Other Events and Attributes:

• Residence: Abt 1493, Austrått, Ørland, Sør-Trøndelag, Norge
• Occupation: 1543, Rein, Rissa, Indre Fosen, Sør-Trøndelag, Norge; Forstanderinne av Reinkloster.

Notes:

Birth:
1473?

Residence:
Fru Ingerd Ottesdatter til Østrått i Ørlandet prestegjeld nevnes i 1531, erlig och velbyrdig qwinne frue Ingerdh Ottesdotter po Østrooth
(Adelsprosjektet,ved Tore H. Vigerust, 1988-2002).

Inger og Nils Henriksøn fikk fem døtre, men ingen sønner. Å skaffe dem gode partier var hennes streben.
Hennes døtre Margrethe, Anna og Eline ble i årene 1523 - 24 gift med Vincents Lunge, Erik Urup og Nils Lykke. De to siste døtrene Lucie og Ingeborg ble senere gift med Jens Tillufsen Bjelke og Peder Hansen Litle.

Inger Ottesdatter var en intrigemaker og hadde et fabelaktig begjær på gods. Hun la under seg mye gods og len med svigersønnenes hjelp.
Hun tok også imot flere svenske flyktninger. Den mest kjente av dem var den såkalte Daljunkeren, han ga seg ut for å være Sten Stures sønn. Hun festet sin datter Ingeborg til han, og så vel kanskje henne som framtidig svensk dronning. Men Daljunkeren ble ikke lenge etter avslørt som en bedrager.

De første årene etter 1523 var det et nært vennskap mellom Inger Ottesdatter og Norges siste katolske erkebiskop Olav Engelbrektson. Han var den egentlige styrer nordafjells etter at Kristian 2 hadde forlatt sine riker i 1523.
Da Kristian 2 kom for å vinne sine riker tilbake tok Olav Engelbrektson hans parti, mens Inger vegret seg. Etter hvert ble det brudd mellom Inger og erkebiskop Olav, og han tok fra henne alle hennes forleninger.
Etter Fredrik 1 død var erkebiskopen den egentlige herre i Norge. I denne tiden ble Austrått plyndret hele tre ganger av erkebiskopens menn. Og av svigersønnene døde Nils Lykke i erkebiskopens fengsel på Steinviksholm julaften 1535, og Vincents Lunge ble drept av erkebiskopens menn 10 dager senere.

I april 1537 måtte erkebiskop Olav Engelbrektsson forlate landet. Etter dette ble det mer stille omkring Inger Ottesdatter.

Like før hennes død ble Austrått overdratt til datteren Lucie Nilsdatter Gyldenløve og hennes mann, Jens Tillufsen Bjelke. Han var fra Skåne, og sønn av Tilluf Josephsen Bjelke til Gyllarp. Lucie omkom i samme forlis som moren, og Jens Tillufsen døde i 1559.

Austrått gikk da over til deres sønn Åge Jensøn Bjelke, gift med Margrethe Clausdatter Thott. Og ved hans død i 1603 overtok hans sønn, kansler Jens Ågesøn Bjelke. Han var gift med Sofie Brokenhus. I 1648 eide han hele 13 setegårder i Norge, og oppholdt seg for det meste på Elingård.

Occupation:
Ved reformasjonen var det forfall både i den ene og andre retning. En del av jordgodset måtte gis tilbake da det ikke lenger ble lest bønner og sjelemesser, men bare hvis det kunne presenteres hjemmelsbrev og arvekrav.

Inger Ottesdatter Rømer var også frampå, hun påsto at stifteren av klosteret var blant hennes forfedre. Men hun lot seg nøye med at abbedisse Karine på Reinskloster utpekte henne til forstanderinne.

Erkebiskop Olav stolte ikke på fru Inger, og lot klosterets kostbarheter og dokumenter føre bort.

I 1543 fikk fru Inger likevel livsbrev på Reinskloster og inneha det til sin død i 1555.

Died:
Fru Inger omkom ved forlis på Søvdefjorden i Sunnmøre 85 år gammel. Datteren Lucie omkom i samme forlis som moren.

I 1555, gikk Fru Inger og hennes barnebarn ombord i et skip til Bergen for å få barnebarnet registrert som lovlig arvtager, men skipet gikk ned og begge damene druknet. De ble funnet og begravet, men alle koffertene med alle papirene forsvant. Slik ble alt skrevet bevis borte.

Hun har lagt navn og tittelfigur til Henrik Ibsens skuespill; Fru Inger til Østråt.

Inger married Nils Henriksen, "Gyldenløve" in 1494. Nils (son of Henrik Jensen Gyldenløve and Eline Nilsdatter Kane) was born about 1458; died in Nov 1523 in Austrått, Ørland, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 05 Jul 1547, Austrått, Ørland, Sør-Trøndelag, Norge

Notes:

Residence:
Fru Anne Nilsdotter (Gyllenløve) på Aulen i Vestfold nevnes 1547. Fru Anne Nilsdotter, Østråt, 5.juli 1547.

Anna married Eric (Erik) Vigerup about 1524. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Hun døde i 1532 og etterlot seg små barn.

Eline married Nils Lykke about 1528. Nils died on 24 Dec 1535. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1547, Austrått, Ørland, Sør-Trøndelag, Norge

Notes:

Residence:
Hustru Lucie Nilsdotter Gyllen Løve, gift med Jens Tiellefsson (2 bjelker) til Austrått, i Ørlandet prestegjeld, Fosen len, nevnes i 1547.

Died:
Lucie omkom i 1555 i samme forlis på Søvdefjorden som moren Inger.

Lucie married Nils Lykke before 1535. Nils died on 24 Dec 1535. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Jens Tillufsen Bjelke. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1553, Eiker, Drammen, Buskerud, Viken, Norge

Notes:

Residence:
Ingeborg Nilsdatter Gyldenløve knyttes til Foss på Eiker.

Family/Spouse: Peter Hansen Litle, "til Sem og Foss på Eiker". [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1537, Bohuslän, Sverige
• Residence: Bef 1539, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Lungegården.

Notes:

Residence:
Fru Margrete Nilsdatter, herr Vincents Lunges etterleverske får i 1537 kongelig stadfestelse på Moland og Moland gods, Brøden og Brøden gods (Kgl.rettertings Domme, I, s.570-571).

Residence:
I 1539 har Margrete fruetittel og nevnes fru Margrete Nilsdatter (Gyllenløve) til Lungegård i Bergen, herr Vincents Lunges.

Lungegård i Bergen var tidligere Nonneseter kloster.

De som nevnes her er Vincents Lunge 1532-35, fru Margrethe, som ovenfor, og dattersønnen Knut Danielsen Bildt i 1591.

Margrethe married Vincentz Vincentsen Lunge in 1523. Vincentz (son of Vincents Iversen Dyre, "til Tirsbæk" and Kirsten Tygesdatter Lunge) was born in 1483 in Danmark; died on 03 Jan 1536 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Margrethe married Jens Splid in 1540. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: Abt 1535, Hatteberg, Kvinnherad, Hordaland, Vestland, Norge; ...som hun (Anne) fik af jomfru Magdalene Olufsdatter Bagge.

Notes:

Residence:
Anna og ektemannen Christopher Svale bodde på gården Hatteberg, som Anna hadde fått i gave omkring år 1535 av sin slektning Magdalena Olavsdatter Bagge.

Gården låg i Rosendal i Kvinnherrad.

Died:
Døde i barselseng.

Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

1562 (januar):

.8. Døde frw Anne her Wincentz Lungis dotter paa Hattebierg, Christofer Sualis froe, oc vard icke quit med sit foster...

Buried:
Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

1562 (januar):

14. Bleff frw Anne ført aff Hattebierg oc til Bergen at skulle begraffues...

17. Wore Jacob Hardenberg, oc salige fru Anne Lunges begrafne vdi Domkirken i kooridt, med stor reuerentz vdi Erik Rosenkrantzis oc mange andres neruerelsse. Jacob vart lagd hos sin salige froe som døde i fiord paa barselseng paa Quale vdi Sogn...

Anne married Christopher Vernersen Svale, "til Hatteberg" about 1560. Christopher was born about 1520 in Fyn, Danmark; died on 5 Nov 1560; was buried on 8 Dec 1560. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Tønne Gautesen Galde. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
1526?

Died:
1573?

Blancheflor married Daniel Knutsen Bildt before 1560. Daniel was born in 1525; died in 1585. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1591, Bohuslän, Sverige

Notes:

Residence:
Brødrene Otte og Vincents er nevnt blant adelen som ble innkalt til kongehyllingen av Christian 4 på Akershus i 1591.

Molande, nå Morlanda, i Molande sogn på Ordost, Bohuslän.
Følgende er nevnt her:

Daniel Bildt 1571.
Otte Danielsen Bildt 1591. Vincents Danielsen Bildt 1591. Daniel Knudsen Bildt til Morlandgård 1646.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1591, Lungegården, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Godseier.

Notes:

Residence:
Det var ved innkallelsen av adelen til hyllingen av Christian 4 på Akershus i 1591 at Knut ble nevnt, også brødrene Otte og Vincents fra Molande sogn i Bohuslän ble nevnt.

Died:
Også nevnt død 1616 i noen kilder.

Knut married Sissel (Sidselle) Romelsdatter Brun, "Bildt" before 1595. Sissel (daughter of Romel Pedersen Brun, "i Væ" and Bodil Clausdatter Gagge, "Brun") was born in 1560; died in 1653 in Bergen, Hordaland, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Apr 1571, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Junker.
• Residence: 1591, Bohuslän, Sverige
• Residence: Abt 1600, Hafslund, Sarpsborg, Østfold, Norge

Notes:

Occupation:
Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

Aprilis 1571 Dies. 3. Foer iuncker Otte Daniel Bils søn aff (til Stadanger) til frw Lizebeth Henrick Brockenhusis.


Residence:
Brødrene Otte og Vincents er nevnt blant adelen som ble innkalt til kongehyllingen av Christian 4 på Akershus i 1591.

Molande, nå Morlanda, i Molande sogn på Ordost, Bohuslän. Følgende er nevnt her:
Daniel Bildt 1571. Otte Danielsen Bildt 1591. Vincents Danielsen Bildt 1591. Daniel Knudsen Bildt til Morlandgård 1646.

Residence:
Bildtene fikk hånd om Hafslund omkring år 1600, forteller statsminister Jens Stoltenbergs svigerfar, Mentz Schulerud, i boka Hafslund gods - Fra Otte Bildt til M. G. Rosenkrantz.
Otte Bildt ervervet Hafslundgodset fra Tjostulf Bårdsen Rosensværd som hadde måttet sette gården i pant, og etter ham eide og drev sønnene Daniel og Jens Bildt Hafslund i tur og orden.
Tidlig på 1600-tallet erstattet Otte Bildt trebygningen på gården med en stor hovedbygning i stein. Men gården brant, og Peter Elieson oppførte i 1761 den nåværende bygningen, som i 1937 ble nennsomt restaurert under ledelse av arkitekt Arnstein Arneberg.

Otte married Inger Jespersdatter, "Bildt" before 1599. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Lurø.

Family/Spouse: Jens Olufsen Mechlenborg. Jens (son of Oluf Olufsen Mechlenborg and Margrethe Richertsdatter Carstens, "Mechlenborg") was born in 1560; died on 16 Jun 1626. [Group Sheet] [Family Chart]

Karen married Axel Andersen Mowat about 1625. Axel was born about 1592 in Tysnes, Hordaland, Vestland, Norge; died on 27 Jan 1661. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1644, Bohuslän, Sverige; Krigskommisær.
• Residence: 1646, Bohuslän, Sverige

Notes:

Occupation:
Daniel Knudsen Bildt, født i Båhuslen, dansk-norsk offiser, oberstløytnant ved Båhuslen regiment, krigskommissær fra 1644.

Bildt samlet seg store landeiendommer i Norge og hadde betydelige forleninger (som Oslo kannikdømme, Reins kloster og Bakke kloster).

Stamfar til den svenske adelsslekt Bildt.

Residence:
I 1625 står han nevnt med 1/2, også Ingeborg Bildt står da nevnt med 1/2.
Daniel er dette året også nevnt under Restenes (Ristenes), også dette i Bohuslän. Også her med 1/2, sammen med Anne Bildt med 1/2.

Daniel er også nevnt på Kåröd, Ordost i Bohuslän 1639 og 1648.

I 1648 er han også nevnt under Åby i Vesterland sogn, Bohuslän.

Notes:

Died:
1616?

Family/Spouse: Børge Mogensen Juel, "til Lungegaard". Børge (son of Mogens Pallesen Juel and Birgitte (Berit) Eriksdatter Rosenkrantz, "Juel") was born after 23 Sep 1576; died in 1653. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1625, Hordaland, Vestland, Norge

Notes:

Jeg har en Margrethe Holgersdatter Gagge f. 1 mai 1609, begr. 25 juli 1649 i Landskrona. Hun var g.m. oberstløytnant 1648,kommisarius Viken 1644, rittmester rytterlandfolket S.fjells 1640 Daniel Ottesen Bildt d. 1664 i hans 1. ekteskap. Daniel skrev seg til Hafslund 1646, og kom 1607 i Sorø skole. Skulle i 1624 arresteres for begått drap. Han var rittmester v. obl. Fr. Willumsens esk. ryttere 1644, obl. ved lenenes og adelens rytteri (rosstjeneste) 1648. Daniel står bl.a. oppført i adelsjordebøkene 1624-25.

Residence:
Dette året nevnes Daniel Ottesen sammen med søsken på Skee.

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1626, Lofoten, Nordland, Norge; Fogd i Lofoten og Vesterålen fogderi i Nordland amt.

Notes:

Occupation:
Oluf fratrådte sitt embede som fogd før 1633, og i 1665 bodde han 74 år gammel på Lurø gård.

Kilde:

Svend Aage Mørkvig: Mechlenburg - Patricierslægt gennem 500 år (1986), s.91.

Oluf married Adelus Christensdatter Skancke, "Mechlenborg" about 1640. [Group Sheet] [Family Chart]

Anna married Jonas Pedersen in 1619. Jonas (son of Peder Pedersen and Kirstine Hansdatter) was born on 23 Jan 1592; died on 19 Oct 1671. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Jacob Pedersen Due. Jacob (son of Peder Due) was born in 1620; died in 1660 in Halden (Fredrikshald), Østfold, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Jakob Bortwicke. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Eilerik (Eiler) Jensen Wisborg. Eilerik died about 1698. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Orninggård.

Family/Spouse: Bernt Eriksen Orning, "til Vatne". Bernt (son of Erik Ottesen Orning, "til Vatne" and Karen Andersdatter Mowat) was born about 1614 in Skottland; died in 1677 in Marstrand, Kungälv, Västra Gotalands län, Sverige; was buried in 1677 in Stord, Hordaland, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Kirstine married Hans Thomasen Ruus before 1657. Hans (son of Thomas Hansen Ruus and Adelus Trulsdatter Krog) was born in 1611; died in 1669. [Group Sheet] [Family Chart]

Kirstine married Lauritz Sørensen Bagger after 1669. Lauritz was born on 04 Jun 1638 in Løgstør, Vesthimmerland, Nordjylland, Danmark; died in 1696. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Mellom 1620 og 1630.

Margrethe married Hans Hansen Schmidt, "Lillienskiold" about 1640. Hans (son of Hans Schmidt and Else Pedersdatter) was born about 1610 in Tønder, Jylland, Danmark; died on 05 Nov 1681 in Bergen, Hordaland, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1688, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Kjøpmann.
• Probate: 23 Mar 1688, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge

Notes:

Occupation:
Kilde:

Svend Aage Mørkvig: Norsk Slektshistorisk Tidsskrift XXX (1985), s.235.

Probate:
1540 - 258 Rd., derav sølv 118, kramgods og gård.

Christian married Hilchen Henrichsdatter Sommerschell, "Mechlenborg" before 1666. Hilchen was born on 05 May 1627 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; died before 23 Mar 1688. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1687, Korskirken, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Kapellan hos sin far.

Notes:

Occupation:
Kilde:

Svend Aage Mørkvig: Mechlenburg - Patricierslægt gennem 500 år (1986), s.97.

Jens married Anna Zachariasdatter Tiesen, "Mechlenborg" / "Kaae" on 30 Sep 1674. [Group Sheet] [Family Chart]

Blancheflor married Wilhelm (Willum) Coucheron before 1682. Wilhelm (son of Willem (Wÿllem) Coucheron, "Cuchron" and Maria Wilhelmsdatter Pessert, "Coucheron") was born after 1655; died on 18 Mar 1693. [Group Sheet] [Family Chart]

Blancheflor married Jørgen Otto Brockenhuus after 1693. Jørgen was born on 11 Mar 1664 in Hamar, Hedmark, Innlandet, Norge; died in Aug 1728 in Vang, Hamar, Hedmark, Innlandet, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Byfogd.

Notes:

Occupation:
Kilde:

Svend Aage Mørkvig: Mechlenburg - Patricierslægt gennem 500 år (1986), s.97.

Notes:

= person 8492 ????

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1710, Fusa, Hordaland, Vestland, Norge; Kapellan til Fuse.
• Occupation: Bef 1710, Os, Hordaland, Vestland, Norge; Residerende kapellan.

Notes:

Occupation:
Kilde:

Svend Aage Mørkvig: Mechlenburg - Patricierslægt gennem 500 år (1986), s.97.

Thomas married Inger Margrethe Ottosdatter Schreuder, "Ruus" before 1682. Inger (daughter of Otto Hansen Schreuder and Anna Jensdatter Schjelderup, "Schreuder") was born before 5 Oct 1669 in Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; was christened on 05 Oct 1669 in Nykirken, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; died about 1698 in Fusa, Hordaland, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Else married Peder Pedersen Montagne before 1665. Peder (son of Peder Jensen and Karen Thomasdatter Ruus) was born on 25 Nov 1638 in Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; died on 18 Nov 1672. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 12 Nov 1678, Nordmøre, Møre og Romsdal, Norge; Amtmand over Nordmør og Romsdalen.
• Occupation: 1689, Giske, Møre og Romsdal, Norge; Kancelliraad.

Notes:

Occupation:
RENTEKAMMERETS NORSKE BESTALLINGER 1660-1814:

12.november 1678:

Lillienskiold, Jonas, amtmand over Nordmør og Romsdalen i avg. Frederik von Offenbergs sted.

Kilde:
Personalhistorisk tidskrift, Udgivet af Samfundet for Dansk-Norsk genealogi og personalhistorie ved Gustav Ludvm Wad. 5. BIND. Kjøbenhavn. I Commision hos Rudolph Klein. 1884.

Occupation:
Fikk 1689 bestalling som amtmand i Søndmør. Eier av en halvdel av Giske med tilliggende gods.

Kilde:
Personalhistorisk tidskrift, Udgivet af Samfundet for Dansk-Norsk genealogi og personalhistorie ved Gustav Ludvm Wad. 5. BIND. Kjøbenhavn. I Commision hos Rudolph Klein. 1884.

Jonas married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Kunstner, humanist og adelsmann.

Notes:

Occupation:
Hans Hansen Schmidt/ Lilienskiold den yngre ble født i Bergen rundt 1650 som sønn av daværende lagmann i Gulating Hans Hansen Schmidt og dennes første kone Margrethe Jonasdatter. Gjennom sine etterlatte manuskripter og illustrasjoner står han fram som en eksepsjonalt begavet mann og en spennende personlighet.

Hans Hansen d.e. kom fra Tønder i Sønderjylland. Han må ha lagt grunnlaget for sin fremgangsrike karriere ved hoffet i København før han kom til Bergen og ble slottsskriver på Bergenhus i 1641. På rekordtid klatret han gjennom embetshierarkiet, og bekledde i løpet av få år stillingene som rådmann i Bergen, så borgermester samme sted, lagmann i Gulating, befalingsmann for Trondhjems len og Overhoffretsassessor, før han endte som Stiftsamtsforvalter for Bergenhus. Ved siden av sine betydelige embetsbedrifter gjorde Hans Hansen d. e. det eksepsjonelt godt som forretningsmann, og hadde på kort tid bygd opp en formidabel formue, som han først og fremst plasserte i jordegods på Vestlandet.

Margrethe Jonasdatter var datter av sokneprest Jonas Pedersen i Korskirken.

Hans Hansen d.y. giftet seg ca. 1674 med Maria Lem (ca.1655 - 1744), datter av soknepresten Peder Lem og bispedatteren Abel Munthe. Maria Lem var morsøster til Ludvig Holberg.

Hans Hansen d.y. ble student ved universitetet i København 10.mars 1668 sammen med sin yngre bror Jonas, etter at de hadde fått sin grunnleggende utdannelse privat og hjemme i Bergen fram til utgangen av 1667. Sin studietid tilbrakte han over hele Europa.

I årene 1668-1670 vandret Hans Hansen og hans bror Jonas rundt i Europa, fra universitet til universitet, i Tyskland, Sveits, Frankrike, Italia, Belgia, Holland og England, der de fulgte forelesninger i en rekke fag, lærte språk og fremmede lands skikker, men der mye tid også ble brukt i kunst- og raritetssamlinger.

Tidlig på 1670- tallet var Hans Hansen oppasser på Bergenhus festning hos kommandanten (og svogeren) Bendix von Hatten. Under krigen mot svenskene 1676-1678 gjorde han tjeneste som løytnant i Bergenhusiske regiment.

Kort etter å ha avsluttet sin studier ble Hans Hansen d.y. gjort til dansk-norsk utsending til det svenske hoffet. Han fikk tittelen viselagmann i Gulating fra 1673, og overtok embetet da det ble ledig rundt 1680. Etter relativt kort tid fikk han forfremmelse, og ble utnevnt til amtmann for Finnmarken i 1684. Han forble amtmann i Finnmarken til han ble avskjediget i 1701, men fikk oppreisning da han i 1702 ble utnevnt til amtmann over Romsdal og Nordmøre.

Hans Hansen d.e. ble adlet 26.mai 1676, og samtidig ble hans barn, svigerdatteren Maria Lem, og barnebarna ble alle opphøyet i den danske adelsstand. Bakgrunnen for adelstittelen er nok dels de mange tjenestene han hadde ytt Kongen. Allerede på 1660-tallet var han plassert i rang jevnt med de adelige stiftamtmennene. Men adelstittelen kostet ham nok ganske sikkert også en betydelig sum penger.

Fra Hans Hansen Lilienskiold d.y.'s hånd er det bevart en rekke manuskripter. Fra studiereisene i Europa 1668-1670 er det bevart 2 reisejournaler, men hovedverket hans er Speculum boreale fra rundt 1698. Dette manuskriptet er bevart i 2 foliobind i Det kongelige Bibliotek i København, og ble overlevert kong Fredrik i 1701. Dette verket er en beskrivelse av liv og levekår i Finnmark, og det finnes også bevart flere forarbeider, blant annet som Finmarckens Beskrivelse. Forfatterskapet hans omfatter også Nordens Ære- Støtte fra 1699, og den ufullendte De italienske kongers historie.

Det har vært reist spørsmål ved om Hans Hansen Lilienskiold d.y. selv har tegnet og fargelagt alle de illustrasjonene som pryder manuskriptene hans, men Kristian Nissen har godtgjort at det er forfatteren selv som har vært illustratør, men i Speculum Boreale har han hatt assistanse av en annen som fargelegger. Sin store interesse for kunst og litteratur demonstrerte han allerede i reisejournalen sin.

RENTEKAMMERETS NORSKE BESTALLINGER 1660-1814:

7.januar 1702:
Lillienskiold, Hans, kancelliraad og forrige amtmand i Finmarken, amtmand over Romsdalens og Nordmørs fogderi.

Hans Hansen Lilienskiold utmerket seg som amtmann i Finnmarkens amt, der han etter kort tid gjorde seg til talsmann for en undertrykt og nødlidende allmue, og gikk til felts mot et handelsmonopol bygd opp av kjøpmenn fra hans egen fødeby. Innsatsen hans førte til mange og krasse klager fra kjøpmennene, men han ble likevel sittende i embetet som amtmann i Finnmark i 17 år, til motstanderne våren 1701 fikk ham avskjediget. Men når han samme år tiltrådte kommisjonen som skulle vurdere handelen i Finnmark, og mindre enn ett år senere på ny utnevnt som amtmann, denne gangen i Romsdal og Nordmøre, må han ha hatt stor støtte ved hoffet i København. Han døde imidlertid før han tiltrådte sitt nye embete.

Gjennom sine manuskripter viser Hans H. Lilienskiold d.y. en stor interesse for, men også betydelig evne til å iaktta og beskrive allmuens liv og levekår.

Hans Hansen Lilienskiold d.y. døde i København 12. januar 1703, og ble bisatt i Holmens kirke. Familiens store formue var da i all hovedsak borte, og familien ble sittende i moderate kår etter hans død.

Kilder:

Nordnorsk magagsin 1980 Kjølnesvisa.
Nordnorsk magasin 1987 Nordnorske bilder.
Danmarks Adels Aarbog 1902, Kjøbenhavn 1902 - Eriksen, Hans Kristian. Kommentarer på egenproduserte postkort.
Thomle, E.A: Nedstammer den nulevende danske Slægt Lillienskiold paa Mandssiden fra den i 1676 adlede Hans Hanssøn Smidt?, PersonalhistoriskTidsskrift VI, Kjøbenhavn 1885.
Originalmanuskriptet Speculum Boreale er bevart hos Det Kongelige Bibliotek i København.

Om Speculum Boreale:

Forsiden er illustrert med Lillienskiolds eget våpenskjold. Den latinske teksten er speilvendt og lyder:

Qvamlibet è medijs consurgunt Lilia spiuis Sie Virtus ipsis crefelt, Onddij Malie.

Efter Sigende blev han adlet, fordi han ved en Grændsekommission med en Hob Fiskere afslog en planlagt svensk Overrumpling.

Spectum boreale, dvs. en beskrivelse af Finmarken i Nordnorge, dateret 1701. Lillienskiold var amtmand for Finmarken, og foruden atbygge beskrivelsen på selvsyn har han benyttet sig af sin adgang til amtsarkivet. Håndskriftet er flot udstyret med kolorerede billeder, hvoraf visesillustrationen til afsnittet Om Hvalfangst og Laxelver. Det er dediceret Frederik d. 4., men var som flere andre håndskrifter kommet i Thotts besiddelse fra det daværende geheimearkiv eller kongens håndbibliotek.

Kongen har Datter ene, fager var hun som Sol, det var Røsten Bendixsen, han har lovet henne tro - Enn om Dyrene uti Lunden, Ridderne pleier seg atutride.

Det var Hans Hansen Lillienskiold som skrev ned visa. Han virket som amtmann i Finnmark fra 1684 til 1701 og var onkel til Ludvig Holberg; kona til Lillienskiold var søster til Holbergs mor.
Kjølnes-visa er en av de først nedskrevne folkevisene i Norge. Lillienskiold gjenga visa i det store handskrevne manuskriptet sitt Speculum Boreale (Nordens speil), der han i et enormt materiale forteller om forholdene i Finnmark på 1600-tallet og før den tid. Selv kalte han verket sitt Speculum Boreale eller den Finnmarchiske Beskchrifwelse. Dette verket gjorde han ferdig i 1698, men det ble ikke trykket før på 1940-tallet.

Kjølnes-visa er stedfestet til Kjølnes ved Berlevåg. Det er ei nord-norsk folkevise.
Lillienskiold mente visa handlet om en konge på Kjølnes mellom Berlevåg og Kongsfjord. Han gav seg derfor til å greie ut om den gamle styringsmåten i Finnmark - og om Finne-kongernis gamble Residenze oc tilhold. Han mente Kjølnes hadde vært bosted for disse gamle Finne-kongene.

I et avsnitt i Speculum Boreale skriver han om Finnmachens urgamble Regierings-stand. Noen ruiner han hadde sett på Kjølnes, gav ham tanken om at nettopp her måtte en av de store finne-kongene ha bodd. Navn som Kongsfjorden og Kongsøyan gav næring til fantasien, og viken Kongshamn ligger like ved Kjølnes.
De gamle ruinene var det ingen som fant igjen i vår tid. Det skulle være rester etter en brønn og mur etter hus. Mange trodde kanskje Lillienskiold hadde brukt fantasien også når det gjaldt ruinene.
Vitenskapsmenn på slutten av 1800-tallet dømte fantasiene om Finne-konger fullstendig til døden. Og da den kjente nordnorske arkeologen O.M. Nicolaissen var på Kjølnes i 1891 og saumfór neset grundig uten å finne noe, gav han både visa og historien om ruinene den attest at de var fantasi-foster.
Så hendte det at arkeologen Povl Simonsen var der i 1971. Og om lag en kilometer vest for Kjølnes - i det som heter Kongshamn - fant han ruinene. Kjølnes-kongen sto opp av graven igjen, skriver Povl Simonsen i sin beretning om funnet.

En Hans Smed var i 1684 beskikket til å behandle en rettstvist mellom Hans Christophersen Hjort og borgermesteren i Bergen, Laurits Sørensen, om noen eiendommer.

Other Events and Attributes:

• Probate: 16 May 1736, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge

Anne married Jonas Wegner before 1694. Jonas died before 29 Aug 1713. [Group Sheet] [Family Chart]

Maren married Simen Querch after 23 Mar 1688. Simen died in 1692. [Group Sheet] [Family Chart]

Maren married Lorentz Jacobsen Angell on 7 Feb 1695 in Nidaros domkirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Lorentz died on 11 May 1719. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: 25 Apr 1697; Cand.teol.
• Occupation: 1698, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Adjunkt.
• Occupation: 08 Mar 1705, Kvikne, Tynset, Hedmark, Innlandet, Norge; Sokneprest.

Notes:

Occupation:
Han var adjunkt på den store latinskole i Trondheim, under den kjente rektor magister Anders Iversen Borck.

Died:
Døde på gården Frengstad.

Henrich married Anne Cathrine Grøn, "Mechlenborg" before 1709. Anne was born on 31 May 1679; died on 26 Feb 1757. [Group Sheet] [Family Chart]

Cathrine married Jacob Aucheson Boulton before 1703. [Group Sheet] [Family Chart]

Bente married Falck Jensen Gjedding on 09 Jun 1700. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Feb 1705; Visepastor til Hammer.

Notes:

Occupation:
Jonas stefar, magister Jochum Kaae innsatte på provstens vegne Jonas som visepastor.

Den 2. påskedag i 1746, ble Jonas båret syk fra alteret i Hosager kirke. Han kom ikke til å forrette kirketjeneste mer.

Kilde:

Svend Aage Mørkvig: Mechlenburg - Patricierslægt gennem 500 år (1986), s.98.

Jonas married Margrethe Kirstine Christensdatter Schmith before 1715. Margrethe was born in 1692; died in Dec 1732. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 10 Jan 1729, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Oberst og sjef ved Bergenhus infanteriregiment.

Notes:

Christened:
Nevnt som Jacobus Antonius.

Occupation:
Ble 23.april 1698 fenrik ved livkompaniet av Hausmanns gevorbne infanteriregiment, men ble samme år forflyttet til kaptein Stocfleths og 1700 til oberstløytnant C. G. von der Ostens (dette kompaniet fikk kort etter kaptein J. W. Stuart som sjef) kompanier av samme regiment.

Han ble 1.mai 1706 premierløytnant ved kaptein Landsbergs kompani av samme regiment (der Caspar Hermann Hausmann nå var erstattet av generalmajor Johan Caspar Cicignon som sjef).

Den 9.mars 1708 ble han karakterisert kaptein (altså midlertidig forfremmelse til kaptein) og fast premierløytnant ved major H. J. von Rummelhoffs hadelandske kompani av det Opplandske nasjonale infanteriregiment.

Den 5.oktober 1710 ble han kapteinløytnant ved oberst J. O. Brockenhuus' livkompani av regimentet og den 23.mars 1714 ble han fast kaptein og sjef for Land og Valdres kompani av samme regiment. Han utmerket seg ved forsvaret av Krokskogen i 1716 slik at han av generalmajor Barthold Heinrich von Lützow den 7. mai samme år ble innstilt til, og av kong Fredrik 4 den 27.juli ble utnevnt til sekondmajor av regimentet.

Den 15.august 1718 ble de Coucheron ansatt som premiermajor og sjef for Gran og Jevnakers kompani av det 2. Opplandske nasjonale infanteriregiment.

Den 3.august 1719 ble han forfremmet til oberstløytnant.

Den 10.januar 1729 ble Anthon Jacob de Coucheron utnevnt til oberst og sjef for det 1. Bergenhusiske nasjonale infanteriregiment.

Han døde på Vange i Vik den 2.oktober 1736.

Det skal stå mer i Personalhistorisk tidsskrift, 1. rekke, VI. bind.

Died:
Beskrevet som høyædle og velbaaren.

Anthony married Pernille Christensdatter Gammelgaard, "Coucheron" before 1713. Pernille was born on 01 Jan 1693; died on 20 Jun 1726. [Group Sheet] [Family Chart]

Anthony married Henriette Antonette Lillienskiold, "Coucheron" on 20 Jun 1727 in Vang, Gudvangen, Aurland, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge. Henriette (daughter of Peder Montagne Lillienskiold and Abel Cathrine Hjorth, "Lillienskiold") was born in 1704 in Handeland, Fjelberg, Kvinnherad, Hordaland, Vestland, Norge; died on 11 Mar 1783 in Nørlund, Nørager, Nordjylland, Danmark. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Cathrine married Casper Georg Bruneck in 1684 in Bergen, Hordaland, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef Jul 1690, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Lieutnant.
• Occupation: Bef 12 Mar 1693, Hordaland, Vestland, Norge; Kaptein.
• Occupation: 1694, Hordaland, Vestland, Norge; Oberstløytnant.
• Residence: 1694, Handeland, Fjelberg, Kvinnherad, Hordaland, Vestland, Norge

Notes:

Birth:
Peder ble oppdratt av sin morfar, og tok hans etternavn Lillienskiold.

Født 3.september 1676 med foreldre Hans Lillienskiold og Marie Helene Lem?

Occupation:
Nevnt i protokoll som Lieutnant Montaigne Lillienschiold.

Occupation:
Nevnt som cap. ved sønnen Uldrich Fredrichs dåp 12.mars 1693.

Peder married Abel Cathrine Hjorth, "Lillienskiold" about 1690. Abel (daughter of Hans Christophersen Hjorth and Anna Marie Heideman, "Hjorth") was born about 1675 in Stend hovedgård, Fana, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Wilhelm married Inger Must, "Coucheron" before 1755. Inger was born in 1721; died on 15 May 1782. [Group Sheet] [Family Chart]

Blancheflor married Knud Jørgen Bredal on 13 Dec 1736 in Akershus slottskirke, Oslo, Norge. Knud died before 18 Mar 1744. [Group Sheet] [Family Chart]

Boel married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1795, Blaker Skanse, Blaker, Sørum, Lillestrøm, Akershus, Norge; Oberstløytnant.

Notes:

Died:
Fra Gløersens Dødsfall i Norge: coucheron, - iver de, obltn ., 1 blakjer festning 3/2 1795, 72 år 7 md., e.: christine sal. c.

Iver married Christine, "Coucheron" before 1795. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Peter Abraham Lund. Peter was born in 1735 in Verdal, Nord-Trøndelag, Norge; died on 26 Feb 1790 in København, Sjælland, Danmark. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1767, Telemark, Norge; Løytnant.
• Occupation: 1777, Skien, Telemark, Norge; Borger. Anton Jakob Coucheron tok borgerskap i Skien 1777.
• Occupation: Bef 1782, Porsgrunn, Telemark, Norge; Tollkontrollør, justiceraad og veiermester.
• Residence: 14 Oct 1785, Porsgrunn, Telemark, Norge; Jønholtgaden 3.
• Event-Misc1: 5 Oct 1790, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Fadder for skibscapitain Henrich Bruun og Constance Raschs barn Ane Elisa Dorthea.
• Occupation: 1794, Porsgrunn, Telemark, Norge; Tollinspektør.
• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 5.
• Probate: 28 Apr 1802, Porsgrunn, Telemark, Norge; Skifte etter Anthon Jacob.

Notes:

Christened:
Torsdagen den 24. juli Døpt af Prosten høyædle og velbaarne hr oberst Jacob Anthon Coucherons sønn kallet Anthoni Jacob. Testes: bl.a. Iver Leganger, Jens Garmann, Samuel Bugge, Madame Leganger, madame Maren Rue og Niels Wiborgs.

Occupation:
TOLLERE GJENNOM 300 ÅR 1563 - 1886:

Coucheron, Anton Jacob de, født på Vange i Hopperstad 19.juli, døpt 24.juli 1732.

Militær. Justisråd. Veier og måler i Porsgrunn, kontrollør sammesteds 16.januar 1782, tollinspektør 1794.

Avskjed 24.april 1799.

Død 26.april 1802 i Porsgrunn.

Residence:
At denne eiendom er udgaaet fra Bjørntvedt, fremgaar af flere optegnelser, bl a. Herman Leopoldus's gavebrev til Niels Aall af 1730, som før er citeret; men naar udskillelsen fandt sted, har det hidtil ikke været muligt at konstatere.

Den første bebyggelse, man kjender, er gjengivet paa et maleri af frøken Johnsen fra omkring 1820. Arkitekt Børve har i sit hefte To gamle Porsgrundshjem beskrevet gaarden.

Den første oplysning, vi har om Jønholt, skriver sig fra en meddelelse om, at Lensgreve Sivert Urne i 1652 fik fuldmagt til ved mageskifte at erhverve den øde øe Porsgrund under Jønholt af eierne Niels Gundersen paa Bolvig og Thore Gundersen paa Jønholt, mod at erholde Aamdal i Melum med pladsen Maier og underliggende fiske og fos ved Skotfossen samt Røraasen. Naar det blev ydet et saa betydeligt vederlag for den øde øe, var det, heder det, af hensyn til den Landstold, som opkrævedes af skibene, som var henvist til at indlaste sin trælast ved denne Øe.
I 1661 erlagdes der ½ Riksdaler. pr. reise af alle skibe, som sig paa Toldboden eller Jønholts Eiger fastgjorde.
I 1782 solgte Rasmus Malling til Hans og Friedrich W. Schrader.

I 1785 solgte disse til Kontrollør Anthon Jacob de Coucheron for 3,500 Riksdaler.

I 1786 solgte hr. Coucheron en tomt til ny Kirkegaard og udstedte i den anledning saadant dokument:

Jeg Anthon de Coucheron
Deres Kongl. Majestæts til Danmark og Norge m. v. bestallet Justitsraad samt Controlleur, veier og maaler ved Langesunds Toldsted gjør vitterlig: at han sælger et stykke af sin eiendom Gjønholt gaard til Porsgrunds Østre Kirke, hvilket stykke jord er opmaalt og indeholder fra den alfare vei sør til nord til den nederste pæle 183 fod, derfra vest til øst 67 fod til pælen nærmest Sr. Schwarckes Huus, derfra nord til sør til veien 152 fod og derfra øst til vest langsveien 80 fod. Grundafgift 4 Rdl. og ret for mig og min familie eller efterkommere af Gjønholt gaard paa dette sted forbeholder os at oprette en begravelse, uden derfor at svare nogen kiendelse til Kirken eller dens Verger.
Saaledes meddeles Porsgrunds Østre Kirke dette som grundeseddel under min haand og segl, ligesom ordlyden her af mig meddeles et lovligt document til thinglysning paa egen bekostning af Kirken til min og efterkommendes betryggelse i Tiden.
Gjønholt den 6te Maii 1786.
Peder Baar.
Paa Kirkens vegne underskriver
Hagerup. Nic. Benj. Aall.
D. Rasch. Jacob Aall.

Coucheron har øiensynlig ikke haft større formue, da han for at dække resten af kjøbesummen pantsatte sine effekter til Schraders og optog i den anledning en fortegnelse over sit indbo, hvilken fortegnelse hr. Arkitekt Børve i sin bog To Porsgrundshjem har benyttet til en rekonstruktion af gaardens indredning og udstyr.

Denne Eiendom er bekjendt for sin smukke Beliggenhed i Nærheden af Porsgrunds Kirke paa Østsiden og for den storartede Udsigt over Elven, Vestsiden og den nedre Del af Byen. Hvor naar den blev bygget vides ikke; men de ældste Dokumenter som findes paa Jønholdt er et Skjøde ifra Taxadeur Malling til Leutnanter af Infanteriet, Brødrene Hans Joakim Johan og Fredrik Schrader datert 13. April 1782. Disse Herrer Schrader solgte dog allerede Gaarden efter 3 Aars Forløb til Justitsraad og Kontrollør samt Veier og Maaler ved Langesunds Toldsted, Anton Jacob de Coucheron, ifølge et Skjøde dateret 14. October 1785. Denne Coucheron var ogsaa Eier af Gaarden Skrukkerød.
Som en Raritet kan det nævnes, at der paa Jønholdt iblandt gamle Dokumenter angaaende Gaarden ifra den Tid, findes en Fortegnelse over Møbler og andet Udstyr i de forskjellige Værelser og Kjøkkenet. Denne Fortegnelse er skrevet af Coucheron til Brødrene Schrader, i hvilke Sidstnævnte skulde have Pant i alt, hvad Fortegnelsen indeholdt, indtil Coucheron havde betalt den Sum Penge, der stod til Rest, da han overtog Eiendommen. Disse Pengeblev ordentlig afbetalte, thi den 13de Mai 1786 er Kontrakten læst og protokolleret for Lillegaarden og undertegnet af Lucas Norss.

Vi vil da kaste et Blik tilbage og se hvordan Jønholdts Værelser vare udstyrede for 122 Aar siden og begynde med Storstuen med sine 3 Fag Vinduer og foran disse hænger fine blommende Nonnenskjær Gardiner med Fryndser, Duske og røde Silkebaand. Imellem Vinduerne hænger lange smukke Mahogni Speile med Zirater og Løvværk og under hvert Speil er efter Datidens Skik placeret en Mahogni Kommode. Værelsets Møbler bestaar af Komode, Lænestole betrukket med rød Moire, og 12 nymodens Stole betrukket med samme Stof. Der angives hverken Sofa eller Borde paa Optegnelsen i dette Værelse.

Ifra Storstuen kommer man ind i Storstuekammeret. Dette er ogsaa paa 3 Fag Vinduer foran hvilke der hænger lange grønne Stoffes Gardiner med Messingringe og Tilbehør og udenpaa disse fine hvide Gardiner af Tyll med Fryndser og Duske.
Imellem 2 Vinduer hænger et stort Mahogni Speil med Zirater og Løvværk, og under dette staar et rødt lakeret og forgyldt Træbord; ligeledes er der i værelset 2 Mahogni Spilborde betrukne med grønt Klæde.
Foruden disse Borde er Værelset forsynet med 1 Lænestol, 9 ældre Stole af brunt Træ og 6 nymodens Stole, alle sammen betrukket med grønt Stof. Tillige findes i Storstuekammeret en stor Thronseng med Billedhuggerarbeide forgyldt og lakeret. Den er fint udstyret med Sirts Omhæng, der er underforet med grøn Taft og besat med hvide Crepiner; Sengetæppet er af samme Stof. Der findes ogsaa et Natbord fint indlagt med forskjelligt Slags Træ.

Storstuekammerne blev tildels benyttet som Gjæsteværelse, tildels sammen med Storstuen som Selskabsværelse. Man skulde nærmest tro, at Herrerne sad der og spillede Kort, idet der var 2 Spilleborde.

I Familiens Dagligstue var der ingen Gardiner for Vinduerne, Derimod var der også et Speil i forgyldt Ramme og under dette en nymodens Komode med Beslag og engelsk Marmorskive paa. Paa denne stod en Potpourrikrukke af hvid og blaa Porcelæn (Røgelseskrukke).
Ikke mindre end 3 Udgaver fandtes her af de store tungvindte Dragkister paa høie, krumme Ben og i Rokoko-Stil. Den ene af disse er ganske almindelig; den anden er indlagt med forskjellige Sorter rart Træ, imedens den mindste er af Egetræ. De ere alle udstyrede med store Messingbeslag.

Omkring i Stuen staar 12 Stole med blommet udsyet Tvistes-Betræk og imellem disse et hvidt firkantet Thebord med forgyldte Blade. Paa den ene Vægstaar et stort Egetræs Skab, hvori alt Sølvtøi opbevares, og på de forskjellige Dragkister staar som Pryd 4 forgyldte Porcelæns Krukker, en stor Porcelæns Punschebolle, en hvid Frugtkurv med Fad, samt 2 polerede Staal-Lysestager.

I Soveværelset stod en stor nymalet beslagen Top-Seng med brunt Kattuns Omhæng med Dækken og Tilbehør af samme Sort. Her er heller ingen Gardiner; men et stort Speil bænger paa Væggen og foruden dette ogsaa et Natbordspeil, der staar paa et lidet sammenslaaet Vingebord. Her stod ogsaa en magelig Lænestol og 6 andre Stole, alle betrukne med Russelæder. I dette værelse fandtes ogsaa et Egetræs-Skatol, samt et stort Vingebordder er malet brunt og med solide Beslag.

Barneværelset har kun et Vindu, og foran samme hænger hvide Kattuns Gardiner. Coucherons havde vist baade store og smaa Børn, thi foruden 2 Sengesteder er der 1 Slagbænk og 1 Vugge, og dette er efter den Tids Brug Soveplads til 7 Børn. Midt paa Gulvet staar der et malet Vingebord med 4 Træstole omkring og dertil en liden Barnestol. Barnepigen laa i en gammel Slagbænk om Natten. En stor beslagen malet Kiste med rundt Laag og en ditto Kuffert, hvilket begge Dele vistnok bleve benyttet til at lægge Børnenes Tøi nedi - fuldstændiggjorde Værelsets Udstyr.

I Kjøkkenet var der Tallerkenrækker paa Væggene med skinnende blanke Tintallerkener og Fade efter hinanden, ligeledes staar nævnt i Optegnelsen 3 Lysesaxe, 1 Pomadeskrin, 3 nye Spinderokke, 1 Hæspeltræ og 1 Garnvinde.

Fru Coucheron døde paa Jønholdt i August 1792 og blev bisat i Kirkekjælderen i østre Porsgrunds Kirke.

Ved Auktion af 5te August 1799 solgte Coucheron Jønholdt og Skrukkerød til Dhr. Amtschirurg ved Porsgrunds Amtssygehus paa Osebakken Christian Rædisch og Kjøbmand i Skien, men Indvaaner af østre Porsgrund, Sivert Backa. I disse Herrers Besiddelse var Eiendommen kun en kor.

I 1799 blev gaarden ved tvangsauktion solgt for 3,000 Rdl. til Dr. Radisch og Sivert Backa.

Radisch solgte sin halvpart til Backa. Eiendommens oprindelige størrelse kjendes ikke nøie, men Hestehaugen paa Helleberget har strukket sig til Winthergaden, medens den nedenfor Rektorboligen støder til Lagmandsløkken.
Kirken og den gamle kirkegaard ligger paa den sydligste del af eiendommen. Raschebakken og en smalstrimmel paa vestsiden af veien er udgaaet fra Jønholt, idet de huse, som ligger mellem veien og Presterenden, har faaet grundbreve eller skjøder fra Jønholt. Videre hele Huken op til Kongerøds gaard under Helleberget.

Om Østre Porsgrunn kirke;
Til Muren om Kirkegaarden brugtes 500 Mursten og 43,5 Tønde Kalk; til at minere den Sten der tiltrængtes, brugtes 48 Pd. Krudt. Efter 27 Aars Forløbfandt man dog at denne blev for liden, da Menigheden var forøget med nogle hundrede Mennesker. Det blev derfor paa den anden Side af Gaden indkjøbt et Stykke Jord tilhørende Jønholdts daværende Eier justitsraad Coucheron.

Coucheron døde 4.mai 1802.

Kilder:
L.matr.no. 129.
Jønholt av Finn C. Knudsen.
Opptegnelser fra det gamle Porsgrunn av Inga Friis,
Eiendommen Jønholdt.

Event-Misc1:
Døbt skibscapitain Henrich Bruun og Constance Raschs barn Ane Elisa Dorthea.
Test: Søren Raschs kone Magdalena Charlotta Hedevig Løvenskiold, Henrich Wrights kone Dorthea Christie, jomf. Mariana Møller, justiceraad Anthon Jacob Coucheron, Jens Kiil, Folkman Freck, Niels Aall.

Residence:
Anthon Jacob Coucheron sto nevnt som logerende i en alder av 68 år i 1801.

Han bodde da hos Andreas Larsen Zimmerlunds familie, og ble telt med herunder i folketellingen det året. Dette var under Laurvig - Larvik og Jarlsberg amt.

Da er Justitz raad afgaaed med pension som told inspecteur Anthon Jacob enkemann etter sitt fjerde ekteskap.


Probate:
Bamble Sorenskriveri, Skifteprotokoll nr. 12 (1792-1803) side 584b. Skifte 28.april 1802 i Østre Porsgrund:

Justismand Anthon Jacob d' Coucheron, død - Enken Christiana Maria fød Kraf

Barn fra hans 1'de egteskab med Ingeborg Augusta Thorsager:

1. Bartha Sophia Coucheron gift med Johan Mannal boende i Schien.

Barn af hans 2'de egteskab med Charina Medea Maii:

2. Anthon Jacob d' Coucheron, i Telemark infanteri regiment.
3. Hendrich Slangbusch Cocheron, død i Juldtvedt ved Drøbach og efterlader sig 2'de døtre a. Catarin Coucheron, b. Barbra Coucheron.
4. Ingeborg Augusta Coucheron 38 aar, hiemmeværende.
5. Maria Margrethe gift med Joachim Jens Schveder og boende i Schien.
6. Marte Pauline gift med Presten Hr. Paul Qvist i Indmarken?
7. Anne Sophia Rosenkrantz 30 aar i Kiøbenhavn.

Barn af hans 3'de egteskab med Joachima Hermana Schveder:

8. Friderich Christian Løvenhielm 20 aar, fraværende som søefarende.
9. Jens Severin Coucheron 16 aar.
10. Ove Friderich Brochenhuus 14 aar.
11. Charlotte Amalia Due 19 aar.
12. Hendricha Pauline Lillienskiold 15 aar.
13. Petronelle Jørgine Montagne 10 aar.

Barn af hans 4'de egteskab med Christiana Maria Kraft:

14. Petter Christian Rømling.

Laugværge for enken hendes svoger Hr. Georg Heuch i Kragerøe.

Died:
Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

coucheron, - anton jacob von, justisråd, f pors-grund 26/4 1802, 69 år, avertert. av s.: anton j. von c. på e. og 6 ufors. søsk.s v.

Buried:
Gravlagt som JusticeRaad Coucheron 69 aar.

Anthon married Ingeborg Augusta Thorsager, "Coucheron" about 1755. Ingeborg was born about 1730; died about 1763. [Group Sheet] [Family Chart]

Anthon married Cathrine Medea Maj Povelsdatter Paus, "Coucheron" on 13 Jul 1763 in Lårdal, Tokke, Telemark, Norge. Cathrine (daughter of Povel Corneliusen Paus and Marthe Christophersdatter Blom, "Paus") was born before 15 Nov 1741 in Lårdal, Tokke, Telemark, Norge; was christened on 15 Nov 1741 in Lårdal, Tokke, Telemark, Norge; died before 14 Sep 1776 in Solum, Skien, Telemark, Norge; was buried on 14 Sep 1776 in Solum, Skien, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Ingeborg Larsdatter. [Group Sheet] [Family Chart]

Anthon married Joachime Cathrine Hermanna Schweder, "Coucheron" on 22 Mar 1777 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge. Joachime (daughter of Jens Severin Schweder and Helene Hermanna Hermansdatter Franch, "Schweder") was born before 03 Dec 1758 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge; was christened on 03 Dec 1758 in Gjerpen kirke, Skien, Telemark, Norge; died before 09 Aug 1792 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was buried on 09 Aug 1792 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Anthon married Christiane Maria Kraft, "Coucheron" on 20 Sep 1793 in Kragerø, Telemark, Norge, and was divorced before 1801. Christiane was born before 1 Feb 1761 in Vinje, Telemark, Norge; was christened on 1 Feb 1761 in Vinje, Telemark, Norge; died after 1801. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Anne Karine Rejersdatter, "Coucheron". Anne was born before 12 Oct 1775 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was christened on 12 Oct 1775 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 9 Jun 1721; Hofjunker.
• Occupation: Bef 1725; Militær offiser.

Notes:

Occupation:
RENTEKAMMERETS NORSKE BESTALLINGER 1660-1814:

9.juni 1721:
Lillienskiold, Christian Sigfrid, hofjunker.

Occupation:
Kaptein (Løytnant 1717).
Sjef Etneske kp, 2.Vest.lenske nat. infanteriregiment.

Christian married Margrethe Malene Jacobsdatter Matheson, "Lillienskiold" on 22 Sep 1717 in Vinger, Kongsvinger, Hedmark, Innlandet, Norge. Margrethe (daughter of Jacob Matheson and Margaretha Sofie Stenner, "Matheson") was born about 1698 in Tråstad, Vinger, Kongsvinger, Hedmark, Innlandet, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1735; Kaptein.

Uldrich married Anne Kristine Smed before 1735. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1728, Hedmark, Innlandet, Norge; Kapteins rang.
• Occupation: Bef 1767; Major, generaladjudant.

Notes:

Occupation:
Den 5.september 1728: Christopher Johan Mohrsen (I12569) ble ihjelstukket av kaptein Hans Christoph Lillienskiold på hjemveien fra et middagsselskap hos løytnant Ole Blichfeldt på Hedmark.

Hans married Christine Sophie Magdalene von Ferber, "Lillienskiold" before 1726. Christine was born about 1694; died on 15 Mar 1736 in Strömstad, Västra Götalands län, Sverige. [Group Sheet] [Family Chart]

Hans married Agnethe Strömdal, "Lillienskiold" after 15 Mar 1736. Agnethe was born about 1694; died in 1780. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1782, København, Sjælland, Danmark; Priorinne ved Harboeske Frue kloster.

Notes:

Occupation:
Henriette var trolig faster til Friedericha Lovisa Lilliensciold, som overtok etter henne som priorinne.
Henriette var priorinne iallefall i året 1782.

Det Harboiske Frue-Kloster, beliggende i Stormgaden, er en mild Stiftelse for Enker af adelig Stand, hvis Mænd have tient Kongen og Fædrenelandet, men ikke efterladt dem det, hvoraf de kunde leve utrængende til anden Hielp. Dette Kloster bærer Navn af sin Stifterinde, afgangne Geheimeraad Jens Harboes Enkefrue, Geheimeraadinde Christiana Harboe, fød Baronesse Fiuren, som gav ved et Testamente sin her paa selvsamme Sted beliggende og iboende Gaard til et Enke-Frue-Kloster, saa og alle sine anseelige Midler med alt sit Efterladenskab, tillige med sit Baronie Støfringgaard i Jylland, at deles i lige Dele for at oprettes af disse Hendes Midler baade dette Enke-Frue- Kloster i Kiøbenhavn, saa og Jomfrue-Klosteret Støfringgaard i Jylland.

Dette Harboiske Frue-Kloster blev indrettet Aar 1741. Men da Bygningen var for liden til sin Bestemmelse, blev Aaret 1758 opført en anden nye til alle Sider grundmured Bygning, som var parallel med den gamle, men begge Bygninger bleve sammenføiede ved en lavere Forbygning, saa at begge Cops de Logis forestille et Par store Pavillons.
Hver af disse to Hoved Fløie eller Pavillons ere tre Etager høi og sex Fag bred. Udi hver Pavillon ere Logementer til sex Fruer og deres Piger, saa og sex Kiøkkener i en Linie. I hver Etage ere fire Værelser til to Fruer og det femte til deres Piger. Hver Frue har et Kiøkken, et Spisekammer paa tre Fag alt i en Linie. Derforuden har hver Frue sine Kieldere i samme Bygning.

Imellem disse to Pavillons er Mellem-Bygningen, som er to Etager høi og sex Fag bred med en Altan over, ziret med Sandsteens Lendeverk og Stifterindens Vaaben ud til Gaden.
I den anden Etage af Mellem-Bygningen er Priorindens Værelser og den Sal, hvor Prædiken og Bøn holdes. Saa og Directeurens Værelse, hvori giemmes Klosterets Obligationer, Brevskaber og Protocoller.
Under denne Bygning ere Kieldere til Priorindens og Directeurens Brug.
Neden under er et Kiøkken og Pigekammer for Priorinden, saa og en Stue til Portneren. Samme Portner nyder aarlig Løn 60 Rdlr. og 10 Rdlr. til Ildebrand.

Ved Stiftelsen er et Vaskerhuus og to Material-Huse. Ligeledes ogsaa en smuk liden Hauge, som kom i Stand Aar 1760.
Paa Bygningen ere tre Porte, nemlig en Port ved hver Ende, hver paa to Fag, og en Hoved Port i Mellem-Bygningen som er Hoved-Indkiørselen.

Dette Frue-Kloster er en Stiftelse for en Priorinde og 12 Enke-Fruer, hvis Mænd have været af de fem første Classer i Rangen. Priorinden nyder foruden fri Logemente aarlig i Pension 260 Rdlr. og hver af de 12 Fruer foruden fri Logemente nyder aarlig 160 Rdlr.

I dette Kloster prædiker hver Sønog Helligdag en Student, som derfor nyder aarlig 60 Rdlr. Løn og med Tiden mere, saa og Offer af Conventualinderne.

Der findes tvende Skilderier, som er Salig Geheimeraad Iver Harboes og Frue Christina Fiurens, §. 18. Grev. Holstein Lethr. Hotel. §. 19. Kalleboe-Kanal. 89 med nogle af deres Familiers Skilderier, hvorom dog ingen Oplysning haves formedelst deres Ælde og Ukiendelighed.

Frue Geheimeraadinde Harboes Fundats paa Enke-Frue Klosteret er dateret den 23 Nov. Aar 1735, og er at læse i H. de Hofnmnns Samling af Fundatser og Gave-Breve, Tom. 10. pag. 5.

Aftegningen paa dette Harboiske Frue-Kloster findes i Pontoppid. Atlas Dan. Tom. II.

Henriette married Anthony Jacob Coucheron on 20 Jun 1727 in Vang, Gudvangen, Aurland, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge. Anthony (son of Wilhelm (Willum) Coucheron and Blancheflor Sophia Due, "Coucheron" / "Brochenhuus") was born on 21 Apr 1682 in Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; was christened on 28 Apr 1682 in Korskirken, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; died on 02 Oct 1736 in Vik, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1788; Kaptein.

Anthon married Anna Catharine Munthe, "Coucheron" in 1771. Anna was born in 1756 in Luster, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; died on 09 Dec 1831. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Trøgstad, Indre Østfold, Norge; Olberg.

Notes:

Residence:
På Olberg i Trøgstad bodde familien ved folketellingen i 1801:

Husbonde, Captaine og gaardbeboer Hans Nobel Coucheron, 46 åt.
Hans kone Ane Maria Glukstad, 41 år, Begge i 1. ægteskab.

Barn:

Teodor Christian Coucheron, 6 år.

Poul Petter Montagne Coucheron, 2 år.

Elisabet Magdalena Coucheron, 10 år.

Inger Magrete Coucheron, 10 år.

Karen Andrine Coucheron, 5 år.

Ane Justine Must. Coucheron, 3 år.

Dessuten:

Konens moder Elisabet Magdalene Glukstad, 65 år. Enke efter 1. ægteskab. Lever hos sin datter med en liden pension.

Tjenestefolk er:

Tor Halvorsen, 31 år. Ugift Nation. soldat.
Guri Johanesdatter, 29 år.
Kari Svensdatter, 28 år.
Siri Halvorsdatter, 24 år.

Hans married Ane Maria Glückstad, "Coucheron" before 1791. Ane was born on 20 May 1760; died on 11 Feb 1832. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Døde 17 år gammel.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1777, Skien, Telemark, Norge; Dom. 19 p. Trinitatis.
• Residence: 1801, Skien, Telemark, Norge; Lunde Strædet No.173.
• Probate: 2 Feb 1804, Bamble, Telemark, Norge; Skifte etter Berthe Sophie.

Notes:

Skifteprotokoller10b 590b Skiftet sluttet 02.02.1804; se ogs? skifteforhandlingsprotokollen, fol. 302b og 349b. Arvelater Barte Sophie Coucheron udi Peder Sommers Huus d?d; if?lge kongel. bevilling Separeret i henseende til Bord og S?ng; etterlot ingen livsarvinger. Arvinger:
Forhenv. Ektefelle Iohan Manahl, Christiania if?lge kongel. bevilling Separaret fra Bord og S?ng. Bror Hendrich Schlanbusch Coucheron Feltved tollbetjent d?d; etterlot to d?tre, som var 6-7 ?r gamle. S?ster Anne Sophie Coucheron i Scheen. Svoger Qvist Nordlandene sogneprest g.m. Marte Pauline Coucheron og s?ster Marte Pauline Coucheron. Ioachim Schweder, Iacob Anton Coucherons svoger; S?efarende Mand. S?ster Maria Margaretha Coucheron d?d. S?sterdatter Ioachime 10 ?r, datter av Maria Margaretha Coucheron. S?sters?nn Hans Severin, 12 ?r s?nn av Maria Margaretha Coucheron. S?ster Ingeborg Augusta Coucheron Porsgrund 36 ?r ugift. Bror Iacob Anton Coucheron Porsgrund.

Residence:
Vi finner Barte Coucheron, 39 år gammel, enke etter 1.ekteskap, som logerende i Skien. Hun livnærer seg ved søm.

Probate:
Digitalarkivet Skifteregister for Skien 1666-1808
6264 - 21.5.1802 - 1800-1807 - Skifteprotokoller 10b 590b. Skiftet sluttet 2.februar 1804; se også skifteforhandlingsprotokollen, fol. 302b og 349b.

Arvelater Barte Sophie Coucheron udi Peder Sommers Huus død; ifølge kongel. bevilling Separeret i henseende til Bord og Sæng; etterlot ingen livsarvinger.
Arvinger:

Bror Hendrich Schlanbusch Coucheron Feltved tollbetjent død; etterlot to døtre, som var 6-7 år gamle.

Søster Anne Sophie Coucheron i Scheen.

Svoger Qvist Nordlandene sogneprest g.m. Marte Pauline Coucheron og søster Marte Pauline Coucheron.

Ioachim Schweder, Iacob Anton Coucherons svoger; Søefarende Mand.

Søster Maria Margaretha Coucheron død. Søsterdatter Ioachime 10 år, datter av Maria Margaretha Coucheron. Søstersønn Hans Severin, 12 år sønn av Maria Margaretha Coucheron.

Søster Ingeborg Augusta Coucheron Porsgrund 36 år ugift.

Bror Iacob Anton Coucheron Porsgrund.

Bartha married Peder Engebrichtsen Wulff on 24 Nov 1788 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Peder was born before 26 Apr 1758 in Bamble, Telemark, Norge; was christened on 26 Apr 1758 in Bamble, Telemark, Norge; died about 9 Mar 1790 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was buried on 15 Mar 1790 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Bartha married Johan Christian Bøckman Manael, "Mannal" / "Manall" on 12 Jan 1793 in Østre Porsgrunn kirke, Telemark, Norge, and was divorced before 1804. Johan was born before 7 Sep 1760 in Brevik, Porsgrunn, Telemark, Norge; was christened on 7 Sep 1760 in Brevik, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Oppgitt alder for ugifte Ingeborg Augusta var 45 år.

Buried:
Gravlagt som fra Aasebakken (i Gjerpen) frøken Ingeborg Augusta Coucheron 45 aar.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1784, Vestsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Dom. 17 p. Trinitatis.
• Occupation: Bef 1801, Telemark, Norge; Premier lieutenant i Telemark infanteri regiment.
• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Jochums Gang 5.

Notes:

Confirmation:
Anthon Jacob Coucheron gl 18 aar.

Occupation:
Premier lieutenant fra det tellemarkske regiment.

Residence:
Anthon Jacob var ugift og bodde i Larvik og Jarlsberg amt under folketellingen i 1801. Han bodde hos Peder Pedersen og hustru Inger Larsdatter.

Han står som Afskediget som premier lieutenant fra det tellemarkske regiment med pension 84rd.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1784, Vestsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Dom. 17 p. Trinitatis.
• Occupation: 1801, Hurum, Buskerud, Viken, Norge; Kgl. Tollbetjent.
• Residence: 1801, Hurum, Buskerud, Viken, Norge; Biørnestad Strand Ved Filtved Strand.

Notes:

Confirmation:
Henrich Slanbusch Coucheron gl 17 aar.

Residence:
Bosted under folketellingen 1801 var Biørnestad Strand Ved Filtved Strand. Her finner vi:

Hendrich Schlanbusch Coucheron, 34 år, Kgl.toldbetient og hustru Kirsten Malling, 24 år. Begge Gift 1te gang.
De har to døtre:

Chatrine Medea Coucheron, 4 år, og Barbro Magrethe Coucheron, 1 år.

Died:
Nevnt som visiteur.

Fra skiftet etter faren A.J. Coucheron 1802:

Hendrich Slangbusch Cocheron, død i Juldtvedt ved Drøbach og efterlader sig 2'de døtre (6-7 år gamle den gang).

1. Catarin Coucheron = Chatrine-Medea, f.ca.1797.
2. Barbra Coucheron.

Henrich married Kirsten Rasmusdatter Malling, "Coucheron" on 13 May 1797 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Kirsten was born about 1777 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was christened in Nov 1777 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 2 Oct 1785, Vestsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Dom. 19 p. Trinitatis.
• Residence: 1802, Skien, Telemark, Norge; Boende i Schien.
• Probate: 15 Nov 1803, Skien, Telemark, Norge; Skifte etter Maria Margrete.

Notes:

Confirmation:
Confirmeret Maria Margrethe Coucheron 17 aar.

Residence:
Maria Margrethe gift med Joachim Jens Schveder og boende i Schien, ved skiftet etter faren A.J.Coucheron (1802).

Probate:
Fra skiftet etter Maria Margrete:
Skifteprotokoller 10b 587b Se også skifteforhandlingsprotokollen, fol. 347a. Skiftet sluttet 2.februar 1804.
Arvelater Maria Margrethe Coucheron Scheen død.
Arvinger:

Sønn Iens Severin Schweder 9 år.

Datter Ioachime Catharine Schweder 6 år.

Ektefelle Joachim J: Schweder, styrmann.

Svigerfar Schveder.

Enken, arvelaterens svigermor, var fortsatt i live.

Maria married Joachim (Jochum) Jensen Schweder on 23 Jan 1792 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Joachim (son of Jens Severin Schweder and Helene Hermanna Hermansdatter Franch, "Schweder") was born before 20 Dec 1760 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge; was christened on 20 Dec 1760 in Gjerpen kirke, Skien, Telemark, Norge; died on 27 May 1806 in Skien, Telemark, Norge; was buried on 30 May 1806 in Skien, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1 Feb 1822, Oppegård, Nordre Follo, Akershus, Norge; Grønmoe i Oppegaards Annex Sogn.

Notes:

Residence:
Den 1.februar 1822 står PræsteEnke Madame Marte Pauline Qvist som fadder for gutten Friderich Christian Løvenhielm Coucheron, hvis foreldre var snekker O.F.Coucheron og hustru Anne Dahl på Drømtorp i Ski.
Med seg som fadder var også jomfru Cathrine Qvist bosatt på Hobøl prestegård.

Marthe married Paul Qvist on 2 Jan 1798 in Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 30 Sep 1792, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Dom. 17.p. Trinitatis.
• Residence: 1802, København, Sjælland, Danmark; Bosted ved skiftet etter faren A.J. Coucheron.

Notes:

Residence:
Anne Sophia Rosenkrantz 30 aar i Kiøbenhavn.

Died:
Frøken Anne Sophie Coucheron døde 36 år gammel.

Notes:

Christened:
Et Drengebarn kaldet Poul Jørgen, foreldre Lieutenant Anthon Jacob de Coucheron og Cathrine Medenmaj Paus.
Faddere: Elen Cudrio, Johanna Blom, Peder Smith, Hans Ørn, Albrecht Blom.


Died:
Døde 3 måneder gammel.

Notes:

Christened:
Døpt Dom 12 post Trinitatis. Ingebor Larsdatters uægte barn Ane Gurine, hvortil faderen blev udlagt Lieuten. og vejer og maaler Anthoni Coucheron.
Test: Niels Olsen og kone Ane Larsdatter, pig. Ingebor Larsdatter, Ledvor Andersen Blekebaken, Elef Elefsen ibid.

Notes:

Christened:
Døbt Anthoni Jacob de Coucheron og Joachima Hermanna Sveders barn Jens Severin.
Test: Madame Helena sal. Sveders, Jomfr. Barbara Monrad, Lieuten. v. Krogh, postmester Nicolai Gundersen, Mons. Christian Hansen.

8.mars 1778: introduceret Frue Lieutenant Coucheron.


Buried:
Begravet Justicieraad Coucherons 2 barn, Jens Severin gl. 3 aar 5 maaneder og Joachima Hermana gl. 3/4 aar.

Notes:

Christened:
Døbt Leutenant Anthon Jacob Coucheron og Joachima Hermanna Schweders barn Friderich Christian Løwenhielm.
Test: Madame Ferman, Jomfr. Coucheron, hr. Provst Monrad, Jørgen Wright, Jens Fischer.

Notes:

Christened:
Døbt Justice Raad Anthon Jacob Coucheron og Joachima Hermanna Sveders barn Joachima Anthonette Lillienskiold.
Test: Madame Gasman, Jomf. Constance Rasch, Lieutenant Schrader, Jacob Aall, Procurator Gasman.


Buried:
Begravet Justicieraad Coucherons 2 barn, Jens Severin gl. 3 aar 5 maaneder og Joachima Hermana gl. 3/4 aar.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1797, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 1.søndag etter Michelsdagen.
• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.

Notes:

Christened:
Døbt JusticeRaad Anthon Coucherons barn Charlotta Amalia Due.
Test: Sorenskriver Langes kieriste, Jomfr. Tyrholm, Jep Andersen, Skip. Monrad, Peder Wulf.


Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvik og Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Notes:

Christened:
Døbt Justiceraad Jacob Coucheron og Frue Joachima Hermanna Sveders barn Christian Ludvig Kalchrenter.
Test: Frue Kammerherrinde Sev. Løvenskiolds Benedicta Henricha Aall, Jomfr. Ane Dorothea Rasch, Kammerherre Herman v. Løvenskiold, Justiceraad Christian Rasch, Nicolai Benj. Aall, Jens Kiil.

24.mai 1783: Intr. Frue Justiceraadinde de Coucheron.


Died:
Alder: 16 uger.

Notes:

Christened:
Døbt Justiceraad Anthon Jacob Coucheron og Joachima Hermana Sveders barn Christianna Ludovica Leuenfeldt.
Test: Justiceraad Rasches Adelheit Maria Paulsen, Frøken Charlotte Løvenskiold, Taxadeur Rasmus Malling, Controleur Ebbe Holm, Chirurgus Christian Radisch.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.
• Confirmation: 1802, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 1. søndag etter Michels Dag.

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad og controleur Anthon Jacob Coucheron og frue Jacobine Hermanna Sveders barn Jens Severin.
Test: Taxadeur Rasmus Mallings kone Barbara Borsse, jomfr. Inger Manal, jomfr. Christence Santz, Ditlev Rasch, Niels Aall, Frantz Bergreen.


Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvik og Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.
• Confirmation: 2 Oct 1803, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 17.søndag etter Trinitatis.

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad Anthon Jacob Coucheron og Joachima Hermanna Sveders barn Henrica Paulina Lillienschiold.
Test: kammerherrinde Herman v. Løvenskiolds frue Inger Maria Deichman, mad. Ambor Aalls, jomfr. Bartha Sophia Coucheron, kammerherre v. Moltke, Didrich von Capelen senior, Søren Rasch.

7.oktober 1787: Intr. frue justiceraadinde Coucherons.


Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvikog Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.
• Confirmation: 17 Apr 1803, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 1.søndag etter påske.

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad Anthon Jacob Coucheron og Joachime Hermanna Sveders barn Ove Friderich Brochenhuus.
Test: kammerjunker Jac. Løvenskiolds frue Caroline Rudolphine Schubarth, mad. Jac. Aalls Margrethe Løvenskiold, jomfr. Benedicta Henricha Aall, stiftamtmand Georg Friderich Adeler, justiceraad Ejler Hagerup, Didrich v. Capelen.

Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvik og Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Confirmation:
Konfirmert 1.søndag etter påske i Østre Porsgrunn.

Notes:

Christened:
Døbt Justiceraad Anthon Jacob Coucheron og Jacobine Hermanna Scheders barn Helena Johanna Friderica.
Test: doctor Møllers frue Eleonora Hedevig Rasch, sorenskriver Norsses kone Ane Rusina Crum, jomfr. Inger Aall, kammerherre Søren v. Løvenskiold, kammerjunker Jacob Løvenskiold, kammerjunker Anthon v. Adeler, Jacob Aall.

29.april 1790: Intr. frue Coucheron.

Buried:
Gravlagt som justiceraad Anthon Jacob Coucherons barn Helene Johanne Friderica 15 uger.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.
• Confirmation: 5 Apr 1807, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 1.søndag etter påske.
• Residence: 1865, Kristiania, Oslo, Norge; Tomtegaden 11 i Vor Frelsers Menighed.
• Probate: 14 Jun 1870, Kristiania, Oslo, Norge

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad Anthon Jacob Coucheron og frue Jacobine Hermanna Sveders datter Petronelle Jørgine Montagne.
Test: Jørgen Wrights kone Elisabeth Helletz, jomfr. Benedicta Henrica Aall, jomfr. Mariana Møller, cancellieraad Schlanbusch, Folkman Frich, Ulrich v. Capeln, Jørgen Aall.

Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvik og Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Residence:
Enkemadame Petronelle Coudrio, 75 år gammel, bor sammen med sine ugifte døtre i Tomtegaden 11 i hovedstaden.
Aurelia er 39 år og Wirginie er 41 år, begge står nevnt med fødested Kristiania.

Probate:
Fra skifteprotokollen: Afdøde Enkemadame Petronelle Jørgine Montagne Coudrio født Coucheron. Enke etter Afgangne Mand Copist Frantz Coudrio. Bosted: Tomtegaden No. 8. Registreringsforretning.

Died:
Dødsårsak: kopper, engelsksyken.

Buried:
Fra Morgenbladet 10.juni 1870 under Bekjenndtgjørelser. Dødsfald:
At vor kjære Moder og Svigermoder Mad. Petronelle Georgine Montagne Cudrio, født Coucheron, efter længere Tids Svagelighed indgik til den evige Hvile Mandag 30te Mai i en Alder af 79 Aar, bringes herved til deeltagende Slægts og Venners Kundskab.
For al udvist Deeltagelse og Kjærlighed i denne Sorgens Tid takkes paa det hjerteligste. Paa den Afdødes Børns og egne Vegne. J.Sabroe, Toldbetjent.

Petronelle married Frantz Casparsen Cudrio, "Coudrio" on 02 Dec 1810 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Frantz (son of Caspar Fransen Cudrio and Maria Mathiasdatter Lyche, "Cudrio") was born on 10 Nov 1775 in Skien, Telemark, Norge; was christened on 16 Nov 1775 in Skien, Telemark, Norge; died on 04 Dec 1833 in Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 12 Dec 1833 in Aker, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Porsgrunn, Telemark, Norge; Østsiden.

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad Jacob Anthon Coucheron og Ane Cathrine Krafts barn Peder Christian Rømling. Test: Jørgen Aalls kone Birthe Gurine Weyer, jomf. Constance Aall, auditeur Wessel, Jørgen Wright, Simon Jørgensen, Joen Rygh.

Residence:
Folketelling 1801 på Østsida, Porsgrunn: Her er den 7 år gamle Christian Rømling Coucheron ført hos sin mor Christiana Maria Kraft.

Notes:

Christened:
Anne Carine Rejersdatters uægte barn Anthon Jacob.
Faddere: Christen Olsens kone Else Rejersdatter, pigen Gunild Rasmusdatter, Christen Olsen, Wethle Haraldsen, Anders Rejersen.
Barnets fader Justiceraad Anthon Jacob Coucheron.

Family/Spouse: Karen Gunnuldsdatter, "Coucheron". Karen was born before 17 Apr 1794 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge; was christened on 17 Apr 1794 in Gjerpen kirke, Skien, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Anne Karine Rejersdatters uægte barn Henrich, barnets fader justiceraad Coucheron.
Faddere: Christen Hansens kone Anne Olsdatter, pigen Gunnild Kirstine Hansdatter, Anders Rejersen, Sivert Hansen.

Notes:

Birth:
1717?

Died:
Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

motzfeldt, abel catharina f. lilien-schiold, fru generalmajorinne, t gd. bragstad i inderøen 26/6 1789, 70 år.

Abel married Peter Jacob Motzfeldt before 1789. Peter was born about 1699; died on 14 Mar 1791 in Bragstad, Inderøy, Nord-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Abt 1745, Danmark; Dansk sjøoffiser og godseier.

Notes:

Occupation:
Hans Gustav Lillienskiold var sønn av Hans Christoph Lillienskiold og Christine Sophie Magdalene von Ferber, og eide herregårdene Lilliendal (fra 1760), Skuderupgård (fra 1779) og Høvdinghus (fra 1779), men solgte dem alle 1785.

Han var i 1745-1746, samt i 1747 med fregatten Falster til Middelhavet.
Han ble 6.oktober 1747 sekondløjtnant i Sjøetaten, i 1755 nestkommanderende på fregatten Blaa Heyren, vaktskip på Københavns Red.
I 1756 var han med orlogsskipet Slesvig til Marokko.
Han ble i 1757 kammerjunker, og 17.mai samme år beordret til Vestindia med Blaa Heyren. Samme år ble han kaptajnløjtnant.
I 1760 vendte han hjem med fregatten Hvide Ørn.
Han ble 1762 avskediget på grunn av en beinskade og fikk karakter av kommandørkaptajn.
I 1769 ble han kammerherre og 1782 hvit ridder.

Han ble gift tre ganger:

Den 19.april 1759 ektet han på St.Thomas Elisabeth de Malleville (f. 8.september 1740 på St.Thomas, d. 8.november 1768 på Lilliendal), datter av Jean de Malleville og Anne de Bordeaux og søster til Thomas de Malleville.

Den 10.august 1769 ektet han Mette Cathrine Bertelsen de Cederfeld (f. 7.juli 1746 i Aalborg, d. 11.august 1770 på Lilliendal), datter af Bartholomæus de Cederfeld. De fikk en dødfødt gutt 8.august 1770.

Den 2.april 1771 ektet han i København Sophie Charlotte von Heltzen (f. 1754, d. 15.september 1834 i Horsens), datter av Poul Heltzen og Karen Collett.

Kilde:
Danmarks Adels Aarbog 1957.

Family/Spouse: Peter Abraham Lund. Peter was born in 1735 in Verdal, Nord-Trøndelag, Norge; died on 26 Feb 1790 in København, Sjælland, Danmark. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1767, Telemark, Norge; Løytnant.
• Occupation: 1777, Skien, Telemark, Norge; Borger. Anton Jakob Coucheron tok borgerskap i Skien 1777.
• Occupation: Bef 1782, Porsgrunn, Telemark, Norge; Tollkontrollør, justiceraad og veiermester.
• Residence: 14 Oct 1785, Porsgrunn, Telemark, Norge; Jønholtgaden 3.
• Event-Misc1: 5 Oct 1790, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Fadder for skibscapitain Henrich Bruun og Constance Raschs barn Ane Elisa Dorthea.
• Occupation: 1794, Porsgrunn, Telemark, Norge; Tollinspektør.
• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 5.
• Probate: 28 Apr 1802, Porsgrunn, Telemark, Norge; Skifte etter Anthon Jacob.

Notes:

Christened:
Torsdagen den 24. juli Døpt af Prosten høyædle og velbaarne hr oberst Jacob Anthon Coucherons sønn kallet Anthoni Jacob. Testes: bl.a. Iver Leganger, Jens Garmann, Samuel Bugge, Madame Leganger, madame Maren Rue og Niels Wiborgs.

Occupation:
TOLLERE GJENNOM 300 ÅR 1563 - 1886:

Coucheron, Anton Jacob de, født på Vange i Hopperstad 19.juli, døpt 24.juli 1732.

Militær. Justisråd. Veier og måler i Porsgrunn, kontrollør sammesteds 16.januar 1782, tollinspektør 1794.

Avskjed 24.april 1799.

Død 26.april 1802 i Porsgrunn.

Residence:
At denne eiendom er udgaaet fra Bjørntvedt, fremgaar af flere optegnelser, bl a. Herman Leopoldus's gavebrev til Niels Aall af 1730, som før er citeret; men naar udskillelsen fandt sted, har det hidtil ikke været muligt at konstatere.

Den første bebyggelse, man kjender, er gjengivet paa et maleri af frøken Johnsen fra omkring 1820. Arkitekt Børve har i sit hefte To gamle Porsgrundshjem beskrevet gaarden.

Den første oplysning, vi har om Jønholt, skriver sig fra en meddelelse om, at Lensgreve Sivert Urne i 1652 fik fuldmagt til ved mageskifte at erhverve den øde øe Porsgrund under Jønholt af eierne Niels Gundersen paa Bolvig og Thore Gundersen paa Jønholt, mod at erholde Aamdal i Melum med pladsen Maier og underliggende fiske og fos ved Skotfossen samt Røraasen. Naar det blev ydet et saa betydeligt vederlag for den øde øe, var det, heder det, af hensyn til den Landstold, som opkrævedes af skibene, som var henvist til at indlaste sin trælast ved denne Øe.
I 1661 erlagdes der ½ Riksdaler. pr. reise af alle skibe, som sig paa Toldboden eller Jønholts Eiger fastgjorde.
I 1782 solgte Rasmus Malling til Hans og Friedrich W. Schrader.

I 1785 solgte disse til Kontrollør Anthon Jacob de Coucheron for 3,500 Riksdaler.

I 1786 solgte hr. Coucheron en tomt til ny Kirkegaard og udstedte i den anledning saadant dokument:

Jeg Anthon de Coucheron
Deres Kongl. Majestæts til Danmark og Norge m. v. bestallet Justitsraad samt Controlleur, veier og maaler ved Langesunds Toldsted gjør vitterlig: at han sælger et stykke af sin eiendom Gjønholt gaard til Porsgrunds Østre Kirke, hvilket stykke jord er opmaalt og indeholder fra den alfare vei sør til nord til den nederste pæle 183 fod, derfra vest til øst 67 fod til pælen nærmest Sr. Schwarckes Huus, derfra nord til sør til veien 152 fod og derfra øst til vest langsveien 80 fod. Grundafgift 4 Rdl. og ret for mig og min familie eller efterkommere af Gjønholt gaard paa dette sted forbeholder os at oprette en begravelse, uden derfor at svare nogen kiendelse til Kirken eller dens Verger.
Saaledes meddeles Porsgrunds Østre Kirke dette som grundeseddel under min haand og segl, ligesom ordlyden her af mig meddeles et lovligt document til thinglysning paa egen bekostning af Kirken til min og efterkommendes betryggelse i Tiden.
Gjønholt den 6te Maii 1786.
Peder Baar.
Paa Kirkens vegne underskriver
Hagerup. Nic. Benj. Aall.
D. Rasch. Jacob Aall.

Coucheron har øiensynlig ikke haft større formue, da han for at dække resten af kjøbesummen pantsatte sine effekter til Schraders og optog i den anledning en fortegnelse over sit indbo, hvilken fortegnelse hr. Arkitekt Børve i sin bog To Porsgrundshjem har benyttet til en rekonstruktion af gaardens indredning og udstyr.

Denne Eiendom er bekjendt for sin smukke Beliggenhed i Nærheden af Porsgrunds Kirke paa Østsiden og for den storartede Udsigt over Elven, Vestsiden og den nedre Del af Byen. Hvor naar den blev bygget vides ikke; men de ældste Dokumenter som findes paa Jønholdt er et Skjøde ifra Taxadeur Malling til Leutnanter af Infanteriet, Brødrene Hans Joakim Johan og Fredrik Schrader datert 13. April 1782. Disse Herrer Schrader solgte dog allerede Gaarden efter 3 Aars Forløb til Justitsraad og Kontrollør samt Veier og Maaler ved Langesunds Toldsted, Anton Jacob de Coucheron, ifølge et Skjøde dateret 14. October 1785. Denne Coucheron var ogsaa Eier af Gaarden Skrukkerød.
Som en Raritet kan det nævnes, at der paa Jønholdt iblandt gamle Dokumenter angaaende Gaarden ifra den Tid, findes en Fortegnelse over Møbler og andet Udstyr i de forskjellige Værelser og Kjøkkenet. Denne Fortegnelse er skrevet af Coucheron til Brødrene Schrader, i hvilke Sidstnævnte skulde have Pant i alt, hvad Fortegnelsen indeholdt, indtil Coucheron havde betalt den Sum Penge, der stod til Rest, da han overtog Eiendommen. Disse Pengeblev ordentlig afbetalte, thi den 13de Mai 1786 er Kontrakten læst og protokolleret for Lillegaarden og undertegnet af Lucas Norss.

Vi vil da kaste et Blik tilbage og se hvordan Jønholdts Værelser vare udstyrede for 122 Aar siden og begynde med Storstuen med sine 3 Fag Vinduer og foran disse hænger fine blommende Nonnenskjær Gardiner med Fryndser, Duske og røde Silkebaand. Imellem Vinduerne hænger lange smukke Mahogni Speile med Zirater og Løvværk og under hvert Speil er efter Datidens Skik placeret en Mahogni Kommode. Værelsets Møbler bestaar af Komode, Lænestole betrukket med rød Moire, og 12 nymodens Stole betrukket med samme Stof. Der angives hverken Sofa eller Borde paa Optegnelsen i dette Værelse.

Ifra Storstuen kommer man ind i Storstuekammeret. Dette er ogsaa paa 3 Fag Vinduer foran hvilke der hænger lange grønne Stoffes Gardiner med Messingringe og Tilbehør og udenpaa disse fine hvide Gardiner af Tyll med Fryndser og Duske.
Imellem 2 Vinduer hænger et stort Mahogni Speil med Zirater og Løvværk, og under dette staar et rødt lakeret og forgyldt Træbord; ligeledes er der i værelset 2 Mahogni Spilborde betrukne med grønt Klæde.
Foruden disse Borde er Værelset forsynet med 1 Lænestol, 9 ældre Stole af brunt Træ og 6 nymodens Stole, alle sammen betrukket med grønt Stof. Tillige findes i Storstuekammeret en stor Thronseng med Billedhuggerarbeide forgyldt og lakeret. Den er fint udstyret med Sirts Omhæng, der er underforet med grøn Taft og besat med hvide Crepiner; Sengetæppet er af samme Stof. Der findes ogsaa et Natbord fint indlagt med forskjelligt Slags Træ.

Storstuekammerne blev tildels benyttet som Gjæsteværelse, tildels sammen med Storstuen som Selskabsværelse. Man skulde nærmest tro, at Herrerne sad der og spillede Kort, idet der var 2 Spilleborde.

I Familiens Dagligstue var der ingen Gardiner for Vinduerne, Derimod var der også et Speil i forgyldt Ramme og under dette en nymodens Komode med Beslag og engelsk Marmorskive paa. Paa denne stod en Potpourrikrukke af hvid og blaa Porcelæn (Røgelseskrukke).
Ikke mindre end 3 Udgaver fandtes her af de store tungvindte Dragkister paa høie, krumme Ben og i Rokoko-Stil. Den ene af disse er ganske almindelig; den anden er indlagt med forskjellige Sorter rart Træ, imedens den mindste er af Egetræ. De ere alle udstyrede med store Messingbeslag.

Omkring i Stuen staar 12 Stole med blommet udsyet Tvistes-Betræk og imellem disse et hvidt firkantet Thebord med forgyldte Blade. Paa den ene Vægstaar et stort Egetræs Skab, hvori alt Sølvtøi opbevares, og på de forskjellige Dragkister staar som Pryd 4 forgyldte Porcelæns Krukker, en stor Porcelæns Punschebolle, en hvid Frugtkurv med Fad, samt 2 polerede Staal-Lysestager.

I Soveværelset stod en stor nymalet beslagen Top-Seng med brunt Kattuns Omhæng med Dækken og Tilbehør af samme Sort. Her er heller ingen Gardiner; men et stort Speil bænger paa Væggen og foruden dette ogsaa et Natbordspeil, der staar paa et lidet sammenslaaet Vingebord. Her stod ogsaa en magelig Lænestol og 6 andre Stole, alle betrukne med Russelæder. I dette værelse fandtes ogsaa et Egetræs-Skatol, samt et stort Vingebordder er malet brunt og med solide Beslag.

Barneværelset har kun et Vindu, og foran samme hænger hvide Kattuns Gardiner. Coucherons havde vist baade store og smaa Børn, thi foruden 2 Sengesteder er der 1 Slagbænk og 1 Vugge, og dette er efter den Tids Brug Soveplads til 7 Børn. Midt paa Gulvet staar der et malet Vingebord med 4 Træstole omkring og dertil en liden Barnestol. Barnepigen laa i en gammel Slagbænk om Natten. En stor beslagen malet Kiste med rundt Laag og en ditto Kuffert, hvilket begge Dele vistnok bleve benyttet til at lægge Børnenes Tøi nedi - fuldstændiggjorde Værelsets Udstyr.

I Kjøkkenet var der Tallerkenrækker paa Væggene med skinnende blanke Tintallerkener og Fade efter hinanden, ligeledes staar nævnt i Optegnelsen 3 Lysesaxe, 1 Pomadeskrin, 3 nye Spinderokke, 1 Hæspeltræ og 1 Garnvinde.

Fru Coucheron døde paa Jønholdt i August 1792 og blev bisat i Kirkekjælderen i østre Porsgrunds Kirke.

Ved Auktion af 5te August 1799 solgte Coucheron Jønholdt og Skrukkerød til Dhr. Amtschirurg ved Porsgrunds Amtssygehus paa Osebakken Christian Rædisch og Kjøbmand i Skien, men Indvaaner af østre Porsgrund, Sivert Backa. I disse Herrers Besiddelse var Eiendommen kun en kor.

I 1799 blev gaarden ved tvangsauktion solgt for 3,000 Rdl. til Dr. Radisch og Sivert Backa.

Radisch solgte sin halvpart til Backa. Eiendommens oprindelige størrelse kjendes ikke nøie, men Hestehaugen paa Helleberget har strukket sig til Winthergaden, medens den nedenfor Rektorboligen støder til Lagmandsløkken.
Kirken og den gamle kirkegaard ligger paa den sydligste del af eiendommen. Raschebakken og en smalstrimmel paa vestsiden af veien er udgaaet fra Jønholt, idet de huse, som ligger mellem veien og Presterenden, har faaet grundbreve eller skjøder fra Jønholt. Videre hele Huken op til Kongerøds gaard under Helleberget.

Om Østre Porsgrunn kirke;
Til Muren om Kirkegaarden brugtes 500 Mursten og 43,5 Tønde Kalk; til at minere den Sten der tiltrængtes, brugtes 48 Pd. Krudt. Efter 27 Aars Forløbfandt man dog at denne blev for liden, da Menigheden var forøget med nogle hundrede Mennesker. Det blev derfor paa den anden Side af Gaden indkjøbt et Stykke Jord tilhørende Jønholdts daværende Eier justitsraad Coucheron.

Coucheron døde 4.mai 1802.

Kilder:
L.matr.no. 129.
Jønholt av Finn C. Knudsen.
Opptegnelser fra det gamle Porsgrunn av Inga Friis,
Eiendommen Jønholdt.

Event-Misc1:
Døbt skibscapitain Henrich Bruun og Constance Raschs barn Ane Elisa Dorthea.
Test: Søren Raschs kone Magdalena Charlotta Hedevig Løvenskiold, Henrich Wrights kone Dorthea Christie, jomf. Mariana Møller, justiceraad Anthon Jacob Coucheron, Jens Kiil, Folkman Freck, Niels Aall.

Residence:
Anthon Jacob Coucheron sto nevnt som logerende i en alder av 68 år i 1801.

Han bodde da hos Andreas Larsen Zimmerlunds familie, og ble telt med herunder i folketellingen det året. Dette var under Laurvig - Larvik og Jarlsberg amt.

Da er Justitz raad afgaaed med pension som told inspecteur Anthon Jacob enkemann etter sitt fjerde ekteskap.


Probate:
Bamble Sorenskriveri, Skifteprotokoll nr. 12 (1792-1803) side 584b. Skifte 28.april 1802 i Østre Porsgrund:

Justismand Anthon Jacob d' Coucheron, død - Enken Christiana Maria fød Kraf

Barn fra hans 1'de egteskab med Ingeborg Augusta Thorsager:

1. Bartha Sophia Coucheron gift med Johan Mannal boende i Schien.

Barn af hans 2'de egteskab med Charina Medea Maii:

2. Anthon Jacob d' Coucheron, i Telemark infanteri regiment.
3. Hendrich Slangbusch Cocheron, død i Juldtvedt ved Drøbach og efterlader sig 2'de døtre a. Catarin Coucheron, b. Barbra Coucheron.
4. Ingeborg Augusta Coucheron 38 aar, hiemmeværende.
5. Maria Margrethe gift med Joachim Jens Schveder og boende i Schien.
6. Marte Pauline gift med Presten Hr. Paul Qvist i Indmarken?
7. Anne Sophia Rosenkrantz 30 aar i Kiøbenhavn.

Barn af hans 3'de egteskab med Joachima Hermana Schveder:

8. Friderich Christian Løvenhielm 20 aar, fraværende som søefarende.
9. Jens Severin Coucheron 16 aar.
10. Ove Friderich Brochenhuus 14 aar.
11. Charlotte Amalia Due 19 aar.
12. Hendricha Pauline Lillienskiold 15 aar.
13. Petronelle Jørgine Montagne 10 aar.

Barn af hans 4'de egteskab med Christiana Maria Kraft:

14. Petter Christian Rømling.

Laugværge for enken hendes svoger Hr. Georg Heuch i Kragerøe.

Died:
Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

coucheron, - anton jacob von, justisråd, f pors-grund 26/4 1802, 69 år, avertert. av s.: anton j. von c. på e. og 6 ufors. søsk.s v.

Buried:
Gravlagt som JusticeRaad Coucheron 69 aar.

Anthon married Ingeborg Augusta Thorsager, "Coucheron" about 1755. Ingeborg was born about 1730; died about 1763. [Group Sheet] [Family Chart]

Anthon married Cathrine Medea Maj Povelsdatter Paus, "Coucheron" on 13 Jul 1763 in Lårdal, Tokke, Telemark, Norge. Cathrine (daughter of Povel Corneliusen Paus and Marthe Christophersdatter Blom, "Paus") was born before 15 Nov 1741 in Lårdal, Tokke, Telemark, Norge; was christened on 15 Nov 1741 in Lårdal, Tokke, Telemark, Norge; died before 14 Sep 1776 in Solum, Skien, Telemark, Norge; was buried on 14 Sep 1776 in Solum, Skien, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Ingeborg Larsdatter. [Group Sheet] [Family Chart]

Anthon married Joachime Cathrine Hermanna Schweder, "Coucheron" on 22 Mar 1777 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge. Joachime (daughter of Jens Severin Schweder and Helene Hermanna Hermansdatter Franch, "Schweder") was born before 03 Dec 1758 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge; was christened on 03 Dec 1758 in Gjerpen kirke, Skien, Telemark, Norge; died before 09 Aug 1792 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was buried on 09 Aug 1792 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Anthon married Christiane Maria Kraft, "Coucheron" on 20 Sep 1793 in Kragerø, Telemark, Norge, and was divorced before 1801. Christiane was born before 1 Feb 1761 in Vinje, Telemark, Norge; was christened on 1 Feb 1761 in Vinje, Telemark, Norge; died after 1801. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Anne Karine Rejersdatter, "Coucheron". Anne was born before 12 Oct 1775 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was christened on 12 Oct 1775 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Nu hiemedøbt og 4 Julii i Kircken stadfæstet.

Faddere var:

Major Michelet, Lieuten. H. Hejerdal, Roll, Bek, Madame Gluchstad og Jomfr. Frølik.

Notes:

Christened:
Faddere var:

Provstinde Heidenreich, Jomfrue Heide, Rittmeister StormLieutenant Hals og Corporal Riis.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 4 Oct 1812, Trøgstad, Indre Østfold, Norge
• Event-Misc: 15 Jul 1814, Trøgstad, Indre Østfold, Norge; Var fadder for Morten Hof Bull og Kristine Maria Bulls sønn Johan Lausen.

Notes:

Birth:
Fossum.

Died:
Stavanger?

Karen married Andreas Aamodt on 15 Oct 1829 in Garnisonmenigheten, Kristiania, Oslo, Norge. Andreas was born on 17 Jan 1803 in Nes, Buskerud, Viken, Norge; was christened on 14 Feb 1803 in Nes, Buskerud, Viken, Norge; died on 15 Mar 1892 in Hægebostad, Vest-Agder, Norge; was buried on 21 Mar 1892 in Hægebostad, Vest-Agder, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Døpt Johan Manahl og Barte S. Coucheron deres datter Antonette Petronelle.
Faddere: Madame Lund, madame Jynge, Crofas, Hend. Coucheron, Job Kiill.

Died:
Død og begravet 24.mai 1793.

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1834, Skien, Telemark, Norge; Uheldig poet, slik han omtales i Skiens ukeblad.

Notes:

Christened:
Døbt styrmand Jochum Sweder og Maria Coucherons barn Jens Severin.
Test: Jens Sweders enke Helena Frach?, jomf. Ane Maria Kruuse, jomf. Kirsten Malling, Jep Koperholdt, capt. Hans Møller, Job Kiil, Christian Aarup.

Jens married Louise Printz, "Schweder" in 1826. Louise was born in 1806. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Døbt Jochum Sveder og Maria Coucherons barn Joachime Magrete.
Fadd: Johan Baars kone Mette Dorthea Erboe, frøken Marthe Pauline Coucheron, forvalter Møldrup, Jeppe Andersen, Hendrich Coucheron, Peder Elster, Christian Gynge.

Other Events and Attributes:

• Education: Bef 1837, Kristiania, Oslo, Norge; Boktrykkerlærling.
• Occupation: Bef 1837, Kristiania, Oslo, Norge; Typograf.
• Occupation: 03 Nov 1842, Fredrikstad, Østfold, Norge; Borger og boktrykker.
• Occupation: May 1848, Fredrikstad, Østfold, Norge; Rorskarl.
• Occupation: 11 Oct 1848, Fredrikstad, Østfold, Norge; Handelsborger.
• Immigration: 1854, Akron, Erie, New York, USA; Ble kjent i Amerika under navnet Charles A. Smith.
• Occupation: Aft 1854, Wisconsin, USA; Hotellvert i Eikhorn.
• Milit-Beg1: 1861, USA; Kjempet som soldat på Nordstatenes side.
• Residence: Bef Jun 1870, Niagara, New York, USA
• Event-Misc: 20 Jul 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; En mammas brev til sin datter Erika.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 5 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Karens brev til sin søster Erika.
• Event-Misc: 6 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Thereses brev til svigersønnen Christopher.
• Event-Misc: 11 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til Erika.
• Event-Misc: 1 Oct 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til barna.

Notes:

Occupation:
Først utpå høsten 1842 ble det første boktrykkeriet startet i Fredrikstad da Carl August Cudrio ankom byen. Han fikk borgerbrev som - Bogtrykker - den 3.november 1842. For å skaffe seg en jevn inntekt var det vanlig at boktrykkerne gikk i gang med å gi ut en avis. Cudrio ga ut første nummer av - Ugeblad for Fredriksstad, Sarpsborg og Omegn - straks før nyttår 1843. Deretter fulgte nye utgaver to ganger i uken. Noen større utbredelse utenfor byen fikk denne kalt - Fredriksstad Ugeblad - knapt, da Sarpsborg hadde på denne tid også sin avis.

Fredrikstads første lokalavis vakte forargelse og måtte bane seg vei under stor motstand. Ikke alle satte pris på dette nye innslaget i bysamfunnet. Bladet ble - med en iøyenfallende uvilje møtt av embedsstanden, hvorav største delen synes å ha en panisk frykt for offentligheten, der visstnok ikke er velkommen når man i uforstyrret ro har vært vant til å styre det hele uten noen som helst kontroll - heter det i en korrespondanse til Fredrikshaldposten 30.mars 1843. Det hjalp ikke at utgiveren av - Ugebladet - hadde smigret

Fredrikstadbeboerne med deres - bekjente liberalisme - og at bladet i sine første nummer utviklet - et liv og en ånd der tydet hen på at det ville svare til den fordring man kan ha på et steds offentlige organ. Utgiveren hadde også skaffet seg - en redaktør der både hadde kunnskaper og journalistdyktighet. Dessverre fikk han ikke beholde denne lenge, idet han i den - jakt efter den anonyme redaksjon ... ble utsatt for alskens krenkelser - og han forlot sin post.
I Fredrikshaldposten sto det at bladet hadde synket ned til - en adressetidends lave sfære - og at den gjenværende redaksjon verken hadde kunnskaper eller mot til å si sin mening. Det ryktes at embedsmenn hadde truet utgiveren, og at man måtte unnskylde hans tilbaketog - da hans pekuiære ressurser tvinger ham til å tute med de ulver han omgås.

I de første årene var det ikke uvanelig at den ansvarlige utgiver fikk seg en injurieprosess på halsen, og rart var det kanskje ikke. Tonen hans kunne være både grov og beskyldningene voldsomme. Om amtsfysikus Horn ble det skrevet i februar 1844 at - her tales sterkt og tilsynelatende med god grunn om den høyst skjødesløse og samvittighetsløse måte - han har behandlet en pasient på, - og som formodentlig har vært årsak til at han ei kunne reddes.

Noen dager senere sto det skrevet - når en handelsmann på auksjon kjøper gamle, forlagte varer, f.eks. treårgamle tvebakker (kavringer) og igjen utselger disse som gode saker, er da dette på det nærmeste ei en kjelteringaktig ferd?
I en liten by som Fredrikstad viste alle hvem det her ble siktet til, og kjøpmannen Peter Mossin så seg derfor nødt til å gå til rettsak mot boktrykker Cudrio. Cudrio erklærte at han ikke ville oppgi innsenderens navn og unnskyldte seg med at det anførte kunne gjelde alle kjøpmenn. Da det ble bevist at det ikke siden september 1841 var solgt kavringer på auksjon til andre enn Mossin, måtte Cudrio ut med 20 speciedaler i bot, og 12 speciedaler i saksomkostninger.

I februar 1844 ble det i avisen drøftet en affære som vakte stor oppsikt og ble lenge omtalt i byen. Den residerende kapellan Wille hadde i en gravtale over skipskaptein Grønner i Forstaden uttalt at Grønner hadde vokst opp i en tid da gudsfrykt og kristen tro var i ytterlig forfall, og at - hans ånd og tenkemåte var omtåket og bestukket, men han lot seg overvinne av Gud i nødens og trengselens tid.
For denne uttalelsen angrep en - dannet fritenker, med støtte fra redaktøren i - Ugebladet - res.kap. Wille. Wille ble tatt i forsvar av bestyreren for Forstadens borger- og almueskole og en av byens leger. De ville ikke se på at - man i ondskap, personlig uvilje eller - fullskap overøser en almenaktet mann som Wille.

Forfatterens - sjel, som hans sanser, har vel som sedvanlig vært omtåket av finkelens dunster. I kjenner straks mannen der vimser om med sitt kobberfarvede, strålende ansikt, sine matte, stirrende øyne, sin rubinfarvede, snøvlende, snusende nese, - med et eller to glass ekte fusel er han fullkommen tilfredsstillet.

En slik tone vakte, kanskje ikke underlig, misbilligelse.

I 1848 oppga Carl August Cudrio både boktrykkeriet og avisen, og solgte begge deler til boktrykkersvenn Johan Gulbrand Eeck fra Aker, som året før hadde kommet til byen. Cudrio satset nå som handelsmann.

Occupation:
Fra magistratsjournalen, skrevet av byfogd, magistrat og politimester J.H. Berg:

Aar 1848 den 11.October indleverede Carl August Cudrio, 38 Aar gammel, det ham under 3.November 1842 meddelte Borgerbrev som Bogtrykker og blev til ham istedet udstedt Borgerbrev som Handelsmand.
J.H.Berg.

Slutten av 1840-årene var en vanskelig tid for mange. Krisen satte inn i 1847, som også var et hungersår.

Nøden synes nu for ramme alvor å ville innfinne seg, het det i en melding fra Fredrikstad 14.mai dette året.

Thi her er nesten ikke hverken korn eller brød å få kjøpt for rede penger. Alt hva landmannen bringer til torvs, er stegen dobbelt i pris, og en irlandsk sultekur synes å ville gjeste vår by dersom ikke snart noen hjelp kommer.

Sommeren 1848 klaget man over - de tvende siste års trykkende konjunkturer for merkantile foretagender - i Fredrikstad.
Kjøpmenn søkte oppbud, og i 1850 gikk det samme vei med Carl August Cudrio. Han gikk fallitt og forlot byen.

Milit-Beg1:
Carl August Cudrio var med i den amerikanske borgerkrigen mellom Nord- og Sørstatene i alle 4 årene som krigen raste, og det på Nordstatenes side.

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Fr.stad, Søndag 5/8 88

Kjære Erika!

Nu skal du da endelig få et brev – der er jo egentlig ikke for tidlig heller. Du har naturligvis fået kortet fra Strømstad, og med det vel tak for brev og gratulation; hvis ikke, så får du tage takken nu; du ved bedre sent end aldrig. Altså, til sagen!
Jeg kom til Strømstad Tirsdag d.17 Juli. Bedstepapa og guttene seilede mig ned, for senere at tage videre ned over svenskekysten. Da jeg kom til Thiis’s, traf jeg løitnant Carlsen, som skulde have reist dagen iforveien, men blev over et par dage, da Oscars ophold var forlænget. Det var rigtig en hyggelig kameratslig gut, og jeg gjorde ham, i al stilhed for mig selv, afbigt for min ufordelagtige dom over ham. Vi blev da også svært fine venner og havde meget moro sammen, slogs så fillerne føg. Det burde jeg vel ny være vokset fra, syns du vel; men naturen går over optugtelsen, ser du. Han reiste to dage efter at jeg var kommen, og Cissi og jeg hylede os i den anledning aldeles hæse; folk standsede udenfor på gaden og stod og gloede ind på de nedrullede gardinger, bag hvilke vore sørgehyl ophævede sig. Noget må man jo gjøre for at more sine medmennesker.
Jeg traf en del kjendte i Strømstad bl.a. Dr Meyer, hvem jeg just ikke overhobede med nogen overdreven elskværdighed. Han fik en hilsen af mig, som vist påfaldende måtte minde om en knækparasol. Jeg formoder du kan tænke dig den. Märta Krohn var der også; hun var bleven ældre og mer - dame. På en av Soireerne blev vi presenteret for en hr Bolander; det var en yngre bror af konsulen, og var kommen seilende fra Gøteborg i ”Trollet”, du husker den vel? Vi blev godt kjendte, vi flød jo ligesom på familjernes bekjendskab, og dagen efter var først jeg på formiddagen og så Cissi på eftermiddagen udi og seilede med ham. Det var uhyre morsomt. Kammerherre Gjerdrum med sønner var også der. Søndagen efter jeg var kommen var Smith og Dr Christiansen nede, og vi havde det svært hyggelig.

Den 23de om morgenen kom Thiis og vækkede C og mig, og sagde at kl 12 skulde vi til Hankø; du kan tro der blev liv i leiren; jeg glemte geburtsdag og alting, indtil C. skriger ud, med bena i veiret: det er jo d. 23; gratulerer!
Til frokost fik jeg da brev fra mama, fra Kirsti Thiis, fra dig, fra Louise samt kort fra Glenny og Mathilde Stabell. Desuden fik jeg et sølvarmbånd af fru Thiis og Cissi. Kl. 1/2 1 seilede vi da afsted til Hankø, og kom did 1/2 5. Vi måtte naturligvis op til - Egeberg - og hilse på tante Johanne, og det var ikke det gran morsomt. Noget morsommere var det at træffe hr Bolander og hans - trollet - og så et par andre svenske herrer, brukspatron Jansson og løitnant Jannerus som vi havde gjort bekjendskab med i Strømstad.

Hjemreisen skulde have været i Tirsdag, men omforladelse det blæste og regnede over en lav sko hele dagen, så vi måtte blive enten vi vilde det eller ei. Så skulde vi seile Onsdag morgen, men nei! Vi måtte da bide i det sure æble og gå med - Glommen - til Fr.stad og så med - Horten - næste dag til Strømstad. Thorsdag fulgte da Anna Arntzen med; hun er rigtig en sød snil liden pige.

Fredag var der bal på societeten, og der var vi allesammen. Vi dansede utrolig og jeg vakte en vis opsigt ved en ganske særegen vals som jeg dansede med en amerikaner Mr Akorn. Trinnene var kopsvals men der var forskjellige figurer. Vi dansede først en vals, så skulde han danse næste med Cissi, men hun kunde ikke følge med, og hun foreslog ham, at tage mig i stedet.; det gjorde han da, idet han spurgte, om jeg vilde gjøre ham - the great favour to waltz with him again. Jeg var naturligvis øieblikkelig færdig, da jeg ikke dansede den vals og så tilslut drog vi ivei med - le valse des fleurs - en slags katillon. Det var en uhyre stor fornøielse at danse med ham, da han førte så støt og så, hva der er nokså sjeldent, holdt fast men ligevel så at man ikke følte det.

Dagen efter reiste jeg over Gravningsund hjem. Jeg var da hos Pettersens hele dagen, og de var svært elskværdige mod mig. Søndag var vi ude og seile og Mandag rustede vi os til tur; bædstepapa Karl og jeg skulde seile du og se regattaen på Hankø Tirsdag. Vi seilede Mandag aften, og lå i Sjøbugten natten i øsende regnveir og stiv sydostlig kuling, så udsigterne var ikke lovende.

(Det er sandt, da jeg kom til Strømstad efter Hankøturen, lå der bræver og en deilig buket til mig. Buketten var fra Halfdan Boye Christiania og bestod af roser. I midten var en næsten sort rose - prince de Maroque - og på et af bladerne var trykt - Hjertelig lykønskning; omkring var en 6 à 7 roser af samme sort og så 25 à 30 knopper og lidt udsprungne - la France - & nogle reseda hist og her og så bregner. To buketpapirer. Den var kolosalt deilig. Der lå et kort ved siden af, hvorpå stod - Bouqetsenderen fra i fjor - Er det ikke storartet?)

Nu til seilturen! Vi så alle seilerne sætte afsted, og så satte vi tvers over fjorden til - Fuglehuk - vi gikk i land på en høi holme nord om fyret, gikk op på toppen og så havde vi regattaen i fugleperspektiv under os; det så brillant du, kan du tro! Også så langt som vi så udover! Tænk vi kunde se - Koster - ja i kikkert naturligvis (Nu skal jeg på no. 6). På eftermiddagen reiste vi indover til Tønsberg hvor vi kom om aftenen. Vi gikk ikke i land da det var så sent, men ventede til næste morgen. Vi beså alt som var at se, og så gjorde Karl og jeg visit hos frk Oftedahl som vi ikke traf hjemme. Om eftermiddagen drog vi videre til Horten, hvor vi beså os på værftet, museet og våbensalen og så reiste vi til Drøbak hvor vi kom Thorsdag kl 5.
Jeg klædte mig og gikk op til Kroghs for at hilse på. Fruen var i Kristiania den dag, men skulde komme tilbage om aftenen; men Krogh selv traf jeg da. Han kjendte mig ikke først, så jeg måtte sige mit navn. Jeg sad og pratede en stund, og gikk så efter at have lovet at komme tilbage om aftenen når fru Krogh var kommet. Da jeg kom til postkontoret hører jeg en stemme: Men du gode gud, er det ikke dig da Karen? også var det Bergliot Mørch. Vi havde sp en alvorlig lang passiar på 5 kvarter også så jeg Kroghs komme fra bryggen. Jeg fulgte med hjem og spiste til aftens, og straks vi var færdige kom Henry, som er fæstningsartillerist for tiden. Vi talte om gamle dage og lo og havde det så koselig; fru Krogh fortalte at nogle damer havde spurgt hende, hva det var for en ung dame som var ifølge med hende; da hun havde sagt, at det var Karen Hiorth var forbauselsen bleven almindelig; de kunde aldeles ikke fatte, at slig en vildkat af en unge, kunde se såpas damemæssig du. Frk Schanche traf jeg og hilste på ved hjælp af fru K.; hun bad at hilse dig så meget og sige at det var hende umulig at tænke sig dig som gift.
Hilmar er i Kristiania og er doven, Lars er færdig med sine examiner og er i Laurvik og Palle er i Charlottenberg hos sin – forlovede! Ja tænk Palle er forlovet! Hans kjæreste heter Elin – jeg husker ikke hva – og ser, efter fotografi at dømme, sød og elskværdig du; hun er 1 1/2 år yngre end ham. Det var rigtig rare nyheder at få høre, ikke sandt?

Drøbak var den gamle; der var forresten kommet vandledning der, så den følte sig vist uhyre civiliseret. Jeg skulde have lyst til at ligge i Drøbak en sommer igjen. Jeg mødte - Herren forsyne mig - (Dr Faye-Hansen) men han kjendte mig heldigvis ikke igjen. Tænk gamle klokker Iversen som viede Hilmar og mig på Kirkegården (husker du det?) lever endnu; men jeg så ham ikke.
Husker du Anna Krogh, en broderdatter af bankkassereren, som var i Drøbak det år vi var der? Hun er nu kommet nedover efter et 6årigt ophold på Tromsø, hvor hun har fået tæring. Det var så sørgelig at se hende; bleg og elendig var hun og øinene var som glas. Når en tog hende i hånden var den aldeles klam og seig. Tænk hun er 22 år; 8 dage før jeg var der nede, havde hun fået underretning om moderens død. Det måtte have vært skrækkeligt for hende stakkel.
Om aftenen var musikken fra fæstningen kommen over og spillede på Tangen; den (tangen) var ikke så hyggelig, som i gamle dage; der var anlagt veie over alt, og det er jo bra nok, men den havde fået et lidt for tamt udseende, men livlig var der; en madde folk ude og hørte på.

Nu kom dit brev og jeg har netop læst det. Jeg takker herved på det høitideligste for hilsen og skål, og haaber at kunne gjøre fruen den tjeneste hun ber om. Det regner i dag, så jeg tænker jeg venter at gå over til i morgen. Nu har jeg slig en krampe i hånden, at pennen næsten ikke vil gå på papiret; det skal vel holde hårdt, at du skjønner dette sidste men det er så godt at have lidt at studere på. Mama talte om at sende nogle du med det samme. Hils mor Hansen tusinde gange fra mig. Bring også rektoren min hilsen.

Med mange hilsender til Christopher og dig fra din hengivne Karen

Nils beder at hilse!

Event-Misc:
Mandag (Anmerkning: den 6.august 1888)

Kjære Christopher!

Hjertelig Tak for baade Dit og Erikas Breve, jeg fik dem igaar; da jeg nylig har skrevet et langt Brev igaar, har jeg ikke stort at skrive om andet end Dit Spørgsmaal om at møde Eder. Ja det kunde nok være morsomt, men det vil jo være aldeles afhængig af Veiret. Hvis det skulde blive Tanke derpaa, kunde der ikke reise mer end 3 paa Baaden herfra, thi 5 er det meste som kan ligge om bord pa en længre Tur. Men det kunde jo være Karen, Carl og Bestepapa, den sidste vil nok være med forresten Du; Carl reiste til Laurkollen igaar for at besøge Christen, saa jeg har ikke talt med ham om dette, Hiorth synes nu det er umulig, og det er det kanskje. Men Du kunde jo skrive og sige hva Tid Du senest kunde reise fra Molde og hva Tid Du da indtraf i Christiansand og i Arendal, det maate vi faa vide snart, saa kunde vi telegrafere, om vi vilde møde Eder, før Dampskibet gikk fra Molde, ja vi maate jo bestemme os saa i betids at I fik ordentlig Tid. Skulde I reise om Trondhjem blir I kanske lidt længre paa Molde end om I reiser med Dampskib. Længre end til Arendal kunde der vel ikke være Tale om at reise, men Kofferten kunde ikke tages paa Baaden, saa den maatte sendes videre med Dampskib. Det er som sagt tvivlsomt vi kunde jo risikere at blive liggende og vente paa vinden. Karen har stor Lyst paa en Kjøbenhavnstur, men jeg ved ikke hva det blir til. Hvis det skulde blive af, saa blev det vel at hænte Eder paa Hjemveien.

Karen og jeg har vært kjørende paa Nabbetorp i dag, paa Visit til Petra Hiorth, vi vare der inden og skrev af Telegrammene som Erika bad om, og spiste hvert vort Jordbær af Johannes Present. Det har øsregnet her i dag, saa Karen og jeg maatte skifte hver Traad paa os, efter vi havde vært i Haven og plukket 20 Potter Bringebær.

Jeg skriver næsten i søvne, jeg har skrevet flere Breve i aften; nu gikk de andre til køis, de bad at hilse, Bestepapa har frydet sig, ved Kaminen, han fryser saa snart. Karen og Leo has spillet - Kasino - de ere saa ivrige, det er godt de har noget at gjøre nu det bliver Lampeaftener. Hvor morsomt at I har havt saadan deilig Tur, og godt Veir.
Uf nei nu kan jeg ikke mer, God Nat da, hjertelig Hilsen til alle fra Din hengivne Svigermor
Therese Hiorth.

Skriv snart om Datoen for afreisen, om det muligens kunde flaske sig.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
Molde, 1 okt. 1888.

Mine kjære børn.

Forleden dag modtog jeg Hannas kjære brev af 24 sidste, der bragte den gode tidende, at alt var vel i Krnia såvel hos hende som hos Ludvig. Det ser virkelig ut, som om Hanna efter operationen er bleven mere spadsersalig – snart er hun på Ekeberg, snart på Bygdø, snart hist, snart her, medens jeg før aldrig eller ialdfald sjælden hørte om nogen exkursjoner; nogen havde vel dette sin grund i, at hun da var mere bunden til huset på grund af børnene: for en del kan det vel også være bevirket ved, at Knud nu måske er mere ??ig. Hvorom alting er, det er kun hyggeligt at læse, at i nu slår eder mere løs.
Hos Ludvig er det vel gået den modsatte vej, nu er vel han og Henny mere bundne end før – å ja, de processer får nu ethvert forældrepar være belaget på at gjennemgå.

Jeg har idag telegraferet geburtsdagslykønskning til Hiorth i anledn. af sønnen Carls og svigerfaderen Coudrios fødselsdag; jeg havde først tænkt at skrive brev til Coudrio, men så var jeg ikke vis på, om han fremdeles er i Frstad.

For et par aftener siden traf jeg Dr Smith på gaden, han bragte friske hilsener fra Brekkes og beretning om souperen der, samtidig med den do i Bjerregårdsgade for et par andre læger.

Stakkels småbarna, som skal vente sålenge på sin tyte, men jeg kan på grund af enballagens fragilité ikke sende den særskildt.

Gratulerer Ludvig med den gjenfundne brok (lukket o); den fortælling om Chrs kniptang er mig en gåde, undtagen forsåvidt jeg synes at huske noget om et sådant redskab, men hvad?

Herfra er intet videre at berette: hos R & L er alt vel, på det nær, at Helga igår havde en liden forkjølelsesraptus, hvorefter hun dog idag er væsentlig restitueret. Jeg har naturligvis min bronkit, hvilken dog ikke hindrede mig i nu thorsdag at holde en festmiddag til ære for den fraflyttende Alexandra, hvis skål jeg utbragte i sherry; lørdag drog hun til Trhjem sammen med moderen, den som fyrbøder Ludvigs moder ligelides havde fået fri sjot. Samtidig rejste også ”Na?? hans Jus” til sin i Thjen boende moder, samt Anna ”Guldbrand” på lysttur. Sidstnævnte skal nu blive boghandlerkommis hos Hans George.
Alexandras efterfølgerske hos mig Ellida Ellingsen er en ung (lidt over 20 års) pige med et tækkeligt ytre og væsen, men har ikke Alexandras færdighed endnu, ligesom hun er overmåde fåmælt, så at hun kun med enstavelssord besvarer min tiltale; der er heller ikke den tiltagsomhed hos hende som hos A., hun synes at have sin største interesse for og dygtighed i søm eller andet kvindeligt håndarbejde.
I festmiddagen for A. deltog kun R. samt L. & Karl; retterne var beaf & kokoskrem.

På fredag og lørdag nær har vi nu i et par uger havt surt vejr med regn og snesletter, dog ingen videre storm,- trods dette vejr er her idag samlet et mylder af de af Hansen såkaldte stakitpissere, valgmænd, der skal kreere Sverdrupmordere. Idag har også Karl svoret borgereden, formodentlig for at stemme på Dietrichsom, Mittet & Ulrich. – en moderne art af tragisk trilogi.

Du Hanna har vel i tide fåt mit telegram om bryllupsdagens forandring til den 16de hvilken datum altså forventes sat på skeerne. Nu er stoffet opbrugt og jeg slutter som altid med de kjærligste hilsener til alle, store og små i Krnia & Frstad (Hiorths & Fredriks incl.)

Eders trofaste fader, A.Brinchmann

Died:
Døde av hjerteslag.

Carl August Cudrio var med på nordstatenes side i den amerikanske borgerkrigen. Som gammel veteran var han med i den årlige paraden i byen Acron i staten New York, som dette året (1898) var særlig festlig etter seieren over Spania. Han sto i rekken ved siden av en gammel krigskamerat, da han falt om rammet av hjerteslag, nær 87 år gammel.

Dødsannonsen i Fredrikstad Tilskuer sto allerede dagen etter:

Bekjendtgjørelser.
Vor kjære Fader og Svigerfader
Carl August Coudrio
afgik igaar ved Døden i Akron, Staten New-York henved 87 Aar gammel.
Fredriksstad den 5te Juli 1898.
Therese Hiorth, født Coudrio.
Niels S. Hiorth.

Carl married Oline Olsdatter Johnsen, "Cudrio" on 10 Aug 1837 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. Oline (daughter of Ole Johnsen Gryde, "Johnsen" and Marthe Amundsdatter, "Johnsen") was born on 05 Jul 1816 in Kristiania, Oslo, Norge; was christened on 26 Jul 1816 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge; died on 11 Mar 1858 in Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 17 Mar 1858 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1865, Strømsø, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Tangen 23 Rode 343, 344.

Notes:

Residence:
Under folketellingen i 1865 bor ekteparet Sabroe på Strømsø i Drammen med datteren Anna Elisabeth 27 år og ugift.


Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 16.november 1885:

At vor kjære Moder og Svigermoder Marie Pauline Sabroe, født Coudrio, Enke efter Toldbetjent Jørgen Sabroe, døde i vort Hus den 13de ds., i Troen paa sin Frelser, bringes herved til deltagende Slægtninge og Venners Kundskab.
Kristiania den 14de Novbr. 1885.

Elisabeth Calmeyer, født Sabroe.
Johan Calmeyer.

Begravelsen foregaar fra Strømsø Gravkapel i Drammen Onsdag den 18de ds. Kl.1.

Marie married Jørgen Johan Sabroe on 6 Sep 1836 in Gamlebyen kirke, Oslo, Norge. Jørgen was born on 19 Feb 1815 in Kristiania, Oslo, Norge; died before 1885. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1865, Kristiania, Oslo, Norge; Tomtegaden 11 i Vor Frelsers Menighed.
• Event-Misc: 14 Jun 1870, Kristiania, Oslo, Norge; Nevnes i morens skifte som 39 år gammel.
• Residence: 1891, Kristiania, Oslo, Norge; Pilestrædet.

Notes:

Residence:
Den 41 år ugifte Wirginie bor sammen med sin mor og ugifte søster Aurelia i Tomtegaden 11.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1865, Kristiania, Oslo, Norge; Tomtegaden 11 i Vor Frelsers Menighed.
• Event-Misc: 14 Jun 1870, Kristiania, Oslo, Norge; Nevnes i morens skifte som 44 år og ugift.
• Residence: 1891, Kristiania, Oslo, Norge; Pilestrædet.
• Occupation: Bef 1910, Kristiania, Oslo, Norge; Motehandlerske sammen med sin søster Virginia.
• Residence: 1910, Kristiania, Oslo, Norge; Fredensborgveien 18.

Notes:

Residence:
Den 39 år gamle Aurelia bor sammen med sin mor og ugifte søster Wirginie.

Residence:
Under folketellingen i 1910 er Aurelia Coudrio pasient på Stenerud i Aker.

Died:
Fra dødsannonsen i Aftenposten 2.februar 1912:

Min kjære Tante, Frk. Aurelia Coudrio, hensov stille og rolig paa Diakonhjemmets Sygehus, Onsdag 31/1.
Kristiania 1/2 1912.

Elisabeth Calmeyer, f.Sabroe

Samme står den 4.februar, og med dette tillegget:

Begravelsen foregaar fra Kapellet paa Vor Frelsers Gravlund Tirsdag den 6 ds. Kl.1.

Notes:

Christened:
Foreldre var Copiist i Finants Departementet Frantz Cudrio og Petronelle Coucheron med bosted i Nygaden i Schøyens Gaard.

Notes:

Died:
Døde 17 år gammel.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1777, Skien, Telemark, Norge; Dom. 19 p. Trinitatis.
• Residence: 1801, Skien, Telemark, Norge; Lunde Strædet No.173.
• Probate: 2 Feb 1804, Bamble, Telemark, Norge; Skifte etter Berthe Sophie.

Notes:

Skifteprotokoller10b 590b Skiftet sluttet 02.02.1804; se ogs? skifteforhandlingsprotokollen, fol. 302b og 349b. Arvelater Barte Sophie Coucheron udi Peder Sommers Huus d?d; if?lge kongel. bevilling Separeret i henseende til Bord og S?ng; etterlot ingen livsarvinger. Arvinger:
Forhenv. Ektefelle Iohan Manahl, Christiania if?lge kongel. bevilling Separaret fra Bord og S?ng. Bror Hendrich Schlanbusch Coucheron Feltved tollbetjent d?d; etterlot to d?tre, som var 6-7 ?r gamle. S?ster Anne Sophie Coucheron i Scheen. Svoger Qvist Nordlandene sogneprest g.m. Marte Pauline Coucheron og s?ster Marte Pauline Coucheron. Ioachim Schweder, Iacob Anton Coucherons svoger; S?efarende Mand. S?ster Maria Margaretha Coucheron d?d. S?sterdatter Ioachime 10 ?r, datter av Maria Margaretha Coucheron. S?sters?nn Hans Severin, 12 ?r s?nn av Maria Margaretha Coucheron. S?ster Ingeborg Augusta Coucheron Porsgrund 36 ?r ugift. Bror Iacob Anton Coucheron Porsgrund.

Residence:
Vi finner Barte Coucheron, 39 år gammel, enke etter 1.ekteskap, som logerende i Skien. Hun livnærer seg ved søm.

Probate:
Digitalarkivet Skifteregister for Skien 1666-1808
6264 - 21.5.1802 - 1800-1807 - Skifteprotokoller 10b 590b. Skiftet sluttet 2.februar 1804; se også skifteforhandlingsprotokollen, fol. 302b og 349b.

Arvelater Barte Sophie Coucheron udi Peder Sommers Huus død; ifølge kongel. bevilling Separeret i henseende til Bord og Sæng; etterlot ingen livsarvinger.
Arvinger:

Bror Hendrich Schlanbusch Coucheron Feltved tollbetjent død; etterlot to døtre, som var 6-7 år gamle.

Søster Anne Sophie Coucheron i Scheen.

Svoger Qvist Nordlandene sogneprest g.m. Marte Pauline Coucheron og søster Marte Pauline Coucheron.

Ioachim Schweder, Iacob Anton Coucherons svoger; Søefarende Mand.

Søster Maria Margaretha Coucheron død. Søsterdatter Ioachime 10 år, datter av Maria Margaretha Coucheron. Søstersønn Hans Severin, 12 år sønn av Maria Margaretha Coucheron.

Søster Ingeborg Augusta Coucheron Porsgrund 36 år ugift.

Bror Iacob Anton Coucheron Porsgrund.

Bartha married Peder Engebrichtsen Wulff on 24 Nov 1788 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Peder was born before 26 Apr 1758 in Bamble, Telemark, Norge; was christened on 26 Apr 1758 in Bamble, Telemark, Norge; died about 9 Mar 1790 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was buried on 15 Mar 1790 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Bartha married Johan Christian Bøckman Manael, "Mannal" / "Manall" on 12 Jan 1793 in Østre Porsgrunn kirke, Telemark, Norge, and was divorced before 1804. Johan was born before 7 Sep 1760 in Brevik, Porsgrunn, Telemark, Norge; was christened on 7 Sep 1760 in Brevik, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Oppgitt alder for ugifte Ingeborg Augusta var 45 år.

Buried:
Gravlagt som fra Aasebakken (i Gjerpen) frøken Ingeborg Augusta Coucheron 45 aar.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1784, Vestsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Dom. 17 p. Trinitatis.
• Occupation: Bef 1801, Telemark, Norge; Premier lieutenant i Telemark infanteri regiment.
• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Jochums Gang 5.

Notes:

Confirmation:
Anthon Jacob Coucheron gl 18 aar.

Occupation:
Premier lieutenant fra det tellemarkske regiment.

Residence:
Anthon Jacob var ugift og bodde i Larvik og Jarlsberg amt under folketellingen i 1801. Han bodde hos Peder Pedersen og hustru Inger Larsdatter.

Han står som Afskediget som premier lieutenant fra det tellemarkske regiment med pension 84rd.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1784, Vestsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Dom. 17 p. Trinitatis.
• Occupation: 1801, Hurum, Buskerud, Viken, Norge; Kgl. Tollbetjent.
• Residence: 1801, Hurum, Buskerud, Viken, Norge; Biørnestad Strand Ved Filtved Strand.

Notes:

Confirmation:
Henrich Slanbusch Coucheron gl 17 aar.

Residence:
Bosted under folketellingen 1801 var Biørnestad Strand Ved Filtved Strand. Her finner vi:

Hendrich Schlanbusch Coucheron, 34 år, Kgl.toldbetient og hustru Kirsten Malling, 24 år. Begge Gift 1te gang.
De har to døtre:

Chatrine Medea Coucheron, 4 år, og Barbro Magrethe Coucheron, 1 år.

Died:
Nevnt som visiteur.

Fra skiftet etter faren A.J. Coucheron 1802:

Hendrich Slangbusch Cocheron, død i Juldtvedt ved Drøbach og efterlader sig 2'de døtre (6-7 år gamle den gang).

1. Catarin Coucheron = Chatrine-Medea, f.ca.1797.
2. Barbra Coucheron.

Henrich married Kirsten Rasmusdatter Malling, "Coucheron" on 13 May 1797 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Kirsten was born about 1777 in Porsgrunn, Telemark, Norge; was christened in Nov 1777 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 2 Oct 1785, Vestsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Dom. 19 p. Trinitatis.
• Residence: 1802, Skien, Telemark, Norge; Boende i Schien.
• Probate: 15 Nov 1803, Skien, Telemark, Norge; Skifte etter Maria Margrete.

Notes:

Confirmation:
Confirmeret Maria Margrethe Coucheron 17 aar.

Residence:
Maria Margrethe gift med Joachim Jens Schveder og boende i Schien, ved skiftet etter faren A.J.Coucheron (1802).

Probate:
Fra skiftet etter Maria Margrete:
Skifteprotokoller 10b 587b Se også skifteforhandlingsprotokollen, fol. 347a. Skiftet sluttet 2.februar 1804.
Arvelater Maria Margrethe Coucheron Scheen død.
Arvinger:

Sønn Iens Severin Schweder 9 år.

Datter Ioachime Catharine Schweder 6 år.

Ektefelle Joachim J: Schweder, styrmann.

Svigerfar Schveder.

Enken, arvelaterens svigermor, var fortsatt i live.

Maria married Joachim (Jochum) Jensen Schweder on 23 Jan 1792 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Joachim (son of Jens Severin Schweder and Helene Hermanna Hermansdatter Franch, "Schweder") was born before 20 Dec 1760 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge; was christened on 20 Dec 1760 in Gjerpen kirke, Skien, Telemark, Norge; died on 27 May 1806 in Skien, Telemark, Norge; was buried on 30 May 1806 in Skien, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1 Feb 1822, Oppegård, Nordre Follo, Akershus, Norge; Grønmoe i Oppegaards Annex Sogn.

Notes:

Residence:
Den 1.februar 1822 står PræsteEnke Madame Marte Pauline Qvist som fadder for gutten Friderich Christian Løvenhielm Coucheron, hvis foreldre var snekker O.F.Coucheron og hustru Anne Dahl på Drømtorp i Ski.
Med seg som fadder var også jomfru Cathrine Qvist bosatt på Hobøl prestegård.

Marthe married Paul Qvist on 2 Jan 1798 in Porsgrunn, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 30 Sep 1792, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; Dom. 17.p. Trinitatis.
• Residence: 1802, København, Sjælland, Danmark; Bosted ved skiftet etter faren A.J. Coucheron.

Notes:

Residence:
Anne Sophia Rosenkrantz 30 aar i Kiøbenhavn.

Died:
Frøken Anne Sophie Coucheron døde 36 år gammel.

Notes:

Christened:
Et Drengebarn kaldet Poul Jørgen, foreldre Lieutenant Anthon Jacob de Coucheron og Cathrine Medenmaj Paus.
Faddere: Elen Cudrio, Johanna Blom, Peder Smith, Hans Ørn, Albrecht Blom.


Died:
Døde 3 måneder gammel.

Notes:

Christened:
Døpt Dom 12 post Trinitatis. Ingebor Larsdatters uægte barn Ane Gurine, hvortil faderen blev udlagt Lieuten. og vejer og maaler Anthoni Coucheron.
Test: Niels Olsen og kone Ane Larsdatter, pig. Ingebor Larsdatter, Ledvor Andersen Blekebaken, Elef Elefsen ibid.

Notes:

Christened:
Døbt Anthoni Jacob de Coucheron og Joachima Hermanna Sveders barn Jens Severin.
Test: Madame Helena sal. Sveders, Jomfr. Barbara Monrad, Lieuten. v. Krogh, postmester Nicolai Gundersen, Mons. Christian Hansen.

8.mars 1778: introduceret Frue Lieutenant Coucheron.


Buried:
Begravet Justicieraad Coucherons 2 barn, Jens Severin gl. 3 aar 5 maaneder og Joachima Hermana gl. 3/4 aar.

Notes:

Christened:
Døbt Leutenant Anthon Jacob Coucheron og Joachima Hermanna Schweders barn Friderich Christian Løwenhielm.
Test: Madame Ferman, Jomfr. Coucheron, hr. Provst Monrad, Jørgen Wright, Jens Fischer.

Notes:

Christened:
Døbt Justice Raad Anthon Jacob Coucheron og Joachima Hermanna Sveders barn Joachima Anthonette Lillienskiold.
Test: Madame Gasman, Jomf. Constance Rasch, Lieutenant Schrader, Jacob Aall, Procurator Gasman.


Buried:
Begravet Justicieraad Coucherons 2 barn, Jens Severin gl. 3 aar 5 maaneder og Joachima Hermana gl. 3/4 aar.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 1797, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 1.søndag etter Michelsdagen.
• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.

Notes:

Christened:
Døbt JusticeRaad Anthon Coucherons barn Charlotta Amalia Due.
Test: Sorenskriver Langes kieriste, Jomfr. Tyrholm, Jep Andersen, Skip. Monrad, Peder Wulf.


Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvik og Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Notes:

Christened:
Døbt Justiceraad Jacob Coucheron og Frue Joachima Hermanna Sveders barn Christian Ludvig Kalchrenter.
Test: Frue Kammerherrinde Sev. Løvenskiolds Benedicta Henricha Aall, Jomfr. Ane Dorothea Rasch, Kammerherre Herman v. Løvenskiold, Justiceraad Christian Rasch, Nicolai Benj. Aall, Jens Kiil.

24.mai 1783: Intr. Frue Justiceraadinde de Coucheron.


Died:
Alder: 16 uger.

Notes:

Christened:
Døbt Justiceraad Anthon Jacob Coucheron og Joachima Hermana Sveders barn Christianna Ludovica Leuenfeldt.
Test: Justiceraad Rasches Adelheit Maria Paulsen, Frøken Charlotte Løvenskiold, Taxadeur Rasmus Malling, Controleur Ebbe Holm, Chirurgus Christian Radisch.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.
• Confirmation: 1802, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 1. søndag etter Michels Dag.

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad og controleur Anthon Jacob Coucheron og frue Jacobine Hermanna Sveders barn Jens Severin.
Test: Taxadeur Rasmus Mallings kone Barbara Borsse, jomfr. Inger Manal, jomfr. Christence Santz, Ditlev Rasch, Niels Aall, Frantz Bergreen.


Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvik og Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.
• Confirmation: 2 Oct 1803, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 17.søndag etter Trinitatis.

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad Anthon Jacob Coucheron og Joachima Hermanna Sveders barn Henrica Paulina Lillienschiold.
Test: kammerherrinde Herman v. Løvenskiolds frue Inger Maria Deichman, mad. Ambor Aalls, jomfr. Bartha Sophia Coucheron, kammerherre v. Moltke, Didrich von Capelen senior, Søren Rasch.

7.oktober 1787: Intr. frue justiceraadinde Coucherons.


Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvikog Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.
• Confirmation: 17 Apr 1803, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 1.søndag etter påske.

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad Anthon Jacob Coucheron og Joachime Hermanna Sveders barn Ove Friderich Brochenhuus.
Test: kammerjunker Jac. Løvenskiolds frue Caroline Rudolphine Schubarth, mad. Jac. Aalls Margrethe Løvenskiold, jomfr. Benedicta Henricha Aall, stiftamtmand Georg Friderich Adeler, justiceraad Ejler Hagerup, Didrich v. Capelen.

Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvik og Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Confirmation:
Konfirmert 1.søndag etter påske i Østre Porsgrunn.

Notes:

Christened:
Døbt Justiceraad Anthon Jacob Coucheron og Jacobine Hermanna Scheders barn Helena Johanna Friderica.
Test: doctor Møllers frue Eleonora Hedevig Rasch, sorenskriver Norsses kone Ane Rusina Crum, jomfr. Inger Aall, kammerherre Søren v. Løvenskiold, kammerjunker Jacob Løvenskiold, kammerjunker Anthon v. Adeler, Jacob Aall.

29.april 1790: Intr. frue Coucheron.

Buried:
Gravlagt som justiceraad Anthon Jacob Coucherons barn Helene Johanne Friderica 15 uger.

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Larvik, Vestfold, Norge; Torvet 10.
• Confirmation: 5 Apr 1807, Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge; 1.søndag etter påske.
• Residence: 1865, Kristiania, Oslo, Norge; Tomtegaden 11 i Vor Frelsers Menighed.
• Probate: 14 Jun 1870, Kristiania, Oslo, Norge

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad Anthon Jacob Coucheron og frue Jacobine Hermanna Sveders datter Petronelle Jørgine Montagne.
Test: Jørgen Wrights kone Elisabeth Helletz, jomfr. Benedicta Henrica Aall, jomfr. Mariana Møller, cancellieraad Schlanbusch, Folkman Frich, Ulrich v. Capeln, Jørgen Aall.

Residence:
Søskenene Jens Severin, Petronelle Jørgine, Ove Friderich Anthon, Charlotte Amalia og Henriche Pauline var logerende under folketellingen i Larvik og Jarlsberg amt i 1801.
Da bodde de hos Else Alethe Dorthea, en husmoder som levde af sine hænders gierninger.
Barna opholdes af faderen justitz raad Coucheron.

Residence:
Enkemadame Petronelle Coudrio, 75 år gammel, bor sammen med sine ugifte døtre i Tomtegaden 11 i hovedstaden.
Aurelia er 39 år og Wirginie er 41 år, begge står nevnt med fødested Kristiania.

Probate:
Fra skifteprotokollen: Afdøde Enkemadame Petronelle Jørgine Montagne Coudrio født Coucheron. Enke etter Afgangne Mand Copist Frantz Coudrio. Bosted: Tomtegaden No. 8. Registreringsforretning.

Died:
Dødsårsak: kopper, engelsksyken.

Buried:
Fra Morgenbladet 10.juni 1870 under Bekjenndtgjørelser. Dødsfald:
At vor kjære Moder og Svigermoder Mad. Petronelle Georgine Montagne Cudrio, født Coucheron, efter længere Tids Svagelighed indgik til den evige Hvile Mandag 30te Mai i en Alder af 79 Aar, bringes herved til deeltagende Slægts og Venners Kundskab.
For al udvist Deeltagelse og Kjærlighed i denne Sorgens Tid takkes paa det hjerteligste. Paa den Afdødes Børns og egne Vegne. J.Sabroe, Toldbetjent.

Petronelle married Frantz Casparsen Cudrio, "Coudrio" on 02 Dec 1810 in Østsiden kirke, Porsgrunn, Telemark, Norge. Frantz (son of Caspar Fransen Cudrio and Maria Mathiasdatter Lyche, "Cudrio") was born on 10 Nov 1775 in Skien, Telemark, Norge; was christened on 16 Nov 1775 in Skien, Telemark, Norge; died on 04 Dec 1833 in Kristiania, Oslo, Norge; was buried on 12 Dec 1833 in Aker, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Porsgrunn, Telemark, Norge; Østsiden.

Notes:

Christened:
Døbt justiceraad Jacob Anthon Coucheron og Ane Cathrine Krafts barn Peder Christian Rømling. Test: Jørgen Aalls kone Birthe Gurine Weyer, jomf. Constance Aall, auditeur Wessel, Jørgen Wright, Simon Jørgensen, Joen Rygh.

Residence:
Folketelling 1801 på Østsida, Porsgrunn: Her er den 7 år gamle Christian Rømling Coucheron ført hos sin mor Christiana Maria Kraft.

Notes:

Christened:
Anne Carine Rejersdatters uægte barn Anthon Jacob.
Faddere: Christen Olsens kone Else Rejersdatter, pigen Gunild Rasmusdatter, Christen Olsen, Wethle Haraldsen, Anders Rejersen.
Barnets fader Justiceraad Anthon Jacob Coucheron.

Family/Spouse: Karen Gunnuldsdatter, "Coucheron". Karen was born before 17 Apr 1794 in Gjerpen, Skien, Telemark, Norge; was christened on 17 Apr 1794 in Gjerpen kirke, Skien, Telemark, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Anne Karine Rejersdatters uægte barn Henrich, barnets fader justiceraad Coucheron.
Faddere: Christen Hansens kone Anne Olsdatter, pigen Gunnild Kirstine Hansdatter, Anders Rejersen, Sivert Hansen.

Ulrikke married Johan William Christian Rebeen, "Reban" on 5 Jul 1864 in Trefoldighetskirken, Kristiania, Oslo, Norge. Johan was born about 1828 in Schlesvig, Schleswig-Holstein, Tyskland; died on 10 Apr 1870 in Niagara, New York, USA. [Group Sheet] [Family Chart]

Ulrikke married John Charles Bray on 2 May 1874 in Manhattan, New York, New York, USA. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Fra dødsannonsen i Fredrikstad Tilskuer 7.april 1896:

Min kjære Søster, Spohie Coudrio, afgik ved Døden i Newyork den 2den ds, henved 52 Aar gammel.
Fredrikstad den 3die April 1896.

Therese Hiorth, født Coudrio.

Other Events and Attributes:

• Confirmation: 27 Apr 1862, Bakke kirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge
• Event-Misc: Abt 1864, Fredrikstad, Østfold, Norge; Hos fotograf.
• Anecdote2: Bef 1865, Fredrikstad, Østfold, Norge; Musikkinteresse.
• Occupation: Aft 08 Aug 1865, Fredrikstad, Østfold, Norge; Husmor.
• Event-Misc: 20 Jul 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; En mammas brev til sin datter Erika.
• Event-Misc: 2 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til datteren Erika.
• Event-Misc: 6 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Thereses brev til svigersønnen Christopher.
• Event-Misc: 11 Aug 1888, Fredrikstad, Østfold, Norge; Mammas brev til Erika.
• Event-Misc: Bef 5 Feb 1889, Fredrikstad, Østfold, Norge; Fall og legemsskade.
• Event-Misc: 29 Sep 1889, Østre Fredrikstad kirke, Østfold, Norge; Gudmor for sin datterdatter Therese Hiorth Brinchmann.
• Event-Misc: Jun 1901, Fredrikstad, Østfold, Norge; Flott dame hos fotografen.

Notes:

Christened:
Lille Therese Marie (står dette i kirkeboka) ble trolig hjemmedøpt 19.august 1846. Far var bogtrykker Carl August Cudrio og mor var hans hustru Oline født Johnsen.
Dåpsbarnet var født i byen.

Confirmation:
Therese Marie Petersen var 16 år da hun ble konfirmert i Baklandet kirke.

Hennes foreldre står nevnt som bogtrykker Karl August Cudrio og hustru Oline født Johnsen.

Anecdote2:
I 1870-årene var det mange unge mennesker utenbys fra tilsatt i de forskjellige trelastforretninger:

..ange av dem var ivrige sangere og da Therese og hennes mann gjerne vilde hygge for ungdommen, fant denne snart vegen til det Hiorthske hus, hvor de hygget seg med musikk og selskapelig samvær. Therese holdt blant annet øvinger med en dobbel kvartett. Ikke sjelden var en hel del unge damer invitert til å komme når øvingene var forbi, og når alle hadde spist, spilte vertinnen opp til dans og hun var utrettelig.

Hun var en av stifterne av Fredrikstad Musikforening i 1875.

Occupation:
Den krevende husmorrollen i det vakre hjem på Gibraltar, og senere i deres hjem i Fergestedvegen, fylte Therese på en strålende måte.
Hun hadde ry på seg som en enestående vertinne. I en versifisert tale sto det:

..og hun for hvem vertinnekunsten en nådegave var...

Event-Misc:
Fredrikstad, 20 Juli 1888

Kjære Erika.

Vi har ventet saa paa at daa høre lidt fra Eder, men da endnu intet er kommet er det bedst jeg skriver, saa I faar høre hjemmefra naar I kommer til Molde. Hils Christopher og sig at jeg fik Brevkortet fra Lillestrømmen og Paraplyen er ogsaa ankommet. Det var saa likt Carl at lægge sin igjen i Kupeen. Bestepapa fortalte at Carl løb rundt da han kom ud og det styrtregnede, han tænkte vist at løbe efter Jernbanen. Lørdag kom de hjem med Baaden, de havde ligget midt paa Christianiafjorden i Vindstille hele Natten. Carl var lykkelig kan Du vide, og forfærdelig optaget av Baaden. Vi skulde seilet en tur Søndag, men ingen Vind, saa det blev intet af.

Karen fik Brev fra fru Thiis om at hun maatte komme til Strømstad Tirsdag og Carsten kom og bad hende, saa blev det da bestemt at Bestepapa og Carl skulde seile hende ned hvis det blev Vind. Jeg var nu ikke saa særdeles lysten paa det; men saa blev jeg glad aligevel, for Mandag kan Du tro det blev forskrekkelse. Johanne blev syg om Natten, og da jeg Mandag morgen skulde se i Halsen, syntes jeg den var saa mistænkelig at der strax blev sendt Bud paa Doktor; og det viste sig at det var Diphteriet, hun blev øieblikkelig sendt paa Sygehuset, og her skulde røges med Svovl. Du kan vide her blev Staahei, og min Skrek var stor at nogle af Børnene ogsaa skulde faa den fæle Sygdom. Nils og Leo blev derfor ogsaa sendt ned til Strømstad, og de Smaa maatte holde sig i Havnen og nede, til Røgning og Vadskningen var over. Heldigvis har endnu ingen endnu faat den, og jeg haaber vi gaar frie, jeg er forkjølet og hat ondt i Halsen i dag, men det er vist bare almindeligt. Johanne er saa meget bedre nu at hun snart skal udskrives, her har vært flere saadanne lette Tilfælde, formodentlig har det vært det der feilede Bjørklund ogsaa. Jeg var paa Bryggen og saa Baaden drog afsted med de 5, de vare i straalende humør allesammen.

Onsdag havde vi Brev fra Carl, de havde seilet til Strømstad paa 3 1/2 Time. Karen skulde da blive der, men Dagen egter skulde de andre reise til Lysekil. Nu fik vi Telegram derfra, og alt var vel. De skulde reise nordover i dag igjen. Jeg synes nu de skulde bese sig lidt for de har jo Tiden for sig, Du husker der skulde være saa vakkert indeni Fjorden ved Lysekil, men Carls Program er jo bare at seile, og maale hvor langt det er og hvor lang Tid det tager; og naar ingen af os er med, da blir det vel han raader. Ja gid han nu maa faa Glæde av Baaden, Hiorth har givet ham den; det er ikke stort Rum i Kahytten, og ingen Stadsbaas, men vi kan vel pudse paa den lidt efter lidt. Den var noksaa dyr, synes jeg, det syntes Hiorth ogsaa, men han syntes , han maatte lade ham faa den, ellers var verken Carl eller Bestepapa blevet i Humør. Skal de holde ved som de har begynt bliver det altfor dyrt, de brugte 50 Kr paa Turen at hente Baaden og nu skrev Carl at de havde gjort flere Indkjøb i Strømstad ogsaa, K?? med mer. Jeg vil meget gjerne du paa en Tur, naar de kommer hjem men jeg tør vel ikke for det første reise fra Guttane; dessuden blir det trangt med Sengeplads for 6 om bord. Leo maa jo vare med, og da blev det vel haardt for Nils at være hjemme. Tænk de to havde ikke Ide om at Bestepapa og Carl var reiste efter Baad, vi sagde de var reist du at bese sig paa Hankø. De badede sig i Elven, da Baaden kom, og de troede ikke sine egne Øine da de saa Carl styre, de troede de havde laant Baaden. Den Dag kom Klæderne fort paa.

Baade Karen og jeg har vært inde hver Dag at se til Blomsterne. De stode fint, men hun vanded alle ligemeget, jeg har ikke kunndet træffe Pigen selv, men sidste Gang traf jeg Middelfarts Pige som loved at sige til hende at hun skulde tørre af og ikke give alle saa Skaalene stode fulde og randt over. Nu skal jeg gaa ind i morgen igjen og se efter. Ved Du at den Rode Du sendte mig var fuld af Meldug da den kom, jeg tør ikke sætte den ind, jeg piller paa den hver Dag og har den paa Verandaen. Meldug er saa vanskelig at blive kvit igjen.

Igaaraftes kom Carsten og Oskar Thiis op og sad paa Verandaen, (ellers har vi ikke turdet lukke nogen ind) Oskar var kommet fra Strømstad med Jernbanen 5 1/2. Han fortalte at Karen havde været med dem paa Soiré og vært meget i Vind. Direktøren havde presentert hende for mange svenske Herrer, og hun havde moret sig godt. Hun fik sin ublegede Kjole til hun skulde reise, den var pen pyntet med grønne Fløyelsbaand og gule Silkebaand. A?? Smith? Kom op i Haven igaar ogsaa, han havde fri, men da han ikke kunde være her reiste han til Hundebunden for at tage et Bad og fik en umaadelig stor Buket, med Roser med sig, han rigtig straalede i Roser, de ere deilige nu. Søndag skulde han reise til Strømstad til Thiis’s.

Inat vognede jeg af 3 vældige Brandskud, hele Huset rystede, da jeg saa ud af Vinduet, saa det ud som det brændte i Huserne ovenfor Bjørnebys Brug, men det var saa forunderlig, at det skulde brænde i menge Huse i Soven paa engang. Nu saa var det Gjenskin fra Nilans Mathiesens Sag og et stort tysk Skib som laa der og lastede. Skibet og Hævleriet og nogle Huse brændt. Da jeg kom fra Loftet kunde jeg til dels se meget, Du kan tro Himmelen Var deilig, men det er et stort Tab, naar Sagen bliver standset paa denne Tid, det er heldig at de kan faa leiet Capjens, som staar der ubrugt.

Jeg er ikke rigtig tilfreds, men det er vist mest Træthed, saa jeg haaber det gaar over, jeg er ikke verre end at jeg har plukket 6 Potter Jordbær alene i Haven i dag. Nu skal jeg lære Clara at sylte dem, og saa vil jeg lægge og hvile. I dag kom Brudekjolen Din, den er ikke rigtig bra der var kommet Jordslag paa den skriver hun, men den kan godt bruges.

Ja saa maa Du hilse R?? Fru Hansen og den øvrige Slægt saa hjertelig fra os; og haaber jeg Du og Christopher ere komne frem opfriskede og fyldte med Fjeldluft, saameget at I har Forraad hele Aaret deraf. Jeg haaber vi snart faa et Brevkort saa vi kan faa vide hvordan det er med Helsen, om Benene ere bra o.s.v.

Hjertelig Hilsen til Eder begge fra Mama

Event-Misc:
Fredrikstad, 2 August 1888

Kjære Erika!

Du kan tro vi har ventet paa at faa høre noget fra Eder, endelig fik vi da et Brevkort igaar ifra Lesja, og ser deraf at I har det godt. I kommer altsaa meget senere til Molde end Bestemmelsen var, saa det blir ikke saa langt Ophold der, men bare Veiret bliver godt, saa kan I jo rigtig nyde og fraadse i skjøn Natur. Karen har jo faat Brev fra Dig, men det har jeg ikke læst, og ikke hørt noget om heller, thi det blev sendt efter hende til Strømstad, og der blev hun lige til i Lørdags, kom hjem sent om Aftenen.

Søndag seilede vi du - alle 9 - da vi vel vare komne fra Land begyndt det at regne, vi haabede paa Ophold, men forgjeves, det regnede ustanselig ligetil vi kom hjem om Aftenen og da er det ingen Fornøielse. Vi havde spist Frokost om bord, ristet Skinke Æg og Kafhe. Papa stod for Kjøkkenet, saa spiste Middag da vi kom hjem Kl 7. Karen havde sin store Hovedpine, og da ved Du, hun er umulig, saaledes fik jeg intet at høre om hva der stod i Dit Brev.
Mandag drog hun, Carl og Bestepapa afsted i Regnveir igjen, der skulde være Kapseillads paa Hankø, og den vilde de se paa; det var bare Karen og Carl, som skulde reist, men da de stod færdige saa fulgte Papa med, han vilde ikke de skulde være alene, (det vilde de nu helst) men saa kan Du tro det blev Elendighed paa Leo, han stængte sig inde og syntes vist han var saa uretfærdig behandlet som nogen kunde være, det varede til næste Dag. Igaar fik vi Telegram fra Baadfolkene, de vare i Tønsberg, og havde seet Kapseilladsen fra Fuglehuk, og skulde reise til Drøbak, saa vi ved ikke hva Tid de kommer hjem, i dag har vi Torsdag, og de reiste Mandag.
For at trøste Småguttene, maatte jeg gaa i Forbøn om at de skulde faa kjøbe sig en liden Ege, det skulde være saa fornøieligt, de ere da nu ude i Byen for at se efter en ganske liden, blot til to; jeg er glad saalænge de har noget at gaa efter. Saadan tror jeg koster 20 Kr.

Du maa vide at Carl har solgt Sjegten, saa de har intet at ro i, for Snekken er jo for tung. Her kom en Mand fra Strømstad og spurgte om Carl vilde sælge Sjegten, nei svarede han, men da Manden spurgte hva Carl havde givet for den som ny, og han svarede 62 Kr uden Seil, saa bød Manden 60 Kr for den, og da kan Du vide han solgte den. Han fik 70 Kr med Seil til, thi det var jo ikke noget at beholde.

Igaaraftes kom en yngre Hr Bolander hid, han har seilet med den bitte lille Baaden, Du husker Brodersen havde i Strømstad ifjor. Denne unge Bolander havde truffet Karen i Strømstad, senere havde de vært sammen paa Hankø, (alle Thiis’s og Karen, var der i 3 Dage), derfra var Bolander seilet til Christiania, og kom i går for at hilse paa os. Han reiste igjen i dag til Strømstad, hadde Karen vært hjemme havde han vel blevet længere, men det kunde jo ikke være nogen Fornøielse for ham at gaa her hos mig, saa jeg var glad at slippe ham ogsaa. Du kan tro den Baaden var velindrettet og hvert Rum vel brugt, den er 14 Fod lang bare, og har alt om bord, flere Sæt Klæder, Mad, dobbelte Seil og Sengeplads. Jeg forstod næsten ikke at saameget kan rommes der. Jeg var nede og saa ham seile i den. Karen seiled med ham i Strømstad.

Jeg har netop vært over i Byen og seet paa Blomsterne, jeg maa tørke af hvergang jeg kommer der, de bliver ikke vandet for lidet. Den store Bregnen stod bra, og den er jo fornemst. Der havde vært en Murer inde i Pigekammeret, men han var ikke færdig endnu.
Forresten har jeg ikke vært længer end i Haven, jeg har ikke vært rigtig bra, men de andre ere friske, vi slap med den ene Diftheriet. Johanne er aldeles bra igjen. Nu begynder Bærene at modnes, Jordbærene er forbi i Haven, vi har havt noksaa ofte til Middag; Bringebærene kommer ny, og Stikkelsbærkart gaar det haardt paa om Dagen. Om sommeren burde man ikke have Guttebesøg, Bærene taaler det ikke.

Vi arbeider fremdeles i Huset, maler ovenpaa i de nye Værelser, og Snedkeren holder paa i Kontoret, det er meget at gjøre. Nu holder Rørlæggeren paa at grave op helt fra Gaden, da vi maa have Afløb for Vadsk o s v. Jeg tror Hiorth er ?? ærgerlig, han havde ikke troet det skulde blivet saameget, men nu har vi begyndt, saa faar vi gjøre det færdigt.

De smaa Guttene gir mig meget Besvær, jeg vil ikke have saadant Besøg næste Sommer, jeg vil være fri, det er jeg virkelig ikke nu. De slaas og de hyler og bærer sig, saa jeg har aldri Ro; ikke har jeg hørt noget fra Jenny, og ikke har jeg skrevet heller, men jeg faar se at skrive lidt i dag.

Jeg tænker I har det hyggelig sammen med Familien nu, og Praten gaar vel godt. Nils har rigtig mange rare Spørgsmaal, nu kom han ind fra Baadexpedition og spurgte mig hvor Din Brudekjole var henne, var det ikke en forunderlig Tankesammensætning. Jeg skal hilse fra Hiorth, han har som vanlig travelt, men har lovet at tage sig fri til Ugen, saa skal han være med at seile. Hils nu alle i Familien saa hjertelig fra os og mor Eder nu godt, vi høre vel lidt fra Eder snart.

Din egen Mama.

Du kan se paa Skriften jeg hat travelt jeg skal hjelpe til at plukke 20 Liter Bringebær.

Event-Misc:
Mandag (Anmerkning: den 6.august 1888)

Kjære Christopher!

Hjertelig Tak for baade Dit og Erikas Breve, jeg fik dem igaar; da jeg nylig har skrevet et langt Brev igaar, har jeg ikke stort at skrive om andet end Dit Spørgsmaal om at møde Eder. Ja det kunde nok være morsomt, men det vil jo være aldeles afhængig af Veiret. Hvis det skulde blive Tanke derpaa, kunde der ikke reise mer end 3 paa Baaden herfra, thi 5 er det meste som kan ligge om bord pa en længre Tur. Men det kunde jo være Karen, Carl og Bestepapa, den sidste vil nok være med forresten Du; Carl reiste til Laurkollen igaar for at besøge Christen, saa jeg har ikke talt med ham om dette, Hiorth synes nu det er umulig, og det er det kanskje. Men Du kunde jo skrive og sige hva Tid Du senest kunde reise fra Molde og hva Tid Du da indtraf i Christiansand og i Arendal, det maate vi faa vide snart, saa kunde vi telegrafere, om vi vilde møde Eder, før Dampskibet gikk fra Molde, ja vi maate jo bestemme os saa i betids at I fik ordentlig Tid. Skulde I reise om Trondhjem blir I kanske lidt længre paa Molde end om I reiser med Dampskib. Længre end til Arendal kunde der vel ikke være Tale om at reise, men Kofferten kunde ikke tages paa Baaden, saa den maatte sendes videre med Dampskib. Det er som sagt tvivlsomt vi kunde jo risikere at blive liggende og vente paa vinden. Karen har stor Lyst paa en Kjøbenhavnstur, men jeg ved ikke hva det blir til. Hvis det skulde blive af, saa blev det vel at hænte Eder paa Hjemveien.

Karen og jeg har vært kjørende paa Nabbetorp i dag, paa Visit til Petra Hiorth, vi vare der inden og skrev af Telegrammene som Erika bad om, og spiste hvert vort Jordbær af Johannes Present. Det har øsregnet her i dag, saa Karen og jeg maatte skifte hver Traad paa os, efter vi havde vært i Haven og plukket 20 Potter Bringebær.

Jeg skriver næsten i søvne, jeg har skrevet flere Breve i aften; nu gikk de andre til køis, de bad at hilse, Bestepapa har frydet sig, ved Kaminen, han fryser saa snart. Karen og Leo has spillet - Kasino - de ere saa ivrige, det er godt de har noget at gjøre nu det bliver Lampeaftener. Hvor morsomt at I har havt saadan deilig Tur, og godt Veir.
Uf nei nu kan jeg ikke mer, God Nat da, hjertelig Hilsen til alle fra Din hengivne Svigermor
Therese Hiorth.

Skriv snart om Datoen for afreisen, om det muligens kunde flaske sig.

Event-Misc:
Fredrikstad, 11 August 1888

Kjære Erika!

Nu i al Hast nogle Ord for at sige Dig, at I ikke maa tænke paa at blive hentet i Baaden verken fra Christiansand eller Arendal, thi nu kom jeg netop hjem fra Bryggen, hvor jeg har seet Bestepapa, Papa, Carl, Karen og Leo vel afsted paa en længere Tur. De har et deilig Veir i dag, og jeg haaber de rigtig faar en fin Tur, de har Karter med baade til Gøteborg og Kjøbenhavn, saa bliver Vinden god tænker de drage saa langt som mulig. Saaledes forstår Du, det er intet at hente paa at de skal hente Eder, det vilde ogsaa være saa usikkert, jeg skynder mig derfor ogsaa for at underrette Eder om det, at I ikke skal forberede Eder paa Turen.

Carl kom hjem Torsdag aften fra Laurkollen, hvor hen han var reist i Søndags, han havde havt Christen med sig ude at seile, de havde vært i Tønsberg o.s.v. og havt det rigtigt morsomt. Da han kom hjem Torsdag aften, sagde han at Mandag eller Tirsdag skulde vi drage paa længere Tur jeg skulde da være med. Hiorth var ude med Jacobsen da, men han kom ogsaa hjem Torsdag aften efter at have været i Tønsberg og paa Tjømø, de skulde seilet længere, men Pastor Vibe havde vært med, og han maatte hjem, saa Hiorth syntes ikke han havde havt nogen Tur; saa foreslog jeg at han skulde være med paa denne Tur istedenfor mig, og det havde han Lyst til, dette blev bestemt igaareftermiddag da han kom fra Kontoret, og saa drog de afsted i Formiddag. Hiorth syntes ikke ser skulde været mer enn 4 med, men Bestepapa vilde gjerne have Leo med, i den Tanke de skulde komme til Kjøbenhavn, er det jo meget han kan faa se, desuden var det ikke hyggelig for mig at have ham her hjemme.

Nils har faaet sin nye Ege færdig i dag, saa han skal trøste sig med den. Jeg skal for det første nu hvile mig, thi jeg er saa træt af at faa dem afsted og i stand i saadan fart, at jeg synes det skal blive godt at sidde i Ro lidt, siden skal jeg stelle i Huset og Haven med alle Bærene. Alt bliver i Ustand naar det er saadant urolig Liv; jeg maatte predse og sy paa Carls Toi lige til han skulde reise i dag, Pigerne siger de har aldrig seet saa urolige Folk, de faar ikke gjort andet end vaske og sy i stand; de glæder sig til at blive kvit Herstein og Dag, Jenny har skrevet at Pigen skal hente dem til Mandag, men Bjørsons kommer ikke til Cr før den 20de.
Hvorlænge mine Folk bliver ude ved jeg ikke, 8 Dage sagde Hiorth, men skal de til Kjøbenhavn bliver de længere. Carl haabede for at Skolen skulde exensere (?), men han vidste det ikke, Overlærerens skulde snart komme hjem, og da skal jeg sende Bud og spørge derom. Jeg skulde ønske Carl havde fri Maaneden ud, da vil jeg seile en Tur, saa kanske Du kan være med, og Christopher hvis han har fri. Jeg sjelver rent i Hænderne, saa Du ser jeg har godt af at hvile nu. Hjertelig Hilsen til eder Begge og Familien.

Din egen Mama.

Jeg faar vel snart Brev om hva Tid I kommer, og hva Tid jeg skal lade Huset sætte i stand. Jeg undres hvor Karen har gjort av Nøglene Dine, det ved jeg ikke.

Event-Misc:
I et brev datert Molde 5.februar 1889 nevner rektor Alexander Brinchmann sin sønns svigermor:

...fru Hiorths beklagelige fald og deraf følgende legemsskade...

Den 26.februar skriver han følgende:

...Ved siden deraf kan du jo glæde os med god helbred for dit (dvs. Christopher Brinchmann) eget vedk. og med fru Hiorths fremadskridende restitution. Det var nok en slemmere affære end jeg fra først af fik forestilling om...

Died:
Therese døde på hospitalet av en blodpropp, 14 dager etter en operasjon hun hadde tatt der.

Den 19.mai var en lørdag, og påfølgende mandag står det i Fredrikstad Tilskuer:

Dødfald.
En af Byens mere kjendte Damer, Fru Therese Hjorth, er Lørdag afgaaet ved Døden under et Ophold paa Vor Frue Hospital i Christiania.
Fru Hjorth var eb elskværdig og godgjørende Dame, som altid havde Hjerte og Haand aaben, hvor det gjaldt at lindre Trængsel og Nød. Paa dette Felt arbeidede hun meget i det Stille, og var altid saasnart en Liste blev udlagt, eller Hjælp søgtes paa anden Maade, en af de første som meldte sig.
For Ophjælpen at det fattige Musikliv her paa Stedet har Fru Hjorth interesseret sig meget. Hun var en Tid Medlem af Musikforeningens Bestyrelse, og hendes smukke og statelige Skikkelse savnedes aldrig, hvor god Kunst paa dette Omraade blev budt frem.

Dødsannonsen i samme avis lød som følger:

Min inderlig kjære Hustru
Therese Marie,
født Coudrio,
hensov stille og fredfuldt idag,
60 Aar gammel.
Fr.stad 19de Mai 1906.
Niels S. Hiorth.
Begravelsen foregaar fra Glemminge Kirke Onsdag den 23de Mai Kl.1.

Buried:
Begravelsen ble omtalt i Fredrikstad Tilskuer:

Begravelse.
Fru Grosserer Hiorth begravedes idag kl.1 under meget stor Deltagelse fra Glemminge kirke, som var smukt og smagfuldt dekoreret. En Mængde Kranse var fremsendt, og Kisten var skjult under et rigt Blomsterflor.
Sogneprest Gjerløw forrettede og talte over de Ord af Fillipenserbrevet: "Vort Rige er i Himlene, hvorfra vi og forventer vor Herre Jesus Kristus, vor Frelser".
Ved Graven sang en Dobbelkvartet af ældre Sangere før og efter Jordfæstelsen, som ogsaa forrettedes af Sognepresten. Marskalker var Havnefoged Bassøe, Chr.ania og Kæmner O.N.U. Sandberg.

Therese married Niels Severin Hiorth on 08 Aug 1865 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. Niels (son of Mathias Hjorth and Erika Wilhelmine Bay, "Hjorth") was born on 15 Apr 1825 in Solbrekke, Onsøy, Fredrikstad, Østfold, Norge; was christened on 16 Jul 1825 in Onsøy kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge; died on 10 Dec 1911 in Fredrikstad, Østfold, Norge; was buried on 16 Dec 1911 in Glemmen kirke, Fredrikstad, Østfold, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Hjemmedøpt av madame Steenberg.

Other Events and Attributes:

• Emigration: Between 1860 and 1865, New York, USA
• Residence: 1865, New York, USA
• Residence: 1880, Auburn, Cayuga, New York, USA
• Residence: Bef 1920, Harrisburg, Dauphin, Pennsylvania, USA; Harrisburg Ward 6 og 10.

Notes:

Emigration:
Folketellingen 1910 sier at Edle emigrete i 1860, mens de i 1920 og 1930 sier 1865.

Residence:
Familien Adams i 1880 som er registrert:
Thomas 39 år født i England, Edle 29 år, samt barna William T. 13 år, Charles 11 år, Edna 5 år, og Cora 3 år. Alle barna er født i New York.

Residence:
Fra 1910: Harrisburg Ward 6.

Familien Adams består av Thomas, 70 år fødtested England, Edle, 58 år, samt dørene Cora, 32 år og Marha 24 år. De to døtrene er født i New York.

Fra 1920: Harrisburg Ward 10.

Enke Edle, 70 år, med døtrene Cora 42 år, og Martha 35 år.

Fra 1930:

Enke Edle er nå 80 år, og bor fortsatt sammen med døtrene sine Cora 52 år, og Martha 46 år.

Edle married Thomas Adams before 1865 in USA. Thomas was born about 1841 in England; died before 1920. [Group Sheet] [Family Chart]

Martha married NN Wells before 1878 in USA. [Group Sheet] [Family Chart]