hans Jørgen Ovenberg paa den anden Side, er efter indgifne Klagter, Svar og Widner i dette sættelse, tillige med de derved førdte Widnessbiurd, endelig saal. For Retten Kiendt og afsagt, at Citanterne formiddelst før beroedt Omstendigheder, og beviisligheder, til giordt Anklagning haver Været foraarsaget. Man, som ermte Lieutenanter selv Skrift: og mundtlig tilstaaer ei andet Æhrligt med dennem at Wiide, da bør sligt ei komme citanterne paa æhrlig Nafen og Længe til Nacdeel. Men, Som tilbemte Seconde Lieut. Søren Stud her foruden med mange førhen anførte Skamelige gierninger og Adferd, sig selv Vanøfvet, om hvelket de fleste vota dog med hands degens privering ingen ... giøre, Men ikun hannem uværdig ogsaa saadand honnete Krigsbestilling Viidere at betiene. Da er hand ogsaa i henseende til Stemmernes pluralitet, og ovenanførdte articlers Indhold, tilsaadandt bleven tilfunden, og hermed tilkiendt og dømt, sin charge at have forbrudt, og den i hands Kongl: Mayets tieneste efter dags ei længer at meritere. Slig dette paa Rettens Wegne.
Lieuten. Ovenberg angaaende, som udi dels fauter ei mindre skyldig befindes, da henviises det til hands eget forum.

Actum die I loco, ut Supra

Underskrift:
A. Heinen.

Paa samme dom fandtes Ved dens tilbagekomst saal: tegnedt:

Weilen aus denen acten Zu ersehen, einige ni ihren votis Sich auch darauf bezirhen, das der Lieut: Studt alle Zeit ein übels Lebend geführt; dir Vormahls Ihm erwiesene hohe Königl: Gnade aus den Augen gegetzet, und aufs Veie so shlie nome, und höchst ärgerliehe actiones Volber auft Sich aus darein nicht comportiret gled d einen honesten
Oficirer gebühret. Als ist nitforstehende Sentence nicht allein Wohl gesprochen Worden; Sondern es hette der Lieutn: noch härter Straff Verdienet.Welches aber Eüer Kongl: Mayet allerunterthänigst Anhe im gestellt Wird. Christiania d 24. Sept Ao 1691

Underskrift:
H. Hartman

Wir haben dass Artheil gleich wir erkandt, und abgesprochen worden, confirmiret. Geben auf unser Residence Zu Copenhagen d 3. Octobr. 1691

Underskrift:
Christian.

Wilhelm married Blancheflor Sophia Due, "Coucheron" / "Brochenhuus" before 1682. Blancheflor (daughter of Jacob Pedersen Due and Margrethe (Mette Margrethe) Børgesdatter Juel, "Due" / "Bortwicke") was born before 1660 in Vang, Hamar, Hedmark, Innlandet, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Aft 1659, Norge; Ingeniøroffiser.
• Residence: 1684, Bornholm, Danmark

Notes:

Occupation:
Anthony Coucheron spilte en viktig rolle i utbyggingen av festningsanleggene i Norge i annen halvdel av 1600-tallet.

Coucheron var sønn av oberst Willem Coucheron og valgte samme yrke som faren.

Under navnet Anthony Willemsen tjenestegjorde han ved farens Valdriske (Valdres) kompani som - gefreiderkorporal - fra 1659. Der stod han fortsatt i rullene 1662, men må ha sluttet i kompaniet før februar 1663.

Han var fenrik ved Fredrikstens garnison 1665 og løytnant ved Christiansholms garnison fra 1671.

I 1673 var han som løytnant beordret til Vinger og Elverum for å gjøre - nogen afridtning - i forbindelse med de planlagte befestningene der. Senere kom han til å lede disse befestningsarbeidene et par år.

I samme tidsrom (fra 1674) var han kapteinløytnant og overkonduktør ved Akershus garnison.

I 1675–1676 var han kaptein ved Statholderens Livregiment dragoner, og var deretter i Danmark hvor han ble generalkvartermester og ingeniør fra 1.mai 1676.

Under Gyldenløvefeiden (1675–1679) deltok han i sin fars regiment, som kaptein, fra 1677 til regimentet ble oppløst 1679. I likhet med faren deltok han i kampene i Bohuslän og spesielt ved erobringen av Marstrand med festningen Karlsten i juli 1677. Senere fulgte unnsetningen av Uddevalla skanse 1679.

Anthony Coucheron ble generalkvartermester og ingeniør i Norge 1680. Til 1684 arbeidet han sammen med generalmajor Johan Caspar de Cicignon, som hadde - inspektionen over festningene - i Norge.
I løpet av disse årene skjedde flere viktige planlegginger som senere ble satt ut i livet. Her kan nevnes reguleringen av Trondheim etter bybrannen 1681, og utkast til befestningene der, blant annet den senere festningen Kristiansten. Det er vanskelig å avgjøre hvor mye av arbeidet med Trondheim-reguleringen som kan tilskrives Coucheron. Det ble også utarbeidet planer for befestninger i Elverum (Kristianfjeld) og Kongsvinger.

I 1684 ble Coucheron utnevnt til oberst og kommandant på Kristiansø ved Bornholm. Mens han var kommandant der, forestod han befestningsarbeider, og 1687 befestningsarbeider ved Fladstrand på Jylland.

Nyttårsaften 1686 ble han utnevnt til kommandant på Akershus festning, hvor han døde 1689.

I likhet med sin far spilte Anthony Coucheron en viktig rolle i norsk fortifikasjonshistorie. 1600-tallet var en turbulent periode med mange og til dels tapte kriger for Danmark-Norge. Grensene mot Sverige ble fastlagt en gang for alle og viktige innfallsveier for en angripende fiende måtte sperres. Nye og store festningsanlegg ble bygd i denne perioden. Anthony Coucheron hadde stor delaktighet i denne festningsbyggingen, både i Norge og Danmark I tillegg deltok han med heder i krigshandlinger under Gyldenløvefeiden.

Fra Wikipedia:

Anthony Coucheron, også omtalt som Anton Coucheron eller Anthony Willemsen (født ca.1650, trolig i Holland, død 14.mars 1689 på Akershus, Oslo) var en ingeniøroffiser.

Coucheron arbeidet som Verkbas i Fredrikstad i 1665 og var assistent for sin far Willem Coucheron i 1666. Faren var en nederlandsk generalkvartermester, som påbegynte arbeidet med befestning av Fredrikstad i 1663. Samtidig arbeidet han med anleggelsen av det som senere ble Fredriksten festning i Halden.

I 1673 ble Anthony Coucheron sendt som løytnant til Kongsvinger og Elverum for å utarbeide noen tegninger i forbindelse med noen allerede prosjekterte festningsanlegg. Han ledet byggingen av disse i noen år.

Coucheron er omtalt som kapteinløytnant på Akershus i 1674, i mars samme år ble han utnevnt til kaptein. I juli samme år ble han utnevnt til generalkvartermesterløytnant i Danmark.

Han etterfulgte sin far som generalkvartermester i Norge i 1680, og ble utnevnt til kommandant på Christiansø, trolig i 1681 og oberst trolig i oktober samme år.

De siste årene var han kommandant på Akershus festning.

Anthony Coucheron fikk i oppdrag å planlegge og utføre flere betydelige festningsverk både i Danmark og i Norge. Hans arbeider var på linje med de mest moderne i samtiden og representerer dessuten nytenkning, blant annet med hans bidrag til utviklingen av brannsikre tårnfestninger.

Sammen med Johan Caspar de Cicignon regulerte Coucheron Trondheim etter bybrannen i 1681 og ledet byggingen av Kristiansten festning. I tillegg til arbeidet på festningsanleggene i Trondheim, Kongsvinger og Elverum, arbeidet han med deler av Akershus festning og planer over Fredrikstad.

I Danmark arbeidet Coucheron med befestning av Christiansø, Ertholmene ved Bornholm (påbegynt i 1684) og Fladstrand i Fredrikshavn (1687). I samråd med kommandanten Jacob Geveke utarbeidet han forslag til ny befestning av Kronborg (1686–1688).

Residence:
Fra Miljø og Energi Ministeriet:
Cristiansø, Frederiks Kommune
Christiansø og Frederiksø.

Christiansø:

Fæstningsværkerne og fæstningsmurene (1684-1687 af Gottfried Hoffmann og A. Coucheron og senere), hegnsmure, trapper og brønde samt følgende bygninger:

Store Tårn (1684 af A. Coucheron, forhøjet 1843-1844, taget fjernet 1879, fyrtårn indbygget 1801-1805 af Westh og P. de Løvenørn).
Bryggeri og bageri Bella Vista (1845).
Kommandantboligen (ca.1730).
Kommandantens stald, nu købmandsbutik (ca.1730 og senere).
Forvalterboligen, Børsen (1735-1738 af H.B. Wolffsen, ombygget ca.1809) med bagved liggende hytte Hønsehuset (ca.1800) og gl. kværnhus Vaskehus (1680'erne).
Store Magasin (1736, efter projekt 1710, ombygget 1813). Gamle Kro, tidl. ingeniørkaptajnens bolig (1736). Kommandantens bryggers og vaskehus, nu udsalgsbod Flisen (før 1750).
Møllehus (1761).
Soluret (1765).
Hovedvagten (1767).
Stibolts Minde, mindesten (1771).
Kasernen, Gaden, vestre og østre længe (1789-1791). Pavillon i kommandantens have (ca.1800).
Lighuset, tidl. bagerhus (ca.1800).
Krudthus i Gyldenløves Batteri (ca.1800).
Lille Krudtmagasin i Bielkes Batteri (1808, nu ruin). Pakhuset (1808).
Krudthus i Juels Batteri (1810).
Krudthus nord for Dronningens Batteri (1810).
Det tidl. bombemagasin, Smedien.
Brøndhus ved Kildenfals brønd (1810).
Sprøjtehuset, Bohlendachhuset (ca.1812 af P. Suenson). Store Krudtmagasin (1813 af P. Suenson, nu ruin).
Store Affutagehus (ca.1813 af P. Suenson, nu ruin).
Den tidl. staldbygning, Hestehytten (mellem 1813 og 1820).
Det tidl. møllemagasin ved kommandantens have (ca.1820). Bagerens hus, Rugmarkshuset (før 1843).
Lægebolig, tidl. præstegård, Mindet (ca.1831, muligvis af J.H. Koch).
Skolen (1831, muligvis af J.H. Koch).
Lægekonsultation, Palivaren (1813, flyttet i 1860'erne). Ravelinvagten (1836, muligvis efter tegning 1807 af C.C. Magens).
Krudthus i Hertugindens Batteri, Vaskehuset (ca.1840).
Taljehytten, Kalvehytten (før 1843, udvidet mod nord). Ammunitionshus i Bielkes Batteri (1848).
Kardusmagasinet (1848).
Ammunitionshus i Kongens Batteri (1848).
Soldaterhytterne på Møllebakkens vestside, langs vejen fra Kongens Batteri til Juels Batteri og bag Østre længe (1700-tallet, enkelte muligvis ældre, delvis ombygget i 1800-tallet og 1900-tallet). F. 1924.


Frederiksø:

Lille Tårn (1685-1687 af G. Hoffmann og Anthony Coucheron).
Kasernen, Gaden, vestre længe (1685) og østre længe (ca.1709, delvis fornyet 1848).
Feltskærernes bolig, næstkommanderendes bolig (1685, tilbygninger mod syd 1736 og nord efter 1811).
Smedie og smedebolig (1680'erne, den sydlige tilbygning fra 2. halvdel af 1700-tallet).
Lazaret (ca.1709, sydlige ende tilbygget 1848).
Månen (opført 1709 som mandskabsbarak, senere danse- og teatersal, delvis fornyet 1848, halvdelen nedrevet efter 1865).
Krudthus i Spanns Batteri (ca.1808).
Bødlens hus, tidl. vagtstue (1684).
Tovværksboden (1700-tallet).
Bådsmandshytten (før 1808).
Materialboden, tidl. brandstue (før 1808).
Den tidl. studestald (ca.1820).
Statsfængslet, Ballonen (1825, muligvis af Jørgen Koch, ombygget 1831).
Kanonbådsskurene (1843, to opført 1820 på Kildendal, flyttet 1843).
Gigtskuret, senere røgeri (flyttet 1844, ombygget i 1900-tallet).
Vandhus ved Sehesteds Batteri.
Soldaterhytterne mellem kanonbådsskurene og feltskærerboligen, mellem Månen og Lilletårn (1700-tallet muligvis ældre, delvis ombygget i 1800-1900-tallet). F. 1924.

Anthony married Magdalena Alendolphia van Langen, "Coucheron" before 1689. Magdalena died after 1692. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Etter et langt og smerteligt sykeleie dør Kumerina mellem Kl.8 og 9 Aften.

Cumerine married Hans Philip von Berkenfeld, "Birkenfeld" before 1691. Hans died in 1691. [Group Sheet] [Family Chart]

Cumerine married Barthold Nicolai von Landsberg on 21 Sep 1708 in Nes, Akershus, Norge. Barthold was born in 1668 in Holstein, Tyskland; died on 18 Feb 1740 in Fredrikstad, Østfold, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef May 1687, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge

Notes:

Occupation:
Oberstløytnant ved Opplandske regiment til 1711, avskjed 24.juni 1722, død 1725.

Other Events and Attributes:

• Occupation: 10 Jun 1688; Håndlanger ved Akershus artellerikompani.
• Occupation: 1693; Capitain des armes ved 1ste gevorbne regiment.
• Occupation: 23 Apr 1698; Fenrik ved 1ste gevorbne regiment.
• Occupation: 10 Apr 1700; Løytnant ved Smålenske regiments reserve.
• Occupation: 10 Apr 1703, Kristiansand, Vest-Agder, Norge; Konduktør.
• Occupation: 10 Jun 1705, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Overkonduktør i Trondheim.

Notes:

Occupation:
I 1700-1701 gjør Anthony konduktørtjeneste ved Akershus.

I 1702 nevnes han som ikke tjenestedyktig da franskmændene havde ganske ruineret ham.

Occupation:
Kommer i konflikt med sin overordnede, kommandanten i Kristiansand, både i 1703 og i 1704.

Anthony rømmer fra Norge i februar 1705 og søker seg til kongen i København.

Occupation:
Kommer i konflikt med sine foresatte igjen, dømmes til varetektsarrest, men løslates på kongens ordre.

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Anthony married Anne Marie Brun, "Leffelmann" / "Coucheron" on 01 Mar 1707 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Anne was born in 1683 in Vågå, Oppland, Innlandet, Norge; died before 11 Jun 1717 in Vågå, Oppland, Innlandet, Norge; was buried on 11 Jun 1717 in Vågå, Oppland, Innlandet, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 10 Jan 1729, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Oberst og sjef ved Bergenhus infanteriregiment.

Notes:

Christened:
Nevnt som Jacobus Antonius.

Occupation:
Ble 23.april 1698 fenrik ved livkompaniet av Hausmanns gevorbne infanteriregiment, men ble samme år forflyttet til kaptein Stocfleths og 1700 til oberstløytnant C. G. von der Ostens (dette kompaniet fikk kort etter kaptein J. W. Stuart som sjef) kompanier av samme regiment.

Han ble 1.mai 1706 premierløytnant ved kaptein Landsbergs kompani av samme regiment (der Caspar Hermann Hausmann nå var erstattet av generalmajor Johan Caspar Cicignon som sjef).

Den 9.mars 1708 ble han karakterisert kaptein (altså midlertidig forfremmelse til kaptein) og fast premierløytnant ved major H. J. von Rummelhoffs hadelandske kompani av det Opplandske nasjonale infanteriregiment.

Den 5.oktober 1710 ble han kapteinløytnant ved oberst J. O. Brockenhuus' livkompani av regimentet og den 23.mars 1714 ble han fast kaptein og sjef for Land og Valdres kompani av samme regiment. Han utmerket seg ved forsvaret av Krokskogen i 1716 slik at han av generalmajor Barthold Heinrich von Lützow den 7. mai samme år ble innstilt til, og av kong Fredrik 4 den 27.juli ble utnevnt til sekondmajor av regimentet.

Den 15.august 1718 ble de Coucheron ansatt som premiermajor og sjef for Gran og Jevnakers kompani av det 2. Opplandske nasjonale infanteriregiment.

Den 3.august 1719 ble han forfremmet til oberstløytnant.

Den 10.januar 1729 ble Anthon Jacob de Coucheron utnevnt til oberst og sjef for det 1. Bergenhusiske nasjonale infanteriregiment.

Han døde på Vange i Vik den 2.oktober 1736.

Det skal stå mer i Personalhistorisk tidsskrift, 1. rekke, VI. bind.

Died:
Beskrevet som høyædle og velbaaren.

Anthony married Pernille Christensdatter Gammelgaard, "Coucheron" before 1713. Pernille was born on 01 Jan 1693; died on 20 Jun 1726. [Group Sheet] [Family Chart]

Anthony married Henriette Antonette Lillienskiold, "Coucheron" on 20 Jun 1727 in Vang, Gudvangen, Aurland, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge. Henriette (daughter of Peder Montagne Lillienskiold and Abel Cathrine Hjorth, "Lillienskiold") was born in 1704 in Handeland, Fjelberg, Kvinnherad, Hordaland, Vestland, Norge; died on 11 Mar 1783 in Nørlund, Nørager, Nordjylland, Danmark. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1735, Toten, Oppland, Innlandet, Norge; Sersjant.
• Occupation: 1744, Kongsberg, Buskerud, Viken, Norge; Sersjant.

Notes:

Died:
Lille Nygaard.

Buried:
Serritslev kirkebog begravede 1778, d. 13. Marti. begr. Signeur Coucheron i Lille Nygaard. 72 aar gl.

Herman married Geirtrud Christensdatter Bastholm, "Coucheron" on 30 Dec 1735 in Toten, Oppland, Innlandet, Norge. Geirtrud was born before 10 Apr 1715 in Jerslev, Brønderslev, Jylland, Danmark; was christened on 10 Apr 1715 in Jerslev, Brønderslev, Jylland, Danmark; died before 09 Jul 1797 in Guldager, Vrejlev, Hjørring, Jylland, Danmark; was buried on 09 Jul 1797 in Vrejlev, Hjørring, Jylland, Danmark. [Group Sheet] [Family Chart]

Wilhelm married Inger Must, "Coucheron" before 1755. Inger was born in 1721; died on 15 May 1782. [Group Sheet] [Family Chart]

Blancheflor married Knud Jørgen Bredal on 13 Dec 1736 in Akershus slottskirke, Oslo, Norge. Knud died before 18 Mar 1744. [Group Sheet] [Family Chart]

Boel married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1795, Blaker Skanse, Blaker, Sørum, Lillestrøm, Akershus, Norge; Oberstløytnant.

Notes:

Died:
Fra Gløersens Dødsfall i Norge: coucheron, - iver de, obltn ., 1 blakjer festning 3/2 1795, 72 år 7 md., e.: christine sal. c.

Iver married Christine, "Coucheron" before 1795. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Peter Abraham Lund. Peter was born in 1735 in Verdal, Nord-Trøndelag, Norge; died on 26 Feb 1790 in København, Sjælland, Danmark. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1767, Telemark, Norge; Løytnant.
• Occupation: 1777, Skien, Telemark, Norge; Borger. Anton Jakob Coucheron tok borgerskap i Skien 1777.
• Occupation: Bef 1782, Porsgrunn, Telemark, Norge; Tollkontrollør, justiceraad og veiermester.
• Residence: 14 Oct 1785, Porsgrunn, Telemark, Norge; Jønholtgaden 3.
• Event-Misc1: 5 Oct 1790, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Fadder for skibscapitain Henrich Bruun og Constance Raschs barn Ane Elisa Dorthea.
• Occupation: 1794, Porsgrunn, Telemark, Norge; Tollinspektør.
• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 5.
• Probate: 28 Apr 1802, Porsgrunn, Telemark, Norge; Skifte etter Anthon Jacob.

Notes:

Christened:
Torsdagen den 24. juli Døpt af Prosten høyædle og velbaarne hr oberst Jacob Anthon Coucherons sønn kallet Anthoni Jacob. Testes: bl.a. Iver Leganger, Jens Garmann, Samuel Bugge, Madame Leganger, madame Maren Rue og Niels Wiborgs.

Occupation:
TOLLERE GJENNOM 300 ÅR 1563 - 1886:

Coucheron, Anton Jacob de, født på Vange i Hopperstad 19.juli, døpt 24.juli 1732.

Militær. Justisråd. Veier og måler i Porsgrunn, kontrollør sammesteds 16.januar 1782, tollinspektør 1794.

Avskjed 24.april 1799.

Død 26.april 1802 i Porsgrunn.

Residence:
At denne eiendom er udgaaet fra Bjørntvedt, fremgaar af flere optegnelser, bl a. Herman Leopoldus's gavebrev til Niels Aall af 1730, som før er citeret; men naar udskillelsen fandt sted, har det hidtil ikke været muligt at konstatere.

Den første bebyggelse, man kjender, er gjengivet paa et maleri af frøken Johnsen fra omkring 1820. Arkitekt Børve har i sit hefte To gamle Porsgrundshjem beskrevet gaarden.

Den første oplysning, vi har om Jønholt, skriver sig fra en meddelelse om, at Lensgreve Sivert Urne i 1652 fik fuldmagt til ved mageskifte at erhverve den øde øe Porsgrund under Jønholt af eierne Niels Gundersen paa Bolvig og Thore Gundersen paa Jønholt, mod at erholde Aamdal i Melum med pladsen Maier og underliggende fiske og fos ved Skotfossen samt Røraasen. Naar det blev ydet et saa betydeligt vederlag for den øde øe, var det, heder det, af hensyn til den Landstold, som opkrævedes af skibene, som var henvist til at indlaste sin trælast ved denne Øe.
I 1661 erlagdes der ½ Riksdaler. pr. reise af alle skibe, som sig paa Toldboden eller Jønholts Eiger fastgjorde.
I 1782 solgte Rasmus Malling til Hans og Friedrich W. Schrader.

I 1785 solgte disse til Kontrollør Anthon Jacob de Coucheron for 3,500 Riksdaler.

I 1786 solgte hr. Coucheron en tomt til ny Kirkegaard og udstedte i den anledning saadant dokument:

Jeg Anthon de Coucheron
Deres Kongl. Majestæts til Danmark og Norge m. v. bestallet Justitsraad samt Controlleur, veier og maaler ved Langesunds Toldsted gjør vitterlig: at han sælger et stykke af sin eiendom Gjønholt gaard til Porsgrunds Østre Kirke, hvilket stykke jord er opmaalt og indeholder fra den alfare vei sør til nord til den nederste pæle 183 fod, derfra vest til øst 67 fod til pælen nærmest Sr. Schwarckes Huus, derfra nord til sør til veien 152 fod og derfra øst til vest langsveien 80 fod. Grundafgift 4 Rdl. og ret for mig og min familie eller efterkommere af Gjønholt gaard paa dette sted forbeholder os at oprette en begravelse, uden derfor at svare nogen kiendelse til Kirken eller dens Verger.
Saaledes meddeles Porsgrunds Østre Kirke dette som grundeseddel under min haand og segl, ligesom ordlyden her af mig meddeles et lovligt document til thinglysning paa egen bekostning af Kirken til min og efterkommendes betryggelse i Tiden.
Gjønholt den 6te Maii 1786.
Peder Baar.
Paa Kirkens vegne underskriver
Hagerup. Nic. Benj. Aall.
D. Rasch. Jacob Aall.

Coucheron har øiensynlig ikke haft større formue, da han for at dække resten af kjøbesummen pantsatte sine effekter til Schraders og optog i den anledning en fortegnelse over sit indbo, hvilken fortegnelse hr. Arkitekt Børve i sin bog To Porsgrundshjem har benyttet til en rekonstruktion af gaardens indredning og udstyr.

Denne Eiendom er bekjendt for sin smukke Beliggenhed i Nærheden af Porsgrunds Kirke paa Østsiden og for den storartede Udsigt over Elven, Vestsiden og den nedre Del af Byen. Hvor naar den blev bygget vides ikke; men de ældste Dokumenter som findes paa Jønholdt er et Skjøde ifra Taxadeur Malling til Leutnanter af Infanteriet, Brødrene Hans Joakim Johan og Fredrik Schrader datert 13. April 1782. Disse Herrer Schrader solgte dog allerede Gaarden efter 3 Aars Forløb til Justitsraad og Kontrollør samt Veier og Maaler ved Langesunds Toldsted, Anton Jacob de Coucheron, ifølge et Skjøde dateret 14. October 1785. Denne Coucheron var ogsaa Eier af Gaarden Skrukkerød.
Som en Raritet kan det nævnes, at der paa Jønholdt iblandt gamle Dokumenter angaaende Gaarden ifra den Tid, findes en Fortegnelse over Møbler og andet Udstyr i de forskjellige Værelser og Kjøkkenet. Denne Fortegnelse er skrevet af Coucheron til Brødrene Schrader, i hvilke Sidstnævnte skulde have Pant i alt, hvad Fortegnelsen indeholdt, indtil Coucheron havde betalt den Sum Penge, der stod til Rest, da han overtog Eiendommen. Disse Pengeblev ordentlig afbetalte, thi den 13de Mai 1786 er Kontrakten læst og protokolleret for Lillegaarden og undertegnet af Lucas Norss.

Vi vil da kaste et Blik tilbage og se hvordan Jønholdts Værelser vare udstyrede for 122 Aar siden og begynde med Storstuen med sine 3 Fag Vinduer og foran disse hænger fine blommende Nonnenskjær Gardiner med Fryndser, Duske og røde Silkebaand. Imellem Vinduerne hænger lange smukke Mahogni Speile med Zirater og Løvværk og under hvert Speil er efter Datidens Skik placeret en Mahogni Kommode. Værelsets Møbler bestaar af Komode, Lænestole betrukket med rød Moire, og 12 nymodens Stole betrukket med samme Stof. Der angives hverken Sofa eller Borde paa Optegnelsen i dette Værelse.

Ifra Storstuen kommer man ind i Storstuekammeret. Dette er ogsaa paa 3 Fag Vinduer foran hvilke der hænger lange grønne Stoffes Gardiner med Messingringe og Tilbehør og udenpaa disse fine hvide Gardiner af Tyll med Fryndser og Duske.
Imellem 2 Vinduer hænger et stort Mahogni Speil med Zirater og Løvværk, og under dette staar et rødt lakeret og forgyldt Træbord; ligeledes er der i værelset 2 Mahogni Spilborde betrukne med grønt Klæde.
Foruden disse Borde er Værelset forsynet med 1 Lænestol, 9 ældre Stole af brunt Træ og 6 nymodens Stole, alle sammen betrukket med grønt Stof. Tillige findes i Storstuekammeret en stor Thronseng med Billedhuggerarbeide forgyldt og lakeret. Den er fint udstyret med Sirts Omhæng, der er underforet med grøn Taft og besat med hvide Crepiner; Sengetæppet er af samme Stof. Der findes ogsaa et Natbord fint indlagt med forskjelligt Slags Træ.

Storstuekammerne blev tildels benyttet som Gjæsteværelse, tildels sammen med Storstuen som Selskabsværelse. Man skulde nærmest tro, at Herrerne sad der og spillede Kort, idet der var 2 Spilleborde.

I Familiens Dagligstue var der ingen Gardiner for Vinduerne, Derimod var der også et Speil i forgyldt Ramme og under dette en nymodens Komode med Beslag og engelsk Marmorskive paa. Paa denne stod en Potpourrikrukke af hvid og blaa Porcelæn (Røgelseskrukke).
Ikke mindre end 3 Udgaver fandtes her af de store tungvindte Dragkister paa høie, krumme Ben og i Rokoko-Stil. Den ene af disse er ganske almindelig; den anden er indlagt med forskjellige Sorter rart Træ, imedens den mindste er af Egetræ. De ere alle udstyrede med store Messingbeslag.

Omkring i Stuen staar 12 Stole med blommet udsyet Tvistes-Betræk og imellem disse et hvidt firkantet Thebord med forgyldte Blade. Paa den ene Vægstaar et stort Egetræs Skab, hvori alt Sølvtøi opbevares, og på de forskjellige Dragkister staar som Pryd 4 forgyldte Porcelæns Krukker, en stor Porcelæns Punschebolle, en hvid Frugtkurv med Fad, samt 2 polerede Staal-Lysestager.

I Soveværelset stod en stor nymalet beslagen Top-Seng med brunt Kattuns Omhæng med Dækken og Tilbehør af samme Sort. Her er heller ingen Gardiner; men et stort Speil bænger paa Væggen og foruden dette ogsaa et Natbordspeil, der staar paa et lidet sammenslaaet Vingebord. Her stod ogsaa en magelig Lænestol og 6 andre Stole, alle betrukne med Russelæder. I dette værelse fandtes ogsaa et Egetræs-Skatol, samt et stort Vingebordder er malet brunt og med solide Beslag.

Barneværelset har kun et Vindu, og foran samme hænger hvide Kattuns Gardiner. Coucherons havde vist baade store og smaa Børn, thi foruden 2 Sengesteder er der 1 Slagbænk og 1 Vugge, og dette er efter den Tids Brug Soveplads til 7 Børn. Midt paa Gulvet staar der et malet Vingebord med 4 Træstole omkring og dertil en liden Barnestol. Barnepigen laa i en gammel Slagbænk om Natten. En stor beslagen malet Kiste med rundt Laag og en ditto Kuffert, hvilket begge Dele vistnok bleve benyttet til at lægge Børnenes Tøi nedi - fuldstændiggjorde Værelsets Udstyr.

I Kjøkkenet var der Tallerkenrækker paa Væggene med skinnende blanke Tintallerkener og Fade efter hinanden, ligeledes staar nævnt i Optegnelsen 3 Lysesaxe, 1 Pomadeskrin, 3 nye Spinderokke, 1 Hæspeltræ og 1 Garnvinde.

Fru Coucheron døde paa Jønholdt i August 1792 og blev bisat i Kirkekjælderen i østre Porsgrunds Kirke.

Ved Auktion af 5te August 1799 solgte Coucheron Jønholdt og Skrukkerød til Dhr. Amtschirurg ved Porsgrunds Amtssygehus paa Osebakken Christian Rædisch og Kjøbmand i Skien, men Indvaaner af østre Porsgrund, Sivert Backa. I disse Herrers Besiddelse var Eiendommen kun en kor.

I 1799 blev gaarden ved tvangsauktion solgt for 3,000 Rdl. til Dr. Radisch og Sivert Backa.

Radisch solgte sin halvpart til Backa. Eiendommens oprindelige størrelse kjendes ikke nøie, men Hestehaugen paa Helleberget har strukket sig til Winthergaden, medens den nedenfor Rektorboligen støder til Lagmandsløkken.
Kirken og den gamle kirkegaard ligger paa den sydligste del af eiendommen. Raschebakken og en smalstrimmel paa vestsiden af veien er udgaaet fra Jønholt, idet de huse, som ligger mellem veien og Presterenden, har faaet grundbreve eller skjøder fra Jønholt. Videre hele Huken op til Kongerøds gaard under Helleberget.

Om Østre Porsgrunn kirke;
Til Muren om Kirkegaarden brugtes 500 Mursten og 43,5 Tønde Kalk; til at minere den Sten der tiltrængtes, brugtes 48 Pd. Krudt. Efter 27 Aars Forløbfandt man dog at denne blev for liden, da Menigheden var forøget med nogle hundrede Mennesker. Det blev derfor paa den anden Side af Gaden indkjøbt et Stykke Jord tilhørende Jønholdts daværende Eier justitsraad Coucheron.

Coucheron døde 4.mai 1802.

Kilder:
L.matr.no. 129.
Jønholt av Finn C. Knudsen.
Opptegnelser fra det gamle Porsgrunn av Inga Friis,
Eiendommen Jønholdt.

Event-Misc1:
Døbt skibscapitain Henrich Bruun og Constance Raschs barn Ane Elisa Dorthea.
Test: Søren Raschs kone Magdalena Charlotta Hedevig Løvenskiold, Henrich Wrights kone Dorthea Christie, jomf. Mariana Møller, justiceraad Anthon Jacob Coucheron, Jens Kiil, Folkman Freck, Niels Aall.

Residence:
Anthon Jacob Coucheron sto nevnt som logerende i en alder av 68 år i 1801.

Han bodde da hos Andreas Larsen Zimmerlunds familie, og ble telt med herunder i folketellingen det året. Dette var under Laurvig - Larvik og Jarlsberg amt.

Da er Justitz raad afgaaed med pension som told inspecteur Anthon Jacob enkemann etter sitt fjerde ekteskap.


Probate:
Bamble Sorenskriveri, Skifteprotokoll nr. 12 (1792-1803) side 584b. Skifte 28.april 1802 i Østre Porsgrund:

Justismand Anthon Jacob d' Coucheron, død - Enken Christiana Maria fød Kraf

Barn fra hans 1'de egteskab med Ingeborg Augusta Thorsager:

1. Bartha Sophia Coucheron gift med Johan Mannal boende i Schien.

Barn af hans 2'de egteskab med Charina Medea Maii:

2. Anthon Jacob d' Coucheron, i Telemark infanteri regiment.
3. Hendrich Slangbusch Cocheron, død i Juldtvedt ved Drøbach og efterlader sig 2'de døtre a. Catarin Coucheron, b. Barbra Coucheron.
4. Ingeborg Augusta Coucheron 38 aar, hiemmeværende.
5. Maria Margrethe gift med Joachim Jens Schveder og boende i Schien.
6. Marte Pauline gift med Presten Hr. Paul Qvist i Indmarken?
7. Anne Sophia Rosenkrantz 30 aar i Kiøbenhavn.

Barn af hans 3'de egteskab med Joachima Hermana Schveder:

8. Friderich Christian Løvenhielm 20 aar, fraværende som søefarende.
9. Jens Severin Coucheron 16 aar.
10. Ove Friderich Brochenhuus 14 aar.
11. Charlotte Amalia Due 19 aar.
12. Hendricha Pauline Lillienskiold 15 aar.
13. Petronelle Jørgine Montagne 10 aar.

Barn af hans 4'de egteskab med Christiana Maria Kraft:

14. Petter Christian Rømling.

Laugværge for enken hendes svoger Hr. Georg Heuch i Kragerøe.

Died:
Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

coucheron, - anton jacob von, justisråd, f pors-grund 26/4 1802, 69 år, avertert. av s.: anton j. von c. på e. og 6 ufors. søsk.s v.

Buried:
Gravlagt som JusticeRaad Coucheron 69 aar.

Anthon married Ingeborg Augusta Thorsager, "Coucheron" about 1755. Ingeborg was born about 1730; died about 1763. [Group Sheet] [Family Chart]

Anthon married Cathrine Medea Maj Povelsdatter Paus, "Coucheron" on 13 Jul 1763 in Lårdal, Tokke, Telemark, Norge. Cathrine (daughter of Povel Corneliusen Paus and Marthe Christophersdatter Blom, "Paus") was born before 15 Nov 1741 in Lårdal, Tokke, Telemark, Norge; was christened on 15 Nov 1741 in Lårdal, Tokke, Telemark, Norge; died before 14 Sep 1776 in Solum, Skien, Telemark, Norge; was buried on 14 Sep 1776 in Solum, Skien, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Ingeborg Larsdatter. [Group Sheet] [Family Chart]

Anthon married Joachime Cathrine Hermanna Schweder, "Coucheron" on 22 Mar 1777 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge. Joachime (daughter of Jens Severin Schweder and Helene Hermanna Hermansdatter Franch, "Schweder") was born before 03 Dec 1758 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge; was christened on 03 Dec 1758 in Gjerpen kirke, Skien, Telemark, Norge; died before 09 Aug 1792 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was buried on 09 Aug 1792 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Anthon married Christiane Maria Kraft, "Coucheron" on 20 Sep 1793 in Kragerø, Telemark, Norge, and was divorced before 1801. Christiane was born before 1 Feb 1761 in Vinje, Telemark, Norge; was christened on 1 Feb 1761 in Vinje, Telemark, Norge; died after 1801. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Anne Karine Rejersdatter, "Coucheron". Anne was born before 12 Oct 1775 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was christened on 12 Oct 1775 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Bef 1801, Lønstrup, Hjørring, Jylland, Danmark

Notes:

Christened:
Døpt 4.søndag etter påske.

Residence:
Dansk Demografisk Database.

Samtlige personer i husstanden:

Hjørring, Vennebjerg, Maarup, Lønstrup by, 15, FT-1801:

Christian Coucheron 66 Gift mand afskediget korporal, pensionist, Anne Hansdatter Ejfler 54 Gift hans kone,

Hans Christiansen 9 Ugift deres børn,
Ingeborg Christiansdatter 11 Ugift deres børn,

Laurs Vigilsen 31 Ugift tjenestefolk daglejer,

Anne Christensdatter 33 Ugift tjenestefolk.

Christian married Anne Hansdatter Eifler, "Coucheron" on 17 Dec 1784 in Bindslev, Hjørring, Jylland, Danmark. Anne was born about 1747. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Død 1,5 år gammel.

Notes:

Died:
Guldager, Poulstrup, Vrejlev, Børglum, Hjørring, Vrå.

Anne married Anders Poulsen on 08 Dec 1778. Anders was born about 1747; died in Dec 1782. [Group Sheet] [Family Chart]

Anne married Peder Christensen Stagsted on 18 May 1783 in Danmark. Peder was born on 31 Mar 1747 in Danmark; died in 1802. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1788; Kaptein.

Anthon married Anna Catharine Munthe, "Coucheron" in 1771. Anna was born in 1756 in Luster, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; died on 09 Dec 1831. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Trøgstad, Indre Østfold, Norge; Olberg.

Notes:

Residence:
På Olberg i Trøgstad bodde familien ved folketellingen i 1801:

Husbonde, Captaine og gaardbeboer Hans Nobel Coucheron, 46 åt.
Hans kone Ane Maria Glukstad, 41 år, Begge i 1. ægteskab.

Barn:

Teodor Christian Coucheron, 6 år.

Poul Petter Montagne Coucheron, 2 år.

Elisabet Magdalena Coucheron, 10 år.

Inger Magrete Coucheron, 10 år.

Karen Andrine Coucheron, 5 år.

Ane Justine Must. Coucheron, 3 år.

Dessuten:

Konens moder Elisabet Magdalene Glukstad, 65 år. Enke efter 1. ægteskab. Lever hos sin datter med en liden pension.

Tjenestefolk er:

Tor Halvorsen, 31 år. Ugift Nation. soldat.
Guri Johanesdatter, 29 år.
Kari Svensdatter, 28 år.
Siri Halvorsdatter, 24 år.

Hans married Ane Maria Glückstad, "Coucheron" before 1791. Ane was born on 20 May 1760; died on 11 Feb 1832. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Døde 17 år gammel.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1777, Skien, Telemark, Norge; Dom. 19 p. Trinitatis.
• Residence: 1801, Skien, Telemark, Norge; Lunde Strædet No.173.
• Probate: 2 Feb 1804, Bamble, Telemark, Norge; Skifte etter Berthe Sophie.

Notes:

Skifteprotokoller10b 590b Skiftet sluttet 02.02.1804; se ogs? skifteforhandlingsprotokollen, fol. 302b og 349b. Arvelater Barte Sophie Coucheron udi Peder Sommers Huus d?d; if?lge kongel. bevilling Separeret i henseende til Bord og S?ng; etterlot ingen livsarvinger. Arvinger:
Forhenv. Ektefelle Iohan Manahl, Christiania if?lge kongel. bevilling Separaret fra Bord og S?ng. Bror Hendrich Schlanbusch Coucheron Feltved tollbetjent d?d; etterlot to d?tre, som var 6-7 ?r gamle. S?ster Anne Sophie Coucheron i Scheen. Svoger Qvist Nordlandene sogneprest g.m. Marte Pauline Coucheron og s?ster Marte Pauline Coucheron. Ioachim Schweder, Iacob Anton Coucherons svoger; S?efarende Mand. S?ster Maria Margaretha Coucheron d?d. S?sterdatter Ioachime 10 ?r, datter av Maria Margaretha Coucheron. S?sters?nn Hans Severin, 12 ?r s?nn av Maria Margaretha Coucheron. S?ster Ingeborg Augusta Coucheron Porsgrund 36 ?r ugift. Bror Iacob Anton Coucheron Porsgrund.

Residence:
Vi finner Barte Coucheron, 39 år gammel, enke etter 1.ekteskap, som logerende i Skien. Hun livnærer seg ved søm.

Probate:
Digitalarkivet Skifteregister for Skien 1666-1808
6264 - 21.5.1802 - 1800-1807 - Skifteprotokoller 10b 590b. Skiftet sluttet 2.februar 1804; se også skifteforhandlingsprotokollen, fol. 302b og 349b.

Arvelater Barte Sophie Coucheron udi Peder Sommers Huus død; ifølge kongel. bevilling Separeret i henseende til Bord og Sæng; etterlot ingen livsarvinger.
Arvinger:

Bror Hendrich Schlanbusch Coucheron Feltved tollbetjent død; etterlot to døtre, som var 6-7 år gamle.

Søster Anne Sophie Coucheron i Scheen.

Svoger Qvist Nordlandene sogneprest g.m. Marte Pauline Coucheron og søster Marte Pauline Coucheron.

Ioachim Schweder, Iacob Anton Coucherons svoger; Søefarende Mand.

Søster Maria Margaretha Coucheron død. Søsterdatter Ioachime 10 år, datter av Maria Margaretha Coucheron. Søstersønn Hans Severin, 12 år sønn av Maria Margaretha Coucheron.

Søster Ingeborg Augusta Coucheron Porsgrund 36 år ugift.

Bror Iacob Anton Coucheron Porsgrund.

Bartha married Peder Engebrichtsen Wulff on 24 Nov 1788 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Peder was born before 26 Apr 1758 in Bamble, Telemark, Norge; was christened on 26 Apr 1758 in Bamble, Telemark, Norge; died about 9 Mar 1790 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was buried on 15 Mar 1790 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Bartha married Johan Christian Bøckman Manael, "Mannal" / "Manall" on 12 Jan 1793 in Østre Porsgrunn kirke, Telemark, Norge, and was divorced before 1804. Johan was born before 7 Sep 1760 in Brevik, Porsgrunn, Telemark, Norge; was christened on 7 Sep 1760 in Brevik, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Oppgitt alder for ugifte Ingeborg Augusta var 45 år.

Buried:
Gravlagt som fra Aasebakken (i Gjerpen) frøken Ingeborg Augusta Coucheron 45 aar.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1784, Vestsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Dom. 17 p. Trinitatis.
• Occupation: Bef 1801, Telemark, Norge; Premier lieutenant i Telemark infanteri regiment.
• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Jochums Gang 5.

Notes:

Confirmation:
Anthon Jacob Coucheron gl 18 aar.

Occupation:
Premier lieutenant fra det tellemarkske regiment.

Residence:
Anthon Jacob var ugift og bodde i Larvik og Jarlsberg amt under folketellingen i 1801. Han bodde hos Peder Pedersen og hustru Inger Larsdatter.

Han står som Afskediget som premier lieutenant fra det tellemarkske regiment med pension 84rd.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1784, Vestsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Dom. 17 p. Trinitatis.
• Occupation: 1801, Hurum, Buskerud, Viken, Norge; Kgl. Tollbetjent.
• Residence: 1801, Hurum, Buskerud, Viken, Norge; Biørnestad Strand Ved Filtved Strand.

Notes:

Confirmation:
Henrich Slanbusch Coucheron gl 17 aar.

Residence:
Bosted under folketellingen 1801 var Biørnestad Strand Ved Filtved Strand. Her finner vi:

Hendrich Schlanbusch Coucheron, 34 år, Kgl.toldbetient og hustru Kirsten Malling, 24 år. Begge Gift 1te gang.
De har to døtre:

Chatrine Medea Coucheron, 4 år, og Barbro Magrethe Coucheron, 1 år.

Died:
Nevnt som visiteur.

Fra skiftet etter faren A.J. Coucheron 1802:

Hendrich Slangbusch Cocheron, død i Juldtvedt ved Drøbach og efterlader sig 2'de døtre (6-7 år gamle den gang).

1. Catarin Coucheron = Chatrine-Medea, f.ca.1797.
2. Barbra Coucheron.

Henrich married Kirsten Rasmusdatter Malling, "Coucheron" on 13 May 1797 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Kirsten was born about 1777 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was christened in Nov 1777 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 2 Oct 1785, Vestsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Dom. 19 p. Trinitatis.
• Residence: 1802, Skien, Telemark, Norge; Boende i Schien.
• Probate: 15 Nov 1803, Skien, Telemark, Norge; Skifte etter Maria Margrete.

Notes:

Confirmation:
Confirmeret Maria Margrethe Coucheron 17 aar.

Residence:
Maria Margrethe gift med Joachim Jens Schveder og boende i Schien, ved skiftet etter faren A.J.Coucheron (1802).

Probate:
Fra skiftet etter Maria Margrete:
Skifteprotokoller 10b 587b Se også skifteforhandlingsprotokollen, fol. 347a. Skiftet sluttet 2.februar 1804.
Arvelater Maria Margrethe Coucheron Scheen død.
Arvinger:

Sønn Iens Severin Schweder 9 år.

Datter Ioachime Catharine Schweder 6 år.

Ektefelle Joachim J: Schweder, styrmann.

Svigerfar Schveder.

Enken, arvelaterens svigermor, var fortsatt i live.

Maria married Joachim (Jochum) Jensen Schweder on 23 Jan 1792 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Joachim (son of Jens Severin Schweder and Helene Hermanna Hermansdatter Franch, "Schweder") was born before 20 Dec 1760 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge; was christened on 20 Dec 1760 in Gjerpen kirke, Skien, Telemark, Norge; died on 27 May 1806 in Skien, Telemark, Norge; was buried on 30 May 1806 in Skien, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1 Feb 1822, Oppegård, Nordre Follo, Akershus, Norge; Grønmoe i Oppegaards Annex Sogn.

Notes:

Residence:
Den 1.februar 1822 står PræsteEnke Madame Marte Pauline Qvist som fadder for gutten Friderich Christian Løvenhielm Coucheron, hvis foreldre var snekker O.F.Coucheron og hustru Anne Dahl på Drømtorp i Ski.
Med seg som fadder var også jomfru Cathrine Qvist bosatt på Hobøl prestegård.

Marthe married Paul Qvist on 2 Jan 1798 in Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 30 Sep 1792, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Dom. 17.p. Trinitatis.
• Residence: 1802, København, Sjælland, Danmark; Bosted ved skiftet etter faren A.J. Coucheron.

Notes:

Residence:
Anne Sophia Rosenkrantz 30 aar i Kiøbenhavn.

Died:
Frøken Anne Sophie Coucheron døde 36 år gammel.

Notes:

Christened:
Et Drengebarn kaldet Poul Jørgen, foreldre Lieutenant Anthon Jacob de Coucheron og Cathrine Medenmaj Paus.
Faddere: Elen Cudrio, Johanna Blom, Peder Smith, Hans Ørn, Albrecht Blom.


Died:
Døde 3 måneder gammel.

Notes:

Christened:
Døpt Dom 12 post Trinitatis. Ingebor Larsdatters uægte barn Ane Gurine, hvortil faderen blev udlagt Lieuten. og vejer og maaler Anthoni Coucheron.
Test: Niels Olsen og kone Ane Larsdatter, pig. Ingebor Larsdatter, Ledvor Andersen Blekebaken, Elef Elefsen ibid.

Notes:

Christened:
Døbt Anthoni Jacob de Coucheron og Joachima Hermanna Sveders barn Jens Severin.
Test: Madame Helena sal. Sveders, Jomfr. Barbara Monrad, Lieuten. v. Krogh, postmester Nicolai Gundersen, Mons. Christian Hansen.

8.mars 1778: introduceret Frue Lieutenant Coucheron.


Buried:
Begravet Justicieraad Coucherons 2 barn, Jens Severin gl. 3 aar 5 maaneder og Joachima Hermana gl. 3/4 aar.

Notes:

Christened:
Døbt Leutenant Anthon Jacob Coucheron og Joachima Hermanna Schweders barn Friderich Christian Løwenhielm.
Test: Madame Ferman, Jomfr. Coucheron, hr. Provst Monrad, Jørgen Wright, Jens Fischer.

Notes:

Christened:
Døbt Justice Raad Anthon Jacob Coucheron og Joachima Hermanna Sveders barn Joachima Anthonette Lillienskiold.
Test: Madame Gasman, Jomf. Constance Rasch, Lieutenant Schrader, Jacob Aall, Procurator Gasman.


Buried:
Begravet Justicieraad Coucherons 2 barn, Jens Severin gl. 3 aar 5 maaneder og Joachima Hermana gl. 3/4 aar.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1797, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 1.søndag etter Michelsdagen.
• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.

Notes:

Christened:
Døbt JusticeRaad Anthon Coucherons barn Charlotta Amalia Due.
Test: Sorenskriver Langes kieriste, Jomfr. Tyrholm, Jep Andersen, Skip. Monrad, Peder Wulf.


Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvik og Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Notes:

Christened:
Døbt Justiceraad Jacob Coucheron og Frue Joachima Hermanna Sveders barn Christian Ludvig Kalchrenter.
Test: Frue Kammerherrinde Sev. Løvenskiolds Benedicta Henricha Aall, Jomfr. Ane Dorothea Rasch, Kammerherre Herman v. Løvenskiold, Justiceraad Christian Rasch, Nicolai Benj. Aall, Jens Kiil.

24.mai 1783: Intr. Frue Justiceraadinde de Coucheron.


Died:
Alder: 16 uger.

Notes:

Christened:
Døbt Justiceraad Anthon Jacob Coucheron og Joachima Hermana Sveders barn Christianna Ludovica Leuenfeldt.
Test: Justiceraad Rasches Adelheit Maria Paulsen, Frøken Charlotte Løvenskiold, Taxadeur Rasmus Malling, Controleur Ebbe Holm, Chirurgus Christian Radisch.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.
• Confirmation: 1802, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 1. søndag etter Michels Dag.

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad og controleur Anthon Jacob Coucheron og frue Jacobine Hermanna Sveders barn Jens Severin.
Test: Taxadeur Rasmus Mallings kone Barbara Borsse, jomfr. Inger Manal, jomfr. Christence Santz, Ditlev Rasch, Niels Aall, Frantz Bergreen.


Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvik og Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.
• Confirmation: 2 Oct 1803, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 17.søndag etter Trinitatis.

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad Anthon Jacob Coucheron og Joachima Hermanna Sveders barn Henrica Paulina Lillienschiold.
Test: kammerherrinde Herman v. Løvenskiolds frue Inger Maria Deichman, mad. Ambor Aalls, jomfr. Bartha Sophia Coucheron, kammerherre v. Moltke, Didrich von Capelen senior, Søren Rasch.

7.oktober 1787: Intr. frue justiceraadinde Coucherons.


Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvikog Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.
• Confirmation: 17 Apr 1803, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 1.søndag etter påske.

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad Anthon Jacob Coucheron og Joachime Hermanna Sveders barn Ove Friderich Brochenhuus.
Test: kammerjunker Jac. Løvenskiolds frue Caroline Rudolphine Schubarth, mad. Jac. Aalls Margrethe Løvenskiold, jomfr. Benedicta Henricha Aall, stiftamtmand Georg Friderich Adeler, justiceraad Ejler Hagerup, Didrich v. Capelen.

Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvik og Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Confirmation:
Konfirmert 1.søndag etter påske i Østre Porsgrunn.

Notes:

Christened:
Døbt Justiceraad Anthon Jacob Coucheron og Jacobine Hermanna Scheders barn Helena Johanna Friderica.
Test: doctor Møllers frue Eleonora Hedevig Rasch, sorenskriver Norsses kone Ane Rusina Crum, jomfr. Inger Aall, kammerherre Søren v. Løvenskiold, kammerjunker Jacob Løvenskiold, kammerjunker Anthon v. Adeler, Jacob Aall.

29.april 1790: Intr. frue Coucheron.

Buried:
Gravlagt som justiceraad Anthon Jacob Coucherons barn Helene Johanne Friderica 15 uger.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.
• Confirmation: 5 Apr 1807, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 1.søndag etter påske.
• Residence: 1865, Kristiania, Oslo, Norge; Tomtegaden 11 i Vor Frelsers Menighed.
• Probate: 14 Jun 1870, Kristiania, Oslo, Norge

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad Anthon Jacob Coucheron og frue Jacobine Hermanna Sveders datter Petronelle Jørgine Montagne.
Test: Jørgen Wrights kone Elisabeth Helletz, jomfr. Benedicta Henrica Aall, jomfr. Mariana Møller, cancellieraad Schlanbusch, Folkman Frich, Ulrich v. Capeln, Jørgen Aall.

Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvik og Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Residence:
Enkemadame Petronelle Coudrio, 75 år gammel, bor sammen med sine ugifte døtre i Tomtegaden 11 i hovedstaden.
Aurelia er 39 år og Wirginie er 41 år, begge står nevnt med fødested Kristiania.

Probate:
Fra skifteprotokollen: Afdøde Enkemadame Petronelle Jørgine Montagne Coudrio født Coucheron. Enke etter Afgangne Mand Copist Frantz Coudrio. Bosted: Tomtegaden No. 8. Registreringsforretning.

Died:
Dødsårsak: kopper, engelsksyken.

Buried:
Fra Morgenbladet 10.juni 1870 under Bekjenndtgjørelser. Dødsfald:
At vor kjære Moder og Svigermoder Mad. Petronelle Georgine Montagne Cudrio, født Coucheron, efter længere Tids Svagelighed indgik til den evige Hvile Mandag 30te Mai i en Alder af 79 Aar, bringes herved til deeltagende Slægts og Venners Kundskab.
For al udvist Deeltagelse og Kjærlighed i denne Sorgens Tid takkes paa det hjerteligste. Paa den Afdødes Børns og egne Vegne. J.Sabroe, Toldbetjent.

Petronelle married Frantz Casparsen Cudrio, "Coudrio" on 02 Dec 1810 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Frantz (son of Caspar Fransen Cudrio and Maria Mathiasdatter Lyche, "Cudrio") was born on 10 Nov 1775 in Skien, Telemark, Norge; was christened on 16 Nov 1775 in Skien, Telemark, Norge; died on 04 Dec 1833 in Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 12 Dec 1833 in Aker, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Porsgrunn, Telemark, Norge; Østsiden.

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad Jacob Anthon Coucheron og Ane Cathrine Krafts barn Peder Christian Rømling. Test: Jørgen Aalls kone Birthe Gurine Weyer, jomf. Constance Aall, auditeur Wessel, Jørgen Wright, Simon Jørgensen, Joen Rygh.

Residence:
Folketelling 1801 på Østsida, Porsgrunn: Her er den 7 år gamle Christian Rømling Coucheron ført hos sin mor Christiana Maria Kraft.

Notes:

Christened:
Anne Carine Rejersdatters uægte barn Anthon Jacob.
Faddere: Christen Olsens kone Else Rejersdatter, pigen Gunild Rasmusdatter, Christen Olsen, Wethle Haraldsen, Anders Rejersen.
Barnets fader Justiceraad Anthon Jacob Coucheron.

Family/Spouse: Karen Gunnuldsdatter, "Coucheron". Karen was born before 17 Apr 1794 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge; was christened on 17 Apr 1794 in Gjerpen kirke, Skien, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Anne Karine Rejersdatters uægte barn Henrich, barnets fader justiceraad Coucheron.
Faddere: Christen Hansens kone Anne Olsdatter, pigen Gunnild Kirstine Hansdatter, Anders Rejersen, Sivert Hansen.

Notes:

Birth:
Guldager, Vrejlev.

Christened:
Vrejlev.

Died:
Poulstrup, Vrejlev.

Buried:
Vrejlev.

Dorthe married Niels Jensen on 26 Nov 1802 in Danmark. Niels was born in 1768; died in 1843. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Nu hiemedøbt og 4 Julii i Kircken stadfæstet.

Faddere var:

Major Michelet, Lieuten. H. Hejerdal, Roll, Bek, Madame Gluchstad og Jomfr. Frølik.

Notes:

Christened:
Faddere var:

Provstinde Heidenreich, Jomfrue Heide, Rittmeister StormLieutenant Hals og Corporal Riis.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 4 Oct 1812, Trøgstad, Indre Østfold, Norge
• Event-Misc: 15 Jul 1814, Trøgstad, Indre Østfold, Norge; Var fadder for Morten Hof Bull og Kristine Maria Bulls sønn Johan Lausen.

Notes:

Birth:
Fossum.

Died:
Stavanger?

Karen married Andreas Aamodt on 15 Oct 1829 in Garnisonmenigheten, Kristiania, Oslo, Norge. Andreas was born on 17 Jan 1803 in Nes, Buskerud, Viken, Norge; was christened on 14 Feb 1803 in Nes, Buskerud, Viken, Norge; died on 15 Mar 1892 in Hægebostad, Vest-Agder, Norge; was buried on 21 Mar 1892 in Hægebostad, Vest-Agder, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Døpt Johan Manahl og Barte S. Coucheron deres datter Antonette Petronelle.
Faddere: Madame Lund, madame Jynge, Crofas, Hend. Coucheron, Job Kiill.

Died:
Død og begravet 24.mai 1793.

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1834, Skien, Telemark, Norge; Uheldig poet, slik han omtales i Skiens ukeblad.

Notes:

Christened:
Døbt styrmand Jochum Sweder og Maria Coucherons barn Jens Severin.
Test: Jens Sweders enke Helena Frach?, jomf. Ane Maria Kruuse, jomf. Kirsten Malling, Jep Koperholdt, capt. Hans Møller, Job Kiil, Christian Aarup.

Jens married Louise Printz, "Schweder" in 1826. Louise was born in 1806. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Døbt Jochum Sveder og Maria Coucherons barn Joachime Magrete.
Fadd: Johan Baars kone Mette Dorthea Erboe, frøken Marthe Pauline Coucheron, forvalter Møldrup, Jeppe Andersen, Hendrich Coucheron, Peder Elster, Christian Gynge.

Other Events and Attributes:

• Education: Bef 1837, Kristiania, Oslo, Norge; Boktrykkerlærling.
• Occupation: Bef 1837, Kristiania, Oslo, Norge; Typograf.
• Occupation: 03 Nov 1842, Fredrikstad, Østfold, Norge; Borger og boktrykker.
• Occupation: May 1848, Fredrikstad, Østfold, Norge; Rorskarl.
• Occupation: 11 Oct 1848, Fredrikstad, Østfold, Norge; Handelsborger.
• Immigration: 1854, Akron, Erie, New York, USA; Ble kjent i Amerika under navnet Charles A. Smith.
• Occupation: Aft 1854, Wisconsin, USA; Hotellvert i Eikhorn.
• Milit-Beg1: 1861, USA; Kjempet som soldat på Nordstatenes side.
• Residence: Bef Jun 1870, Niagara, New York, USA
• Event-Misc: 20 Jul 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; En mammas brev til sin datter Erika.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 5 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Karens brev til sin søster Erika.
• Event-Misc: 6 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Thereses brev til svigersønnen Christopher.
• Event-Misc: 11 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til Erika.
• Event-Misc: 1 Oct 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til barna.

Notes:

Occupation:
Først utpå høsten 1842 ble det første boktrykkeriet startet i Fredrikstad da Carl August Cudrio ankom byen. Han fikk borgerbrev som - Bogtrykker - den 3.november 1842. For å skaffe seg en jevn inntekt var det vanlig at boktrykkerne gikk i gang med å gi ut en avis. Cudrio ga ut første nummer av - Ugeblad for Fredriksstad, Sarpsborg og Omegn - straks før nyttår 1843. Deretter fulgte nye utgaver to ganger i uken. Noen større utbredelse utenfor byen fikk denne kalt - Fredriksstad Ugeblad - knapt, da Sarpsborg hadde på denne tid også sin avis.

Fredrikstads første lokalavis vakte forargelse og måtte bane seg vei under stor motstand. Ikke alle satte pris på dette nye innslaget i bysamfunnet. Bladet ble - med en iøyenfallende uvilje møtt av embedsstanden, hvorav største delen synes å ha en panisk frykt for offentligheten, der visstnok ikke er velkommen når man i uforstyrret ro har vært vant til å styre det hele uten noen som helst kontroll - heter det i en korrespondanse til Fredrikshaldposten 30.mars 1843. Det hjalp ikke at utgiveren av - Ugebladet - hadde smigret

Fredrikstadbeboerne med deres - bekjente liberalisme - og at bladet i sine første nummer utviklet - et liv og en ånd der tydet hen på at det ville svare til den fordring man kan ha på et steds offentlige organ. Utgiveren hadde også skaffet seg - en redaktør der både hadde kunnskaper og journalistdyktighet. Dessverre fikk han ikke beholde denne lenge, idet han i den - jakt efter den anonyme redaksjon ... ble utsatt for alskens krenkelser - og han forlot sin post.
I Fredrikshaldposten sto det at bladet hadde synket ned til - en adressetidends lave sfære - og at den gjenværende redaksjon verken hadde kunnskaper eller mot til å si sin mening. Det ryktes at embedsmenn hadde truet utgiveren, og at man måtte unnskylde hans tilbaketog - da hans pekuiære ressurser tvinger ham til å tute med de ulver han omgås.

I de første årene var det ikke uvanelig at den ansvarlige utgiver fikk seg en injurieprosess på halsen, og rart var det kanskje ikke. Tonen hans kunne være både grov og beskyldningene voldsomme. Om amtsfysikus Horn ble det skrevet i februar 1844 at - her tales sterkt og tilsynelatende med god grunn om den høyst skjødesløse og samvittighetsløse måte - han har behandlet en pasient på, - og som formodentlig har vært årsak til at han ei kunne reddes.

Noen dager senere sto det skrevet - når en handelsmann på auksjon kjøper gamle, forlagte varer, f.eks. treårgamle tvebakker (kavringer) og igjen utselger disse som gode saker, er da dette på det nærmeste ei en kjelteringaktig ferd?
I en liten by som Fredrikstad viste alle hvem det her ble siktet til, og kjøpmannen Peter Mossin så seg derfor nødt til å gå til rettsak mot boktrykker Cudrio. Cudrio erklærte at han ikke ville oppgi innsenderens navn og unnskyldte seg med at det anførte kunne gjelde alle kjøpmenn. Da det ble bevist at det ikke siden september 1841 var solgt kavringer på auksjon til andre enn Mossin, måtte Cudrio ut med 20 speciedaler i bot, og 12 speciedaler i saksomkostninger.

I februar 1844 ble det i avisen drøftet en affære som vakte stor oppsikt og ble lenge omtalt i byen. Den residerende kapellan Wille hadde i en gravtale over skipskaptein Grønner i Forstaden uttalt at Grønner hadde vokst opp i en tid da gudsfrykt og kristen tro var i ytterlig forfall, og at - hans ånd og tenkemåte var omtåket og bestukket, men han lot seg overvinne av Gud i nødens og trengselens tid.
For denne uttalelsen angrep en - dannet fritenker, med støtte fra redaktøren i - Ugebladet - res.kap. Wille. Wille ble tatt i forsvar av bestyreren for Forstadens borger- og almueskole og en av byens leger. De ville ikke se på at - man i ondskap, personlig uvilje eller - fullskap overøser en almenaktet mann som Wille.

Forfatterens - sjel, som hans sanser, har vel som sedvanlig vært omtåket av finkelens dunster. I kjenner straks mannen der vimser om med sitt kobberfarvede, strålende ansikt, sine matte, stirrende øyne, sin rubinfarvede, snøvlende, snusende nese, - med et eller to glass ekte fusel er han fullkommen tilfredsstillet.

En slik tone vakte, kanskje ikke underlig, misbilligelse.

I 1848 oppga Carl August Cudrio både boktrykkeriet og avisen, og solgte begge deler til boktrykkersvenn Johan Gulbrand Eeck fra Aker, som året før hadde kommet til byen. Cudrio satset nå som handelsmann.

Occupation:
Fra magistratsjournalen, skrevet av byfogd, magistrat og politimester J.H. Berg:

Aar 1848 den 11.October indleverede Carl August Cudrio, 38 Aar gammel, det ham under 3.November 1842 meddelte Borgerbrev som Bogtrykker og blev til ham istedet udstedt Borgerbrev som Handelsmand.
J.H.Berg.

Slutten av 1840-årene var en vanskelig tid for mange. Krisen satte inn i 1847, som også var et hungersår.

Nøden synes nu for ramme alvor å ville innfinne seg, het det i en melding fra Fredrikstad 14.mai dette året.

Thi her er nesten ikke hverken korn eller brød å få kjøpt for rede penger. Alt hva landmannen bringer til torvs, er stegen dobbelt i pris, og en irlandsk sultekur synes å ville gjeste vår by dersom ikke snart noen hjelp kommer.

Sommeren 1848 klaget man over - de tvende siste års trykkende konjunkturer for merkantile foretagender - i Fredrikstad.
Kjøpmenn søkte oppbud, og i 1850 gikk det samme vei med Carl August Cudrio. Han gikk fallitt og forlot byen.

Milit-Beg1:
Carl August Cudrio var med i den amerikanske borgerkrigen mellom Nord- og Sørstatene i alle 4 årene som krigen raste, og det på Nordstatenes side.

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Fr.stad, Søndag 5/8 88

Kjære Erika!

Nu skal du da endelig få et brev – der er jo egentlig ikke for tidlig heller. Du har naturligvis fået kortet fra Strømstad, og med det vel tak for brev og gratulation; hvis ikke, så får du tage takken nu; du ved bedre sent end aldrig. Altså, til sagen!
Jeg kom til Strømstad Tirsdag d.17 Juli. Bedstepapa og guttene seilede mig ned, for senere at tage videre ned over svenskekysten. Da jeg kom til Thiis’s, traf jeg løitnant Carlsen, som skulde have reist dagen iforveien, men blev over et par dage, da Oscars ophold var forlænget. Det var rigtig en hyggelig kameratslig gut, og jeg gjorde ham, i al stilhed for mig selv, afbigt for min ufordelagtige dom over ham. Vi blev da også svært fine venner og havde meget moro sammen, slogs så fillerne føg. Det burde jeg vel ny være vokset fra, syns du vel; men naturen går over optugtelsen, ser du. Han reiste to dage efter at jeg var kommen, og Cissi og jeg hylede os i den anledning aldeles hæse; folk standsede udenfor på gaden og stod og gloede ind på de nedrullede gardinger, bag hvilke vore sørgehyl ophævede sig. Noget må man jo gjøre for at more sine medmennesker.
Jeg traf en del kjendte i Strømstad bl.a. Dr Meyer, hvem jeg just ikke overhobede med nogen overdreven elskværdighed. Han fik en hilsen af mig, som vist påfaldende måtte minde om en knækparasol. Jeg formoder du kan tænke dig den. Märta Krohn var der også; hun var bleven ældre og mer - dame. På en av Soireerne blev vi presenteret for en hr Bolander; det var en yngre bror af konsulen, og var kommen seilende fra Gøteborg i ”Trollet”, du husker den vel? Vi blev godt kjendte, vi flød jo ligesom på familjernes bekjendskab, og dagen efter var først jeg på formiddagen og så Cissi på eftermiddagen udi og seilede med ham. Det var uhyre morsomt. Kammerherre Gjerdrum med sønner var også der. Søndagen efter jeg var kommen var Smith og Dr Christiansen nede, og vi havde det svært hyggelig.

Den 23de om morgenen kom Thiis og vækkede C og mig, og sagde at kl 12 skulde vi til Hankø; du kan tro der blev liv i leiren; jeg glemte geburtsdag og alting, indtil C. skriger ud, med bena i veiret: det er jo d. 23; gratulerer!
Til frokost fik jeg da brev fra mama, fra Kirsti Thiis, fra dig, fra Louise samt kort fra Glenny og Mathilde Stabell. Desuden fik jeg et sølvarmbånd af fru Thiis og Cissi. Kl. 1/2 1 seilede vi da afsted til Hankø, og kom did 1/2 5. Vi måtte naturligvis op til - Egeberg - og hilse på tante Johanne, og det var ikke det gran morsomt. Noget morsommere var det at træffe hr Bolander og hans - trollet - og så et par andre svenske herrer, brukspatron Jansson og løitnant Jannerus som vi havde gjort bekjendskab med i Strømstad.

Hjemreisen skulde have været i Tirsdag, men omforladelse det blæste og regnede over en lav sko hele dagen, så vi måtte blive enten vi vilde det eller ei. Så skulde vi seile Onsdag morgen, men nei! Vi måtte da bide i det sure æble og gå med - Glommen - til Fr.stad og så med - Horten - næste dag til Strømstad. Thorsdag fulgte da Anna Arntzen med; hun er rigtig en sød snil liden pige.

Fredag var der bal på societeten, og der var vi allesammen. Vi dansede utrolig og jeg vakte en vis opsigt ved en ganske særegen vals som jeg dansede med en amerikaner Mr Akorn. Trinnene var kopsvals men der var forskjellige figurer. Vi dansede først en vals, så skulde han danse næste med Cissi, men hun kunde ikke følge med, og hun foreslog ham, at tage mig i stedet.; det gjorde han da, idet han spurgte, om jeg vilde gjøre ham - the great favour to waltz with him again. Jeg var naturligvis øieblikkelig færdig, da jeg ikke dansede den vals og så tilslut drog vi ivei med - le valse des fleurs - en slags katillon. Det var en uhyre stor fornøielse at danse med ham, da han førte så støt og så, hva der er nokså sjeldent, holdt fast men ligevel så at man ikke følte det.

Dagen efter reiste jeg over Gravningsund hjem. Jeg var da hos Pettersens hele dagen, og de var svært elskværdige mod mig. Søndag var vi ude og seile og Mandag rustede vi os til tur; bædstepapa Karl og jeg skulde seile du og se regattaen på Hankø Tirsdag. Vi seilede Mandag aften, og lå i Sjøbugten natten i øsende regnveir og stiv sydostlig kuling, så udsigterne var ikke lovende.

(Det er sandt, da jeg kom til Strømstad efter Hankøturen, lå der bræver og en deilig buket til mig. Buketten var fra Halfdan Boye Christiania og bestod af roser. I midten var en næsten sort rose - prince de Maroque - og på et af bladerne var trykt - Hjertelig lykønskning; omkring var en 6 à 7 roser af samme sort og så 25 à 30 knopper og lidt udsprungne - la France - & nogle reseda hist og her og så bregner. To buketpapirer. Den var kolosalt deilig. Der lå et kort ved siden af, hvorpå stod - Bouqetsenderen fra i fjor - Er det ikke storartet?)

Nu til seilturen! Vi så alle seilerne sætte afsted, og så satte vi tvers over fjorden til - Fuglehuk - vi gikk i land på en høi holme nord om fyret, gikk op på toppen og så havde vi regattaen i fugleperspektiv under os; det så brillant du, kan du tro! Også så langt som vi så udover! Tænk vi kunde se - Koster - ja i kikkert naturligvis (Nu skal jeg på no. 6). På eftermiddagen reiste vi indover til Tønsberg hvor vi kom om aftenen. Vi gikk ikke i land da det var så sent, men ventede til næste morgen. Vi beså alt som var at se, og så gjorde Karl og jeg visit hos frk Oftedahl som vi ikke traf hjemme. Om eftermiddagen drog vi videre til Horten, hvor vi beså os på værftet, museet og våbensalen og så reiste vi til Drøbak hvor vi kom Thorsdag kl 5.
Jeg klædte mig og gikk op til Kroghs for at hilse på. Fruen var i Kristiania den dag, men skulde komme tilbage om aftenen; men Krogh selv traf jeg da. Han kjendte mig ikke først, så jeg måtte sige mit navn. Jeg sad og pratede en stund, og gikk så efter at have lovet at komme tilbage om aftenen når fru Krogh var kommet. Da jeg kom til postkontoret hører jeg en stemme: Men du gode gud, er det ikke dig da Karen? også var det Bergliot Mørch. Vi havde sp en alvorlig lang passiar på 5 kvarter også så jeg Kroghs komme fra bryggen. Jeg fulgte med hjem og spiste til aftens, og straks vi var færdige kom Henry, som er fæstningsartillerist for tiden. Vi talte om gamle dage og lo og havde det så koselig; fru Krogh fortalte at nogle damer havde spurgt hende, hva det var for en ung dame som var ifølge med hende; da hun havde sagt, at det var Karen Hiorth var forbauselsen bleven almindelig; de kunde aldeles ikke fatte, at slig en vildkat af en unge, kunde se såpas damemæssig du. Frk Schanche traf jeg og hilste på ved hjælp af fru K.; hun bad at hilse dig så meget og sige at det var hende umulig at tænke sig dig som gift.
Hilmar er i Kristiania og er doven, Lars er færdig med sine examiner og er i Laurvik og Palle er i Charlottenberg hos sin – forlovede! Ja tænk Palle er forlovet! Hans kjæreste heter Elin – jeg husker ikke hva – og ser, efter fotografi at dømme, sød og elskværdig du; hun er 1 1/2 år yngre end ham. Det var rigtig rare nyheder at få høre, ikke sandt?

Drøbak var den gamle; der var forresten kommet vandledning der, så den følte sig vist uhyre civiliseret. Jeg skulde have lyst til at ligge i Drøbak en sommer igjen. Jeg mødte - Herren forsyne mig - (Dr Faye-Hansen) men han kjendte mig heldigvis ikke igjen. Tænk gamle klokker Iversen som viede Hilmar og mig på Kirkegården (husker du det?) lever endnu; men jeg så ham ikke.
Husker du Anna Krogh, en broderdatter af bankkassereren, som var i Drøbak det år vi var der? Hun er nu kommet nedover efter et 6årigt ophold på Tromsø, hvor hun har fået tæring. Det var så sørgelig at se hende; bleg og elendig var hun og øinene var som glas. Når en tog hende i hånden var den aldeles klam og seig. Tænk hun er 22 år; 8 dage før jeg var der nede, havde hun fået underretning om moderens død. Det måtte have vært skrækkeligt for hende stakkel.
Om aftenen var musikken fra fæstningen kommen over og spillede på Tangen; den (tangen) var ikke så hyggelig, som i gamle dage; der var anlagt veie over alt, og det er jo bra nok, men den havde fået et lidt for tamt udseende, men livlig var der; en madde folk ude og hørte på.

Nu kom dit brev og jeg har netop læst det. Jeg takker herved på det høitideligste for hilsen og skål, og haaber at kunne gjøre fruen den tjeneste hun ber om. Det regner i dag, så jeg tænker jeg venter at gå over til i morgen. Nu har jeg slig en krampe i hånden, at pennen næsten ikke vil gå på papiret; det skal vel holde hårdt, at du skjønner dette sidste men det er så godt at have lidt at studere på. Mama talte om at sende nogle du med det samme. Hils mor Hansen tusinde gange fra mig. Bring også rektoren min hilsen.

Med mange hilsender til Christopher og dig fra din hengivne Karen

Nils beder at hilse!

Event-Misc:
Mandag (Anmerkning: den 6.august 1888)

Kjære Christopher!

Hjertelig Tak for baade Dit og Erikas Breve, jeg fik dem igaar; da jeg nylig har skrevet et langt Brev igaar, har jeg ikke stort at skrive om andet end Dit Spørgsmaal om at møde Eder. Ja det kunde nok være morsomt, men det vil jo være aldeles afhængig af Veiret. Hvis det skulde blive Tanke derpaa, kunde der ikke reise mer end 3 paa Baaden herfra, thi 5 er det meste som kan ligge om bord pa en længre Tur. Men det kunde jo være Karen, Carl og Bestepapa, den sidste vil nok være med forresten Du; Carl reiste til Laurkollen igaar for at besøge Christen, saa jeg har ikke talt med ham om dette, Hiorth synes nu det er umulig, og det er det kanskje. Men Du kunde jo skrive og sige hva Tid Du senest kunde reise fra Molde og hva Tid Du da indtraf i Christiansand og i Arendal, det maate vi faa vide snart, saa kunde vi telegrafere, om vi vilde møde Eder, før Dampskibet gikk fra Molde, ja vi maate jo bestemme os saa i betids at I fik ordentlig Tid. Skulde I reise om Trondhjem blir I kanske lidt længre paa Molde end om I reiser med Dampskib. Længre end til Arendal kunde der vel ikke være Tale om at reise, men Kofferten kunde ikke tages paa Baaden, saa den maatte sendes videre med Dampskib. Det er som sagt tvivlsomt vi kunde jo risikere at blive liggende og vente paa vinden. Karen har stor Lyst paa en Kjøbenhavnstur, men jeg ved ikke hva det blir til. Hvis det skulde blive af, saa blev det vel at hænte Eder paa Hjemveien.

Karen og jeg har vært kjørende paa Nabbetorp i dag, paa Visit til Petra Hiorth, vi vare der inden og skrev af Telegrammene som Erika bad om, og spiste hvert vort Jordbær af Johannes Present. Det har øsregnet her i dag, saa Karen og jeg maatte skifte hver Traad paa os, efter vi havde vært i Haven og plukket 20 Potter Bringebær.

Jeg skriver næsten i søvne, jeg har skrevet flere Breve i aften; nu gikk de andre til køis, de bad at hilse, Bestepapa har frydet sig, ved Kaminen, han fryser saa snart. Karen og Leo has spillet - Kasino - de ere saa ivrige, det er godt de har noget at gjøre nu det bliver Lampeaftener. Hvor morsomt at I har havt saadan deilig Tur, og godt Veir.
Uf nei nu kan jeg ikke mer, God Nat da, hjertelig Hilsen til alle fra Din hengivne Svigermor
Therese Hiorth.

Skriv snart om Datoen for afreisen, om det muligens kunde flaske sig.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
Molde, 1 okt. 1888.

Mine kjære børn.

Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

Eders trofaste fader, A.Brinchmann

Died:
Døde av hjerteslag.

Carl August Cudrio var med på nordstatenes side i den amerikanske borgerkrigen. Som gammel veteran var han med i den årlige paraden i byen Acron i staten New York, som dette året (1898) var særlig festlig etter seieren over Spania. Han sto i rekken ved siden av en gammel krigskamerat, da han falt om rammet av hjerteslag, nær 87 år gammel.

Dødsannonsen i Fredrikstad Tilskuer sto allerede dagen etter:

Bekjendtgjørelser.
Vor kjære Fader og Svigerfader
Carl August Coudrio
afgik igaar ved Døden i Akron, Staten New-York henved 87 Aar gammel.
Fredriksstad den 5te Juli 1898.
Therese Hiorth, født Coudrio.
Niels S. Hiorth.

Carl married Oline Olsdatter Johnsen, "Cudrio" on 10 Aug 1837 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. Oline (daughter of Ole Johnsen Gryde, "Johnsen" and Marthe Amundsdatter, "Johnsen") was born on 05 Jul 1816 in Kristiania, Oslo, Norge; was christened on 26 Jul 1816 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge; died on 11 Mar 1858 in Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 17 Mar 1858 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1865, Strømsø, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Tangen 23 Rode 343, 344.

Notes:

Residence:
Under folketellingen i 1865 bor ekteparet Sabroe på Strømsø i Drammen med datteren Anna Elisabeth 27 år og ugift.


Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 16.november 1885:

At vor kjære Moder og Svigermoder Marie Pauline Sabroe, født Coudrio, Enke efter Toldbetjent Jørgen Sabroe, døde i vort Hus den 13de ds., i Troen paa sin Frelser, bringes herved til deltagende Slægtninge og Venners Kundskab.
Kristiania den 14de Novbr. 1885.

Elisabeth Calmeyer, født Sabroe.
Johan Calmeyer.

Begravelsen foregaar fra Strømsø Gravkapel i Drammen Onsdag den 18de ds. Kl.1.

Marie married Jørgen Johan Sabroe on 6 Sep 1836 in Gamlebyen kirke, Oslo, Norge. Jørgen was born on 19 Feb 1815 in Kristiania, Oslo, Norge; died before 1885. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1865, Kristiania, Oslo, Norge; Tomtegaden 11 i Vor Frelsers Menighed.
• Event-Misc: 14 Jun 1870, Kristiania, Oslo, Norge; Nevnes i morens skifte som 39 år gammel.
• Residence: 1891, Kristiania, Oslo, Norge; Pilestrædet.

Notes:

Residence:
Den 41 år ugifte Wirginie bor sammen med sin mor og ugifte søster Aurelia i Tomtegaden 11.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1865, Kristiania, Oslo, Norge; Tomtegaden 11 i Vor Frelsers Menighed.
• Event-Misc: 14 Jun 1870, Kristiania, Oslo, Norge; Nevnes i morens skifte som 44 år og ugift.
• Residence: 1891, Kristiania, Oslo, Norge; Pilestrædet.
• Occupation: Bef 1910, Kristiania, Oslo, Norge; Motehandlerske sammen med sin søster Virginia.
• Residence: 1910, Kristiania, Oslo, Norge; Fredensborgveien 18.

Notes:

Residence:
Den 39 år gamle Aurelia bor sammen med sin mor og ugifte søster Wirginie.

Residence:
Under folketellingen i 1910 er Aurelia Coudrio pasient på Stenerud i Aker.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 2.februar 1912:

Min kjære Tante, Frk. Aurelia Coudrio, hensov stille og rolig paa Diakonhjemmets Sygehus, Onsdag 31/1.
Kristiania 1/2 1912.

Elisabeth Calmeyer, f.Sabroe

Samme står den 4.februar, og med dette tillegget:

Begravelsen foregaar fra Kapellet paa Vor Frelsers Gravlund Tirsdag den 6 ds. Kl.1.

Notes:

Christened:
Foreldre var Copiist i Finants Departementet Frantz Cudrio og Petronelle Coucheron med bosted i Nygaden i Schøyens Gaard.

Notes:

Birth:
Vrejlev.

Died:
Poulstrup, Vrejlev.

Buried:
Vrejlev.

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Ansine married Niels Larsen Hvolsig on 15 Nov 1853 in Danmark. Niels was born in 1828; died in 1865. [Group Sheet] [Family Chart]

Ulrikke married Johan William Christian Rebeen, "Reban" on 5 Jul 1864 in Trefoldighetskirken, Kristiania, Oslo, Norge. Johan was born about 1828 in Schlesvig, Schleswig-Holstein, Tyskland; died on 10 Apr 1870 in Niagara, New York, USA. [Group Sheet] [Family Chart]

Ulrikke married John Charles Bray on 2 May 1874 in Manhattan, New York, New York, USA. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Fra dødsannonsen i Fredrikstad Tilskuer 7.april 1896:

Min kjære Søster, Spohie Coudrio, afgik ved Døden i Newyork den 2den ds, henved 52 Aar gammel.
Fredrikstad den 3die April 1896.

Therese Hiorth, født Coudrio.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 27 Apr 1862, Bakke kirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge
• Event-Misc: Abt 1864, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Anecdote2: Bef 1865, Fredrikstad, Østfold, Norge; Musikkinteresse.
• Occupation: Aft 08 Aug 1865, Fredrikstad, Østfold, Norge; Husmor.
• Event-Misc: 20 Jul 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; En mammas brev til sin datter Erika.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 6 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Thereses brev til svigersønnen Christopher.
• Event-Misc: 11 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til Erika.
• Event-Misc: Bef 5 Feb 1889, Fredrikstad, Østfold, Norge; Fall og legemsskade.
• Event-Misc: 29 Sep 1889, Østre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge; Gudmor for sin datterdatter Therese Hiorth Brinchmann.
• Event-Misc: Jun 1901, Fredrikstad, Østfold, Norge; Flott dame hos fotografen.

Notes:

Christened:
Lille Therese Marie (står dette i kirkeboka) ble trolig hjemmedøpt 19.august 1846. Far var bogtrykker Carl August Cudrio og mor var hans hustru Oline født Johnsen.
Dåpsbarnet var født i byen.

Confirmation:
Therese Marie Petersen var 16 år da hun ble konfirmert i Baklandet kirke.

Hennes foreldre står nevnt som bogtrykker Karl August Cudrio og hustru Oline født Johnsen.

Anecdote2:
I 1870-årene var det mange unge mennesker utenbys fra tilsatt i de forskjellige trelastforretninger:

..ange av dem var ivrige sangere og da Therese og hennes mann gjerne vilde hygge for ungdommen, fant denne snart vegen til det Hiorthske hus, hvor de hygget seg med musikk og selskapelig samvær. Therese holdt blant annet øvinger med en dobbel kvartett. Ikke sjelden var en hel del unge damer invitert til å komme når øvingene var forbi, og når alle hadde spist, spilte vertinnen opp til dans og hun var utrettelig.

Hun var en av stifterne av Fredrikstad Musikforening i 1875.

Occupation:
Den krevende husmorrollen i det vakre hjem på Gibraltar, og senere i deres hjem i Fergestedvegen, fylte Therese på en strålende måte.
Hun hadde ry på seg som en enestående vertinne. I en versifisert tale sto det:

..og hun for hvem vertinnekunsten en nådegave var...

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Mandag (Anmerkning: den 6.august 1888)

Kjære Christopher!

Hjertelig Tak for baade Dit og Erikas Breve, jeg fik dem igaar; da jeg nylig har skrevet et langt Brev igaar, har jeg ikke stort at skrive om andet end Dit Spørgsmaal om at møde Eder. Ja det kunde nok være morsomt, men det vil jo være aldeles afhængig af Veiret. Hvis det skulde blive Tanke derpaa, kunde der ikke reise mer end 3 paa Baaden herfra, thi 5 er det meste som kan ligge om bord pa en længre Tur. Men det kunde jo være Karen, Carl og Bestepapa, den sidste vil nok være med forresten Du; Carl reiste til Laurkollen igaar for at besøge Christen, saa jeg har ikke talt med ham om dette, Hiorth synes nu det er umulig, og det er det kanskje. Men Du kunde jo skrive og sige hva Tid Du senest kunde reise fra Molde og hva Tid Du da indtraf i Christiansand og i Arendal, det maate vi faa vide snart, saa kunde vi telegrafere, om vi vilde møde Eder, før Dampskibet gikk fra Molde, ja vi maate jo bestemme os saa i betids at I fik ordentlig Tid. Skulde I reise om Trondhjem blir I kanske lidt længre paa Molde end om I reiser med Dampskib. Længre end til Arendal kunde der vel ikke være Tale om at reise, men Kofferten kunde ikke tages paa Baaden, saa den maatte sendes videre med Dampskib. Det er som sagt tvivlsomt vi kunde jo risikere at blive liggende og vente paa vinden. Karen har stor Lyst paa en Kjøbenhavnstur, men jeg ved ikke hva det blir til. Hvis det skulde blive af, saa blev det vel at hænte Eder paa Hjemveien.

Karen og jeg har vært kjørende paa Nabbetorp i dag, paa Visit til Petra Hiorth, vi vare der inden og skrev af Telegrammene som Erika bad om, og spiste hvert vort Jordbær af Johannes Present. Det har øsregnet her i dag, saa Karen og jeg maatte skifte hver Traad paa os, efter vi havde vært i Haven og plukket 20 Potter Bringebær.

Jeg skriver næsten i søvne, jeg har skrevet flere Breve i aften; nu gikk de andre til køis, de bad at hilse, Bestepapa har frydet sig, ved Kaminen, han fryser saa snart. Karen og Leo has spillet - Kasino - de ere saa ivrige, det er godt de har noget at gjøre nu det bliver Lampeaftener. Hvor morsomt at I har havt saadan deilig Tur, og godt Veir.
Uf nei nu kan jeg ikke mer, God Nat da, hjertelig Hilsen til alle fra Din hengivne Svigermor
Therese Hiorth.

Skriv snart om Datoen for afreisen, om det muligens kunde flaske sig.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
I et brev datert Molde 5.februar 1889 nevner rektor Alexander Brinchmann sin sønns svigermor:

...fru Hiorths beklagelige fald og deraf følgende legemsskade...

Den 26.februar skriver han følgende:

...Ved siden deraf kan du jo glæde os med god helbred for dit (dvs. Christopher Brinchmann) eget vedk. og med fru Hiorths fremadskridende restitution. Det var nok en slemmere affære end jeg fra først af fik forestilling om...

Died:
Therese døde på hospitalet av en blodpropp, 14 dager etter en operasjon hun hadde tatt der.

Den 19.mai var en lørdag, og påfølgende mandag står det i Fredrikstad Tilskuer:

Dødfald.
En af Byens mere kjendte Damer, Fru Therese Hjorth, er Lørdag afgaaet ved Døden under et Ophold paa Vor Frue Hospital i Christiania.
Fru Hjorth var eb elskværdig og godgjørende Dame, som altid havde Hjerte og Haand aaben, hvor det gjaldt at lindre Trængsel og Nød. Paa dette Felt arbeidede hun meget i det Stille, og var altid saasnart en Liste blev udlagt, eller Hjælp søgtes paa anden Maade, en af de første som meldte sig.
For Ophjælpen at det fattige Musikliv her paa Stedet har Fru Hjorth interesseret sig meget. Hun var en Tid Medlem af Musikforeningens Bestyrelse, og hendes smukke og statelige Skikkelse savnedes aldrig, hvor god Kunst paa dette Omraade blev budt frem.

Dødsannonsen i samme avis lød som følger:

Min inderlig kjære Hustru
Therese Marie,
født Coudrio,
hensov stille og fredfuldt idag,
60 Aar gammel.
Fr.stad 19de Mai 1906.
Niels S. Hiorth.
Begravelsen foregaar fra Glemminge Kirke Onsdag den 23de Mai Kl.1.

Buried:
Begravelsen ble omtalt i Fredrikstad Tilskuer:

Begravelse.
Fru Grosserer Hiorth begravedes idag kl.1 under meget stor Deltagelse fra Glemminge kirke, som var smukt og smagfuldt dekoreret. En Mængde Kranse var fremsendt, og Kisten var skjult under et rigt Blomsterflor.
Sogneprest Gjerløw forrettede og talte over de Ord af Fillipenserbrevet: "Vort Rige er i Himlene, hvorfra vi og forventer vor Herre Jesus Kristus, vor Frelser".
Ved Graven sang en Dobbelkvartet af ældre Sangere før og efter Jordfæstelsen, som ogsaa forrettedes af Sognepresten. Marskalker var Havnefoged Bassøe, Chr.ania og Kæmner O.N.U. Sandberg.

Therese married Niels Severin Hiorth on 08 Aug 1865 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. Niels (son of Mathias Hjorth and Erika Wilhelmine Bay, "Hjorth") was born on 15 Apr 1825 in Solbrekke, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; was christened on 16 Jul 1825 in Onsøy kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge; died on 10 Dec 1911 in Fredrikstad, Østfold, Norge; was buried on 16 Dec 1911 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Hjemmedøpt av madame Steenberg.

Other Events and Attributes:

• Emigration: Between 1860 and 1865, New York, USA
• Residence: 1865, New York, USA
• Residence: 1880, Auburn, Cayuga, New York, USA
• Residence: Bef 1920, Harrisburg, Dauphin, Pennsylvania, USA; Harrisburg Ward 6 og 10.

Notes:

Emigration:
Folketellingen 1910 sier at Edle emigrete i 1860, mens de i 1920 og 1930 sier 1865.

Residence:
Familien Adams i 1880 som er registrert:
Thomas 39 år født i England, Edle 29 år, samt barna William T. 13 år, Charles 11 år, Edna 5 år, og Cora 3 år. Alle barna er født i New York.

Residence:
Fra 1910: Harrisburg Ward 6.

Familien Adams består av Thomas, 70 år fødtested England, Edle, 58 år, samt dørene Cora, 32 år og Marha 24 år. De to døtrene er født i New York.

Fra 1920: Harrisburg Ward 10.

Enke Edle, 70 år, med døtrene Cora 42 år, og Martha 35 år.

Fra 1930:

Enke Edle er nå 80 år, og bor fortsatt sammen med døtrene sine Cora 52 år, og Martha 46 år.

Edle married Thomas Adams before 1865 in USA. Thomas was born about 1841 in England; died before 1920. [Group Sheet] [Family Chart]

Martha married NN Wells before 1878 in USA. [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Poulstrup.

Died:
Guldager.

Notes:

Birth:
Tollestrup, Tolstrup.

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Andrea married Marcus Peter Christensen on 12 Dec 1879 in Danmark. Marcus was born in 1852; died in 1936. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Aft 1867, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 20 Jul 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; En mammas brev til sin datter Erika.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 5 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Karens brev til sin søster Erika.
• Event-Misc: 6 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Thereses brev til svigersønnen Christopher.
• Occupation: Abt 1891, Fredrikstad, Østfold, Norge; Musikk- og sanglærer.

Notes:

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Fr.stad, Søndag 5/8 88

Kjære Erika!

Nu skal du da endelig få et brev – der er jo egentlig ikke for tidlig heller. Du har naturligvis fået kortet fra Strømstad, og med det vel tak for brev og gratulation; hvis ikke, så får du tage takken nu; du ved bedre sent end aldrig. Altså, til sagen!
Jeg kom til Strømstad Tirsdag d.17 Juli. Bedstepapa og guttene seilede mig ned, for senere at tage videre ned over svenskekysten. Da jeg kom til Thiis’s, traf jeg løitnant Carlsen, som skulde have reist dagen iforveien, men blev over et par dage, da Oscars ophold var forlænget. Det var rigtig en hyggelig kameratslig gut, og jeg gjorde ham, i al stilhed for mig selv, afbigt for min ufordelagtige dom over ham. Vi blev da også svært fine venner og havde meget moro sammen, slogs så fillerne føg. Det burde jeg vel ny være vokset fra, syns du vel; men naturen går over optugtelsen, ser du. Han reiste to dage efter at jeg var kommen, og Cissi og jeg hylede os i den anledning aldeles hæse; folk standsede udenfor på gaden og stod og gloede ind på de nedrullede gardinger, bag hvilke vore sørgehyl ophævede sig. Noget må man jo gjøre for at more sine medmennesker.
Jeg traf en del kjendte i Strømstad bl.a. Dr Meyer, hvem jeg just ikke overhobede med nogen overdreven elskværdighed. Han fik en hilsen af mig, som vist påfaldende måtte minde om en knækparasol. Jeg formoder du kan tænke dig den. Märta Krohn var der også; hun var bleven ældre og mer - dame. På en av Soireerne blev vi presenteret for en hr Bolander; det var en yngre bror af konsulen, og var kommen seilende fra Gøteborg i ”Trollet”, du husker den vel? Vi blev godt kjendte, vi flød jo ligesom på familjernes bekjendskab, og dagen efter var først jeg på formiddagen og så Cissi på eftermiddagen udi og seilede med ham. Det var uhyre morsomt. Kammerherre Gjerdrum med sønner var også der. Søndagen efter jeg var kommen var Smith og Dr Christiansen nede, og vi havde det svært hyggelig.

Den 23de om morgenen kom Thiis og vækkede C og mig, og sagde at kl 12 skulde vi til Hankø; du kan tro der blev liv i leiren; jeg glemte geburtsdag og alting, indtil C. skriger ud, med bena i veiret: det er jo d. 23; gratulerer!
Til frokost fik jeg da brev fra mama, fra Kirsti Thiis, fra dig, fra Louise samt kort fra Glenny og Mathilde Stabell. Desuden fik jeg et sølvarmbånd af fru Thiis og Cissi. Kl. 1/2 1 seilede vi da afsted til Hankø, og kom did 1/2 5. Vi måtte naturligvis op til - Egeberg - og hilse på tante Johanne, og det var ikke det gran morsomt. Noget morsommere var det at træffe hr Bolander og hans - trollet - og så et par andre svenske herrer, brukspatron Jansson og løitnant Jannerus som vi havde gjort bekjendskab med i Strømstad.

Hjemreisen skulde have været i Tirsdag, men omforladelse det blæste og regnede over en lav sko hele dagen, så vi måtte blive enten vi vilde det eller ei. Så skulde vi seile Onsdag morgen, men nei! Vi måtte da bide i det sure æble og gå med - Glommen - til Fr.stad og så med - Horten - næste dag til Strømstad. Thorsdag fulgte da Anna Arntzen med; hun er rigtig en sød snil liden pige.

Fredag var der bal på societeten, og der var vi allesammen. Vi dansede utrolig og jeg vakte en vis opsigt ved en ganske særegen vals som jeg dansede med en amerikaner Mr Akorn. Trinnene var kopsvals men der var forskjellige figurer. Vi dansede først en vals, så skulde han danse næste med Cissi, men hun kunde ikke følge med, og hun foreslog ham, at tage mig i stedet.; det gjorde han da, idet han spurgte, om jeg vilde gjøre ham - the great favour to waltz with him again. Jeg var naturligvis øieblikkelig færdig, da jeg ikke dansede den vals og så tilslut drog vi ivei med - le valse des fleurs - en slags katillon. Det var en uhyre stor fornøielse at danse med ham, da han førte så støt og så, hva der er nokså sjeldent, holdt fast men ligevel så at man ikke følte det.

Dagen efter reiste jeg over Gravningsund hjem. Jeg var da hos Pettersens hele dagen, og de var svært elskværdige mod mig. Søndag var vi ude og seile og Mandag rustede vi os til tur; bædstepapa Karl og jeg skulde seile du og se regattaen på Hankø Tirsdag. Vi seilede Mandag aften, og lå i Sjøbugten natten i øsende regnveir og stiv sydostlig kuling, så udsigterne var ikke lovende.

(Det er sandt, da jeg kom til Strømstad efter Hankøturen, lå der bræver og en deilig buket til mig. Buketten var fra Halfdan Boye Christiania og bestod af roser. I midten var en næsten sort rose - prince de Maroque - og på et af bladerne var trykt - Hjertelig lykønskning; omkring var en 6 à 7 roser af samme sort og så 25 à 30 knopper og lidt udsprungne - la France - & nogle reseda hist og her og så bregner. To buketpapirer. Den var kolosalt deilig. Der lå et kort ved siden af, hvorpå stod - Bouqetsenderen fra i fjor - Er det ikke storartet?)

Nu til seilturen! Vi så alle seilerne sætte afsted, og så satte vi tvers over fjorden til - Fuglehuk - vi gikk i land på en høi holme nord om fyret, gikk op på toppen og så havde vi regattaen i fugleperspektiv under os; det så brillant du, kan du tro! Også så langt som vi så udover! Tænk vi kunde se - Koster - ja i kikkert naturligvis (Nu skal jeg på no. 6). På eftermiddagen reiste vi indover til Tønsberg hvor vi kom om aftenen. Vi gikk ikke i land da det var så sent, men ventede til næste morgen. Vi beså alt som var at se, og så gjorde Karl og jeg visit hos frk Oftedahl som vi ikke traf hjemme. Om eftermiddagen drog vi videre til Horten, hvor vi beså os på værftet, museet og våbensalen og så reiste vi til Drøbak hvor vi kom Thorsdag kl 5.
Jeg klædte mig og gikk op til Kroghs for at hilse på. Fruen var i Kristiania den dag, men skulde komme tilbage om aftenen; men Krogh selv traf jeg da. Han kjendte mig ikke først, så jeg måtte sige mit navn. Jeg sad og pratede en stund, og gikk så efter at have lovet at komme tilbage om aftenen når fru Krogh var kommet. Da jeg kom til postkontoret hører jeg en stemme: Men du gode gud, er det ikke dig da Karen? også var det Bergliot Mørch. Vi havde sp en alvorlig lang passiar på 5 kvarter også så jeg Kroghs komme fra bryggen. Jeg fulgte med hjem og spiste til aftens, og straks vi var færdige kom Henry, som er fæstningsartillerist for tiden. Vi talte om gamle dage og lo og havde det så koselig; fru Krogh fortalte at nogle damer havde spurgt hende, hva det var for en ung dame som var ifølge med hende; da hun havde sagt, at det var Karen Hiorth var forbauselsen bleven almindelig; de kunde aldeles ikke fatte, at slig en vildkat af en unge, kunde se såpas damemæssig du. Frk Schanche traf jeg og hilste på ved hjælp af fru K.; hun bad at hilse dig så meget og sige at det var hende umulig at tænke sig dig som gift.
Hilmar er i Kristiania og er doven, Lars er færdig med sine examiner og er i Laurvik og Palle er i Charlottenberg hos sin – forlovede! Ja tænk Palle er forlovet! Hans kjæreste heter Elin – jeg husker ikke hva – og ser, efter fotografi at dømme, sød og elskværdig du; hun er 1 1/2 år yngre end ham. Det var rigtig rare nyheder at få høre, ikke sandt?

Drøbak var den gamle; der var forresten kommet vandledning der, så den følte sig vist uhyre civiliseret. Jeg skulde have lyst til at ligge i Drøbak en sommer igjen. Jeg mødte - Herren forsyne mig - (Dr Faye-Hansen) men han kjendte mig heldigvis ikke igjen. Tænk gamle klokker Iversen som viede Hilmar og mig på Kirkegården (husker du det?) lever endnu; men jeg så ham ikke.
Husker du Anna Krogh, en broderdatter af bankkassereren, som var i Drøbak det år vi var der? Hun er nu kommet nedover efter et 6årigt ophold på Tromsø, hvor hun har fået tæring. Det var så sørgelig at se hende; bleg og elendig var hun og øinene var som glas. Når en tog hende i hånden var den aldeles klam og seig. Tænk hun er 22 år; 8 dage før jeg var der nede, havde hun fået underretning om moderens død. Det måtte have vært skrækkeligt for hende stakkel.
Om aftenen var musikken fra fæstningen kommen over og spillede på Tangen; den (tangen) var ikke så hyggelig, som i gamle dage; der var anlagt veie over alt, og det er jo bra nok, men den havde fået et lidt for tamt udseende, men livlig var der; en madde folk ude og hørte på.

Nu kom dit brev og jeg har netop læst det. Jeg takker herved på det høitideligste for hilsen og skål, og haaber at kunne gjøre fruen den tjeneste hun ber om. Det regner i dag, så jeg tænker jeg venter at gå over til i morgen. Nu har jeg slig en krampe i hånden, at pennen næsten ikke vil gå på papiret; det skal vel holde hårdt, at du skjønner dette sidste men det er så godt at have lidt at studere på. Mama talte om at sende nogle du med det samme. Hils mor Hansen tusinde gange fra mig. Bring også rektoren min hilsen.

Med mange hilsender til Christopher og dig fra din hengivne Karen

Nils beder at hilse!

Event-Misc:
Mandag (Anmerkning: den 6.august 1888)

Kjære Christopher!

Hjertelig Tak for baade Dit og Erikas Breve, jeg fik dem igaar; da jeg nylig har skrevet et langt Brev igaar, har jeg ikke stort at skrive om andet end Dit Spørgsmaal om at møde Eder. Ja det kunde nok være morsomt, men det vil jo være aldeles afhængig af Veiret. Hvis det skulde blive Tanke derpaa, kunde der ikke reise mer end 3 paa Baaden herfra, thi 5 er det meste som kan ligge om bord pa en længre Tur. Men det kunde jo være Karen, Carl og Bestepapa, den sidste vil nok være med forresten Du; Carl reiste til Laurkollen igaar for at besøge Christen, saa jeg har ikke talt med ham om dette, Hiorth synes nu det er umulig, og det er det kanskje. Men Du kunde jo skrive og sige hva Tid Du senest kunde reise fra Molde og hva Tid Du da indtraf i Christiansand og i Arendal, det maate vi faa vide snart, saa kunde vi telegrafere, om vi vilde møde Eder, før Dampskibet gikk fra Molde, ja vi maate jo bestemme os saa i betids at I fik ordentlig Tid. Skulde I reise om Trondhjem blir I kanske lidt længre paa Molde end om I reiser med Dampskib. Længre end til Arendal kunde der vel ikke være Tale om at reise, men Kofferten kunde ikke tages paa Baaden, saa den maatte sendes videre med Dampskib. Det er som sagt tvivlsomt vi kunde jo risikere at blive liggende og vente paa vinden. Karen har stor Lyst paa en Kjøbenhavnstur, men jeg ved ikke hva det blir til. Hvis det skulde blive af, saa blev det vel at hænte Eder paa Hjemveien.

Karen og jeg har vært kjørende paa Nabbetorp i dag, paa Visit til Petra Hiorth, vi vare der inden og skrev af Telegrammene som Erika bad om, og spiste hvert vort Jordbær af Johannes Present. Det har øsregnet her i dag, saa Karen og jeg maatte skifte hver Traad paa os, efter vi havde vært i Haven og plukket 20 Potter Bringebær.

Jeg skriver næsten i søvne, jeg har skrevet flere Breve i aften; nu gikk de andre til køis, de bad at hilse, Bestepapa har frydet sig, ved Kaminen, han fryser saa snart. Karen og Leo has spillet - Kasino - de ere saa ivrige, det er godt de har noget at gjøre nu det bliver Lampeaftener. Hvor morsomt at I har havt saadan deilig Tur, og godt Veir.
Uf nei nu kan jeg ikke mer, God Nat da, hjertelig Hilsen til alle fra Din hengivne Svigermor
Therese Hiorth.

Skriv snart om Datoen for afreisen, om det muligens kunde flaske sig.

Occupation:
Fra annonse i Fredriksstad Tilskuer 13.januar 1891:

Karen Hiorth (elev af frk Ida Lie og fru Nissen) modtager elever i pianospill fra 12te januar.

Annonse fra samme avis 24.februar 1891:

Karen Hiorth modtager Elever i Pianospil, Begyndere og Viderekomne. Pris 1 Kr. pr. 1/1 Time, 70 Øre pr. 1/2 Time.

Annonse i Fredriksstad Tilskuer 8.januar 1895:

Karen Hiorth gjenoptager sine Musik- og Sanginformationer Torsdag den 17de Januar.

Fra annonse i samme avis 27.august 1896:

Karen Hiorth begynder sine Musik- og Sanginformationer den 1ste September.

Died:
I samme brevet datert 1.september 1939, hvor niesen Louise Brinchmann forteller om at onkel Rasmus er døende, skriver hun også om sin tante Karen:

Hun har nokk været svært dårlig under det siste anfallet, så det skal nokk ikke så svært meget til der heller.

Fra dødsannonsen i Aftenposten 4.november 1939:

Vår kjære mor Karen Hiorth Hansen døde idag.
Lysaker, 1.november 1939.

Bisettes i Det gamle Krematorium tirsdag den 7. ds. kl. 13.30.

Fra Asker og Bærums Budstikke 6.november 1939:

En i Østre Bærum og spesielt på Fornebu og Lysaker avholdt og aktet dame, fru Karen Hiorth Hansen, er avgått ved døden vel 73 år gammel...

Karen married Rasmus Hansen on 12 Oct 1897 in Vestre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge. Rasmus was born on 19 Feb 1858 in Kristiania, Oslo, Norge; was christened on 28 Mar 1858 in Garnisonmenigheten, Kristiania, Oslo, Norge; died on 02 Sep 1939 in Lysaker, Bærum, Akershus, Norge; was buried on 07 Sep 1939 in Vår frelsers gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: 2 Sep 1886, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Latinstudent. Ex.phil 9.juni 1890 med karakter laudabilis.
• Event-Misc: 31 Mar 1887, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 20 Jul 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; En mammas brev til sin datter Erika.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 11 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til Erika.
• Education: Jul 1889, Fredrikstad, Østfold, Norge; Eksamen artium fra Fredrikstad kommunale latingymnas med karakter meget godt.
• Event-Misc: 10 Jul 1889, København, Sjælland, Danmark; På seiltur fra Fredrikstad til København.
• Education: Abt Aug 1889, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Realfagsstudent ved universitetet.
• Event-Misc: 18 Sep 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Karls brev til svoger Christopher Brinchmann i Fredrikstad.
• Event-Misc: 19 Oct 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Et brev hjem fra studenten i Kristiania.
• Event-Misc: 21 Nov 1889, Kristiania, Oslo, Norge; Karls brev til søsteren Erika.
• Education: 1890, Charlottenburg, Berlin, Tyskland; Ingeniørstudent, diplomingeniør.
• Occupation: 1896, Sterkerade, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; Ingeniør ved Gute Hoffnungs Hüttes brobyggeravdeling.
• Occupation: 1896, Berlin, Tyskland; Prosjektarbeider hos Siemens.
• Occupation: 01 Oct 1899, Görlitz, Sachsen, Tyskland; Lærer ved den prøysiske stats tekniske skolevesen.
• Residence: Bef Oct 1901, Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland
• Occupation: 01 Oct 1901, Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland; Overlærer.
• Occupation: 1919, Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland; Professor.

Notes:

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
Denne seilturen er beskrevet litt av i datteren Erikas brev i juli 1889:

Mandag, 8.juli:

...Lørdag eftermiddag reiste papa, Karl, Nils og Kristen afsted for at få opspurget en bådmand. De fik båden repareret, en gut på 20 år for 1 krone dagen og svært flink i alt bådstel; så extra i madstel var han vist forresten ikke.
Nu er det bestemt så at Nils skal være med til Kjøbenhavn alligevel; doktoren havde nemlig ikke forstået det så, at papa skulde være med; men da han hørte det, så skulde han da få lov til at være med, især sa han havde slig lyst. De tænker at reise torsdag...

Torsdag, 11.juli:

...Igår drog de afsted på sin Kjøbenhavnertur; det var et mas, kan Du tro, inden de kom afsted. Ja, jeg havde jo ikke noget med det; men mama masede jo svært, da pigerne ikke er til at stole på, og Karl er heller ingen pålidelig arrangør netop; nei han er en gyselig rodefar! Kristen, lod det til, var meget mere fornøiet over udsigten til at komme til Kjøbenhavn end at ligge på landet...

Mandag, 15.juli:

...Mama reiste fredag morgen til Kristiania, for lørdag morgen at drage til Gausdal; jeg fik i forgårs brev fra hende fra Kristiania med indlagt brevkort fra papa fra Strømstad, hvor de måtte tage ind for at få ny klyverbom, som var brukket nede under Hvaløerne. I dag morges fik jeg brevkort fra Marstrand, og iformiddag telegram fra Gøteborg om, at de i formiddag satte kursen sydover. Alt vel om bord hos dem...

Torsdag 18.juli:

...I dag kom der telegram fra Helsingør fra de seilende; jeg tænker de er fornøiet; jeg sendte brev til papa i dag...

Lørdag, 20.juli:

...Siden telegrammet fra Helsingør har jeg intet hørt fra bådfolkene; men de er vel godt og vel i Kjøbenhavn nu...

Event-Misc:
Chrstiania, 18/9 89.

Kjære Christopher!

Jeg kom netop fra universitetet hvor jeg har været fra 8 til lidt over 10, og hvorhen jeg igjen skal fra 11-2. Jeg takker saa meget for opmerksomheden om jeg end ikke har overdrevent klare forestillinger om, hvori mine gjøremaal som fadder egentlig bestaar. Det falder ogsaa noksaa heldigt, for saavidt som jeg ingen forelæsninger har om lørdagen. Hvad den lille skal hede, har jeg ikke hørt noget om, kanske det endnu ikke er bestemt.

Her lever jeg ellers meget vel, om end lidt stille. Det er slet ikke lidet at gjøre. Idag har jeg saaledes Mathematik fra 8-9, tysk fra 9-10, chemi fra 11-12 fysik 12-1 og filosofi 1-2 og desuden astronomi 5-6. Foruden dette kræves der slet ikke lidet hjemme arbeide; for øieblikket er det især chemien jeg er optaget med. Richters chemi er naturligvis tysk, henved 500 sider, men overmaade interessant. Waage sagde, at han nu havde valgt denne bog af den grund, at det var den eneste, han havde seet af chemiske lærebøger, som havde gjort alvorligt tilspråg paa at indføre de nyeste theorier og de resultater, som er fremkomne ved den nyeste forskning. Ordningen er en ganske anden end Hiortdals, og saavidt jeg kan forstaa, er det bygget paa det periodiske system. Naar jeg nu skal læse chemi, finder jeg, at det er det ubetinget fornuftigste at forsøge at sætte sig ind i det med det samme, og det blir saaledes adskilligt at gjøre; men saa er det til gjængjeld ogsaa et overordentlig morsomt arbeide.
Hvis jeg troede, jeg fik tid, saa vilde jeg gaa paa et gratis kursus i stenografi paa universitetet, det kunde være ganske bekvemt at kunne lidt af den kunst, men tiden blir der vel som sagt knapt med. Kursuset varer 5 maaneder 3 timer ugentlig. Nogle raadede mig ogsaa til at indlevere ansøgning om at bli optaget paa tegneskolen. Da dette imidlertid daglig kræver 2 timer, blir det vel neppe noget af i aar. Ja nu er jeg nok nødsaget til at slutte; du faar undskylde hastværket og hilse Erika saa mange gange; det er rigtig lang tid siden jeg har seet hende nu. Hun gider vel selv neppe at læse gjennem dette chemiske og komme til slutten. Dig skal jeg hilse fra Gran og haaber, at du vil hilse Aaberg, om du træffer ham og sige, at jeg skal skrive snart.

Ja jeg haaber at jeg faar se eder alle tre i rigtig god behold, og med det ønske slutter jeg da for denne gang.

din Karl.

Event-Misc:
Kristiania, 19/10 89.

Kjære Christopher!

Jeg er nu kommen hjem fra samfundet, og da jeg hidtil hver eneste gang, jeg har vært der, har sat mig til at skrive, straks jeg er kommen hjem, kan jeg jo gjøre det samme idag. Jeg pleier at komme derfra kl.12; men idag vandrede jeg en god stund og pratede med en Falkenberg, student fra ifjor, saa klokken er snart 1.

Iaften holdt kand. theol. Frits Hansen foredrag om skolens etiske maal og midler. Hans foredrag vandt umaadeligt bifald, ialfald efter klapingen at dømme. Jeg for min part klappede ikke, skjønt jeg fandt foredraget meget godt, og manden talte med varmt hjerte; den noget affekterede theolog kom efter min mening tilsyne hos ham, og skjønt han altsaa talte med følelse, saa var der dog et eller andet ved ham, som gjorde at han ikke kunde rive mig med. Han udviklede længe, hvorledes vor tid gik umådelig frem i kundskaber, men uden at fremskridtet i moral holdt følge. En amerikansk præst havde endog paa grundlag af statistiske data fundet ud, at vor tid befandt sig i en moralisk dekadance, og det lod ogsaa til, at Foredragsholderen troede herpaa. Han gik derefter over til at udvikle hvorledes de nyere pædagogiske forfattere blot gjorde sit til at arbeide skilen endnu dybere ind i den retning, som lagde overveiende vægt paa det intellektuelle, men lod det moralske mere ude af betragtning.
Han nævnte da specielt Spencer, og da Spencer nu engang er mit ideal, havde jeg nær sagt, saa interesserede det mig at høre, hvad han havde at sige paa ham, og jeg tænkte ogsaa, at du kune ha morro af at høre et par ord. Han havde, saavidt jeg kunde skjønne intet at udsætte paa det, som Spencer i og for sig kom frem med, men han fandt, at det ikke strak til, at han blot lagde an paa det intellektuelle, men oversaa alt det dybere, alt det som kunde vække følelse og - lysten til god handling. Han talte adskillig om dette kolde lys, som skulde gjennemtrænge de Spencerske skoler, hvor blot videnskabelig beviste sandheder maatte læses. Dette lys havde ikke engang lov til at være varmt, da det ikke skulde fremsættes som andet end det objektive. Han havde selv set skoler, som var grundlagt paa Spencers principer, og det uden at man havde frygtet for at gjennemføre dem i alle konsekventser; han havde ogsaa talt med eleverne paa en af de mest bekjendte af disse skoler (i Belgien) og havde fundet, at de havde en udviklet intelligents og – hvad han flere gange gjorde udtrykkelig opmerksom paa – en udviklet iagttagelsesevne. Nu skulde man ventet, at han havde nævnt noget om mangler ved deres aandelige liv forresten, men det gjorde han mærkelig nok ikke.
Han dvælede ogsaa ved det Spencer sagde om historieskrivningen, at den, som du kanskje husker, burde være descriptiv sociologi. Dette syns han var ganske karakteristisk for ham. Saavidt jeg kunde forstaa, skulde det være detsamme som laa til grund for at S. i kapitlet om moralsk opdragele ikke talte om at udvikle de ædle følelser og fremtvinge gode impulser saa at sige. Her var det et hul i Spencer, noget han manglede. Foredragsholderen mente, at naar skolen kun skulde holde sig til det bevistem saa tapte den sit bedste opdragelses middel, og det, som i det hele var det dybeste; men det kunde jo ikke anderledes være, hvis folk af alle anskuleser skulde sende sine børn i samme skole; de kunde da med en vis ret forlange, at den skulde være neutral.
Han gik derefeter over til at paavise, at skolens ethiske middel væsentlig maatte blive i historieundervisningen, som skulde være mundtlig, og ikke have kundskaber til maal, men paavirkning. Den skulde saaledes dreie sig om alle store mænd og store begivenheder, som formodentlig med begeistring skulde fortælles af læreren. Fra Nordens historie nævnte han saaledes Haakon den gode, Olav den Hellige, Sverre o.s.v.
Jeg tror nu forresten, det vilde blive mere end vanskeligt at opdrive lærere, som skulde magte at gjøre disse begivenheder saa tiltrækkende, at eleverne deraf skulde faa nogen begeistring for alt stort og godt. Men nu har vist jeg alt skrevet mange gange for meget om dette. Det er bedst jeg lægger mig, føier et par linjer til i morgen, om saa skal være, og faar det sendt da.

20/10

Har du sovet ligesaagodt inat, som jeg har sovet, er du ikke søvnig idag; søndag nat sover jeg altid godt og ligger 1 1/2 time længer søndag morgen end ellers. I gaar skrev jeg om Spencer, og den blot - kolde - begeistring, han kunde vække. Jeg synes ogsaa foredragsholderen havde uret i at tale om og dvæle ved den egoisme, som i saa høi grad skulde findes i nutiden. Frugterne af hans historieundervisning skulde blandt andet ogsaa blive det, at menneskene begeistrede ved alt det store, de hørte ligesom skulde tabe sig selv af syne og arbeide for andre; en mindre god frugt, som han paapegede, var efter min mening den, at folk tillidsfuldt skulde se op til de ledende og dem, der var i høie stillinger. Men det er sandt, jeg malede og tyggede en hel del paa dette i gaar ogsaa, saa nu taber du vel snart taalmodigheden.

Jeg husker du fortalte, at mathematikken til andeneksamen ikke voldte nogen vanskelighed, det er anderledes med mig. Jeg maa læse og spekulere baade længe og vel for at følge med, og det, skjønt foredragene holdes for latinstudenter. Sit gjør vel det, at han lader os skrive mindre i aar end før, men til gjængjæld holder mundtlige udviklinger, som jeg naturligvis saagodtsom aldri kan følge med i. Det vi skriver er tildiktater og udfyldninger ril en bog af ham selv som læses i realgymnasiet, saa for realister falder det let. Jeg stod før i den salige formening, at jeg havde let for mathematik; men skal det ikke gaa glattere, kommer jeg fort ud af den.

I filosofi har jeg Vars forelæsninger i logik og etik, hvilket sidste han dog ikke har begyndt med. Paa grund deraf har jeg været daa dom ikke at sætte mig ordentlig indi hvad han har holdt foredrag over, saa at jeg akkurat lige godt kunde siddet hjemme som gaaet der. Thi at følge med Monrad, naar en ikke for hver gang hjemme læser over den forelæsning han har holdt, det gaar over min evne. For bedre sent end aldri at raade bod herpaa har jeg nu begyndt at læse Vars forelesninger; men klog paa alt blir jeg nu ikke. Kunne han endnu bruge et sprog, som en kunde faa tak i kunde det endda gaa an.

Ellers er alle de studenter, jeg har snakket med, noksaa enige om, at nu vilde Monrad gjøre dem den største tjeneste ved at træde af. I fysik og kemi gaar det i den vante dur, og Petersens stofs ex-plosioner kan være noksaa fornøielige. Den pene tale han holdt om at - følge denne bog som gjorde tilsprang paa at tage med resultaterne af de nyeste forskniner - ser jeg ikke stort til opfyldelsen af. Det bogen adskiller sig fra andre i, det som efter min mening er mest interessant, dvæler han næsten ikke ved. Jeg havde ellers ikke troet, at jeg i den grad som tilfældet er, skulde være herre over det, som forlanges til andeneksamen. For at lære det behøver der for mig ikke særdeles meget mere end pug, da jeg i det mindste i hvd vi har havt hidtil, har havt forstaaelsen før, for største delen da.

Det er ellers merkeligt, at alt hvad jeg skriver, tøier sig slig i i længden; nu mener jeg næsten, at jeg har rablet fulde 2 ark. Jeg haaber ellers, at det staar godt til hjemme hos dig, og især skulde jeg ønske, at Erika har faaet sin gamle apetit og styrke igjen i fuldt maal. Da min far var herinde sidst, hørte jeg at hun ikke i alle dele var som før, især hvad appetit angaar.
Aaberg er vel nu paa det allernærmeste færdig med artium. Hvordan det er løbet af skulde jeg gjerne vide; jeg ved bare at han fik 1 7 for latin, og at overlæreren havde bedømt hans skriftlige produktioner til 3 3 2. Jeg skulde ellers tro, at det er gaaet ham vel, meget over 20 har han vel neppe faaet, ja kanske slet ikke noget. Hils ham fra mig og bed ham skrive til mig før han reiser hid ind. Hils folket i gymnasiet ogsaa. Til syvende og sidst faar du hilse Therese ogsaa, jeg kjender hende saa godt, at jeg er sikker paa, at hun ike sætter nogen pris paa, at jeg skriver til hende, og ligeledes er jeg noksaa sikker paa, at hun ikke gider at skrive igjen. En hilsen derimod kunde hun vel modtage naadig.
Ja nu faar jeg haabe, at alle tre har det lige godt og slutte for denne gang.
Eders Karl.

Event-Misc:
Kristiania, 21/11 89.

Kjære Erika!

G r a t u l e r e r !

Takket være anledningen kommer jeg mig nu endelig til at sende afgaarde en epistel over til gamlebyen. Som du ved og har erfaret sker det ikke oftere end nødvendigt er, naar jeg skal være oprigtig. Saa var det noget at skrive om sa, hvor skal jeg faa det fra? spekulerer hart.

Du skjønner af ovenstaaende at jeg ikke kan komme paa nogen særdeles merkelige oplevelser, saa du faar ta tiltakke med de ordinære.

Søndag gik jeg ud paa visit til Bjørnsons; det var ikke af de morsomste forretninger, da jeg ikke kan stort med frua og for den sags skyld heller ikke til overmaal med manden. Det gik dog, og jeg sad da der i al stilhed nogle minutter og hørte paa fruas examination, som angik mit liv og min færd lige fra dampen til theatret. Af andre personligheder der, saa jeg Fin Sandberg, som efter sigende sled hart uden løn paa et kontor og hans søster, som var skudt saa op i størrelsen at jeg hadde vondt for at kjende a igjen. Fremdeles saa jeg gamle Bjørson og hans kone. Da alt dette var bestilt sagde jeg til min og andres glæde adjø og gik. Det er sandt du kan ved leilighed fortælle mama, at fru Bjørnson var ude af stand til at modta nogle penge for endel kopper, saa mama faar afgjøre den regning selv, naar hun kommer hid. Derimod betalte jeg paa det næste sted jeg kom, nemlig St Halvards gade Nr 2, 2.16, hvilket du jo ogsaa en gang kan fortælle.

Det tredie sted, hvor jeg var den dag, var Trjondhjemsveien, hvorhen Mathilde, Torbjørn og jeg begav os ud paa eftermiddagen. Der stod alt til, som det pleier at staa til. Tante laa eller rettere sad og skiftede vaade filler dyppede i borsyre paa sin mund, onkel sad i sin sofa, og jeg skreg dels ind i hans øre, og skravled dels det bedste jeg orkede med de andre.
Saavidt jeg husker, fortalte jeg Christoffer at samfundsbestyrelsen fik paalæg om at be Bjørnson om at holde foredrag i samfundet en lørdagskvæld. Sidste møde fik vi svar paa dette, som vi var lidt spændte paa. Bjørnson svarede kort og godt, at han syndtes at det var det kjedeligste, han vidste at holde foredrag, og derfor gjorde han det ikke, uden han selv kunde tjene penge derved, eller han kunde skaffe andre fortjeneste. Ellers var forsvarssagen oppe til diskussjon, og den diskussjon stansede akkurat kl.2.

Det er sandt mens jeg husker paa det, skal jeg hilse dig fra frøken Brekke, som jeg fulgte hjem, den søndag, jeg var der. Nu en liden spekulation angaaende skrivemateriale igjen –

Ja, jeg kan fortælle, at forelæsningerne i de forskjellige fag begynder at slutte i den allernærmeste fremtid. muligens mathematik og fysik undtagne. Jeg kan dog ikke komme hjem, før jeg er examineret i tysk, og naar dette skal være, ved jeg ikke, men i hvert fald blir det ikke i denne maaned. Det er forresten rart nok, da det pleier at være skik og brug at examinere i alfabetisk orden.
I hele dag har jeg ellers siddet og spekuleret over mathematikken, som ikke er god til at faa forstand af, da den er altfor kortfattet; rimeligvis volder dette fag ikke Niels stort mere bryderi. Jeg kan antage, at Christoffer har ganske godt af at friske op sine gamle kundskaber; konstruktionerne kan vel undertiden volde ham lidt bryderi, da de ikke er saa lette altid. Idet mindste vilde vel altid jeg komme til at staa fast der en gang i mellem. Ja nu har du svart på hvidt for at papiret er slutt, og jeg har da god undskyldning naar jeg lægger pen og blæk bort og isteden tar fat paa aftensmaden. Ja lev saa vel og hav en hyggelig geburtsdag.
din Karl.

Education:
Carl hadde utpregede vitenskapelige anlegg og omfattende kunnskaper, noe som naturlig førte han over til det tekniske undervisningsvesen. Særlig var han en dyktig statikker.

Professor Müller i Breslau karakteriserte Carl som en av sine dyktigste elever.

Occupation:
Etter endt utdannelse var Carl ingeniør i 6 måneder hos Gute Hoffnungs Hüttes brobyggeravdeling i Sterkerade.

Occupation:
Prosjektarbeider for den elektriske høybanen i Berlin hos Siemens.

Occupation:
Den 1.oktober ble Carl tilsatt i den prøysiske stats tekniske skolevesen ved Kongelige Baugewerksschule i Görlitz, til han sluttet etter en søknad til liknende skole i Frankfurt i 1901.

Occupation:
Carl begynte som overlærer i skolen i Frankfurt etter søknad den 1.oktober 1901, og professor i mars 1912.
Hans undervisningsfag var statistikk, fasthetslære, brobygging, jern- og jernbetongskonstruksjoner. Han var medarbeider i Hütte-håndboka, avsnittet ombrobygging, og skrev en del kritikker i tyske ingeniørtidsskrifter.

Carl var en verdig representant for hjemlandet sitt i Tyskland. Teknisk Ukeblad skrev om Carl i 1925:

Han forstod den kunst å virke utviklende på sine medmennesker, fordi han sjøl eiet en i sjelden grad rettlinjet karakter. Derfor vandt han også sine kollegers og elevers høgaktelse og takknemlighet. Ved hans båre ble uttalt:
Den bortgangne var en lærer av Guds nåde. Hans mål var å oppdra elevene sine til menn som stod fast i livet og som greide å skape og yte det rette.

Direktøren for Høgskolen i Frankfurt am der Oder, skrev ved hans død:

Han var en sann ven med en edel karakter, en rastlaus medarbeider som alltid var ferdig til å hjelpe.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 25.august 1925:

Min kjære mann, vår far, vår bror, professor Karl Hiorth døde idag i Würzburg efter en operasjon, nær 57 år gammel.
Frankfurt a/O og Oslo 23.aug. 1925.

Dore Hiorth. Barnene.
Karen Hiorth Hansen.
Erika Brinchmann.

Fra Middagsavisen samme dag:

Vor landsmand, professor Karl Hiorth, er avgaat ved døden i Würtzburg efter en operation, henved 57 aar gammel. Professoren, som var søn av den forlængst avdøde Fredrikstad-grosserer Nils Severin Hiorth og frue, født Coudrio, tok artium og andeneksamen her hjemme, hvorefter han studerte ved høiskolen i Charlottenburg, hvorfra han blev diplomingeniør med udmerkelse. Efter eksamen var han lærer ved forskjellige tekniske mellemskoler i Tyskland, indtil han for mange aar siden blev utnævnt til professor i ingeniørfag ved universitetet i Frankfurt an der Oder. For endel aar siden nød han den udmerkelse at bli kaldet til medarbeider i det berømte ingeniørorgan Hütte.

Carl married Ella Fernanda Albertine Normann, "Hiorth" on 19 Nov 1898 in Berlin, Tyskland. Ella was born on 25 Jan 1877 in Düsseldorf, Rheinland, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; died on 29 Feb 1908 in Lysaker, Bærum, Akershus, Norge; was buried on 4 Mar 1908 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Carl married Dore Tolle, "Hiorth" after 1909 in Tyskland. Dore was born on 29 Jun 1877 in Göttingen, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; died on 01 Feb 1942 in Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Aft 1871, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf
• Confirmation: 05 Oct 1884, Vestre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge
• Residence: 1885, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Latinskolen
• Event-Misc: Mar 1885, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 1886, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 1887, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: Bef 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 5 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Karens brev til sin søster Erika.
• Event-Misc: Bef 16 Oct 1888, Kristiania, Oslo, Norge; Hannas brev til svigerinnen Erika i Fredrikstad.
• Event-Misc: 18 Nov 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Olavs brev til tante Erika Brinchmann i Fredrikstad.
• Event-Misc: 21 Nov 1888, Kristiania, Oslo, Norge; Hanna, Knud og Ludvigs brev til sin svigerinne Erika i Fredrikstad.
• Event-Misc: Abt 26 Nov 1888, Kristiania, Oslo, Norge; Hannas brev til svigerinnen Erika i Fredrikstad, med hilsen fra Ludvig.
• Event-Misc: 1890, Fredrikstad, Østfold, Norge; Carl August Cudrio med sin datter Therese, datterdatter Erika og oldebarn Therese.
• Event-Misc: Oct 1900; Hos fotograf.
• Event-Misc: Abt 1924, Frankrike; Jean Jacques Gauthier, Therese, Erika Brinchmann og lille Louis på tur.
• Anecdote2: Bef 1949; Seileinteressert.
• Event-Misc: Bef 1949; Hanna Elisabeth tegnet sin mor Erika.

Notes:

Birth:
I klokkerboka står det at foreldrene bor på stedet Gibraltar på Aasgaard.

Christened:
Glemminge kirke.

Confirmation:
Karakteren i kristendomskunnskap var Meget god.

Koppervaksine 24.april 1882.

Residence:
Under Latinskolen i Molde er disse registrert ved folketellingen i 1885:

Rektor ved Molde gymnasium Alexander Brinchmann, f.1826 i Kristiania.

Tjenestepigene Severine Arø, f.1863 i Molde, og Beret Lervold, f.1866 i Nesset.

Datter af grosserere H. i Fredrikstad, Erika Hiorth, f.1869 i Fredrikstad, og Cand. mag., lærer i Fredrikstad, Christopher Brinchmann, f.1860 i Molde. Begge bosatt i Fredrikstad.

Cand. mag., lærer i Kristiania, Ludvig Brinchmann, f.1862 i Molde.

Pedelenke og pedel Elen Larsen, f.1840 i Gryten, og hennes datter Alexandra Larsen, f.1868 i Molde.

Tjenestepige Kristine Bolsø, f.1867 i Bolsø.

Event-Misc:
Fr.stad, Søndag 5/8 88

Kjære Erika!

Nu skal du da endelig få et brev – der er jo egentlig ikke for tidlig heller. Du har naturligvis fået kortet fra Strømstad, og med det vel tak for brev og gratulation; hvis ikke, så får du tage takken nu; du ved bedre sent end aldrig. Altså, til sagen!
Jeg kom til Strømstad Tirsdag d.17 Juli. Bedstepapa og guttene seilede mig ned, for senere at tage videre ned over svenskekysten. Da jeg kom til Thiis’s, traf jeg løitnant Carlsen, som skulde have reist dagen iforveien, men blev over et par dage, da Oscars ophold var forlænget. Det var rigtig en hyggelig kameratslig gut, og jeg gjorde ham, i al stilhed for mig selv, afbigt for min ufordelagtige dom over ham. Vi blev da også svært fine venner og havde meget moro sammen, slogs så fillerne føg. Det burde jeg vel ny være vokset fra, syns du vel; men naturen går over optugtelsen, ser du. Han reiste to dage efter at jeg var kommen, og Cissi og jeg hylede os i den anledning aldeles hæse; folk standsede udenfor på gaden og stod og gloede ind på de nedrullede gardinger, bag hvilke vore sørgehyl ophævede sig. Noget må man jo gjøre for at more sine medmennesker.
Jeg traf en del kjendte i Strømstad bl.a. Dr Meyer, hvem jeg just ikke overhobede med nogen overdreven elskværdighed. Han fik en hilsen af mig, som vist påfaldende måtte minde om en knækparasol. Jeg formoder du kan tænke dig den. Märta Krohn var der også; hun var bleven ældre og mer - dame. På en av Soireerne blev vi presenteret for en hr Bolander; det var en yngre bror af konsulen, og var kommen seilende fra Gøteborg i ”Trollet”, du husker den vel? Vi blev godt kjendte, vi flød jo ligesom på familjernes bekjendskab, og dagen efter var først jeg på formiddagen og så Cissi på eftermiddagen udi og seilede med ham. Det var uhyre morsomt. Kammerherre Gjerdrum med sønner var også der. Søndagen efter jeg var kommen var Smith og Dr Christiansen nede, og vi havde det svært hyggelig.

Den 23de om morgenen kom Thiis og vækkede C og mig, og sagde at kl 12 skulde vi til Hankø; du kan tro der blev liv i leiren; jeg glemte geburtsdag og alting, indtil C. skriger ud, med bena i veiret: det er jo d. 23; gratulerer!
Til frokost fik jeg da brev fra mama, fra Kirsti Thiis, fra dig, fra Louise samt kort fra Glenny og Mathilde Stabell. Desuden fik jeg et sølvarmbånd af fru Thiis og Cissi. Kl. 1/2 1 seilede vi da afsted til Hankø, og kom did 1/2 5. Vi måtte naturligvis op til - Egeberg - og hilse på tante Johanne, og det var ikke det gran morsomt. Noget morsommere var det at træffe hr Bolander og hans - trollet - og så et par andre svenske herrer, brukspatron Jansson og løitnant Jannerus som vi havde gjort bekjendskab med i Strømstad.

Hjemreisen skulde have været i Tirsdag, men omforladelse det blæste og regnede over en lav sko hele dagen, så vi måtte blive enten vi vilde det eller ei. Så skulde vi seile Onsdag morgen, men nei! Vi måtte da bide i det sure æble og gå med - Glommen - til Fr.stad og så med - Horten - næste dag til Strømstad. Thorsdag fulgte da Anna Arntzen med; hun er rigtig en sød snil liden pige.

Fredag var der bal på societeten, og der var vi allesammen. Vi dansede utrolig og jeg vakte en vis opsigt ved en ganske særegen vals som jeg dansede med en amerikaner Mr Akorn. Trinnene var kopsvals men der var forskjellige figurer. Vi dansede først en vals, så skulde han danse næste med Cissi, men hun kunde ikke følge med, og hun foreslog ham, at tage mig i stedet.; det gjorde han da, idet han spurgte, om jeg vilde gjøre ham - the great favour to waltz with him again. Jeg var naturligvis øieblikkelig færdig, da jeg ikke dansede den vals og så tilslut drog vi ivei med - le valse des fleurs - en slags katillon. Det var en uhyre stor fornøielse at danse med ham, da han førte så støt og så, hva der er nokså sjeldent, holdt fast men ligevel så at man ikke følte det.

Dagen efter reiste jeg over Gravningsund hjem. Jeg var da hos Pettersens hele dagen, og de var svært elskværdige mod mig. Søndag var vi ude og seile og Mandag rustede vi os til tur; bædstepapa Karl og jeg skulde seile du og se regattaen på Hankø Tirsdag. Vi seilede Mandag aften, og lå i Sjøbugten natten i øsende regnveir og stiv sydostlig kuling, så udsigterne var ikke lovende.

(Det er sandt, da jeg kom til Strømstad efter Hankøturen, lå der bræver og en deilig buket til mig. Buketten var fra Halfdan Boye Christiania og bestod af roser. I midten var en næsten sort rose - prince de Maroque - og på et af bladerne var trykt - Hjertelig lykønskning; omkring var en 6 à 7 roser af samme sort og så 25 à 30 knopper og lidt udsprungne - la France - & nogle reseda hist og her og så bregner. To buketpapirer. Den var kolosalt deilig. Der lå et kort ved siden af, hvorpå stod - Bouqetsenderen fra i fjor - Er det ikke storartet?)

Nu til seilturen! Vi så alle seilerne sætte afsted, og så satte vi tvers over fjorden til - Fuglehuk - vi gikk i land på en høi holme nord om fyret, gikk op på toppen og så havde vi regattaen i fugleperspektiv under os; det så brillant du, kan du tro! Også så langt som vi så udover! Tænk vi kunde se - Koster - ja i kikkert naturligvis (Nu skal jeg på no. 6). På eftermiddagen reiste vi indover til Tønsberg hvor vi kom om aftenen. Vi gikk ikke i land da det var så sent, men ventede til næste morgen. Vi beså alt som var at se, og så gjorde Karl og jeg visit hos frk Oftedahl som vi ikke traf hjemme. Om eftermiddagen drog vi videre til Horten, hvor vi beså os på værftet, museet og våbensalen og så reiste vi til Drøbak hvor vi kom Thorsdag kl 5.
Jeg klædte mig og gikk op til Kroghs for at hilse på. Fruen var i Kristiania den dag, men skulde komme tilbage om aftenen; men Krogh selv traf jeg da. Han kjendte mig ikke først, så jeg måtte sige mit navn. Jeg sad og pratede en stund, og gikk så efter at have lovet at komme tilbage om aftenen når fru Krogh var kommet. Da jeg kom til postkontoret hører jeg en stemme: Men du gode gud, er det ikke dig da Karen? også var det Bergliot Mørch. Vi havde sp en alvorlig lang passiar på 5 kvarter også så jeg Kroghs komme fra bryggen. Jeg fulgte med hjem og spiste til aftens, og straks vi var færdige kom Henry, som er fæstningsartillerist for tiden. Vi talte om gamle dage og lo og havde det så koselig; fru Krogh fortalte at nogle damer havde spurgt hende, hva det var for en ung dame som var ifølge med hende; da hun havde sagt, at det var Karen Hiorth var forbauselsen bleven almindelig; de kunde aldeles ikke fatte, at slig en vildkat af en unge, kunde se såpas damemæssig du. Frk Schanche traf jeg og hilste på ved hjælp af fru K.; hun bad at hilse dig så meget og sige at det var hende umulig at tænke sig dig som gift.
Hilmar er i Kristiania og er doven, Lars er færdig med sine examiner og er i Laurvik og Palle er i Charlottenberg hos sin – forlovede! Ja tænk Palle er forlovet! Hans kjæreste heter Elin – jeg husker ikke hva – og ser, efter fotografi at dømme, sød og elskværdig du; hun er 1 1/2 år yngre end ham. Det var rigtig rare nyheder at få høre, ikke sandt?

Drøbak var den gamle; der var forresten kommet vandledning der, så den følte sig vist uhyre civiliseret. Jeg skulde have lyst til at ligge i Drøbak en sommer igjen. Jeg mødte - Herren forsyne mig - (Dr Faye-Hansen) men han kjendte mig heldigvis ikke igjen. Tænk gamle klokker Iversen som viede Hilmar og mig på Kirkegården (husker du det?) lever endnu; men jeg så ham ikke.
Husker du Anna Krogh, en broderdatter af bankkassereren, som var i Drøbak det år vi var der? Hun er nu kommet nedover efter et 6årigt ophold på Tromsø, hvor hun har fået tæring. Det var så sørgelig at se hende; bleg og elendig var hun og øinene var som glas. Når en tog hende i hånden var den aldeles klam og seig. Tænk hun er 22 år; 8 dage før jeg var der nede, havde hun fået underretning om moderens død. Det måtte have vært skrækkeligt for hende stakkel.
Om aftenen var musikken fra fæstningen kommen over og spillede på Tangen; den (tangen) var ikke så hyggelig, som i gamle dage; der var anlagt veie over alt, og det er jo bra nok, men den havde fået et lidt for tamt udseende, men livlig var der; en madde folk ude og hørte på.

Nu kom dit brev og jeg har netop læst det. Jeg takker herved på det høitideligste for hilsen og skål, og haaber at kunne gjøre fruen den tjeneste hun ber om. Det regner i dag, så jeg tænker jeg venter at gå over til i morgen. Nu har jeg slig en krampe i hånden, at pennen næsten ikke vil gå på papiret; det skal vel holde hårdt, at du skjønner dette sidste men det er så godt at have lidt at studere på. Mama talte om at sende nogle du med det samme. Hils mor Hansen tusinde gange fra mig. Bring også rektoren min hilsen.

Med mange hilsender til Christopher og dig fra din hengivne Karen

Nils beder at hilse!

Event-Misc:
Kjære Erika!

I al hast nogle ord. Det glæder mig, Du var tilfreds med kåben, jeg gjorde mit bedste, men under 40 fik jeg den ikke. Min idée var den samme med snipperne på kåben. Vedlagt sendes servietten, - ved at se på den ser jeg imidlertid at den er så fuld af feil, at jeg tror du hellere får vente nogle dager, så skal jeg enten sy af en stjerne ret til deg eller også skal jeg låne en af Hennys (Du ved, Ragnhild ikke udmærker sig ved stor nøiaktighed i at sy), næste gang skal jeg sende Dig et ordentligt mønster, da det ved denne søm først og fremst gjælder nøiaktighed, jeg har nemlig selv syet den af en gang. Du får altså vente til næste gang fatters brev kommer, det vil Du stå Dig på.
K. har vært syg – tør pleurit – var brav igjen men har nu atter måttet være hjemme nogle dage af et mindre tilbagefald. Imorgen tænker han på at gå på skolen igjen. Imorgen skal alle Ludv. spise her da de skal flytte.

Kjærligste hilsener

Din Hanna.

Event-Misc:
Molde, den 18de nov. 1888

Kjære tante Erika!

Gratulerer med dagen! Jeg havde nær glemt at skrive til dig; men da jeg kom ind i morges, og så et brev, som mama havde skrevet til dig, da huskede jeg på, at jeg også skulde skrive.

Det har hidtil været godt veir, klart men meget koldt, så vi har kunnet rende på skøiter så meget, vi vilde. Vi har også været på isen 2 gange iår. Første gang var vi fri fra skolen og da gik vi på Mekvandet; anden gang var en søndag, og da gik vi først på Mekvandet, men siden på Langvandet. Isen var aldeles blank og glat, så den fra fjeldet af så ud som om der ikke var is på den; men vand. Men nu i de to-tre sidste dage, er det begyndt at regne, så vi må holde os inde. Især idag har det været stygt stygt, der har regnet og sneet om hinanden i hele dag.

Mama har nu en tid været syg og ligget; men nu er hun kommet op igjen, og er noget bedre. Fru Lind er nu død, hun døde igår, fredag, kl 4 om morgenen. Mama er gået ud et ærinde og jeg sidder og skriver medens Assi og Eyvind holder en forfærdelig støi omkring mig, og de rugger så svært på bordet og jeg skriver så stygt. Vi læser nu om aftenen høit for alle i - Doktorens børn - vi er færdig med - Vildkat - og - Ved nytårstid i Nøddebo præstegård.

Lad mig få nogle frimærker sådanne, som jeg fik i forrige skoleår, jeg er nu begyndt at samle igjen, og jeg har nu 220 stykker. Nu må jeg slutte, thi jeg ved ikke mere. Hils onkel Kristoffer. Jeg skal hilse fra alle herhjemme og gratulere med dagen. Gratulere med dagen og de hjerteligste lykønskninger sendes dig fra din
Olaf

Event-Misc:
Christiania, 21de nov. 88.

Kjære Erika!

I al hast nogle linier for at gratulere med morgendagen. Tak både Du og Chr. for gratulationer til den 19, ligeså vil jeg ønske Dig alt godt i det ny år rigtig megen lykke og velsignelse og alt alt godt. Håber vi, som Chr. antyder får se Eder i julen. Knud beder hilse så mange gange og gratulere, tænk fruen blir de 19 år imorgen.

Hos Ludv. har gutten været syg siden søndag, sterk forkjølelse nokså dårlig forresten, men nu er det da i afgjort bedring. Hils Din mor så mange gange hun er forhåbentlig så bra, hun er kommet hjem nu. Det var da svært hvor hun var medtaget.

Knud skal have nyt oplag af begge sine bøger til sommeren, så han har travlt med det. Du kan tro, jeg blev begavet på min geburtsdag – messingbræt med maskine (kogs, af messing, sådan som Hennys) og skyllekummer af manden min, jeg var svært glad i det. Og så en hel del andre ting.

Jeg er bleven hæftet ved en visit – af Johanne i eftermiddag, så skal jeg få brevet afsted fpr jeg slutte nu. Jeg har jo heller ingen ond samvittighed i anlingen, thi fruens brev til mig udmerkede sig heller ikke ved nogen længde. Hils Chr. og gid I da må have en rigtig velsignet dag imorgen. Stor gratulation fra Knud, Sophie Assi og
Hanna.

-

Kjærlige hildener til Unge Brinchmanns, særlig til Unge-fruen i anledn. dagen. Det skulde rigtig være morsomt om vi fik se jer lidt i julen; Ludvig og vi tilsammen – eller ogsaa vi alene – skal nok huse jer.
Din Knud.

-

Kjære Erika!

Mine bedste ønsker i anledn. dagen. Hanna er netop herinde for at høre om tilstanden, om Gud ske lov nu er bra. Henny beder også hilse dig på det hjerteligste; hun sidder netop og mader Lilegut. Formodentlig skal du have chokolade imorgen. Hils Rugs.
Din hengivne svoger Ludvig.

Event-Misc:
Kjære Erika!

I al hast bare svar på Dit netop modtagne brevkort. Kjødet skal kun henges op og kan godt henge på omskrevne madloft. Spis først ryggerne, de tåler mindst at hænge. Længre på vinteren kan godt kjødet lægges ned i lidt ener, (brisk) da det således ikke blir så tørt. Vi tager både rygg bog og side til kogning, kun lårene til spegekjød. De kan og lægges i ener på vårsiden.

Jeg er i fuldt reisetøi på veien bort til onkel Fredrik med børnene som skal i besøg til lille Marie. Alt vel hjemme, gutten bedre her. Hils Christopher og Din familie hjemme.
Din Hanna.

Alt vel hods os. Hilsen fra Henny, Alex. og eders heng. Ludvig.

Anecdote2:
Seiling var en populær aktivitet som Erika mestret godt. Hun fikk sin opplæring av sin far sammen med sine to brødre Nils og Carl.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 1.november 1949:

Vår kjære mor og bestemor Erika Brinchmann f.Hiorth døde i dag.
Oslo, 29.oktober 1949.

Therese og Jaques Gauthier.
Louise Brinchmann.
Astri og Arvid Frisak.
Hanna og Francis Jelstrup.
Alex. og Mathilde Brinchmann.
Erika og Haakon Reitan.

Barnebarn.

Bisettes i Det nye krematorium lørdag 5.november kl. 11.20.

Erika married Christopher Bernhoft Brinchmann on 16 May 1888 in Vestre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge. Christopher (son of Alexander Brinchmann and Maren Johanne Hoffmann, "Brinchmann") was born on 02 May 1860 in Molde, Møre og Romsdal, Norge; was christened on 27 Jun 1860 in Molde, Møre og Romsdal, Norge; died on 22 Dec 1943 in Oslo, Norge; was buried on 29 Dec 1943 in Vestre gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Aft 1875, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 11 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til Erika.
• Event-Misc: 10 Jul 1889, København, Sjælland, Danmark; På seiltur fra Fredrikstad til København.
• Confirmation: 13 Apr 1890, Domkirken (Vestre Fredrikstad) kirke, Østfold, Norge
• Event-Misc: Abt 1910, Fredrikstad, Østfold, Norge; Fra Skihytta i Fredrikstadmarka.
• Education: Bef 1912, Kristiania, Oslo, Norge
• Occupation: 1912, Fredrikstad, Østfold, Norge
• Event-Misc: 1914; Påskebilde.
• Event-Misc: 1918; Vesla på fjelltur med onkel Nils.
• Occupation: Bef 1919, Antwerpen, Flandern, Belgia; Drev agenturforretning.
• Occupation: Bef 1919, Skien, Telemark, Norge; Kontorist i trelastfirmaet Blakstad og Holta.
• Residence: Bef 1919, Fredrikstad, Østfold, Norge; Juelegården i Fergestedsveien 6.

Notes:

Birth:
Forstaden

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
Denne seilturen er beskrevet litt av i datteren Erikas brev i juli 1889:

Mandag, 8.juli:

...Lørdag eftermiddag reiste papa, Karl, Nils og Kristen afsted for at få opspurget en bådmand. De fik båden repareret, en gut på 20 år for 1 krone dagen og svært flink i alt bådstel; så extra i madstel var han vist forresten ikke.
Nu er det bestemt så at Nils skal være med til Kjøbenhavn alligevel; doktoren havde nemlig ikke forstået det så, at papa skulde være med; men da han hørte det, så skulde han da få lov til at være med, især sa han havde slig lyst. De tænker at reise torsdag...

Torsdag, 11.juli:

...Igår drog de afsted på sin Kjøbenhavnertur; det var et mas, kan Du tro, inden de kom afsted. Ja, jeg havde jo ikke noget med det; men mama masede jo svært, da pigerne ikke er til at stole på, og Karl er heller ingen pålidelig arrangør netop; nei han er en gyselig rodefar! Kristen, lod det til, var meget mere fornøiet over udsigten til at komme til Kjøbenhavn end at ligge på landet...

Mandag, 15.juli:

...Mama reiste fredag morgen til Kristiania, for lørdag morgen at drage til Gausdal; jeg fik i forgårs brev fra hende fra Kristiania med indlagt brevkort fra papa fra Strømstad, hvor de måtte tage ind for at få ny klyverbom, som var brukket nede under Hvaløerne. I dag morges fik jeg brevkort fra Marstrand, og iformiddag telegram fra Gøteborg om, at de i formiddag satte kursen sydover. Alt vel om bord hos dem...

Torsdag 18.juli:

...I dag kom der telegram fra Helsingør fra de seilende; jeg tænker de er fornøiet; jeg sendte brev til papa i dag...

Lørdag, 20.juli:

...Siden telegrammet fra Helsingør har jeg intet hørt fra bådfolkene; men de er vel godt og vel i Kjøbenhavn nu...

Event-Misc:
Tekst til bilde:

Fra venstre: Martin Olsen, Sigurd Støren, Fredrik Thorne, Ole Bjørneby (?), Zacharias Backer, Anna Backer, Karen Stavnes, Frithjof Støp, John Sønnichsen, Peter C. Solberg, ukjent, Niels Hjorth, Laurentius Urdahl.

Hattehytta, bygd 1897 som privat sportshytte, skjenket speiderne 1915, kjøpt av privatmann (Wefring) 1933 som bygde på hytta og drev den som serveringssted- Hytta brant ned 1970, som følge av et lynnedslag.

Occupation:
Nils var først ansatt, senere overtok han agenturforretningen i Antwerpen sammen med sin partner Waldenstrøm.

Agenturfirmaet ble oppløst da Nils ble ansatt i trelastfirmaet Blakstad og Holta.


Residence:
Overtok huset etter foreldrene i Fergestedsveien 6.

Died:
Død ugift. Dødsårsak Poval.Cord.? Død i Kristiania?

Fra dødsannonsen i Aftenposten 26.mars 1919:

Vor kjære bror Nils Hiorth døde idag av hjertelammelse, 45 aar gammel.
24.mars 1919.

Karen Hiorth Hansen.
Karl Hiorth, professor, Frankfurt a.d.O.
Erika Brinchmann, f.Hiorth.

Bisættelsen finder sted i Krematoriet mandag den 31 marts kl. 2 1/2.

Buried:
Notat: Krematoriet 7.april 1919.

Notes:

Birth:
Skipperhøj, Astrup.

Nielsine married Niels Peter Sørensen on 09 Nov 1900 in Hjørring, Jylland, Danmark. Niels was born in 1880; died in 1953. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: Bef 1970, Paris, Ile-de-France, Frankrike
• Occupation: Bef 1970, Tyskland; Gunnar jobbet i Tyskland i 2 år.
• Occupation: Bef 1970; Kontorsjef ved Barbour Threads Ltd.

Notes:

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 15.juni 1970:

Min elskede mann, vår kjære bror, svoger og onkel Gunnar Hiorth Hansen døde idag.
Oslo, 12.juni 1970.

Noomi Hiorth Hansen.

Dagen etter tillegges:

Bisettes i Vestre krematorium, gamle kapell, fredag 19.juni kl. 12.45.

Buried:
Fra Aftenposten 20.juni 1970:

Tidl. kontorsjef Gunnar Hiorth Hansen ble bisatt i Vestre krematorium, Gamle kapell, igår. Sogneprest Asle Enger, Frogner, forrettet. Ved båren lå kranser og blomster fra familien og bekjentskapskretsen og fra Barbour Threads Ltd.

Gunnar married Noomi Saxerud, "Hiorth Hansen" before 1970. Noomi was born on 28 May 1899; died on 13 May 1987 in Ryen, Østre Aker, Oslo, Norge; was buried after 13 May 1987 in Vestre gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Antwerpen, Flandern, Belgia
• Occupation: Aft 1930, Papua New Guinea; Etter handelsgymnasiet jobbet Finn i utlandet.

Notes:

Occupation:
Etter handelsgymnasiet dro Finn til Tyskland, hvor han var i 2 år, deretter til Canada og Australia, deretter videre......

Died:
Finn døde mens han jobbet i Nord-Norge. Han hadde ingen familie der, så kisten hans ble sendt sørover for å begraves i Oslo. Hans halvsøster Hanna Charlotte hentet kisten hans på jernbanestasjonen i Oslo.

Fra dødsannonsen i Aftenposten 5.november 1946:

Min mann, vår kjære far Finn Hiorth Hansen døde plutselig i Hammerfest 31/10.
Lysaker, 2.november 1946.

Marjorie Hiorth Hansen.
Randi.
Solveig.
Olaf.

Den 11.november tillegges:

Bisettes i Det gamle krematorium onsdag 13 ds. kl. 12.30.

Finn married Marjorie Brooks, "Hansen" on 01 Feb 1931 in Papua New Guinea. Marjorie was born on 01 Aug 1904 in Australia; died on 01 Apr 1957 in Oslo, Norge; was buried on 5 Apr 1957 in Vår frelsers gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: Roma, Italia; Studerte språk og kunsthistorie.

Notes:

Education:
Else gikk på Nissen pikeskole.

Deretter gikk hun blant annet 2 år i Roma og studerte språk og kunsthistorie, og 2 år i Paris med søm.

Else married Thorbjørn Sundby on 17 Jul 1928. Thorbjørn was born on 05 May 1894 in Ullensaker, Akershus, Norge; died on 03 Jan 1960 in Oslo, Norge; was buried on 11 Jan 1960 in Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1958, Göttingen, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; Skribent, men ofte arbeidsløs.
• Residence: Bef 1958, Göttingen, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland

Notes:

Occupation:
Nils Hiorth tok med seg kona Gretel og sine to døtre på 16 og 18 år, Frauke og Ude, til Norge i 1958.

Han var sendt hit av en seilflyver-forening, og han skriver meteorologiske artikler i bladet Thermie.

Vesla Jelstrup fortalte i sitt brev á 27.august, etter at de hadde besøkt henne i Oslo, om Nils:

...har han levet i stor fattigdom og svært ofte arbeidsløs...

Etterkrigstidens Tyskland var ikke enkel å bo i.

Niels married Margrethe Claasen, "Hiorth" in Apr 1938 in Tyskland. Margrethe was born on 29 Jan 1900 in Wilhelmshaven, Niedersachsen, Tyskland. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Aft 1945, Neustrelitz, Mecklenburg-Strelitz, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; Lærerinne.
• Residence: 1958, Øst-Tyskland (DDR)

Notes:

Occupation:
Erika måtte flykte med sine 6 barn da den 2.verdenskrigen gikk mot sin slutt, og Tyskland måtte trekke seg tilbake.

Hun flyktet til Neustrelitz, hvor hun fikk lærerinnepost.

Residence:
I 1958 bodde Erika i Øst-Tyskland, fortalte hennes bror Nils til Vesla Jelstrup.

Erika married Johannes Wilhelm Paul Lowag in 1926 in Frankfurt, Darmstadt, Hessen, Tyskland. Johannes died in 1945 in Poznan, Polen. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1947, Ås, Akershus, Norge; Dr.Agric. Plantegenetikk. Dosent ved Landbrukshøyskolen.
• Occupation: Aft 1947, Argentina; Professor i plantegenetikk.

Notes:

He had grown up in the Germany and was loyal to Nasjonal Sammling, the Norwegian Nazi party.

He was acquitted of treason in 1948 (Landssvik sak D 1/48).

He was fired from his job at As in December 1947. He took up a job in plant genetics at the University of Tucuman in Argentina.

Associated with eugenics during the occupation, although Norway eugenic sterilization until 1973.

Det var Gunnar Eilert Hjorth, som hadde vært i komiteen som utarbeidet - Lov til vern om folkeætten - som gjaldt fra 1.januar 1943 til 8.mai 1945."

Occupation:
Gunnar vokste opp i Tyskland, og var lojal mot Nasjonal Samling, det norske nazistpartiet. Han ble beskyldt for forræderi i 1948 (Landssviksak D 1/48). Han ble sparket fra sin jobb på Ås i desember 1947. Han emigrerte deretter til Argentina.

Gunnar Eilert Hjorth hadde vært i komiteen som utarbeidet - Lov til vern om folkeætten - som gjaldt fra 1.januar 1943 til 8.mai 1945.

In 1951, it appears he was no longer married to his Norwegian wife Margit. His wife, Lisbeth Listervik, was accused of trying to kill him with a hammer. She was kept in Tucuman prison but was eventually released. She was a celebrity in the late 1930s for walking around the world with her sister Greta.

Occupation:
Gunnar begynte å jobbe med plantegenetikk ved universitetet i Tucuman.

Utga i 1963 Quantitative Genetik.

Das vorliegende Buch entstand durch Umbearbeitung eines Manuskriptes yom halben Umfang, das im Jahre 1958 in Buenos Aires geschrieben wurde, damals aber wegen ungiinstiger okonomischer Verhaltnisse zu einem vorzeitigen Abschluf3 gebracht werden muf3te. Die Neubearbeitung erfolgte in den Jahren 1961-1962 an den Bibliotheken der niederlandischen Landwirtschaftlichen Universidit Wageningen mit okonomischer Hilfe von Norwegens allgemeinwissenschaftlichem Forschungsrat, dem ich auch an dieser Stelle meinen besten Dank aussprechen mochte. Zahlreichen Biblio theken in Buenos Aires und in Wageningen bin ich fUr eine effektive UnterstUtzung meiner Studien zu grof3em Dank verpflichtet. Die Mehrzahl der Gesichtspunkte, die der Ausformung dieses Buches zugrunde liegen, waren schon im ursprUnglichen Manuskript des Jahres 1958 enthalten. Aber erst im Jahre 1962 gelang es bei der Reinschrift der einzelnen Kapitel eine Reihe von anscheinenden Widerspriichen zwischen diesen Gesichtspunkten zu beseitigen oder zu reduzieren und auf diese Weise zu einer einheitlicheren Interpretation der fund amen talen Probleme zu gelangen. Die Konklusionen, die sich hierbei ergaben, sind in ver schiedenen Abschnitten des Buches schon eingehend behandelt. Andererseits war es bei dem heutigen Stand der Dinge noch nicht moglich, solche Gesichtspunkte und Konklusionen auf alle Probleme der Quantitativen Genetik zu erstrecken. In Teilen des Manuskriptes wurden daher altere Auffassungen noch nicht eliminiert. Vielfach wurde auch auf eine Interpretation der Phanomene verzichtet, urn grof3eres Gewicht auf ihre Beschreibung zu legen. Die Diskussionen der Dominanzverhaltnisse der Gene der Quantitativen Genetik wurden stark reduziert, da sie nach neueren Erkenntnissen weniger Bedeutung haben als man dies fruher annahm.

Died:
Dødsannonse i Aftenposten 4.mars 1997.

Gunnar married Anna Margit Amundrud, "Hiorth" on 29 Dec 1928 in Horten, Vestfold, Norge. Anna was born on 05 May 1901 in Molde, Møre og Romsdal, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Gunnar married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Tyskland; Regierungsbaumester.
• Residence: Darmstadt, Hessen, Tyskland

Notes:

Occupation:
Den videregående eksamen var som Regierungsbaumester.

Sigurd married Käthe Michalek, "Hiorth"Tyskland. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: 1890, Fredrikstad, Østfold, Norge; Carl August Cudrio med sin datter Therese, datterdatter Erika og oldebarn Therese.
• Event-Misc: 23 Apr 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: Abt 1892; Noen barnebilder.
• Event-Misc: 1893, Strömstad, Västra Götalands län, Sverige; Hos fotograf i Sverige.
• Event-Misc: Oct 1894, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Education: Bef 1900, Fredrikstad, Østfold, Norge; Fredrikstad pikeskole.
• Event-Misc: Bef 1900; Therese hos fotograf i bunad/folkedrakt.
• Education: Aft 1900, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge
• Residence: Aft 1900, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Barndomsminner fra Hønefoss.
• Confirmation: 01 Oct 1905, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge
• Event-Misc: 8 Jun 1908, Kristiania, Oslo, Norge; Barnehjelpsdagen.
• Education: Bef 1909, Kathedralskolen, Oslo, Norge
• Occupation: Bef 1910, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Vikarierende gymnastiklærerinde ved Hønefoss høyere skole.
• Event-Misc: 5 Jul 1911; Therese Brinchmann og søsknene Friis-Hansen samlet før Thereses avreise til Tyskland.
• Occupation: 1 Aug 1911, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Lærerinne på folkeskolen til 30.juli 1912.
• Event-Misc: 1914; Påskebilde.
• Event-Misc: Bef 1918; Therese Brinchmann, Inger Friis-Hansen og venner.
• Anecdote: 05 Feb 1919, Frankrike; 1.gang på fransk jord.
• Event-Misc: Abt 1924, Frankrike; Jean Jacques Gauthier, Therese, Erika Brinchmann og lille Louis på tur.
• Event-Misc: Aug 1936, Porsgrunn, Telemark, Norge; Besøk av Gauthiers hos Frisaks i Porsgrunn.
• Event-Misc: Abt Aug 1936, Oslo, Norge; Therese og barna på Oslobesøk.
• Confirmation: Oct 1963, Trun, Orne, Basse-Normandie, Frankrike; Konfirmert som katolikk.
• Event-Misc: 1969, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søstrene Brinchmann samlet hjemme hos Therese i La Saucere.
• Event-Misc: 1 May 1971, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Louise og Vesla på besøk hos sin eldre søster Therese i Frankrike.

Notes:

Birth:
Brev fra farens søsken etter fødselen:

Fra onkel Ludvig og tante Henny Brinchmann i Kristiania:

Kjære Chr. og Erika!
Vor hjerteligste lykønskning med den lille datter. Gid alt fremdeles går godt. Lad os høre siden, hvordan tilstanden er, om den lilles ernæring o.s.v.
Alt vel

Eders L.

Ogsaa mine hjerteligste lykønskninger med den lille skal, ja, det er deilig at have et sligt lidet væsen, som man kan kalde sit. Jeg har siden jeg kom hjem ordnet en del barnetøi og savnede da en del smaa ting, kan du sige mig, Erika, om ikke du har det? Det haster naturligvis ikke med det, men naar du kommer op, vil du da sende mig det ved leilighed, thi jeg vilde gjerne kampe ned alt det, som jeg ikke bruger af sommertøi. Nu skal vi i kirken.
Venlig hilsen

Eders Henny

Fra tante Hanna Brekke i Kristiania:

Kjære Chr. og Erika!
Tak for den glædelig nyhed og tusinde hilsener fra os alle og gratulation med den lille datter. Gud ske lov, at alt er vel over og at alt er bra, jeg håber, det er så fremdeles. Vil Du, Chr. sende et brevkort herom, er Du snil. Stakkels Erika er vel glad nu, over at alt er over, Alt vel her og hjertelig hilsener fra os alle til Hiorths og Eder begge.

Eders Hanna.

Fra tante Ragnhild Hansen i Molde:

Molde, 5. september 1889.

Kjære Erika og Christopher!

Af mit inderste hjerte ønsker jeg eder til lykke med lille Maesa. Der ser du nu lille mama, at det blev, som vi allerede i gamle dage ved kakkelovnen i spisestuen saa det i sanden, og det glæder mor Hansens gamle hjerte, at - Maesa - has vist sig hendes tillid værdig og ikke blev til en liden fyr.
Ja – et spøg, et andet alvor, hvor deiligt det er at vide det er overstaaet og vel overstaaet, hvor inderlig jeg tager del i eders lykke og fornøielse over hvert lidet fremskridt den lille gjør. Og dem ser man da strax fra første stund, det varer jo ikke mange dage før de vender øinene efter som man bevæger fingrene foran dem o.s.v.; bare de gnider sine små øine med haandbagen eller gjæsper saadan paa skjeve spiller de en hel liden komedie.
Gid jeg kunde tittet indom og seet of stelt med den lille, ja jeg haaber nu det ikke varer saa længe til hun aflægger os et besøg, at jeg ikke kan faa dandset en - Ola fola - med hende. Det var saa pudsigt, den morgen Maesa kom sad mine smaapiger netop og talte om smaabarn og det var et eller andet som VIsse foreslog at arbeide eller gjemme til tante Erikas lille barn. Ja men hun har da intet barn endnu sagde jeg, - har hun ikke endda - spurgte Visse i største forundring medens M.J. med gammelklog mine svarede: Ja men saa er jeg nu sikker paa at hun faar et rigtig snart, hvortil jeg jo ikke kunde svare andet end at jeg troede og haabede det. Da hun saa om formiddagen kom fra skolen og hørte om begivenheden sagde hun strax: Ja der kan du nu høre da mama at jeg sagde sandt. Visse undrede om hun var kommet med jernbane eller med dampskib, og er undselig stolt af hende alt paa afstand. Det er nu som vi vare medeiere i hende da ser du, hun er jo Visses gode bekjendt naturligvis.

Nu maa du være rigtig fornuftig da du lille mama, staa nu ikke fortidlig op, og spis ikke for stærke mater i førstningen, tro en gammel erfaren mor Hansen, man faar det igjen, det siger nu jeg, trods det er moderne at proppe sig med stærk kost, store maver og andre ulemper kommer efter.
Idag fik vi Chr’s brev, stakkels lille pige, du fik nok føle hvad det betyder at blive mama, aa hvor ondt jeg havde af dig. Men nu er du dobbelt glad er du ikke? Visse kom netop ind nu og spurgte om jeg skrev til eder, - aa kjære hils den lille pigen fra mig og tante Erika og onkel Christopher.

Her hos os er det fælt om dagen alleslags arbeidere rumsterer og larmer og søler, saa her ser ud, jeg ved ikke som hvad, men jeg bare glæder mig til det blir færdigt, da blir her vist svært koseligt. Til vinteren skal jeg have to herrer ovenpaa, samt frk. Dahl, dessuden maaske en fjerde til middag. Nu maa jeg ud for at stoppe pølser derfor lev vel begge og vær hjertelig hilset fra eders

Ragnhild

Fra tante Louise Bjørset i Molde (utdrag):

Molde, 11/9 89.

Kjære Erika og Christopher!

Det er dessværre bleven forsent med mine lykønskning ianledning Eders lille datter. Men vær forvisset om, at den er lige velment, nu, naar den kommer. Ja, tillykke da begge to med den lille skat!
Vi længes svært på at faa høre lidt igjen nu fra Eder, om hvordan det staar til baade med Dig, kjære Erika, og med Din datter. Tænk hvilken ung moder, Du er! Tak, kjære broder, for Dit brev, som satte os ind i begivenheden. Vi deler alle Eders glæde og dobbelt stor maa den jo være, siden det var med nød og neppe, at barnet kom levende til verden. Ja nu er det vel 14 dage imorgn og maaske Du, kjære Erika, atter er oven senge. Ja gid vi ret fik høre gode tidender fra Eder snart igjen...

Christened:
Faddere for Therese var mormor Therese Hiorth, tante Hanna Brekke, frøken Christiane Hoffmann, farfar og rektor Alexander Brinchmann, morfar og grosserer Niels Hiorth og onkel og cand.mag. Ludvig Brinchmann.

-

Christiane Hoffmanns brev til Christopher Brinchmann i Fredrikstad:

Oslo, 19. 9. 89.

Kjære Christopher!

Ved min Hjemkomst igaaraftes fra Christiania modtog jeg Dit Brev og det var mig en stor Glæde at høre, at du og Erika vilde regne mig med blandt Eders lille Piges Faddere. Men første Bestemmelse har jo været at rejse hjem den 28de, men da det vilde være mig meget kjært at kunne opfylde Eders Ønske, har jeg besluttet at lægge en Uge til mit Ophold, og modtager altsaa med Tak Eders Venlighed. Maaske jeg kunde faa et Par Ord fra Dig med Hensyn til Tiden; jeg antager Ludvig og Henny rejser tilbage med Eftermiddagstoget og at vi da kunne følges ad, saa bliver jeg hentet med Vogn ved Stationen. Hils Erika venligst og bring hende en hjertelig Tak fra

Din hengivne Cousine Christiane Hoffmann.

-

Onkel Ludvigs brev til foreldrene:

Xnia, thorsd. 19 s. 89.


Kjære Christopher og Erika!

Hermed papas brev. Fra Hanna og mig sendes vor bedste tak for den ære i viser os ved at bede os til faddere. Vi agter at reise, og kommer sandsynligvis Hanna lørdag aften, jeg søndag formiddag. Jeg må reise op igjen om natten, da jeg ei kan forsømme skolen. Men never mind. Fra Henny og Knud hilses også og takkes dig og fru Hj. for venlig indbydelse; men Knud kan ikke bede sig fri skolen og synes da, at det blir noget stridt at læse en fmd. efter nattereise, hvor meget lyst han end kunde have. Og Henny takker også, men synes ikke, hun godt kan lade den ustyrlige Alex. blive alene med pigen sålænge; vi har jo bare en pige. Efter fælens lang forhandling iaften besluttede da familien at sende Hanna og mig som repræsentanter. Vi må få høre nærmere fra dig lige før, for at være sikre på, at det blir af; hører du intet mer fra os, kommer vi, henholds. in lørdag aft. og søndag fm.

Træt efter siste feiring; bryllupet velykket, ligeså Brekkes andendagsbryllup med fin supé for 25 igår aftes. Vedlagt god sang af Knud. Henny hilser hjertligst. Bed Erika at stelle istand hendes lånte barnetøi, for at jeg kan bringe det med mig hjem, NB. hvis hun har brugt det da.

Surt veir idag. Glæder mig til mødet. Hils nu Erika og - Lissemor - samt alle H.s med tak for venlig indbydelse. Jeg formoder, toiletter er kjole og sort slips? Alt vel i begge leire.

Eders Ludvig.

Event-Misc:
Molde 23 apr. 1890.

Mine kjære børn!

Jeg havde allerede sat mig til pulten i god tid, så kom Albert Heyerdahl, der er her i byen for som lagrettsmand at være med i det 3 dages lagthing, der begynder imorgen, og så sad han her så længe i passiar om alskens ting, at klokken nu går på 7, og så sår jeg ikke så lang tid til min brevskrivning.

Mit hovedemne denne gang er da en hjærtelig tak først til grosserer Hiorth i Frstad og dernæst til Erika, af hvilke hin har bekostet og denne hidsendt det overordentlig kjærkomne kabinetsbillede af Therese med moder, mormor og oldefar.
Skjønt svagt pakket kom det dog i bedste behold hid den 1Apr, og jeg blev så glad, at jeg var på vej til strax at sende en direkte tak til giverne, men så opgav jeg tanken nærmest for at ha noget at skrive om i næste ugebrev, og for at lade eder i Krnia se (høre), hvad jeg har fåt.
Billedet blev strax indrammet og anbragt på et bord i spisestuen mellem Assi og Sossi på den ene side og den smørbrødspisende Ludvig på den anden. Disse 3 billeder er nemlig endnu så ferske, at de må få stå fremme en tid, førend de flyttes ind på udstillingsbordet i dagligstuen.
Thereses billede har naturligvis vundet alle vedkommendes og ikke mindst farfars sympathi; hvorfor jeg daglig må - meine Augen weiden - ved beskuelsen. Hennes søde lille ansigt er rigtig indtagende og har kun forsterket længselen efter at se det og den hele lille person in natura; også de øvrige mig så kjære personer på billedet er efter omstændighederne veltrufne, mindst dog fru Hiorths ansigt, der både er noget bortvendt og strengt. Coudrio er god, og det glæder mig ret at have ham til styrkelse af min ihukommelse af hans træk.
Ja, jeg kunde skrive (og det havde været min agt at skrive) længere om den materie, men posttiden trykker. Også R. & L. har da, såvelsom herværende cousins & cousines, fundet især Therese sød; panden er Erikas, det ellers lyse ansigt forældrenes fældes ejendom. ja, gud give, at hun længe måtte bevare den elskværdighed, som nu lyser ud fra det dejlige barn!

Lad mig da ikke glemme med det samme at takke Erika så meget også for brevet, der foruden at give illustrationer til billedet bragte også andre kjære meddelelser; bring du Erika endelig din far min forbindtligste tak for gaven og din mor for, at hun har villet værdiges at smykke mit bord.

Dit kjære brev af 17de, Hanna, må jeg da også takke for, uagtet interessen ved dets indhold hovedsagelig knytter sig til de lidet glædelige meddelelser om Brekke sr.

Her er alt uforandret som i sidste brev, både hos mig og hos R. & L. Min lille - Garcon - har begyndt at vise nogen modtagelighed for opdragelse undtagen på renlighedens område; den vælger sine loca hvorsomhelst, uden at genere sig; men også det bliver vel bedre. Den er ellers gjenstand for alles interesse, især børnebørnenes, som daglig besøger den og karesserer den, - alle undt. Trygve, der er ræd den, når den begynder på sine caprioler.

Idag havde jeg hyggeligt brev fra fru Louise Helsing med indlagt Hagbarths humoristiske bryllupsvise, som i må få til at få fat i, hvis i vil ha eder en sund latter; den er ude på lån, ellers skulle jeg have vedlagt den, men Krnia-folket kan vel få se den hos Chr. & Halvor. Den går Knuds sidste poëm en høj gag.

Vejret er fremdeles strålende, jeg har ikke brugt yderfrak midt på dagen nu i længere tid. Bådlængslerne vækkes, men - Valkyrien - står endnu på Lønset.

Vær kjærligst hilsede fra eders trofaste fader A.Brinchmann

Residence:
Therese minnes i et brev i februar 1968 sin barndoms jul:

..juletre i røke-verelset hos bedstemama og bedstepapa i Fredriksstad, videre julaftener i Larsen-gaarden, i Haug-gaarden, og senere i vort hus i Hønefoss.

I sitt brev til søskenene datert 17.september 1970, sine skriver Therese:

..skjønt jeg nokk har en del aa bebreide meg like overfor Alexander og Erika, de to yngste, jeg haaber paa deres tilgivelse, jeg var vist atal mot dere, da dere var smaa, var frekk nokk til aa ville opdrage dere, som om ikke Far og Mor var der. Jeg angrer paa det, men jeg ber dere om aa tro at det varmere dumhet end overlagt ondskap.

Occupation:
Vikarierende gymnastiklærerinde ved Hønefoss kommumale høiere almenskole, samt privatlærerinde.

Anecdote:
Therese skrev 40 år, i 1959, senere om sitt 40-års jubileum.

Confirmation:
Therese skrev selv i et brev 14.februar 1959:

Den 26 januar avsverget jeg protestantismen og gikk officielt over til katolicismen, som jeg jo saa at sige i det praktiske har tilhørt nu i over 20 aar.......det har gledet mine barn.

I sitt brev 19.oktober 1963 skrev Therese at hun nå bar blitt konfirmert i den katolske kirke: det er et av den katolske kirkes 7 sakramenter.

Sin katolske konfirmasjon fikk Therese i en alder av 74 år, i kirken i Trun av biskopen fra Sees. Hun var den eneste voksne som ble konfirmert.

Hennes gudmor var svigerdatter Lucie. Det skulle vært datteren Elisabeth.

Died:
Brev fra Louise til Therese og Vesla 4.mai 1972:

Det var så hyggelig å høre fra La Saucere, selv om nyhetene jo er sørgelige hvad deg, Therese angår.

Søsteren Hanna Elisabeth, Vesla, var hos Therese allerede nå, og stelte for henne, trøstet henne og leste alle brev for henne.

Brev fra Erika til Vesla 12.mai:

Håper at hverken hun (Therese) eller du har det for ilde nu. Du skriver ikke noe om hvordan det går med liggesårene, det vanskeliggjør også pleien. Men det er jo viktig for hende å ha deg dernede.

Samme dag skriver Louise også:

Det ser jo ikke så bra ut, hvad vi heller ikke venter, men vi er glad over å bli holdt ajour med tilstanden.

Den 26.mai skriver Vesla tilbake på et postkort:

For 4 uker siden sa han (doktoren) at det var slutten.. Hun skulle få mediciner for å stille smertene når det var nødvendig. Disse kommer som kastet på henne.. svarte dager med ynking nesten uavbrudt trods sprøyter, piller osv.. Apetitten mangler helt.. Ingen kan vist se hvor lenge denne tilstanden varer. Noen ganger ser det ut som hun ikke kan leve dagen ut, men så våkner hun smilende neste morgen.. Barnebarna er rørende til å komme..

Så igjen den 6.juni kommer det brev fra Vesla i Frankrike til Louise:

Hun (Therese) blir mere og mere som et lite barn som må ha en om seg.. Hun sier daglig når jeg kommer: der kommer søsteren som også er trøsteren..

Et par dager etter skriver Vesla til søsteren Astri om hvordan Therese har det:

Det er en seig-pining, og vanskelig å forstå. Når hun har det vondt, sier hun at hun gjerne vil dø. Men er kanskje redd for det også, som rimelig kan være..

Den 14.juni skriver Vesla til Thereses datter Blanche, som er i Norge:

Therese er svært svak og hvis du kommer, må du være forberedt på at hun er avmagret og vel er forandret fra februar/mars da du var her.

Blanche dro nedover til sin mor, og 4.juli skriver hun til sin tante Louise:

Jeg vil ønske det snart ta slutt på den lang pining til mor, selv ønsker hun det men på de beste stunder synes hun også det er vanskelig å løse seg fra sine kjære, hun er også redd for den dødskampen folk snakker om, men jeg tror mest hun kommer til å sove seg bort for alltid og da blir ikke noen smerter lenger.

Therese Gauthier dør natten til torsdag 3.august 1972, og dette beskrives av Vesla i sitt brev 7.august til søstrene i Norge:

Det har vært noen bevegede dager siden Thereses død.. tirsdag 1/8 var hun svært slapp.. onsdag likedan.. helt til om ettermiddagen. Da var hun urolig.. Antagelig følte hun at døden nærmet seg, for hun kysset meg på kinnet og sa: vesla jeg er engstelig! Jeg kan ikke be. Jeg tok hendene hennes og hun sa det gjorde godt.. Doktoren hadde vært der om formiddagen og blodtrykket var da svært lavt, bare 7, så han mente hun ikke ville leve dagen over.. Ved 2-tiden om natten vekket han (Jacques) oss og da var hun allerede død. Antegelig må hun ha vært død en times tid, for hun var begynt å bli stiv.. Jeg tror Therese bare har sovnet inn for ansiktet var så rolig og fredelig.. Hun lå som hun sov.. begravelsen allerede lørdag.. katolsk begravelse.

Fra dødsannonsen i Aftenposten 5.august 1972:

Vår kjære Therese Gauthier født Brinchmann døde på sitt hjemsted i Frankrike, 3.august 1972.

Blanche Gauthier og hele familien i Frankrike.
Louise Brinchmann.
Astri og Arvid Frisak.
Hanna Elisabeth Jelstrup.
Alexander og Mathilde Brinchmann.
Erika og Haakon Reitan.
Nieser og nevøer.

Therese married Jacques Julien Gauthier on 12 Sep 1921 in Paris, Ile-de-France, Frankrike. Jacques (son of Jean Jacques Gauthier and Marie Leonie Martin, "Gauthier") was born on 01 May 1891 in Paris, Ile-de-France, Frankrike; died on 08 Sep 1981 in Lassay, Mayenne, Pays de la Loire, Loire-Atlantique, Frankrike; was buried on 12 Sep 1981 in La Chapelle d'Andaine, Orne, Basse-Normandie, Frankrike. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Oct 1894, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Confirmation: 22 Dec 1907, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge
• Education: Aft 1908, Kristiania, Oslo, Norge
• Education: Bef 1910, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Musikkstuderende.
• Event-Misc: Bef 1911, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf - og maleriet av datterdatter Johanne Louise Brinchmann.
• Occupation: Abt 1913, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Vikarlærerinne ved middelskolen.
• Event-Misc: 1914; Påskebilde.
• Residence: 1919, Kristiania, Oslo, Norge
• Occupation: 1923, Kristiania, Oslo, Norge; Kontordame hos Ferrnley & Eger.
• Event-Misc: Abt Aug 1936, Oslo, Norge; Therese og barna på Oslobesøk.
• Event-Misc: Sep 1936, Norge; Søsken og søskenbarntreff.
• Event-Misc: May 1949, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søsken og søskenbarn-treff i Paris.
• Event-Misc: 1 Apr 1958, Oslo, Norge; Niesen Eli Reitan gifter seg med sin Arne Christian Backe.
• Event-Misc: 1969, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søstrene Brinchmann samlet hjemme hos Therese i La Saucere.
• Event-Misc: 1 May 1971, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Louise og Vesla på besøk hos sin eldre søster Therese i Frankrike.
• Event-Misc: Bef 1980; Kunstner, malerinne.
• Residence: Bef 1980, Professor Dahls gate 17, Oslo, Norge

Notes:

Occupation:
Frøken Louise Brinchmann var vikarlærer fra omkring vårhalvåret 1913 - i tegnetimerne - for cand.theol. Lorentzen, som da hadde permisjon.

Kilder:

Den høyere skolen i Hønefoss 1884-1984.
Hønefoss. Byens historie, 1915.

Event-Misc:
Louise malte mange landskapsbilder fra deres eiendommer på Skutevik og Skåbu. Hun malte også flere familieportretter.

Buried:
Res.kap. Kjell Ø. Christoffersen forettet ved begravelsen til Louise.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 17.desember 1980:

Louise Brinchmann min kjære, snille og trofaste venninne gjennom 50 år, er død.
Oslo, 15.desember 1980.

Turi Aud Kåri.

Dagen etter står denne annonsen inne fra familien:

Vår kjære søster, svigerinne og tante Louise Hiorth Brinchmann døde idag.
Oslo, 15.desember 1980.

Astri Frisak.
Hanna Elisabeth Jelstrup.
Erika Reitan.
Mathilde Brinchmann.
Nieser og nevøer med familier.

Bisettelsen finner sted i Vestre krematorium, nye kapell, lørdag 20.desember kl. 9.00.

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Abt 1910, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Astri på søskenbildet fra Hønefoss omkring 1910.
• Education: 1914; Student.
• Event-Misc: 1914; Påskebilde.
• Residence: 1919, Kristiania, Oslo, Norge

Notes:

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 7.desember 1983:

Vår alles kjære Astri Hiorth Frisak født Brinchmann døde idag, 88 år gammel.
Porsgrunn/Oslo, 30.november 1983.

Henrik og Ragnhild Frisak.
Randi og Jan Henrik Eriksen.
Betty Frisak og Haagen Ringnes.
Hans, Åge, Helle, Jørgen, Henning, Ida og Ingunn.
Hanna Elisabeth Jelstrup, Erika Reitan (søsken).

Bisettes fra Østre Porsgrunn kapell fredag 9.desember kl. 13.00.

Astri married Arvid Frisak on 28 Jan 1922 in Breslau, Schleisen, Polen. Arvid was born on 09 Dec 1885 in Ålesund, Møre og Romsdal, Norge; was christened on 30 Jan 1886 in Ålesund, Møre og Romsdal, Norge; died on 12 May 1978 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was buried before 19 May 1978 in Østre Porsgrunn kirke, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Abt 1900; Barnebilder av Hanna Elisabeth.
• Event-Misc: Abt 1910, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Hanna Elisabeth fra søskenbildet.
• Event-Misc: 1918; Vesla på fjelltur med onkel Nils.
• Event-Misc: Bef 1921; Diverse ungdomsbilder av Hanna Elisabeth.
• Event-Misc: 22 Dec 1922; Hanna Elisabeth (Vesla) hos fotograf.
• Occupation: 1923, Kristiania, Oslo, Norge; Kontordame 1.ste ass. ved Det Meterologiske institutt.
• Event-Misc: Abt 1925; Vesla med sin søster Therese og niese Elisabeth.
• Event-Misc: Abt 1927; Vesla med sin nevø Francois.
• Event-Misc: Bef 1949; Hanna Elisabeth tegnet sin mor Erika.
• Event-Misc: 1969, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søstrene Brinchmann samlet hjemme hos Therese i La Saucere.
• Event-Misc: Bef 1970, Auray, Morbihan, Bretagne, Frankrike; Vesla med Jacques og Therese Gauthier.
• Event-Misc: 1 May 1971, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Louise og Vesla på besøk hos sin eldre søster Therese i Frankrike.
• Event-Misc: 27 Jul 1982, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; Vesla og Erika på Skutevik.

Notes:

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 19.februar 1986:

Vår alles kjære Hanna Elisabeth Jelstrup født Brinchmann døde idag.
Oslo, 15.februar 1986.

Erika Reitan.
Mathilde Brinchmann.
Nieser og nevøer.

Bisettes i Vestre krematorium, nye kapell, fredag 21.februar kl. 15.00.

Hanna married Georg Francis Logn Jelstrup, "Francis" on 16 Apr 1930. Georg was born on 24 Aug 1895 in Kristiania, Oslo, Norge; died on 23 Jun 1964 in Oslo, Norge; was buried on 29 Jun 1964 in Vestre gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Vågå, Oppland, Innlandet, Norge
• Event-Misc: Jul 1905, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Hos fotografen.
• Event-Misc: Abt 1908, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Søsknene Erika og Alex hos fotografen.
• Event-Misc: Abt 1913; Alexander hos fotograf.
• Confirmation: 1 Dec 1918, Uranienborg kirke, Oslo, Norge
• Education: 1921; Eksamen artium.
• Education: 1923, Kristiania, Oslo, Norge; Medisinstudent.
• Event-Misc: 1925, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; Alex og nevøen Louis.
• Occupation: Jan 1928, Harstad, Troms, Norge; Assistentlege ved Harstad sykehus frem til mars 1928.
• Occupation: Apr 1928, Tranøy, Troms, Norge; Konstituert distriktslege frem til desember 1929.
• Occupation: 1 Jan 1930, Aker sykehus, Sinsen, Oslo, Norge; Kandidat ved medisinsk og kirurgisk avdeling frem til 31.mai 1931.
• Occupation: 1 Jun 1931, Ullevål sykehus, Oslo, Norge; Lege ved medisinsk avdeling frem til 21.desember 1931.
• Occupation: Jan 1932, Asker, Akershus, Norge; Assistentlege ved Vardåsen sanatorium frem til september 1933.
• Occupation: Feb 1933, Lofoten, Nordland, Norge; Bestyrer ved Nationalforeningens diagnosestasjon under Lofotfisket.
• Occupation: Oct 1933, Asker, Akershus, Norge; Reservelege ved Vardåsen sanatorium frem til desember 1934.
• Occupation: Jan 1935, Oslo, Norge; Vikariat som sekretær i Medisinaldirektoratet frem til august 1935.
• Occupation: Sep 1935, Aker sykehus, Sinsen, Oslo, Norge; Assistentlege ved medisinsk avdeling frem til juli 1936.
• Occupation: 20 Jul 1936, Rikshospitalet, Oslo, Norge; Assistentlege ved medisinsk avdeling, og lege ved Nordstrand tuberkulosehjem.
• Occupation: Bef 01 Aug 1946, Nordlandssykehuset, Bodø, Nordland, Norge; Overlege.
• Residence: Bef 01 Aug 1946, Bodø, Nordland, Norge
• Residence: Aft 23 Nov 1951, Oslo, Norge; Fredensborgveien 135.
• Occupation: 15 Mar 1954, Bærum sykehus, Gjettum, Bærum, Akershus, Norge; Overlege.
• Residence: Bef May 1954, Gjettum, Bærum, Akershus, Norge

Notes:

Education:
Medisinsk eksamen i desember 1927 med karakteren laud 183,5.

Occupation:
I et brev datert 11.august 1953 nevnte Alex at han startet sin første post som distriktslege på Tranøy i Troms for 25 år siden.

Occupation:
Alex Brinchmann hadde permisjon fra jobben som assistentlege ved Vardåsen sanatorium februar-april 1933, da han jobbet for Nationalforeningens diagnosestasjon under Lofotfisket.

Vardåsen tuberkulosesanatorium (Nedre Vardåsen) i Asker åpnet i 1923 som tuberkulosesykehus for Kristiania. Ved åpningen hadde sanatoriet 136 sengeplasser i en bygning i nybarokk stil med høyt tårn med spir, tegnet av Kristian Biong.
Sanatoriet ble utvidet 2 år senere med en egen barneavdeling med plass til 26 barn. Til dette formålet ble - Odden - et stort, hvitt hus ved Nordvannet, innkjøpt.
I 1927 ble barnesanatoriet Øvre Åsen for 95 barn ferdigstilt.

Med tiden avtok barnetuberkulosen, og barneavdelingene ble derfor ombygd til voksne pasienter. Etter 2.verdenskrig kom den antibiotiske behandlingen, som nærmest gjorde slutt på tuberkulosen i Norge. Den ledige kapasiteten som oppsto på Vardåsen ble benyttet til attføring og rehabilitering for pasienter fra Aker og Ullevål sykehus.

Fra 1.januar 1970 ble Vardåsen underlagt Dikemark sykehus. Etter omfattende ombygning ble Vardåsen den første alderspsykiatriske sykehusavdeling i Norge.

Hovedbygningen på Nedre Vardåsen er fredet.

Occupation:
Alex Brinchmann hadde i perioden februar-april permisjon fra Vardåsen sanatorium, da han bestyrte Nationalforeningens diagnosestasjon under Lofotfisket.

Nasjonalforeningens diagnosestasjon var til stor nytte ved undersøkelse av mistenkelige tilfeller og kontroll av fiskere som tidligere hadde hatt tuberkulose.

Occupation:
Alexander Brinchmann ble godkjent som spesialist i lungesykdommer og lungetuberkulose i 1934.

I N.m.f.l. 1935:
Et klinisk-røntgenologisk bidrag til spørsmålet om den åpne lungetuberkuloses patogenese.
Litt om betydningen av ringskygger på lunge-røntgenogrammet.

I N.m.f.l. 1936:
Kombinasjon av gullbehandling og pneumotoraks ved tuberkuløse lungekaverner. En kasuistisk meddelelse.

Historie:
Tuberkulosebakteriene ble første gang påvist i 1882. En diagnostisk test, tuberkulinprøve eller Pirquetprøve, ble utviklet noe senere. BCG-vaksine (se nedenfor) kom i 1920-årene, men ble først anerkjent på 1940-tallet. Fram til 1950 var tuberkulose en folkesykdom i Norge. Sykdommen gikk tilbake med økende levestandard, vaksinering og nye medisiner.

Ordet tuberkulose er avledet av det latinske ordet tuberkulum som betyr liten knute.

Hva er lungetuberkulose?
Lungetuberkulose er en lungebetennelse forårsaket av tuberkelbakterier. Nesten alle tuberkulose-infeksjoner i Norge er forårsaket av Mycobacterium tuberculosis.
Sykdommen kan starte som en vanlig lungebetennelse med hoste, tungpust, feber og smerter i brystet. I de fleste tilfeller faller sykdommen til ro, i en såkalt latent (skjult) fase. Hos fem til ti prosent av de som er smittet blusser sykdommen senere opp. Dette skjer ofte i forbindelse med at kroppen er svekket på grunn av annen sykdom, høy alder, eller immundempende behandling. Latent tuberkulose kan blusse opp og medføre lungetuberkulose mange år etter smitte.

Sykdomsutvikling:
Infeksjonen sitter oftest i øvre del av lungene (topplappene), hvor det hos noen pasienter kan dannes hulrom,kaverner. Ved gjennombrudd til bronkiene vil store mengder bakterier komme ut i luftveiene, og pasienten kan overføre sykdommen til andre gjennom dråpesmitte. Fra lungene kan bakteriene føres med blodet til andre organer.

Symptomer:
Pasienter med lungetuberkulose har ofte dels allmennsymptomer som feber og vekttap, og dels symptomer fra lungene med bl.a. holdsmerter og langvarig hoste. Oppspyttet kan være blodig.

Tuberkulosen i Norge:
Tuberkulose var en folkesykdom i Norge fram til slutten av 1940-årene. Rundt 1900 hadde Norge en av Europas høyeste forekomster av tuberkulose med ca. 7000 dødsfall årlig pga. tuberkulose i en befolkning på ca. 2 millioner innbyggere. De første private sanatorier ble åpnet på 1870-tallet i Gausdal, Oppdal og Valdres, men disse var ikke primært ment for lungesyke og det første rene tuberkulosesanatorium i Norge ble åpnet i Kongsvinger i 1894. De første av i alt seks statssanatorier ble åpnet på Reknes i Molde 1897 og Harastølen Luster i Sogn 1902. Det ble opprettet egne sykehus (kysthospitaler) for skrofuløse barn, dvs. barn med kjerteltuberkulose, i Stavern 1889 og Hagavik utenfor Bergen 1893. Senere tilkom det flere kommunale og private folkesanatorier ofte drevet av frivillige organisasjoner som Norske kvinners sanitetsforening og Røde Kors. Mindre tuberkulosehjem i kommunene kom på 1920-tallet primært ment for pleie av kronisk syke. Tuberkuloseloven av 1900 (§6) åpnet for at tuberkuløse kunne anbringes på sykehus eller tuberkulosehjem. Betalingen for oppholdet skulle deles mellom stat, fylke og kommune. Loven la grunnlag for en omfattende utbygging av sykehus og pleiehjem. Antall sengeplasser for tuberkuløse var på sitt høyeste i begynnelsen av 1940-tallet med ca. 6000 sengeplasser. I 1950 var det 13 tuberkulosesanatorier, 96 tuberkulosehjem og 3 kysthospitaler rundt om i landet. I tillegg var det 444 plasser for tuberkuløse pasienter ved de vanlige sykehusene. Institusjonen ble deretter gradvis nedlagt eller fikk nye funksjoner, og de ble erstattet av lungeavdelinger som tok seg av alle typer lungesykdommer.

Skjermbildefotografering ble i Norge tatt i bruk i 1940. Ny lovgiving innført i 1947 gjorde frammøte til skjermbildeundersøkelsen pliktig, og tuberkulinprøving og BCG-vaksinasjon ble påbudt. Fra 1952 omfattet skjermbildefotograferingen hele befolkningen over 14 år bl.a. ved bruk av skjermbildebusser og - båter. Årlig ble det på 1950- og 60-tallet utført mellom 300 000 og 400 000 skjermbildefotograferinger. BCG-vaksinasjon var påbudt fram til 1995, et frivillig tilbud til alle fram til 2009 og deretter kun for grupper med økt risiko for smitte. Fra 1969 ble totalundersøkelsene gradvis avløst av selektiv skjermbildeundersøkelse av et selektert utvalg med høyere risiko enn andre, og fra 1976 ble slik selektiv skjermbildefotografering innført i hele landet. Lokale tuberkuloseregistre ble lovpålagt i 1900 og Det sentrale tuberkulose­register ble opprettet i 1962. Fra 2015 ble det sentrale tuberkulose­register en del av MSIS-registeret. Pirquetmetoden for tuberkulintesting og røntgendiagnostikk ble tatt i bruk i Norge sent på 1920-tallet. Fra 1951 til 2009 ble alle skoleelever tuberkulintestet. I 2004 ble pirquet-test erstattet av Mantoux-metoden. Blodprøver for diagnostikk av tuberkulose (IGRA-tester) kom i bruk i Norge fra 2007. Pasteurisering av melk kom i gang i Norge på 1930-tallet, og siden 1953 har Norge hatt krav om varmebehandling (pasteurisering) av all melk og fløte som omsettes til konsum.

Kilder:
https://nhi.no/sykdommer/infeksjoner/tuberkulose/tuberkulose-lunge-oversikt/
https://sml.snl.no/lungetuberkulose
https://www.fhi.no/sv/smittsomme-sykdommer/tuberkulose/tuberkulose---faktaark/
https://www.fhi.no/nettpub/smittevernveilederen/sykdommer-a-a/tuberkulose/#forekomst-i-norge

Occupation:
Samtidige jobber:

Fra 1.juli 1936 lege ved Nordstrand tuberkulosehjem.
Fra 20.juli 1936 lege ved Rikshospitalets medisinske avdeling.

Occupation:
Dr. Alexander Hiorth Brinchmann var en lang tid overlege ved Bodø sykehus, Nordlandssykehuset, som spesialist i indremedisin og lungetuberkulose.

Her var han fram til midten av mars 1954, da han begynte som overlege ved Bærum sykehus.

Residence:
Dr. Alex Brinchmann skrev i 1954 at familien hadde bodd 8 år i Bodø, og at det var gått 10 år siden de flyttet til Nord-Norge.

Residence:
I et brev datert 23.november 1951 nevnte Alex at de skal flytte til ny leilighet i Fredensborgveien senere samme år. De er oppsagt i Bodø.

Occupation:
Omkring midten av mars 1954 begynte Alexander Brinchmann sitt virke som overlege på Medisinsk avdeling ved Bærum sykehus. Han var spesialist i lungesykdommer og indremedisin.

Residence:
I brev av 23.mai nevner Alex at han og Mathilde har flyttet inn i nytt hjem i Bærum. Huset ligger på en liten skogås ovenfor Bærum sykehus.

Buried:
Bryn.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 25.oktober 1974:

Vår alles kjære Alexander Hiorth Brinchmann sovnet stille inn idag.
Gjettum, 22.oktober 1974.

Mathilde Brinchmann.
Barn, svigerbarn og barnebarn.
Øvrige familie.

Bisettes i Haslum krematorium, nye kapell, tirsdag 29.oktober kl. 13.00.

Alexander married Mathilde Elise Vogt, "Brinchmann" on 19 May 1928 in Harstad, Troms, Norge. Mathilde was born on 31 May 1906 in Gaustad, Vestre Aker, Oslo, Norge; was christened on 2 Sep 1906 in Vestre Aker, Oslo, Norge; died on 25 May 1996 in Bærum, Akershus, Norge; was buried on 31 May 1996 in Bærum, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Abt 1908, Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; Søsknene Erika og Alex hos fotografen.
• Event-Misc: 1920, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; Bilder fra ferieparadiset.
• Occupation: 1923, Kristiania, Oslo, Norge; Skredderlærling.
• Event-Misc: Abt 1930; Erika og svoger Francis Jelstrup.
• Event-Misc: 1 Apr 1958, Oslo, Norge; Datteren Eli gifter seg med sin Arne Christian Backe.
• Event-Misc: 1969, Paris, Ile-de-France, Frankrike; Søstrene Brinchmann samlet hjemme hos Therese i La Saucere.
• Event-Misc: 27 Jul 1982, Skutevik, Gumøy, Kragerø, Telemark, Norge; På Skutevik.
• Residence: 1997, Smestad sykehjem, Smestad, Oslo, Norge

Notes:

Christened:
Døpt datter av Overlærer Christopher Brinchmann (f.1860) og hustru Erika Vilhelmine (født Hjorth 1869).

Faddere var Ingeniør Johs Grøndahl, søsteren Therese Brinchmann og fru Wahlstrøm.

I sitt brev til søskenene datert 17.september 1970, sine skriver Therese:

Skjønt jeg nokk har en del aa bebreide meg likeoverfor Alexander og Erika, de to yngste, jeg haaber paa deres tilgivelse, jeg var vist atal mot dere,da dere var smaa, var frekk nokk til aa ville opdrage dere, som om ikke Far og Mor var der. Jeg angrer paa det, men jeg ber dere om aa tro at det varmere dumhet end overlagt ondskap.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten:

Vår alles kjære Erika Hiorth Reitan født 24.mai 1906, døde stille i dag.
Oslo, 10.juni 1998.

Eli, Ole, Øyvind, Jon.
Arne Christian, Berit, Turid, Rigmor, Anne Marie.

Knut, Brita, Kari, Anne, Åse, Håkon, Katrine, Lars, Ellen.

Bisettes i Vestre krematorium, nye kapell, torsdag 18.juni kl. 10.30.

I stedet for blomster ønskes en gave til Norges Blindeforbund, Førerhundskolen. Bankgironr. 7129 05 02254.

Erika married Haakon Hoff Reitan on 05 Jan 1929 in Uranienborg kirke, Oslo, Norge. Haakon (son of Ole Nicolaus Reitan and Olivia Jensine Hoff, "Reitan") was born on 13 Sep 1902 in Kristiania, Oslo, Norge; was christened on 16 Nov 1902 in Fagerborg kirke, Oslo, Norge; died on 02 Sep 1973 in Havna, Skåbu, Nord-Fron, Oppland, Innlandet, Norge; was buried on 10 Sep 1973 in Vestre gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Skipperhøj, Alstrup.

Thora married Leon Holm Jakobsen on 09 Aug 1921 in Danmark. Leon was born in 1900; died in 1966. [Group Sheet] [Family Chart]