Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Died:
Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

1561:

Junius .3. Døde min faderbroder Haluard Søgn paa Manger hos
sin søn her Hans Haluardsson oc var der begrafuen i Mangers kirke.

Other Events and Attributes:

• Education: Abt 1534, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Bergens skole (fra ca.6 års alderen til han var ca.15 år).
• Anecdote: Abt 1534, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Education: 1544, Universitetet, København, Sjælland, Danmark; Teologi.
• Education: 1549, Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland; Teologi.
• Education: 1551, Universitetet, København, Sjælland, Danmark; Teologi.
• Anecdote: Aft 19 Feb 1552, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Occupation: 1553, Katedralskolen, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Lektor i teologi.
• Anecdote: 1554, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: 1555, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: 1556, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: 1557, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: 1558, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: 1559, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Occupation: 17 Jun 1560, Domkapitlet, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Notarius Lector et Notarius Capituli.
• Anecdote: Aft 17 Jun 1560, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: 1561, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: 1562, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: Jan 1563, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: Aug 1563, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: Jan 1564, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: Apr 1564, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: Jan 1565, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: Aug 1565, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: Jan 1566, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Occupation: 16 Jun 1566, Bergenhus, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Slottsprest hos lensherre Erik Rosenkranz.
• Anecdote: Aug 1566, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: 1567, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: 1568, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: 1569, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: Jan 1570, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: Aug 1570, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: Jan 1571, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: May 1571, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: Sep 1571, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge
• Anecdote: 1572, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge

Notes:

Birth:
Fra Absalons dagbok:

...ieg Mester Absalon Petreius Beier Noricus fød vdi Sogen vdi Skirdal...


Anecdote:
Absalon Pedersson Beyer ble tidlig foreldreløs, og da han var 6 år gammel sendte onkelen ham til Bergen for å begynne på den lærde skole, der han gikk til han var 12-15 år.

Biskop Gjeble Pedersson, som var Norges første protestantiske biskop, la merke til hans begavelse, og tok ham til seg som sin egen.

Gjeble Pederssøn ble født ca.1490 på Helgeland. Etter noen studieår i utlandet, hvor han tok magistergraden, slo han seg ned i Bergen. Først virket han som magister og leder for den lærde skolen (forløper for Kathedralskolen).
I 1518 ble han kannik og prest ved Maria-kirken. I 1536 ble Gjeble Pederssøn valgt til katolsk biskop i Bergen. Men han rakk ikke å bli innviet i dette embete før reformasjonen var et faktum. I spissen for domkapitlet sitt sluttet han seg til kong Kristian 3's kirkepolitikk. I 1537 ble han så innviet til Bergens første protestantiske biskop.

Gjeble Pederssøn var på mange måter en mann forut for sin tid. Sett i lys av at han var utnevnt, først til katolsk og senere til protestantisk biskop, skulle en tro at han var en kontroversiell person i det gamle Bergen. Men han var tvert imot en høyt aktet mann i sin samtid. Noen fanatisk anti-katolikk ble han aldri. Han for lempelig frem. På en klok og heldig måte fikk han innført den nye kirkeorden i Bergen Stift. Kongen satte ham meget høyt og lønnet ham rikelig.

Gjeble Pederssøn brukte sine inntekter til å drive latinskolen. Her arbeidet han for å utdanne luthersk opplærte og humanistisk dannede geistlige i Norge. I det hele tok biskopen seg av kirkens skole med stor kjærlighet og interesse. Undertiden drev han selv undervisningen. Han sørget for skolemestrene og sikret dem bedre inntekter. Dessuten hjalp og støttet han fremmelige elever, både under skolegangen og senere, når de reiste til København for å studere. Så sant han kunne, hjalp han dem også når de etter endt utdannelse søkte prestekall. Bispegården hans var et fristed for evnerik ungdom.

I 1555 ble Gjeble Pederssøn rammet av slag og søkte derfor om å få gå av. Men kongen svarte at han skulle beholde sitt embete så lenge han levde. 2 år senere døde han.

Gjeble Pederssøn, som var ugift, var som nevnt velgjører for mange unge, begavede menn. En av dem, Absalon Beyer, ble hans pleiesønn. Ung og foreldreløs ble han sendt til Bergen av en onkel, som fikk ham opptatt som elev ved latinskolen i 1534. Her tok biskopen seg av ham og sendte ham senere til København og Wittenberg for å studere.

Education:
Biskop Gjeble Pedersson sendte Absalon til universitetet i København i 1544, der han bodde hos Sjællands biskop, Peder Palladius, en av Europas fremste teologer på den tiden.

Absalon studerte i København i 5 år.

Education:
I 1549 dro han til Wittenberg, reformasjonens arnested, der han studerte i 2 år hos Filip Melanchton, en av reformasjonens fremste menn.

Til Wittenberg dro Absalon på anbefaling av Palladius. På Gjeble Pedersens bekostning dro han dit.

Education:
I 1551 tok han magistergraden i København, og han dro hjem til Bergen i 1552.

Samme år giftet Beyer seg med Anne Pedersdotter, som var fra Trondheim. Hun var søster til lagmann Søren Pedersson, som han hadde studert sammen med i København.

Anecdote:
Det er bevart 3 skrifter fra Beyers forfatterskap.

1. Absalon Pederssøns dagbok 1552–1572, kalles også noe misvisende Bergens Kapitelsbok.

Hans dagbok fra årene mellom 1552 og 1572 er en av de viktigste kildeskriftene vi har i kultur- og sosialhistorie fra 1500-tallet. Boken skildrer dagliglivet i Bergen, som da var Norges eneste storby. Vi kan lese om alt fra pest, drap og voldtekt til bryllup og festligheter.

Fram til 1561 skrev han mye på latin, men de siste årene er dagbøkene skrevet på dansknorsk med påvirkning fra talemålet.

2. Om Norgis Rige, topografisk-historisk verk.

Boken Om Norigs Rike ble sannsynligvis skrevet på oppdrag fra Erik Rosenkrantz på Bergenhus. Den er et topografisk-historisk litterært storverk, som i tillegg til Norges historie også skildrer livet i byen og Norge i samtiden.

3. Oration om M: Geble, Norges første biografiske skrift.

Den tredje boken er en hyllest til onkelen Gjeble Pedersson.

Beyer var en høyt aktet mann i Bergen, man han hadde også mange fiender. Som prest var han en stor refser av den tøylesløse livsførselen til byens innbyggere.

Væ dig Bergen du fule Sodoma oc Gomorrhæ søster, kommenterte han i 1568.

Beyers kone Anne ble beskyldt for trolldom i hans siste leveår, men ble frikjent. Men 15 år etter mannens død fikk hun igjen beskyldningene på seg, og denne gangen ble hun brent, selv om prestene hevdet hennes uskyld.


Fra dagboka til Absalon 1552:

...gen kom min hustru hid af Danmarch oc fal... siden i landfarsot...

Døde her Jens Viborg til Korskircke oc her Sigismundus til St Haluard sogneherrer.

Haagen Laurensson kom fra Københafn oc blef kalled til Scholemester her i bergen.

30 Aprilis 8 hora matutina døde her Maans Jonsson Cannick.

12 Julij døde her Sefrin predicant til Domkirken.

Dominica 10 leprosorum vore her Michel oc her Villom vidde til prester.

Occupation:
Fra dagboka til Absalon:

1553 Vart ieg Absalon electus in lectorem theologiæ dominus Michael in pastorem electus.

Mellom 1557 og 1564 var han også skolens rektor eller lesemester. Vi vet ikke så mye om hvilke emner han foreleste i, men man vet at han den 12.januar 1562 begynte å utlegge Melanchthons - Loci - og den 8.februar samme år avsluttet han forelesninger i Hemmingsøns bok om predikemetoder.
Opplysningene om disse datoene finnes i Beyers dagbok fra 1552–1572 (også kalt Bergens Kapitelsbok).

Beyer hadde solid kunnskap innen gresk og latin, og var nok en inspirerende lærer. Han tok i bruk skuespill i undervisningen, noe som var enestående i Norge på denne tiden. Beyer bearbeidet også utenlandske teaterstykker, og er den første kjente teaterregissør i Norge. Gjennom skuespill, tragedier og komedier, som var åpne for byens befolkning, drev han også folkeoppdragelse.

Fra Absalons dagbok 1564:

Paa denne dag som var den 21 Aprilis en fredag, haffuer ieg Mester Absalon Petreius Beier Noricus fød vdi Sogen vdi Skirdal tridie gong resigneret och opsagd Bergens Schole til huilken ieg haffuer werit tilbørligen kallid och saa forstandit, att ieg haabis att haffue en god samuittighed vdi guds ansichte, endog att en hob groffue folck oc wforstandige kunne icke døme der paa, oc haffuer denne mutatio icke skeed for min skyld eller forsømmelse vdi nogen maade, eller der er kommen nogen klagemaal paa mig, men for andre sager huilke ieg vil nu korteligen opregne,

Første gong der ieg bleff Scholemester begaff det sig saa, Her Peder Simenson Cragius hues fader var een raadmand vdi Bergen fød aff Adel, begerede aff Christofer Walkendorff Fane, Birkeland, oc Aarestadssogen, huilke tilforen laage vnder slotz scriffuerne, och besynderligen
Fanesogen, da vilde her Peder baade hafft, Scholen och desse Sogner, det vilde ey Christofer Walkendorp tilstede, di kallede hand mig der til.
Oc var her den tid ingen Bysp, fordi salig Mester Geble, var da død faste tilfaaren, oc var ieg da Scholemester vdi tho aar.

Der nest bleff her Jøren Erichson Scholemester it aar omkring. Effter honnom annamede Scholen Hemming Duue Noricus vdi it aar, oc vilde hand ey, lenger bliffue, siden vart hand kallit til Byscriuer.

Der effter bleff ieg forne Absalon Pederson Scholemester vdi it halfft aar, fordi her kom en persone aff Viborg ved naffn Jacob Christernson som lenge hafde studerit i Københaffn, Vittenberg oc Parrhis, huordan hand var, kand mand forfare aff dett som tilføren vdi thenne bog staar screffuit paa det aar 1562 vdi Aprili.

Thenne Jacob var ickun itt halfft aar Scholemester, Saa bleff hun atter antuordet mig forne Absalon igen, oc da regerede ieg henne vdi tho aar, indtil saa lenge at den persone som vi forscreff kom hid thil Bergen fra Trumsen, oc kand mand læse hans kallsbreff huilket tilforen screffuit staar 1562 in aprili.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

1554 resignered Haagen Bergens Scholæ oc drog til Trondhiem

Døde her Roald tempore omnium sanctorum. oc her Per Simensson kalled i hans stedt.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

18 Augusti fal M. Geble i popelsi.

Same aar ved S: Michels tid drog Christofer Huidfel herfraa, cui Canonici donarunt poculum 36 vnciarum.

Droge her Nils til Vos oc her Per Simensson til Danmarch efter een superintendens endog M. Geble leuede dog efter hans befalling, quibus Canonici contulere 10 Rhenanos et 52 berger gyllen, et deauratum calicem 52 vnciarum.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Kom her Nils oc her Per hiem (vigilia parasceues) med denne besked at M. Geble skulde vere Superintendens meden han lefde oc her Nils hans suffraganeus.

18 Junij kom Christofer Valkendorff donabant Canonici illj 10 aureos Rhenanos tempore Michaëlis poculum deauratum 24 thalerorum.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

9 Martij døde M. Geble siden han hafde verit bisp vdi 20 aar oc ij kranck af popelsi Oculi donarunt Canonici Christoforo Walk: poculum deauratum emtum 80 daleris
Dominicas dominj resignauit Scholæ dominus Petrus Symonis et Absalon substitutus in eius iocum.

10 Decembris abiit in Daniam Valkendorp.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Døde Trond Benkestoch 14 Februarij vdi it brøllup han giorde til en aff sine piger. Vigilia palmarum rediit Valkendorp.

25 Augusti formerede Christofer her Michels... oc kapelanens til Domkirkens rente

4. Septemb. fich Heming til hielp at studere 12 daler Her Stør vj daler

3. Octobris var skomagerne forbudit at bruge deris embede aff Valkendorff,

Same maaned vart Torged bygd,

Same aar Stenbroen som mand gaar til stranden.

Pridie Martinj var her Melchior til S: Marten sat aff sit embede, di de fem embede bleue forstyrt och han drog i Tyskland.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Togs her saa megen sild at man fich 1' tunne for 4 ß 5' oc sex skelling, en tre tunne galt 18 ßg.

3 Martij holt man bededag oc k. Christians den III begengelse i bergen


Occupation:
Fra Absalons dagbok:

1560:

17 Junij.
Electus sum ego Absolon Petræius Normannus Lector Theologiæ
vnanimi consensu, totiusque capituli suffragio, in publicum et iuratum Capituli Bergensis Notarium. Vtinam ad dei gloriam, Ecclesiæ Capitulique ædificationem.

1562:

Mensis Januarius Dies .12. Begynte ieg mester Absolon Petræius Theologus Bergensis at læse fore mine discipler vdi kirken Locos Communes Philippi Melanthonis.

Som medlem av domkapitelet fikk han del i rentene fra 2 prebender. Prebendene var inntekter fra det gamle katolske kirkegodset, og en del av disse inntektene gikk til å lønne de nye geistlige i reformasjonstiden.

I Beyers siste dager ble denne lønnen økt med rentene av en tredje prebende.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Anno dominicae incarnationis 1560.
...

Eodem anno 19 Junij.
Ordinatus est à domino doctore Johanne Scheldorpio in templo S. Crucis dominus Andreas Scaniensis in Sacellanum parochiæ Hammerensis.

Eodem anno 7 die Julij.
Celebrauit suas nuptias dominus Petrus Gerardi Sacellanus in Selø.

Eodem anno. 21 Julij.
Aduenit nobilis vir Ericus Rosenkrans arcis præfectus cum sua Heroina socruque frequente comitatu.

Eodem anno dieque.
Circiter horam tertiam pomeridianam obiit repentina morte
Henricus bibliopola.

Eodem anno 4 Augustj.
Ordinatus est Michael Jacobj meus discipulus in Sacellanum parochiæ Haus. à domino doctore Johanne Scheldorpio, in templo cathedrali.

Eodem anno 27 Augusti
Obiit generosus vir Torderus brat, sepultusque est in templo Cathedralj.

Eodem anno 17 Septembris.
Recitatæ sunt coram dominis Capitularibus in Arce Literæ Regiæ Maiestatis Friderici Secundi, in quibus ab vniuerso huius Regni Clero, tertiam partem redituum huius annj postulat.

Mensis Octob: Dies
14. Inuestitus est doctor Johannes Scheldorpius præbenda S. Laurentij.

Eadem die M. Absalon præbenda S. Annæ.

Nouem: 21. Scripsit Capitulum Bergense Nobili viro Christophoro Erici Capitaneo Arcis Stenuigholm pro Chronicis Noruagicis remittendis.

5. Nouemb. nata filia Christopori Suale 4.matuti:
27. Seruus Bartoldi pellionis natione Scotus suum conseruum cultro interfecit.

23. Periit fluctibus marinis meus agricola Magnus in Strøm.

Ab: Decemb. 1. Obiit Henning Bardws ciuis et Sutor Bergensis.

.3. Obiit Ciuis noster Andreas Bolson batauus.

.6. Obiit Tomas Tudere.

8. Dies purificationis Nobilis dominæ Annæ vxoris Christophori Sualonis.

.12. Nocturno tempore interfectus est quidam Ciuis Nicolaus ferisk nomine à rustico quodam in Solheim nomine Laurentio

.13. Ordinatus est in Symmistam verbi dei Cathedralis Ecclesiæ honestus vir dominus Matthias Schytte.

.14. Defunctus est honestus ciuis Bergensis Jonas Erici Sarctor inter

.3. et 4. pomeridianam horam.

.15. Nuptiæ honesti viri Johannis Finnonis cum honesta matrona domina Signilda.

17: Hac die dominus Petrus Symeonis pastor in Fana et Canonicus Bergensis necnon bonorum communium procurator tradidit Laurentio arcis Bergensis scribæ iuxta tenorem literarum Regiæ Maiestatis Friderici secundj, Tertiam partem bonorum communium, videlicet 68 taleros quadrantem et

20. Tradidit dominus episcopus prænominato scribæ tertiam partem suæ præbendæ Laurentij videlicet taleros

Item ego Absalon Petræius pro duabus præbendis quarum vna
blasij, altera Annæ dicitur, et pro xxx taleris xxvij -- taleros.

Item dominus Johannes pastor ad S. Crucis templum taleros

Et dominus Johannes Christiernj pro sua præbenda 12 taleros et florenum Bergensem.

Item dominus Jonas Canonicus Bergensis pro sua præbenda quæ Jacobi dicitur et vna annexa, qua Henie dicitur vij taleros, 4 ß et j alb...
Hemmingus Hemmingus Columbinus pro sua præbenda taleros
8.Dominus Michael pastor cathedralis templi pro sua præbenda et certis incertisque redditibus taleros

.19 Cum dimidio
Dominus Matthias pro sua præbendula etc.
Dominus Georgius symmista Cathedralis templi.
Dominus Georgius Sacellanus arcis bergensis

22. Nocturno tempore obiit honestus Ciuis Sveno Juari Maritus legitimus Katarinæ Erici filiæ.

24. Distribuit varia armonæ genera Ericus Rosenkrantz inter 187 personas miseras vtriusque sexus.

22. Nata est in Lucem mea filia secunda nomine Kristina Absolonis in ipso tactu vndecimæ horæ meridianæ. vtinam ad incrementum Regni Dej

23. Nata est nobilis virgo, virgo Sophia filia illustrissimj viri Erici Rosenkrantz paulo post quartam horam matutinam, vtinam ad gloriam Dei Amen.

24. Baptizata est in Arce Bergensi prædicta virgo Sophia à domino Episcopo doctore Johanne Scheldorpio præsentibus Domino Erico Rosenkrantz domina Sophia domino Johanne pastore ad diuam virginem domina Anna vxore consulis Laurentij Petri.

25. Ipsa die Natiuitatis Christi hora secunda pomeridiana obiit Gerardus N: qui hospitabatur apud dominam Magdalenam.

26. Baptizata est mea prænominata filia in templo Cathedrali à domino Michaele pastore.

28. Obiit Anna fadeburs relicto post se filio.

31. Tres soles in coelo ab ortu versus meridiem visi sunt ab hora octaua matutina vsque ad decimam.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Anno 1561

Mensis Ianu: Dies
.6. h. e. in die Epiphaniæ mortuus est Johannes scriba Ciuis de Salto inter 8 et 9 horam antemeridianam.

.7. Sepultus est in templo Cathedrali

.8. Mortuus est honestus Ciuis Jacobus Saxe germanus post secundam horam Matutinam.

.9. Sepultus in templo Cathedrali prædictus Jacobus.

17. Hac die in templo Cathedrali per doctorem Johannem Scheldorpium Superintendentem in præsentia omnium pastorum huius civitatis facta est diligens inquisitio de personis quas hactenus certis de causis suspectas habuimus, Cuius essent fidei et Religionis. deinde apud quos pastores communicant, qui pastores, domino
Episcopo clara Registra ostenderunt, vnde liquido apparet qui nam sunt pij, qui vero impij, ministerij verbi Sacramentorumque contemptores

.22. Obiit Jonas pater domini Michaelis pastoris ad templum Cathedrale.

24. Peperit vxor magistri Christophori Concionatoris ad Diuum Martinum mortuum puerum.

Februarius
Mensis Febr. Dies
2 Die videlicet purificationis Mariæ quæ incidit in diem dominicum, visitauit nobilis domina domina Heluig templum post partum. eademque die cum duobus sequentibus splendido conuiuio compatres et commatres vna cum ministris verbi, et maxima parte Senatus excepit.

.16. Celebrauit suas nuptias Johannes aurifaber.

Mensis Martius Dies
4. Capitali supplicio damnatus est Seruus prætoris Michael nomine qui à proprio hero 22 daleros furatus est, cui etiam nouum et sublimius patibulum conditum est.

.10. Tempore pomeridiano circiter horam tertiam quidam aulicus nomine Andreas Suecus interfecit pugione ciuem quendam nomine Johannem Brun, agentem coquum, autorque cædis quamquam elapsus, tamen compræhensus est in notorio crimine. verum quoniam necessario se defendebat in continenti precio vitam redemit.

.12. Suspensus est prænominatus Michael vna cum Johanne coquo fure, qui fuit Maritus blasebeligs.

26. Hac die duo adolescentes ad patibulum in præsentia multorum hominum à Carnifice virgis cæsi sunt, furti causa, hi suspendio adiudicati erant, verum deprecationibus bonorum hominum liberati, qui respexerunt ad ipsorum ætatem, mitiori vix honestiori poena affecti sunt.

Junius .3. Døde min faderbroder Haluard Søgn paa Manger hos sin søn her Hans Haluardsson oc var der begrafuen i Mangers kirke.

October 28 det er Simonis et Judæ dag døde her Peder i Selø 5 hora vespertina

Nouember 4. Bleff erlig oc velbyrdig mand Jacob Hardenbierg paa Staffuefiorden i Sundfiordt sielff ottende,

19 Døde her Jørgen paa Manger Cannick hora 12 meridiana.

December .19. Paa den nittende dag vdi december maanid 1561 som var fredagen fore jul, da klocken var ved siw oc folkit var vdi kircke, oc predigen var begynt da ringde de Stormeklocken, løb da folkit vdaf kirken, da saag Mand at der var ild vdi her Nilsis hus paa Wos som stod paa strand annen gaarden vdenfore Raadstuuen nest messemageren.
Ilden begyntes vdi saa maade, der bode en bødker af bremen vdi forne hus, hand var icke hieme, quinnen var ij Vorfroe kirke at høre predigen, Deris dotter som kunde vere xiij eller xiiij aar gammell var hieme, oc giorde ild vdi gruffuen, at gøre sig varm øl oc brød, hafde hun saa tagit it fange bøkerspøne, oc lagd dennom paa en retterbenck som stod op til skorstenen, der sprank en gnist aff gruuen vdi spønerne, der aff tendes ilden op,
Men der pigen hafde giort ilden op, løb hun til kopperslageren.
Oc da hun kom tilbage igen, oc lod dørren op, slo lugen vd imod pigen, da løb hun ned vdi boden och robte tuenne bødkerkarle op, som skulde hielpe at slycke ilden, da var det alt forseent, fordi ilden var kommen vdi en hob spøner som laag paa lemmen,
Brand saa her Nilsis hus oc siden alle de andre Gaarder baade offuen oc neden gaden, ifraa baghusit (oc det med) indtil Erik Rosenkrantzis gaard, hues oc brand. Paa det at wore effterkommere kunne vide huor mange gaarde oc huse der brand vil ieg dem opregne, paa det mand kan ofueruege den store skade som skedde, gøre poenitentz, oc bede gud om naade at hand vil frie baade os oc vore efterkommer fraa sodan ildsvaade.

1. først her Nilsis gaard.
2. Bagerhusen ouen gaden,
3 it par hus, hørde en hollender til.
4. koperslagerens gaard,
5 Paal Vendelboes gaard.
6. Knud gulsmed.
7. Nils Lauritzons gaard.
8. Bertel buntmagers.
9. Jørgen gulsmeds
10. Lauris scriuers.
11. Frans Københaffns.
12. Skrufuehusen,
13. Anders bolsons,
14. Villom Vilkens
15. her Seffrins Annes hus.
16. Rasmus bryggers.
17. Tynnis Clauessons tuenne boder.
18. Hans scrifuers ij Saltøen tuenne boder,
19. Rasmus Smeds raadmand
20. Elin
Torkelsdotter bod
21. Tynnis Damsons ij par.
22. Jacob Munck j par.
23. Anders Søgn it par
24. Jens Morsing it eldhus.
25. Den danske hollender it nyt hus
26. Den d. Flenningen it nyt hus
Ilden hafde icke videre giort skade, der som desse tuenne hus hafde icke verit bygd paa alminningen, offuen faare Smørsgaard fordi den stenmuer i Smørsgaard haffde neden fore forhindret ilden,
27. Cornelius Varuigs gaard brand oc op,
28. Dirik godkøps,
29. her Gøstaffs gaard,
30. Tønnis Clauessons.
31. 32. Oluf Nilson Smit miste to ofuen gaden.
33. Per timbermand,
34 Anne paa Biergit.
35. Arent Jostson
36. Varuig,
37. Den danske hollender.
38. skiper giertt.

Nu ville vi opregne alle gaardene neden fore mod siøen,

1. bagerboden,
2. her Michel.
3. Christern scriuer to nye hus, det ene var dett same aar bygd.
4 Hans smed,
5. Lagmanden.
6. her Eske Bille.
7. Trond Iffuersson.
8. Schelteus.
9. Jøren Hermensson.
10. Time Karin.
11. her Jacobs Magdalene
12. Jens hallensfar gaard.
13. Rasmus smed.
14 Anders baasmand,
15. her Nils paa Wos.
16. Knud genuelson.
17. Lauris Waag,
18. hustru Synniffue.
19. Borgemester Lasse Persson,
20. Dagfin,
21. fro Ingegerds gaard som Jacob buntmager vdi bodde. 22. Tynnes Clauesson en nye gaard.
23. Saltøen en dubbel gaard med fire kramboder,
24. gamle Oluff Nilson.
25 Rasmus Smed,
26. Tynnes Damson
27. noch gadehus Tynnes.
28. Elin Torkelsdotter
29 her Jøren paa Manger it paar.
30. Jacob Munck.
31. Anders søgns gaard er ein dubbel gaard.
32. Jens Morsing,
33. Smørs gaard, en dubbel gaard, oc Jens stalsuendt,
34. Nils Smits gaard en dubbelgaard.
35 Anders Eriksons gaard enfoldig,
36. Iffuer Torstensons gaard dubbel, aldelis ny,
37. Krugegaarden,
38. Trond Benkestocks gaard
39. Erick Rosenkrantz gaard dubbelt.

Oc der som de hafde icke kasted taged af de hus som staa paa Munkebryggen som er af byspens, Lauris scriuers, her Michels, Lagmandens oc Christofer Valkendorps da hafde alt Hollenderstredit oc kan vel ske bryggen med blefuit opbrend.
Ild kom vdi den ene vippe saa nøddis de til at hugge hende aff.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

1562. Mensis Januarius Dies
2. Paa denne dag skifftede garperne en rund almesse iblant det fattige folck, som hafde lidet skade af branden

3 Døde Hans bagere borger.

.6. Stack en garpedreng i Englegaard en annen ihiel,

.8. Døde frw Anne her Wincentz Lungis dotter paa Hattebierg, Christofer Sualis froe, oc vard icke quit med sit foster,

.11. Giorde byfoden sin steffdotters brøllup, med en skreddere heder Laurens

.12. Begynte ieg mester Absolon Petræius Theologus Bergensis at læse fore mine discipler vdi kirken Locos Communes Philippi Melanthonis

14. Bleff frw Anne ført aff Hattebierg oc til Bergen at skulle begraffues.

16. Bleff erlig oc velbyrdig Mand Jacob Hardenberger ført til Bergen aff Sundfiordt, oc var funden try vger effter hand bleff med alt sit folck.

17. Wore Jacob Hardenberg, oc salige fru Anne Lunges begrafne vdi Domkirken i kooridt, med stor reuerentz vdi Erik Rosenkrantzis oc mange andres neruerelsse. Jacob vart lagd hos sin salige froe som døde i fiord paa barselseng paa Quale vdi Sogn.

26. Bleff en bonde halshuggen oc stegled paa Nordnæs, fordi han hafde slaged en mand ihiel oc mørt honnom vdi en baad, fylde saa baaden fuld aff siø og lod honnom saa flyde heden,

29. Fødde erlig oc velbyrdig quinne fru Heluig Erik Rosenkransis froe en søn, da klocken slo ix fore middag.

31. Bleff theris søn døpt paa slottit aff doctor Jens Schellerup oc vart kallit Otto.

Febr: Dies
2. Item paa denne dag som var kyndelmesse kom først sild til torgett.

.8. Stod her Laris Nilsons bryllup vdi Bergen som er Sognepræst paa Haus.

.12. Døde hustru Sigrid Jacob buntmagers Raadmands hustrue da fem slo om afftenen oc begrauen den 14 dag i same Maanit. huilcken som var en erlig och dygdesam oc gudfryctig quinne. oc ligger begrauen ij Domkirken

18. Finiui ego m. Absolon Petræius methodum concionatoriam doctoris Nicolai Hemmingij, quam meis auditoribus publicè prælegi.

21. Døde her Hans Christernson Sacristanus och vicarius, imellom iij och fire for dag.

22. Wart hand begraffuen vdi Choret i Domkircken.
Der denne her Hans var død, fantz en forgylt kalch i hans vere, som hør Domkircken heller Vor Froe præbende til som han hafde, den tog Erich Rosenkrantz til sig paa kongens vegne, Saa fanst der och een kalck effter her Jøren paa Manger, Cannick som hafde Sancti Magni præbende huilked Lauris skriffuer nw har, den køpte Erich til siig, huilken hand køpte aff her Jørens arffuinge oc her Jørgen hafde hannom før køptt, den gaff hand til Domkircken oc lod sette sit vaaben paa hannom,

Martius
.1. For ieg M. Absolon til Quinhærid at beskue der nogle aff mine præbenders iorder.

.2. dag kom ieg til Skellekrogen.

3. til Lepsøen oc til Quinherit.
4

5 var ieg hos Christofer Sualle.

10. kom ieg hiem igen.

15. Gick erlig oc velbyrdig frue frw Heluig Erik Rosenkransis hustrw vdj kircke effter sin førstefødde søn som var kalled Otte, oc giorde oc holt de it kosteligt barsøl vdj iij dage, oc var ieg Absolon Petræius der vdj.

17. Slo en borgere ved naffn Jon Dauidson Skotte en Styremand ihiel paa Hollen(der)stredit i hustrw Gunnildis gaard som hed Per Paalson, var hand stungen i armen med en madknif, oc kom for j kanne øl deris trette.

19 Døde Henrick skreddere paa Stenbröen

20 Døde Nils Smit Olluff Nilsons Raadmands søn it barn lit mere en j aar gamelt vdi her Peders hus paa Fana da klocken var mod x om middagen. Same dag tilig om morgenen døde en gammel borgere ved naffn Rib, som mere en vdi 40 aar hafde verit borgere her, oc komme disse to baade vdi en graff.

21. Vart en vng person aff skolen ordinerit til prest oc her Jensis Capellan ad Korskircke

24. War Jost Larensson herremand som paa slotted tiener begerende aff her Michel Jonson Sogneprest i Domkircken oc aff Anders baasmand at de vilde gaa til Magdalena salige her Jacobs paa Askeuolds effterleuerske med huilken hand hafde tilholdit vdi it halfft aar, at de skulde begere henne paa hans vegne til heder oc ære, oc til sin echtehustrw huilked de oc giorde, var da ieg Mester Absolon bedit aff forne Magdalene at ieg vilde vere der offuer huilkit ieg oc giorde, Var der oc her Jens sogneprest vdi Korskircke, Item hustrw Barebra Borgemesters Anders scriffuers, hustrw Aselin, men siden dette var giort kom hustrw Karin salige Simon Jacobsons Raadmands efterleuerske,
Begynte da forne Jost personligen at berette huorlunde hand hafde ombedit forne her Michel och Anders baasmand at gaa hans bud til forne Magdalena som daa neruerendis tilstede var, oc sagde fore alle som tilstede vore at han vilde haffue henne til sin echtehustrw, oc leffue oc dø med henne,
Begynte da forne her Michel at tale om Echteskab statts vilkor, oc andre omstendeligheder, oc effterdi at deris sin hierter oc vilie fulle tilsamen, effter som de paa baade sider gaffue tilkenne, da fattes der nu inted anned til, vden att de skulle troloffuis med troloffuelsens ring effter gammel seduanne, tog da forne Jost en ring og sette paa forne Magdalenis hand oc saa lagde her Michel theris hender samen oc sagde huad gud haffuer tilhobe føged skal ingen menniske atskilie oc forkyndede dennom saa echtefolk att vere vdi de hellige trefoldigheds naffn fulle vi saa alle paa kne oc baade til gud at det motte ske honnom til ære, oc desse personer til gaffn oc den christen menighed thil nytte. Gaff oc forne Jost same tid tilkende den endelige sag huor fore at han vilde troloffue Magdalena, som er att hand vilde der med tilstoppe deris munde som sagde at hand laag vdi it løst leffnit med Magdalena oc vilde icke echte henne.
Var honnom oc tilkenne giuit at hun bekente sig ei vere aff adell, oc ei haue møgit fast gods, huor til hand suarede at hun var honnom lige kier som hun kunde vere adeligeste, oc at hand haffde icke heller møgit gods vden en gaard to eller tre, Sagde forne Jost oc, at naar som helst der komme ferst tystøl ind da vilde hand gøre festenøll oc biude sine venner oc stalbrødre til som honnom bør att giøre.
Bad oc forne Jost att vi skulde icke tale om at hand var troloffuit med Magdalena, Suarede da ieg Absolon Petræius at der som naagen spurde mig der om, da vilde ieg icke dylle dett.
Vaart vi da sett til bords kom der fire retter ind med fisk, oc der moltidvar giort ginge vi alle vd (oc tackede baade mend oc quinner) saa ner som Anders baasmandt
Men offuer maaltiden var der alle honde snacked, om edelefolk motte gifte sig med weddel, Sagde oc forne Jost at dett gørst icke behoff at mand vdi festerølit skal tale om troloffuelsen.
Suarede ieg Absolon oc sagde Ja, det er behoff, en god vise er icke for offte sungen och gaff tilkende huorlunde att juncker Otto Erik Rosenkransis søn, var hemedøbtt, dog var dobsens ord igentagen oc repeterit vdi kircken, Saa maa mand oc vdi festenølit tale om eders troloffuelse paa det at det kand vere alle mend vitterligt at de ere echtefolch som saa ere forsamlede vdi echteskabs statt
som desse tho nw wore.

.26. Denne dag kom Nils Skanderborrig Slotzfogit pa Biskopsgaarden der doctor sad offuer bord oc hasteligen spurde effter vnge her Mattz, suarede doctor at hand var ei tilstede,
Sagde da forne Nils, at der som hand hafde verit tilstede da skulde hand haue stuckit it Suerd igennom honnom, oc gick saa strax vd at dørren hasteligen oc bad honnom bide, mend hand vilde icke,
Sende saa doctor sin tienere Jens vd effter honnom at hand vilde komme ind igen, oc der hand ey vilde bad doctor sin tienere sige oc bede Nils at hand icke vilde forhaste sig, men der som att her Matz hafde forgrebit sig imod hannom, da skulde hand staa honnom der fore til rette, Der med gick forne Nils heden oc sagde ihuor hand kunde bekomme her Mattz da vilde hand stinge it suerd igennom honnom
Siden sende Byspen bud effter mig Absolon bad att ieg vilde gaa oc opsøge forne Nils at formanne honnom at hand vilde haue saadan ond forsett i fordrag oc beraade sig vel huad hand vilde gøre i saadan hastighed, Men der ieg kunde icke bekomme honnom eller finde ham, gick ieg tilbage oc gaff Byspen det tilkende.

Orsagen til denne trette er denne.
Her Mattz forbeneffnd hafde paa palmesøndag opregned nogle skøgers naffn som her vdi Byen vore vdi borgersgaarde vide adspredde, oc brugte it vchristeligt leffnit, var det forne Nils Schanderborrig tilkenne giffuit at forne her Mattz Schytte skulle haffue opregnit der vdi blant Nilsis bolskab ved naffn Gønite Kraffuel, huilked forne her Matz dog icke giorde, oc der hand en skønt hafde det giort paa sit embeds vegne, hafde hand vel kunde bestaa det, Screff saa forne Nils Scander-
borrig her Matz it trusselsbreff til,
Der her Mattz det fick, gick hand først til byspen oc siden til borgemesteren Lauris Person oc lod dennom see forne breff, Siden tog forne her Mattz en Copie aff samme breff, och slo den paa predigestolen, Det fick forne
Nils at vide, deraff vart hand hastig gick aff slotted med en hoffkarl, gick siden i kircken och tog saa breffuit af predigestolen, gick saa paa biskopsgaarden som forscreffuit staar.

April:
.I. Første dag vdi April hafde Jacob Olufson som var Scholemester i fraa S. Michel oc til paaske paa en probering, gongit op til doctor Jens Superintendent, oc opsagd Scholen att hand vilde ei lenger hafue det kald, Gick saa der i fraa, Strax hafde forne doctor bud effter mig Absolon oc efter her Matz Skytte oc bad oss gaa
til Jacob oc atspøre paa huilken dag hand vil resignere, der vi komme til Jacob Suarede hand at hand vil i morgen aarle giue doctor sielff suar, Sagde da ieg Absolon til honnom, kenne I da icke oss gode fore at gaa it bud Suarede forne Jacob, at hand kende os god nog der fore, Sagde vi da til hannom, Effterdi atj kenne oss god nog der fore, da siger oss en vis dag paa huilken det skal ske, han sagde i dag otte dags som er paa en Onsdag vil ieg resignere der paa fick hand os hand Oc sagde der
hoes J sistis ieg var paa Capitelit gaff ieg oc tilkenne, at ieg vilde icke haue den Skole lenger end til paaske. Dette suar gaue vi byspen tilkende.

Liden stund (same dag) der effter, gick forne Jacob atter sielff igen op til doctor oc gaff hannom dette tilkende
och sagde sig aff med Scholen.

.III. Facta conuocatione omnium ministrorum in domo Capitulari serio prohibitum est à Superintendente d. doct. Johanne Scheldorpio, Et ab omnibus ministris approbatum, ne quis vllum scriptum famosum, aut aliud aliquod, quod turbam et scandalum moueat, (quemadmodum in hisce paschalibus feriis accidit) affigat, aut valuis Chori, aut suggestui, aut januis templorum, aut
vllis aliis publicis vel privatis locis in contumeliam alterius:
Si quis suo consilio, aut temeritate, tale aliquid tentauerit, tunc nullam defensionem apud nos inueniet: Sed sustinebit poenam, quam Magistratus pro suo iudicio imposuerit. Neque quisquam qui est extra ministerium Ecclesiasticum, aut Scholasticum huis loci, aliquod scriptum affigat prædictis locis, qualecunque sit, sine consilio et consensu Superintendentis.
Huic jntterdicto subscripserunt primus ipse Dominus Superintendens, Deinde M. Christophorus ad Diuum Martinum pastor, Absolon Petræius Lector, dominus Michael pastor, d. Matthias Skøtte, d. Georgius arcis Sacellanus. d. Nicolaus Georgij et d. Matthias senior.

VII Var Byspen med mig, her Peder Simenson, her Matz Schøtte, her Matz Tierp, bag altarit, der wiste vi Jacob Christiernson sine vidnesbyrd som hand hafde vdgiuit paa Latine, saa at de vore vrange baade i skrifft, grammatica, oc mening.

IX Bleff to tiuffue hengde, den ene hed Jørgen, oc var Marine Frans Københaffns broder.

XV. Bleff det beslutted paa Bergenhus i Erlige mends neruerelse Erick Rosenkrantz Slotzherre, doctor Jensis Superintendent, Mattz Størsons lagmand m. Absolon Lesemester, her Michels Sogneprest her Peder Simenson procurator Capituli at saa skal her effter holdis oc handles med Bergens Scholemester som effter denne
dag det embede bruge skal, Først at hand skal haffue
en taxset løn, som skal annamis af Scholens renthe oc foruendis vdi penninge, oc siden gifuis Scholemesteren effter leyligheden paa tuenne Terminer som er Sancte Michels tid oc paaske.
Item huad heller hand skal haffue det vdi vare heller penninge skal hand raade faare som renthen opbær, med Byspens oc Capitels samtycke. Framdelis der som hand er icke saa duelig och skickelig vdi alle de parter som hans embede, lerdom och leffnit er anrørendis effter kongens Ordinantz, heller vdi annen maade, vere sig geistlige heller verslige sager, som hand billich kunde straffes aff Byspen och Capitelit.
da ville vi haffue oss det forbeholden, at hand skal strax afstaa same Schole, och giffuis hannom for den tid hand haffuer tient effter leyligheden, Oc icke at bide enthen til S. Michels tid heller paaske.

Same aar oc dag, var det forhandled att her Peder Simenson Cannick oc quæstor Capituli, skal vdi dette tilkommendis aar 1562 giffue en tax som er femti daler aff den ganske Scholens renthe til Scholemesteren, baade vdi vis och wuis renthe. Oc hues aabodsfald, som til kan falle effter Laagen, skal halff parten falle til forne her Peder, oc halff til gaarden, Item er det saa at
warene kand falle vdaff, da skal der forhandles saa med her Peder, at hand skall ingen skade haffue der aff, effterdi at varene er regnit paa det høgeste som er løben fore sex gyllen, oc huden fore tre gyllen, men vdi dette aar skal han haue det paa en forsøgelsse.

Same Aar, dag, oc tid vdi forne mends neruerelsse var det
besluted att alle Echteskabs sager skulle forhandles her effther paa fire besynderlige tider som er først

.1. Medfaste.
.2. Lagtingit om sommeren.
.3. S. Olluffs tid for Nordfare oc andre.
.4. Den første søndag vdi Aduent.

Saa at til desse forskreffne tider skulle alle folck som haffue echteskabs sager at vdrette komme saa vel aff bygden ssom aff Byen.

Same aar dag oc tid, vdi forne mends neruerelsse som forschreffuit staar, vart der saa beslutted at her effter skal saa wryggeligen holdes imellom Sognepresten vdi Domkircken oc hans medtienere som nu er heller vorde kand, Først at Sognepresten skal hede oc vere oc bliffue en Sogneprest som hand er, nyde oc bruge all den vuisse rente som faller innen domkirkedørren vere sig i hues
maade det vere kand, med offer, kirckegong, Barn at døbe,
Men for vdferd skal Sognepresten her effter gifue Capellanen som tiener Capitelit fem daler aarligen for hues vmag hand kand haffue med de siuge at søge oc lig at grafffeste, Skal oc forne Capitels Capellan giffue Sognepresten klare Register paa de

XV. Lig som hand begraffuer. Skal oc forne Capellan vere Byspen och Capitelit hørig oc lydig, med hues lydighed de tilsige hannom hand skal beuise sin pastor, effterdi at Cannickerne beløne hannom at hand skal giøre halff tienisthen, vdi Domkircken med Sognepresten, dog saa at Sognepresten icke skall henge alleniste all besueringen paa Capitels Capellane.
Skulle de icke heller paa baade sider giffue nogen anden orsage vden til kerlliig omgengelsse.

XVI. Resignauit d. Jacobus Christierni Viberganus Scholam Bergensem in presentia Episcopi Clericorum etc.

Same dag vart mig m. Absaloni befallit aff byspen at ieg skulle staa den Schole faare indtil vi finge en anden persone til Scholemester Oc da tog ieg den tridie gong ved Scholetienisten

XVij. Schreff Byspen med Capitelit effter Jon jampt som i fiord vdi købsteffnen foer til Trondhiem oc loffuede M. Henrick Cannicke tieniste, at vere hans capellan vdi Trumssen. Oc lyder hans kalsbreff som her effterfølger.

Gratiam et pacem per Jesum Christum dominum nostrum
Notum tibi facimus humanissime d. Jona Petri Scholam nostram Bergensem Ludimagistro vacare. Nam Jacobus Christierni, qui a festo Michaelis, vsque ad pascha nostrum egit Ludimoderatorem voluntaris resignauit: Idcirco communi suffragio totius Capituli Bergensis et consensu ac approbatione Regij præfecti Erici Rosenkrans et Superintendentis te elegimus, et nunc vocamus vt venias (impetrata prius discedendi venia à M. Henrico, cui, vt audimus, tuam operam et seruitutem addixisti, cui et nos super eadem re scribemus) in primis ad nos, agesque Ludimoderatorem nostrum in Schola Bergensi: hac tamen conditione, vt destinato officio piè, modestè, prudenter et diligenter, ad Dei gloriam, Reipub: vtilitatem, Scholæque profectum præsis. Quod si oblata tibi arriserit conditio vel non, obnixe oramus, vt hisce literis nostris perlectis, tuis in primis nos certiores reddas, quibus acceptis, certò sciamus, quid nobis sit statuendum. Si autem ad nos veneris, tuus nobis aduentus erit gratissimus, sicque tecum agemus fraternè et amicè, vt conuersationis nostræ te poenliteat nunquam. Et ne videamur te ad incertam conditionem vocare, scias tuum stipendium in certis fore 50 dalerorum, præter ea, quæ aliqui accedant. Habitationem, Scholæ adiunctam habebis, in qua Ludimoderatores hactenus satis commode habitarunt. Postremo commendamus te DEo optimo Maximo quem oramus vt te conseruat diu saluum et incolumem, ad sui nominis gloriam et Scholæ nostræ (si Deo ita visum fuerit) emolumentum.
Bergis anno 1562 xvij aprilis.

Men anno 1562 den x dag Aprilis resignerede Jacob Christiernson Scholen veluilligen paa Capitelshus offuerverendis Byspen, Cannickerne, raadit, lige som hand tilforen to reiser hafde den resignerit baade fore byspen hieme, der nest oc paa Capitelit. Endog at forne Jacob Christiernson haffuer weluilligen resignered som nu sagt er, haffde vi dog ligeuel desse efterne artickler imod
hannom, som kunde beuege os til at sette hannom aff sit embede.

I. Den første sag er at Jacob bleff der indsat til en forsøgelse fraa S. Michel och til paaske, oc dett med hans egne mange beskreffuit oc besegled beplichtelser, huilke hand haffuer føge holdit som ieg doctor Jens haffuer sielff befundit, och mange baade leg och
lerd bere vidne om.

.II. Den anden sag at hand er icke saa fulkommen i den lerdom som en Scholemester bør at vere fulkommen vdi som skal oplere vngdomen, huilked ieg kand beuise, med hans egen schrifft, om behoff gøris.

.III. Ieg kand icke forfare at hand haffuer giort stoer frucht siden hand tog den Schole.

.IIII. Haffuer hand skicket sig saa i sine ord oc gerning att hand haffuer wheld aff huer Mand Oc alle dømer hannom at vere wduelig oc wskickelig thil een Scholemester.

.V. Haffuer hand forsømmit Musicam figuratiuam i denne Neruerendis paaske høgtid oc sielden søgt kircken.

.VI. Haffuer hand slagit aabenbarlig forsmedelig schrifft paa chorsdørren her i Domkircken, mod en anden persone paa Skiertorsdag och Langefredag.
Desse effterne wore neruerendis paa Capitelit Aff klerkeriet doctor Jens episcopus. M. Absolon Theologus d. Michael pastor, d. Petrus in Fana quæstor Capituli d. Matthias Schøtte comminister in templo Cathedrali. d. Matthias Tierp, d. Johannes in templo Crucis. dominus Johannes ad Diuam Mariam, et d: Christophorus ad S. Martinum.
Aff raadit Matz Størson Lagmand Lauris Person Borgemester
Jacob Buntmager oc Jens morsing raadmendt.

Maius Dies
.4. Døde Erlige oc velbyrdige Mands søn Christopher Ericksons som er Salige Trond Benkestocks maag,

.6. Bleff barnit begraffuit vdi korit i Domkirken.

.7. Som war vor Herris himmelsfardag vart Slottens kock ihielslagen aff en Slottens baasmand.

.29. Døde Hans Knudsonn som tiente paa Slottid och var en lerd karll oc en god skriffuere oc vart begraffuen i Waar Froe kircke.

Julius. Dies
2 Julij paa huilken falt visitatio Mariæ om en torsdag, natten til fredagen fødde Susanna Byspens hustrw en søn, oc det skede lit effter som tolff slo ved it halfft korter.

.5. Bleff barnit christned aff her Michel Sognepresten, oc vart kalled Torbern.

.11. Døde erlig oc velforstandig mand Jacob Buntmager Raadmand om middagen mellem nie oc thii, vdi en god bekennelse oc tolmodighed, oc var der mellom hennis død oc hans xxj vger och en dag.

.12. bleff hand erligen begraffuit vdi Domkircken hoes sin hustru Sigrid.

Augustus 1562. Dies
.14. Vart en købmand ved Bryggen slagen ihiel.

September .1562.
7
8. Septembris døde Christofer Sualis dotter vdi her Peder Simensons faders gaard, ved xij slet om middag.

10. Paa desse tre forscreffne dager foruden i de Tyskere kircker holde vy bededage, tisdag och fredag i Domkircken och paa onsdag i Korskircke.

.13. War Peder Jonsons klerks dotter døpt som hans hustrw Anne Melcher Pryssis dotter honnom fødde lit tilforen.

14. War begraffuen Erlig och welbyrdig mands dotter Christofer Suales til Hatteberg, huilken forne Christofer var fød vdi Fyn, hues fader var der landsdommere och hand fick her i Norrige til echte jomfrw Anne her Wincentz Lungis dotter, huilken som fick her Nils Henricksons dotter jomfru Margrete til echte denne var Christofer Suales fröes moder, der effter døde barnet, men der Christofer drog til Fyn, och vilde sat sig der til rolighed heller gifted sig, da vart hand slagen ihiel aff tre hoffmend vdi it Barsel, oc det skulde vere skeed effter deris hosbondes befaling.

October .1562. Dies
.4. Var ieg vdi visitatz med doctor Jens til Manger

.6. Visiterede hand vdi Lindaas gield.

.7. Vart Anders Jacobson min Absalonis discipel vid til det hellige predigeembede vdi Lindaas kirke, til at vere her Nilsis capellan vdi Euindeuig, der neruerendis var forne her Nils, och ieg Absalon, her Hans paa Lindaas, her Hans paa Manger min faders brodersøn.

9 Droge vi hiem aff visitatien.

12 Wart en tysk skreddere ille martlerit aff en bysseskyttere som tiente paa slotted, huilken som først hug honnom vdi houedit med en rapir, och gick saa heden, och der hand fornam at der var liff vdi honnom, gick hand op vdi gen i lofftid och stack honnom vdi tarmerne och hug honnom vdi henderne och i kroppen alleuegne, och vndkom saa, at mand ved ei huort.
Det kom der aff at skredderen hafde købt sig j kanne øl, och begynte at quede, huilked den anden ei vilde fordrage, di stod hand fraa bordet, ligeruis som han vilde gonged heden, drog saa veried och hug honnom offuer hoffuedet.

.13. Døde hand och var begrafuen til S. Morten.

.22. Vart Hieronymus her Nils Grimsons søn, ordinered her vdi Bergens Domkirke til Stolens gield siden at her Nils skonung fød i Ysted en gamel mand var lit til føren bleffuen. huilken som vdi sex aar hafde verit Hører vdi Bergens schole, och ieg M. Absalon kallede hannom først der til.

28. Drog Hand til gieldit.

.29. Vdkaarede ieg tho til Locater vdi hans sted og skiffte den renthe mellom dem, som hand før hafde allene hafft. Den ene heder Morten Person den anden Peder Rasmusson Selandus.

Wdi denne maaned sigis Olluff Jonson som haffuer verid foged vdi langsomlig tid i Finmarken at vere bleffuen for stad med skib, gods och folk, saa at der kom icke een i fra med liffuid, och siges der haffue verit paa xxxviij personer med quinner och barn och mender. Først var der Olluff sielff skiberen med sin hustrw, Anders baasmands hustru med nogle børn, Marite Brock, Christiern jude hennis mand.

Nouember .1562. Dies.
.2. Wart en Manddrabere halshuggen och en tiuff hengder.

.10. Da klocken var ved sex om Morgenen døde junker Otto, Erlig och velbyrdig Mands søn Erik Rosenkransis

.11. Denne dag som var S Mortens, vart hand begraffuen hederligen vdi Domkircken, och ligger hos den venstre siden att høgealterid, graffuen er opmured, och ligger en stor Steen paa, som førdis fraa Lysekloster.

.13. Paa denne dag lod forne Erik Rosenkrans vddele rundeligen mad, dricke, penninge paa sin gaard paa Strand, som var bygd anno 1561. och her Jørgen hans predikantere var en aff dem som vddelte.

December 1562. Dies
.6. Stod her Nils Jørensons Bryllup, huilken som var min discipel, och var kalled thil at vere Capellan, vdi Korskircke.
Same dag gick vdi kirke efter sit første barn hustru Karine salige Jon Teistis dotter thil Krogen vdi Sogn.

15. Døde Henrick skomager Johannis Henrici min discipels fader och er begrauen hos den vinstre side som mand kommer ind at domkirkeledit strax vd med veyen.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Januarius 1563.
Nemo beneficia in Calendarium scribit
At ego scrïbo. Dies
.6. Januarij giorde her Mattz skytte som siden drog til Leerdal, och hafde verit Medtienere thil Domkirken vdi thu aar mig Absaloni, her Jørgen, hans hustrue, Jørgen skreddere och hans hustrue it runt gestebud. Der hafde hand diskanterne, och dauidsdegnerne, och gaff nog vin och øl, och hafde spellemanden Karl harpere, huilken och legte paa sin skalmeie, der kom och juleuachten ind, de finge nog.

FEBRVARIVS 1563. Dies
.2. Kyndelsmesse dag døde erlig och hederlig quinne hustrw Maritte Vaags, hues hosbonde hed Hans Vaag, en tysk mand och var lenge och vel forstandere offuer Spitalen, hues søn heder Lauris Waag Raadmand vdi Bergen, da klocken var ved sex om afftenen, och ligger begrauen paa kirkegaarden hos Domkirken hos sin salige hosbonde, lit fraa timestocken mod Skolen, paa den backen, och var hun en saare gamel quinde hart vid it stort hundred aar, Hun var gudfrychtig, from, forstandig, ydmyg, viste gode raad at giue andre. gick gerne til kircke, och paa det siste med een staff, icke langt før hun døde, och var vel let paa sin fod effter hennis alder at regne.

.4. Vart hun hederligen begraffued, henne fylgede møged folk, klerkeried och alle peblingerne.

.21. Hafde Erlig och welbyrdig Mand Erik Rosenkrantz budet oldermenderne thil gest med de achteinen en part, Der de ginge aff Slotted kom der nogen trette mellom dem och Olluff Daa, huilken som sigis haue begynt lit til foren paa slotted, Sigis hand haffue slaged paa dem med sin verie, och refued en part vdi skegged och besynderligen Themme Lyning.

22. Giorde Euert Kopal sit bryllup och fik Anders Bolsons dotter och stod det vdi hans vermoders hus paa strand der til blant andre købmend var buden en vng person aff Cappen ved naffn Dirick, som var Kort Valters ombodsmand, der hand langt paa natten blant andre dansede alsombest, och skulde neye, da falt hand baglengest neder mod golfuit och døde strax och talede aldrig meere.

Martius. .1563. Dies
.4. Kom fraa Danmarck igen Jacobus Olai, som var Scholemester her i Bergen it halfft aar med liden frucht, om hues handel mand kand læse tilforen i denne Bog 1562 vdi april maaned. oc hafde forhuerffued seg kongelig Breff paa Vor Froe præbende, huilken tilforen her Jøren Erikson Erik Rosenkransis predikantere var med forlenth.

.7. Hended det seg paa denne dag huilken som fal paa en søndag, att den tid maaltid var giort nogle steder vdi Bergen, da kom thil her Michel Jonsons hus (huilken som paa den tid bodde effter branden paa Hollenderstredit vdi Jon quartermesters gaard, endog att her Michel aatte gadehusen) at der komme tuenne personer den ene var en pebling min discipel, ved naffn Nils Hielt fød vdi Hietland och skyld til Anders scriffuers Borgemesters hustru S: Barebra, den annen hed Jens och var Anders
scrifuers Borgemesters Brodersøn, desse tho tøuede effter en anden min discipel ved naffn Christiern Mikelson som laag til hus kost och herberrige til her Mikels Sogneprest til Domkirken,
den eene som hed Jens bidde neden faare trappen, den anden Nils offuen fore, och sagde dette er en lang maaltid som de holde her, och paa det siste som de skulde gaa til afftensong vdi Domkirken och høre deris Catechismi predigen, da ginge di vd paa strand vdi en gaard heder Haldors gaard vdi Keluigen, der drucke de fire kanner øl, siden ginge de der i fraa och vd paa Bryggen,
Men der de komme thil Leppen stod der paa bryggen en baad, da tog Nils hielt vdi baaden och satte heller vred honnom tuert fore bryggen, saa ginge de lenger frem, der kom it regen, di gafue de dem vnder en garpeskude inthil at regned forminskes, der beslutede de at de vilde gaa vdi vinkelleren,
Men den tid de der komme sad der nogle fore dem aff købmenderne ved Bryggen Blant huilke var Peter Neutemand aff Leppen, Denne begynte at bespotte dem, och kalle dem Hans mit dat Blackhorn,
saa gik Christiern Michelson til Peter Drog høuitzmand for vinkelleren, som och same tid var tilstede, och var begerendis aff forne Peter, at de maatte side med fred och dricke deris vin foruden spott, da talede Peter Drog til de garper som dem spottede, bad dem at de vilde lade de vnge personer beteme, der aff blefue de vrede, och en aff dem, lod sin kappe ligge igen, Der de hafde nu drucked deris vin tho kanner sige de sielff, da var Christiern Mikelson gongen vd for dørren, och de andre vilde da gaa med, vilde saa forne Christiern haffue sin kappe, da tog Nils hielt miste, och tog den andens tyskes som før bortgik och forlod sin kappe igen,
Her sige de Tyske, at der skulde haffue kommed en dreng aff Reffuelsgaard thil vinkelleren som de forne try vilde gaa hiem, och hand kallede Nils hielt Kylekop (Dette naffn hafde hand paa it spel, som ieg Mester Absalon lod agere her paa kirckegaarden med stor vmag och bekosting om Adams fal, vdi huilked spel forne Nils forhandlede sine parter saare vel, och en hob løse Companer kallede honnom siden Kylekop)
Der offuer skulde forne Nils vordet vred, och skulde de try hafue taged honnom mellom dem och støt honnom med albugen hid och did, inthil saa lenge at de komme thil Reffuelsgaard, saa skulde den som fal, haffue kommit neder for trappen och spurt hui de saa sloge
drengen, och der som de vore druckne bedet dennom gaa hiem och legge dem at soue, des imellom skulde den første løbed op i gaarden, der hand desse ord talede. skulde de haffue giffued dem ind thil honnom, och som hand tog effter en handspige, gaff forne Jens sig ind thil den Tysk, och stack honnom vdj brysted, aff huilked hand døde effter midnat mod dagen.

7. Dominica Reminiscere lige som klocken slo fult sex døde doctor Jens Schellerups søn Torbern, hues moder heder Susanna, och hans elste broder Daniel, och elste søster och den eniste igenleffuer Adrian.

8. Vart hand begraffuen vdi kored i Domkircken hoes sin søster Katrine, som var kalled effter M. Christofers hustru predikanters thil S. Mortens kirke, och bar ieg Absalon baade de børn thil deris Legersted.

.11. den elefte dag. S. Gregorij afften. Var besegled aff Erlig och velbyrdig mand Erick Rosenkrans, Doctor Jens Schellerup, her Jørgen, och mig Absolone och Jacob Christiernson den contracht som var giort mellom forne her Jøren och Jacob, som er, att her Jørgen opgaff Hammers gieldt for forne Jacob, paa det at her Jørgen
kunde nyde forne Vor Fröe præbende huilked Jacob hafde treskeligen och vnderfundeligen bekommit vdi Danmarck och
formedelst venners hielp fonged Kongens stadfestelse der paa, och Jacob skulde antuorde fra seg kongens breff paa præbendet.

Paa samme dag vore vi effterne kalled paa raadstuuen Melchior Prys, her Michel och jeg Mester Absalon Pederson som hafde sagt god och borgen fore Christiern Michelson, da vi komme der heden berettede Jørgen Skot den gode mand, och Asmus Tint, huorlunde de hafde verit ved bryggen den same dag och afbedit aff saguolderne och blodhefnerne den dødes at de tre forne personer icke skulde den dag komme vdi rette, skulde da de tyske haue samtycht det, men dog med saa beskeden at forne Christiern skulde settes hos de andre tho som før vore indsatte, Och vore der fore begerendis at Christiern motte komme til stede,
Men vi tre Borgesmend stode op och vore begerende at hand maatte nyde vor borgen intil den dag der skulde gaa en
dom offuer dem alle try, de suarede at hand er icke aff bedre blod end som de andre ere, vi loffuede at hand skulde komme tilstede paa huilken dag der skulde dømis Men det kunde inted hielpe, der fore skøde vi til windis och bad dem komme ihu at vi bode vor Borgen till, Saa tog Byfoden honnom endog at vi icke opsagde vaar Borgen och satte honnom vdi fengselit hos de andre. Om det er skel, ved ieg icke.

.12. Den tolffte dag Martij efftermiddag paa S: Gregorij dag, Ginge vi tre som sagde god for Christiern Michelson Melchior Prys, her Michel Jonson Absalon Pederson, och adspurde Byfogeden Olluff Andersson, huor faare at hand tog borgen aff Christiern formedelst vaar borgen at vi borgede faare hannom, Suarede da Olluff, at hand kende oss Borgesmend gode nog paa kongens vegne,
Det anned, Spurde vi hannom att, huilken der befallede hannom att sette Christiern, Suarede Byfoden att Blodheffneren, Ligeruis som Jørgen Skotte och Asmus Tint berettede i gaar, paa Raadstuffuen, huilke der hafde affbedit blodheffneren at de icke vdi gaar skulle lade gaa en dom offuer dem, huilked de skulde haue beiaed, mend dog med saa beskeden, at Christiern skulde settes med de andre, der paa sette hand Christiern.
Thil det tridie, waare vy begerendis aff Byfoden at hand vilde ennu sleppe honnom vd igen i det at vi gaa vdi Borgen faare hannom, och vi sagde oss at wille gaa der ind vdi hans sted, der som hand vilde lade honnom vd, Der thil Suarede hand, att hand ingenlundis lader honnom vd, vden blodheffneren befaller honnom,
Til det siste spurde vi hannom om hand vilde staa til enden och suare thil om Christiern kunde komme vdi nogen skade paa hans helbregde, effterdi at hand haffuer onde føder, Suarede Byfoden først her til, att hand icke kunde noged suare der thil. Saa vore vi borgesmend begered endeligt suar, suarede hand da, at hand vil suare der thil saa møged som honnom bør med rette.

.14. Som falt paa en søndag vduiste vi tre borgesmend fore Christiern, tre skelige dandemend Hans Taraldson, Peder kannegyder, Peder Jonson klerck, thil forne Jesper vdi Rotmands gaard den dødes neste slecht, och lode hannom adspøre om hand hafde befallet att sette Christiern. Da gaff hand saadant suar fraa sig saa Lydendis.

Wy effterne Hans Taraldson, Peder kannegyder, oc Peder Jonson tilbedne aff erlige och forstandige Mend Melchior Prys raadmand i Bergen, Mester Absalon lesemester, her Mikel Jonson Sogneprest, at gaa thil Jasper i Rotmands gaard, oc adspørge hannom, om det var hans befalling och begering, at Christern Michelson skulde settis med de andre tho som vore komne vdi skade for hans salige frende.

Thil huilked hand suarede sig at hafue verid hos Erick Rosenkrantz begerendis aff hannom att hand motte settis, at hand skulde icke gaa fore hans øgen, oc gick saa heden thil byfogeden, och var aff hannom begerendis att hand skulde hannom sette. Men dog sagde sig then tid icke
viste honnom at gaa vdi Borgen hender, at saa i sandhed er etc.

20. Skenchte Bergens Capittel Torleff Gregoriusson fem daler til hielp at studere med, som drog til Skotland igen att studere thil S. Andreas.

Same dag indgick Nils orgamestere desse effterne artickler vdi Byspens oc kannickernis neruerelsse

.23. Wart der en dom affsagt offuer den Jens som stack den garpedreng ihiel, saa at hand var dømt fra liuit, och sent op thil slotted, mend var strax sent thil bager igen, oc siden indsatt vdi muren, Sende raadett bud neder til her Michel Jonson som den dag satt i salige Jon skredders hus och optog tienden at hand skulde komme paa Raadhused, men hand vilde icke siden hand var icke
lagligen tilsagd afftenen thilforen, saa vilde icke heller vi andre, mend Melchior Prys som en raadmand var paa raadstuffuen,
Da kom hand ned til her Michell Jonson der var ieg Absalon Pedersson tilstede oc spurde om vi vilde sige god for Christiern Mikelson Da goffue vi saadant it Swar fraa oss skrifteligen,

Bekennis wi effterne Melchior Prys, Absalon Pedersson, her Mikel Jonson, haue sat en tid en ful och nødafftig borgen fore Christiern Michelsson, och haffue siden budet Norrigis log fore hannom paa raadstuuen, ville i nu sleppe hannom vd i den samme borgen, heller icke, der raader i fore, dog staa wi altid paa vor Borgen 1563 23 Martij.
Med denne skrifft wilde de ey lade sig nøye di skreffue vi dem en annen saa lydendis

Bekendis vi forne en tid haffue gonged i borgen fore Christiern Mikelson effter Norrigis laag, thil rette, att hues honnom med skelige proff kand offuerwindis vdi denne sag, att wille suare thil saa vel fore konge som fore karll.

Her med lode de dem nøde och lode saa forne Christiern
gaa.

25. paa kyndelmesse dag var her Jørgens dotter fød,

28 Var hun døpt och kalled Heluig och var ieg M: Absolon hans fadder.

APRILIS 1563. Dies.
.2. Vart Christiern Holst paa stungen och huggen megit farligt vdi winkelleren.

.3. Wart Jens halshuggen som stack den garpedreng ihiel offuen fore winkelleren.

17. Slo Marine her Jensis sin hosbonde her Jens Sogneprest thil Korskircke, reff honnom i haared, och der her Nils vilde hulpit honnom, fich hand noged med, saa det syntis meer en otte dage paa hans nese.

27. Vart bona Communia skiffted blant Cannickerne och deris tienere, och skenchte cannickerne Vincentz Melchior Pryssis søn

Same dag fick her Michel Jonson pastor thil Domkircken fire daler, til hielp aff Cannickerne effterdi hand miste sine hus i branden, mend om Sancte Michels tid vdi det forgangne aar fick hand och fire daler, dett er otte altsamen.

Paa denne dag var her Nils Jørgenson, som i dett forgangen aar var Capellan til Korskircke stadfested til en Capellan it aar omkring vdi Bergens Domkircke. och vart hannom loffued til løn 45 daler.

27. Døde en garp som var stungen aff en tysk borgere som haffuer søster med Folmer die pffeiffer.

28 Wart Christiern Holst begrauen vdi Domkircken som var ille huggen och stungen aff Matz tollere.

MAIVS 1563 Dies
.2. War try lig begraffne i Korskirke oc it i Domkirken.

.15. drog lagmannen Matz Størson til Danmark och her Jøren Erikson sogneherre paa Bergenhus och fick confirmatz paa Vor Fröe præbenda, huilked Jacob Christernson hafde tilforen forhueruit formedelst een vrang beretting for kongelig Maiestat i det hand sagde seg vere Bergens Scholemestere.

.16. Wart min Absolonis tridie dotter fød 1563 paa denne 16 dag oc vart giffuen naffn effter Erlig oc welbyrdig mands Erick Rosenkransis fröe, frw Heluig, huilken som oc fadder var, med frw Vinike Euert bils fröe, høuitzmand offuer Trondheims leen.

.17. Kom fraa Danmarck Erlig oc velbyrdig mand Euert Bil k. Maiestatis befallingsmand ouer Stenuigholmsleen med sin kiere fröe.

.25. Kom Erlig oc velbyrdig mands Christofer Ericksons lig til Bergen huilken som hafde salige Trond Benkestocks dotter, oc døde paa Jeren

.27. Vart forne Christofer begrauen i Domkircken hos salige Trond

1563. JVNIVS. Dies
23. Som var S. Hansis afften døde her Jøren Eriksons dotter predicanters paa slotted ved naffn Heluig.

.24. Kom her Jøren hiem och lagmannen med, och same dag vart her Jørens dotter begrauen i chorit i Domkirken.

1563 JULIUS. Dies.
.4. Gick Anne Pedersdotter M: Absalonis hustru i kircke effter sin dotter Heluig.

.11. Kom til kost hos mig M: Absalon en from lerder persone ved naffn Thure fød i Hedmarcken,

28. Kom ind paa Bergens Capittel erlig oc velbyrdig mand Erick Rosenkrans thil Walsø, høuitzmand paa Bergenhus oc for rette tiltalede Jacob Christernson (om huilken mand kand mer læse supra 1562 vdi Aprili maaned, fød i Wiborg) effter k: Maiestatis befalling i det hand var dragen ned til Danmark oc haffuer der løgenafftigen bekommit k: M: breff paa Vor Fröe præbenda, i det hand sagde seg at vere Scholemester oc haue en føge vnderholding, och siden hand hafde bekommit k: Ma: breff, hauer hand det forfalsked och forandred vdi saa maade att vdi kongelige Maiestatis bref stod Jacob Christernson Scholemester vdi Bergen, hauer hand desse ord saa foruent, Jacob Christernson som
var Scholemester oc det saa behendelig i saa maade.
Saa stod i kongens breff -- Jacob Christernson hos det Christern sætte hand son til med sin hond, oc aff son som staar paa denne side sette han it strig til oc giorde som der aff, oc sette siden strax der effter, VAR mellon son (huilked Jacob giorde til som) och Scholemester.
Var lenge forhandled om denne sag. E: Rosenk: begerde dom paa k: M: vegne offuer forne Jacob.
Da toge vi effterne som i domen skulde siden i beraad thil den effterfølgende neste dag.

29. Som var S: Olluffs dag kom atter igen paa Capitelit Erlig oc velbyrdig mand Erik Rosenkrantz oc var begerendis dom offuer forne Jacob Christernsson Da dømde vi vdi saa maade som her effterfølger oc goffue den dom besegled fraa oss
Dett bekennis vi effterne doctor Jens Schellerup superintendens til Bergens sticht, her Jens Ribere superintendens til Staffuanger, her Iohan Nyenhoff M: Christofer Mitens de Tyskes prædicantere, Mester Absalon Pedersson lesemester, her Michel Ionson pastor
til Domkirken, her Per Simenson til Phana, her Nils Jørensson prædicanter til Domkircken, her Iens Hanson sogneprest thil Korskircke, med dette vort obne breff, at aar effter guds byrd

M. D. lxiij paa S. Oluffs dag kom ind paa Bergens Capitel erlig oc velbyrdig mand Erick Rosenkrans til Walsø, kongelige Maiestatis befallingsmand paa Bergenhus oc for rette tiltalede och klagede paa Iacob Christernson effter k. Maiestatis befalling, huilken forne Iacob som en føge stund hafde verit sielesørger paa Hamars prestegield vdi Oster, i det at hand hafde draged ned til Danmarck oc lognafftigen bekommit k. Maiestatis breff paa Vor Froe præbenda, med huilken hederlig oc vellerd mand her Jøren
Erickson prædicanter paa Bergenhus tilforen forleent var, sigendis seg at vere Scholemester vdi Bergen, endog hand var icke, mend hafde opsagd Scholens tieniste, som hands vidnesbyrd vduise,
Dernest siden at forne Jacob Christernson hafde bekommit kongelige Maiestatis breff, haffuer hand det med nogle tilsette ord forandred och forfalsked, effter som de vdi Cancellariet haffue fortegned paa breffuit oc siden haue tilscreffuit den gode mand Erick Rosenkrans at de det med Cancellibogen ville beuise.
Effter saadan en beretting var Jacob Christernson adspurd om hand hafde sin sag vrangeligen beretted for kongelig Maiestat oc om hand hafde forandred oc forfalsked k: Maiestatis breff, da bestod hand det mange sinne vdi alles vore fornes neruerelsse, saa at hand icke kunde skylde nogen annen der fore med rette, vden seg
sielff oc sit handuerk.
Och effter saadan en beretting betede forne gode mand Erick Rosenkrans oss kongelige Maiestatis breff vdi
huilked hannom befallis at hand skal lade døme paa sagen, Oc efferdi at forne Jacob Christernson var en geislig persone, vilde forne gode mand Erick Rosenkrans icke strax anklage honnom fore verdslig dom, mend fore Capitelit.
Der fore opstod forne Erik Rosenkrans, oc var begerendis en dom aff oss forne offuer forne Jacob Christernson paa kongelige maiestatis vegne, Om hand effter saadan een fast wtilbørlig gerning burde at bruge sit prestelige embede blant een christen menighed oc hues hand var
fallen der fore, oc med mange flere ord vigede der med for dørren,
Da ransagede vi sagen grangiueligen oc strax der effter
indkallede forne gode mand Erick Rosenkrantz oc forne Jacob Christernsson til at høre sin dom.
Dømde vi da forne vdi saa maade.
At effterdi forne Jacob Christernson hafde mange sinne tilfaaren bekent seg at haue baade vrangeligen beretted sin sag for kongelig Maiestat oc siden forfalsked hans høgmegtigheds breff, som hand forne Jacob gunsteligen giffued hafde, saa at dett som var forne Jacob imode, skulde synis att vere hannom med.
Da burde icke forne Jacob, heller skal effter denne dag bruge noged præstelige embede heller geistlig forlening vdi nogen maade bekommed formedelst saadan een vrang beretting oc kongelige Maiestatis breffs forfalsking. Men hues ydermere straff honnom burde haue for saadan wtilbørlig gerning som den gode mand Erik Rosenkrans var begerendis at vy skulde honnom affsige, fan vy oss
besuert vdi, effterdi at vdi ordinantzen inted befinnes at oss er der om befallit at døme. Mend dømde hannom ind for hans tilbørlige domere huilke som her vdi Bergen haue laagen och landsretten vnder hender, oc bør døme om wdeders straff, oc siden ind for kongelig Maiestat oc under hues naade kongelig Maiestat vil honnom beuise.
At saa vdi sandhed er som forscreuit staar da trycke vi forscreffue vore signeter neden fore denne vor aabne dom, giffuen i Bergen aar oc dag som forscreffuit staar.
Der denne dom var gangen var forne gode mand Erick Rosen-
krans begerendis aff forne Jacob Christernson att hand kunde faa borgen fore seg oc drage siden ned til Danmark oc forhuerffue sig naade vdaff kongelig Maiestat. Ginge da vdi borgen fore forne Jacob Christernson desse effterne doctor Jens Schellerup, oc her Jens Riber Superintendenter til Bergen oc Stauanger.
vdi saa maade som deris egit besegled breff (vduiser) huilke de goffue forne Erick Rosenkrans ottende dagen effter som de hafde sagd borgen fore honnom, paa huilken tid de opsagde deris borgen fore adskillige sager, oc besynderlig hafde doctor Jens denne sag der til at forne Jacob, sagde seg stundom at ville komme igen och stundom aldrig ville komme,

Augustus.
Dies.
Dett bekennis vy effterne doctor Jens Schellerup oc her Iens Riber, Superintendenter til Bergens och Staffuangers stichter, med dette vort obne breff at siden at Jacob Christernson som var sogneprest til Hamars gield i Oster var anklaged for Capitelit her vdi Bergen for rette aar effter guds byrd 1563 S. Oluffsdag, aff erlig och
velbyrdig mand Erick Rosenkrantz til Walsø, oc kongelige
Maiestatis befallingsmand paa Bergenhus oc var der sagd fra sit prestelige embede, fordi at hand hafde forandred oc forfalsked kongelige maiestatis breff, huilked k. Maiestat honnom gunsteligen giffued hafde, ligeruis som hans dom ydermere vduiser.
Da hafde vy forne Superintendenter vdi saa maade sagd borgen med haand och mund fore forne Jacob Christernson som er at hand skulde drage ned til kongelig maiestat oc forhuerffue sig naade oc miskundhed, aff hans naades høgmegtighed oc naar som helst at forne Jacob hafde fonged och forhuerfued saadant breff schulde hand det forskicke til forne gode mand Erick Rosenkrans, eller komme sielf personligen.
Men kunde hand icke forhuerfue sig naade, da skulde hand komme hid tilbage igen innen Kyndelmesse oc staa her sin ret effter landslaagen. Oc der som forne Jacob Christernson icke kommer igen da louede vi att ville suare thil sagen i forne Jacobs stæd.
Men effterdi at vi nw siden finne oss besuerit i same borgen fore adskillige sagers skyld da opsige vi forne Superintendenter same vor borgen oc ant uorde forne Jacob fra oss vdi forne Erik Rosenkransis hender, paa kongelig
Maiestetis vegne. At saa vdi sandhed er som forschreffuit staar trycke vi forne Superintendenter vore signeter her neden fore.
giffuit i Bergen aar som forscreffuit staar Den ottende dagen 5: effter S. Oluffs dag som var den 5: augusti.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Augustus.
Dies.
6 die. Var ieg M. Absalon Pederson med her Michel Jonson hos Erlig mand Erik Ros: til Valsø etc. oc forligte oss med honnom paa kongens vegne, huad vy skulde giffue honnom for den attuist som Christern Michelson paa sin side var fallen fore paa den garpedrengs vegne som var slagen i vinter (som mand kand tilforen paa dette same aar videre læse, vdi Martij maaned) aff salige Jens Anders scriuers broders søn, vnte da forne gode mand oss
det op vdi tredue daler, endog honnom burde giue xl effter domens lydelse som kom fra Opslo. Dog med saa skæl at forne Christern schulde icke offuergiue sin bog, men bliue ved henne.

7 die. Augusti, vart Jacob Christiernson paa Bergens raadstuffue dømd fraa liff gods och ære, fordi hand hafde forfalsked kongelige Maiestatis breff, paa Vor Froe præbenda huilken hans naade hannom gunsteligen giffuit hafde.

8. Holt her Hans sit bryllup i Trollegord, och fick hand salig skiper Isaaks dotter som siglede til Tuuenæs her Oluff Isaksons søster sogneprest vdi Wig i Sogen. er forne Hans mester Hans Gaasis Capellan paa Trondenæs.

.13. Paa den trettende dag vdi denne maaned var holden den første bededag vdi Domkircken, och predige Byspen, en part aff begyndelsen vdi dette første Esaiæ capitel.

14. Der nest den annen dag prediget her Michel Jonson Sognepresten oc tog oc en part aff det same Capitel Lauamini, mundi estote etc.

.15. Paa den tridie dag predigede her Michel och brugte den texti Tim: 2 obsecro vt fiant etc.
Men den alminnelige bøn som var lest aff predigestolen lyder som her effterfølger, huilcken Erlig och velbyrdig mand Erick Rosenkrans giorde med doctor Jens Superintendenten.
O alsommectigste gud vor Herris Jesu Christi euige fader som haffuer skabt himmel iord oc alle creatur, oc dennom
opholder oc regerer oc haffuer iblant menniskens slecht forsamled dig en christen menighed oc tager oss thil dine børn oc ophøged oss med dine wsigelige velgerninger, at vi skulle kenne paakalle oc tiene dig alle vore liffs dage vdi hellighed oc rætferdighed.
Wi bekenne vore mangfoldige wtacknemmelighed mod dig, oc aff hierted begræde vore offuertrædelse ondskab oc groffue synder, med huilcke vi haffue vdi mange maade fortørnit din guddommelig godhed oc fortient baade timelig oc ewige straff om du vilt strenge med oss, Men dw haffuer loffued och sagd, at saa sandelig som du leffuer da vilt du ingen synders død, mend at hand skal omuende sig och leffue:
Oc hauer oc loffued at bønhøre arme syndere som flyr til dig med en fast tro oc aff it angerfult hierte begerer oc beder om din hielp oc naade.
Oc du Herre gud himmelske fader haffuer under din veldige hand alle verdsens riger oc regemente oc dennom styrer
och bewarer, oc giffuer al fred och rolighed, oc alletid beuarer din hellige menighed vdi adskillige fristelser och farer, vij bede dig ydmygeligen O naadige fader at du vilt naadelige ansee oss dine fattige børn oc forlad oss alle wore mangfoldige synder oc misgerninger,
Oc giff vor naadigste herre konning, konning Friderik lycke oc seyeruinning mod sine oc rigens fiender, saa at hans naade skulle icke trengis thil att besøge sine vndersaatte ydermere om behielping oc bistand anten med liff eller gods vdi denne maade,
Oc att fattige folck indlensk och vdlensk skulle icke medt nogen languarende feyde forhindres at søge och adspørge deris retfoende nering oc føde til land och vand, Mend at hand med sine lande oc riger maa beuaris vnder din guddommelige beskermelse.
Oc regere hans raad och anslag til ditt hellige naffns ære, saa at vi med alle andre hans vndersaatte kunne leffue it roligt oc fredsomligt leffned vdi al gudfrychtighed oc erlighed, Mend huor icke annet skee kunde, da giff naade at vij da alle hans naades vndersotte som sider i desse tuenne konge riger Danmarck oc Norige vnder hans kongelige Maiestatis raad regering oc regemente.
Oc alle andre som hans kongelige Maiestatt med eed och løffte foruant oc forhafft kunne vere, at vi som christeligt erligt oc tilbørligt er vere tro, fast tolig och lydig mod hans kongelige Maiestatt vdi al lycke
oc wlycke oc trolig vden al vandel drage med hans kongelige Maiestatt al last tynge och besuering huad heller det skal gielde til liff eller gods.
Det beder oc begerer vi aff dig o naadige fader, vid din kiere søn Jesum Christum vor Herre AmEN.

.17. War een persone wid naffn Petrus Erasmi Selandicus huilken var kallit philosophus ordinerit til prest aff doctor Jens Schellerup paa denne dag, oc gick same persone vdi Schole i nogle aar vnder mig M. Absalon Pederson var forne Peder sent til her Jacob som de kalle skottepresth i Nordfiord vdi Induigs geld, aff doctor
Jens endog att honnom var tilkenne giffuit at forne her Jacob haffde vduoldt en annen person med naffn Roland Gunnarsson fød i Opslo, huilken forne her Jacob vilde vnne sin dotter, oc geldit effter sin død, saa møgit som hand kunde der i raade,
Denne forne Per Rasmusson vduolde ieg M: Absalon til hører med en annen persone ved naffn Morten Person fød vdi Aars y Judland baade paa een dag som var den 29 octobris 1562.
Saa haffuer forne Peder Rasmusson forhandlit sin sag hos Byspen, saa at hand fick fremgong oc forne Roland maatte staa bwten, bleff saa forne Peder ordinerit paa forne dag staa hemligen at ieg forne M: Absalon som forne Peder haffde vdkorid til hører viste icke der aff før en ieg kom vdi kircken, och da sagde her Nils Jørenson fød i Fyn, Capellan i Domkircken mig der aff (di hand var een aff dem som viste aff sagen oc skulde legge hender paa forne Peder Rasmussson, i det ieg M: Absalon var ey prest, da sagde ieg forne til her Nils,

Gubernatio etiam iusta, sæpenumero priuata quadam cupiditate degenerat in priuatam tyrannidem fucoso quodam prætextu. Et addidi, est omnipotens (siquidem gloriatur regiæ maiestatis Ecclesiasticam ordinationem sibi porrectam esse à Rege, iuxta quam (vtinam) Ecclesiis præficeret idoneas personas) idcirco potest etiam bestiis, si libet manus imponere.

Der forne Petrus Erasmi var ordinerit drog hand heden icke som en philosophus, men som en amusos oc ingratus hospes som huerken bad mig sin Scholemester gode natt, icke heller bad sin medhører heller nogen annen enten i heller vden Schole gøre nogen tieniste fore sig, oc stod der vij vger oc nogle dage tilbage igen, paa huilke han haffde icke vdtient sin tieniste, fore huilke hand dog eskede sin løn, oc var hand vide skyldug bort her vdi Byen, screff hand sin skyld oc gield op paa it stycke papir huilked hand lod ligge effter sig i det herberrig i Skolen, som ieg hafde honnom frijt vden huselege vnt,
Der til med wiste her Michel Jonson Cannick oc Sogneprest til Domkircken inted vdaff at forne Peder var ordinerit eller skulde ordineris før en nogle dage der effter, men her Michel aff Stauanger som til førne var min discipel oc var, kalled her fraa formedelst min hielp M: Absalon,
oc var her Peders Capellan paa Haus, fød i Lund vdi Skaane hos same her Peder forkrenchte hand en pige fød vdi Ferø lagmandsens frilledotter Guttorm Nilson ved naffn, oc drog saa fraa Haus endog det var mig, hans Superintendent, oc hosbond salig her Peder wuitterligt huilken han tiente før en quinfolked før beneffnd fødde barn, Mend siden forne her Michel kom til Staffanger belaag hand lagmandsens søster Jens scriffuers, och tog
henne siden thil echte.
Denne her Michel oc her Nils Jørensson lagde hender paa Peder philosophus.

19. Bleff en pige paa strand i Anders Baasmans gaard huilken som tiente blaamandags søn och bygt haffde hws vdi forne Anders gaard effter at hand sotdøde vdi Hardanger, och hans hustru med sine børn bleff med Olluff Jonson som var foged i Finmarcken, oc var blaamandag søster til Anders baasmands hustru,
Denne pige sigis at vere ille slagen aff sin hosbonde med itt tal rundfisk, sanningen ved ieg icke, mend ingen kom udi skade for henne aabenbarlig.

25. Bleff een dreng paa Hollenderstredit wdi Bollegaard.

26. Døde Kastibrog den gamle skøge som hafde i fordum tid tient munker, kannicker, prester, hoffmænd oc andre, mett aff alder oc hafde hun tho horunger effter sig, fore huilke hun vilde icke aabenbare sine penninge, mend forsende dem oc gaff dem bort til andre.

29. Giorde her Erick skerff vdi Bergen sit Bryllup och fick en pige til hustru en fattig oc erlig mans dotter, dennes fader hed mester Peder skerff fod i Dreggen sigis att vere en nothus ex incoesto coniugio, var dog kannick her vdi Bergens stichtt och haffde Hammars geld och Blasij præbende.
mend effterdi hand kunde icke komme ouereens med Bysp Oluff Torkelsson den siste och allergirigste och wretferdigste papistiske bysp som meere wretferdigt gods skrabede thil hobe en xx kand ske Bysper fore honnom, di deris trette var om een Nunne huilken de baade elskede, maatte da M. Peder som minst formaatte, rømme, drog saa til Trondhem, oc effterdi hand vilde icke der lade aff med hans papisteri oc annen vgudelig handel var hand der forachted, och leffuer der som en arm mand, och vil icke lade sig vnderuise i guds ordt.

.31. Den tid de fem tyske embeder vore wed macht her vdi Bergen skomagere, skinnere, bagere, gulsmeder, Bardskerer, da hafde de først en kircke standendis der som nu er Per Jonsons klerkis Jon Tomesons Raadmands søns kolhage oc der omkring, ved naffn S: Michels kircke, muren synes ennu i jorden, den kircke bleff affbrut, saa var dem vnt aff Bysperne S: Haluars kirke den
brugte de i mange aar, paa huilken de hafde Bysp Aslag Boltz friheder oc andres, de kallede prester aff Tysland at vere deris sielesørger i same kirke.

I dett aar mand screff 1549 bleff hid kalled en prestmand ved naffn Melcher Pelgrim huilken som motte rømme aff Soltuedel den stad i lante marken, hørendis til Chyrfyrsten aff Brandenborg i det hand hafde forkrenkit
sin egen pige, oc var her sielesørger i nogle aar, Men siden att Erlig oc velbyrdig mand Christofer Walkendorp forminskede deris priuileger som de hafde til denne dag brugit roligen, i det att de baade hafde dennom forkrenckit, oc siden vilde icke suere kongelige Maiestatt koningen Christian den tridie til Norrige oc Danmarck,
mend forne Christofer nedbrød deris stræder, hus haffuer och bolige, saa at de embismend som tilforen laage vdi skørleffnit oc raadde dennom selffue motte giffte sig oc suere kongen huldskab och troskab, da drog forne her Melcher til Tysland och kom til Greffuen aff Emden,
Saa var her en organist til Vor Fröe oc S: Morten, hand drog til Tysland der som her Melcher var fick der hans dotter, giorde Bryllup oc kom hid med henne, oc der hun var kommen hid fødde hun barn huilked som hasteligen dødde endog at det syntes at vere vel til passe paa denne forscreffne dag. oc ligger hun nu sielff saare syg vnder guds veldige handt huad hand vil med henne, giøre.

1563 September Sep.
.2. Natten til fredag fall een vechtere aff dett ny Tornet aff den høgeste mur oc ner paa de peler som karnappen skall byggis paa, och saa der aff oc ner paa de mange steene och slo der sig all i stycker til døde.
hand sigis at haue drucked den same dag vin tilforen, och haue bannes och skennist med een bonde paa toruit om natten som icke vilde legge til Tolleboden,

.4. Dette neruerendis aar hauer høgborne første konning Friderich den annen ved det naffn begynt it merkeligt krig imod sin modersøster søn konning Erick aff Suerrige koning Gøstaffs søn, fore merkelige sagers skyld, huilke som vdi prent ere gangne,
Gud vnne vor naadigste herre stedse seieruinning aduersus perfidos Suecos, amen.

paa denne dag sigis hans kongelig maiestat haffue wunnid Elsborrighus, med sine leen.

Paa denne same dag haffuer erlig och velbyrdig mand Erick Rosenkrantz til Walsø kongelige maiestatis høuitzmand offuer Bergenhus tiltalit oss Cannicker her vdi Bergen boendis, D. Jens Schellerup Superintendent, M. Absalon, Lector et Notarius Capituli, Michael Jonæ pastor til Domkircken, her Peder Simonson til Phana quæstor Capituli, oc vist oss kongelige Maiestatis breff vdi huilked hans naade er begerendis aff alt klerkeriet vdi Norriges rige halffdelen aff al deris aarlige reente, huilken vi och siden vdgoffue, i saa maade at en løb smør var oss regned for vj gyllen, en hud for iij gyllen, en vog fisk for iiij, it faar for j ort, it buckskin for j
gyllen, en tunne haffre j daler.

5. Haffuer Alert holdet barsel badstuffmannen i Bybadstuffuen som for nogle aar siden kom aff Bremen effter hennis søn ved naffn

.7. War Mester Christofers søn fod huilken som er predikant til S: Mortens kirke, oc tien de tyske innen for Køpmanstuuen, huilken hand aflede med sin vnge hustrw Jørgen Skottes dotter borger her i Bergen, huilken hand tog til echte siden att hans hustrw Katrine som var fød i Bremen døde paa Barselsengh. och hauer denne neruerendis M. Christofers hustrw ij gonger tilføren fod barn, mend inted er leffuende kommed til verden.
Dette barn oc søn lefde en stacked stund, oc var det fød som halff tolff slo om midnatt.

12. Paa denne dag var M. Christofers barn døbt Paa same dag stod Anders Maansons bryllup paa Bergenhus huilken som tiente før erlig oc velbyrdig mand Jacob Hardenberg som bleff i Sundfiord, oc var funnen ther effter och ført hid til Bergens domkircke, och tiente same pige nu Erik Rosenkrantz
Denne Anders Monsson er fød i Hietland och haffuer aff sin vngdom tient de herrer paa Lungergaard, pigen er fød i Danmarck,

.15. Holt erlig och velbyrdig mand Erik Rosenk: en rysting med alle Borgerne her i Bergen, Garperne vore icke der blant, och da de ginge vdaff slotted med deris adskillige rysting funnes de vere vnge oc gamle vden de som vore dragne aff By 320.

24. Tiltalede Erlig och velbyrdig mand mig M. Absalon, her Michel Jonson, oc her Jens vdi Korskircke att vi skulde laane kongelige Maiestatt nogle penninge til denne neruerendis krig foruden dett att vij hafde skatted hans naade halffparten aff al wor renthe, huor til wij suarede, att vor effne var ganske ringe besynderlig siden vy hafde en part skatted to aar siden forleden,
en part hafde fongit stor skade vdi denne neruerendis brand, en part haffde en tund renthe, oc alle hafde vi nu skatted halffparten aff vor indkumpst, oc her er en suaare dyr tid for handen j stykke malt xx gyllen j tunne meel xj gyllen. Bad hand da paa dett siste oss tage det vdi beraad,

26. Døde M: Christofers søn paa denne dag det er 16 trinitatis paa søndagen decima hora meridiana, oc vnder middaspredigen hørde mand saa stort, grumt och forferdeligt Tordenslag at mand ey hauer hørt saadant i lang tid.

Octo -- ber 1563.
.1. Døde min, M: Absalons dotter ved naffn Heluig, som var kalled effter erlig och velbyrdig quinne frw Heluig Hardenbergs, erlig och velbyrdigs mands fröe, Erik Rosenkransis til Valsø och høuismand paa Bergenhus, kongelige Maiestatis raad, huilken som var fadder til min dotter. Och døde hun effter ni slett for middag.

.6. Døde Lauris Wogs dotter it speet barn.

9. Kom til Byes her Jon Jempt, huilken som haffde nogle aar studerit i Københaffn, drog saa der fraa oc vart ij aar Scholemester i Nyborg vdi Fyn, kom saa hid til Bergen oc bød seg til att ville vere Scholemester ligeruis som hand hafde screffuit doctor Jens til derom tilforen fraa Nyborrig, sed passus repulsam,
Drog saa til Trondhiem der var hand ordinerit til M: Henriks capellan vdi Trumsen huilken hand tiente paa anned aar, och bleff skrøbelig nu vdi sommers forleden noged ner j aar, hannom hafde vi vduolt thil Scholemester siden at Jacob Christernson (om huilken maa meer lese tilforen paa det aar 1562 vdi Aprili maaned) resignerede Scholen.
Der hand kom til mig Mester Absalon, gaff ieg honnom med sin broder Haagen, fri kost en ganske maaned oc hafde hand hus oc seng hoss mig,

15. Denne dag hafde Byspen doctor Jens kalled Capitelit oc nogle aff raadit Borgemester, Laris Vog, Christern schriffuer oc framsette om her Jon huilken var kalled til Skolemester, Var da en part deris raad at hand skulde anname strax scholen endog handt var icke vel til passe vdi hans houed, Var da sagen forskut til Erick Rosenkrans, oc ieg forne Absalon fant mig besuerlig vdi
at resignere Scholen op i det ieg haffde hafft vmage for her Jon i ij aar och holdet honnom Scholen til hande, der nest haffde ieg skatted halffparten aff al Scholerenten, skulde her Jon strax taged ved, da hafde hand fongit renthe for sitt arbede oc ieg inted for it ganske aar.

18. Gick der fore ieg M: Absalon paa Slotted med her Jon, oc her Michel Jonsson Sogneprest, der war Borgemesteren Lass Pedersson oc Lagmanden Mattz Størson, bleff der da saa besluted at effterdi Capitelit haffde kallit her Ion, da burde huer att hielpe til att hand kunde faa sin vnderholdning til paaske, des imellom kunde mand forfare om hans sygdom vilde lettis med honnom, och M: Absalon kunde icke skee forkort for hans arbede, der fore gaff ieg honnom en maaneds kost med sin broder.

20. Bar ieg M: Absalon min Skatt op til Slotted huilken ieg antuordede Lauris Scriffuer baade for Scholen och saa for Lectoriedt, och for lectoriet gaff ieg aff begge præbenderne och de xxx daler Capitelit giffuer mig xxxij daler och v ßg. da var j løb smør regnit for vj gyllen oc j hud for iij gyllen, j vog fisk iiij gyllen. it buckskin j gyllen en saud j ort daler. Men for Scholen gaff ieg
xxvij daler

.23. Screff min Suoger Seffrin Pederson Lagmand i Trondhem mig Absaloni til oc blant anned gaff tilkenne huorlunde att de Suensker vore indfalne vdi Jempteland och haffde forplundret it fogederi ved naffn

28. Drog her Jon Jempte til her Hans Haluordsson, Absalonis faderbrodersøn, oc var der xiiij dage.

1563. Nouember Dies
.1. Predigede ieg Mester Absalon til høgmesse paa denne dag som var Allehelgens, huilked ieg och giorde paa same dag i det 1562 aar.

.5. Døde Ingebricht forstander i S. Karins Spital oc gaff hand mig M: Absalon en daler

.6. Oc ligger begraffuen inne i Domkirken

.9. Døde hasteligen en hoffmand der hand var ført aff Isuog oc kom thil torged, som hand var opløfft talede hand it ord heller fire och døde straxt, hand var fød i Julland. aff honnom fick en hollensk skreddere som bode ved torged saadan en stanch oc ond ande att hand bleff kranck der aff oc døde paa tridie dag.

.12. Døde hasteligen Dirick Canninikebidere

.16. Døde Hans Taraldsons søn oc begrauen i Korskirke.

.14. dag Wart Roland Gunnarson fød vdi Opslo ordinerit thil at vere her Peder Giertsons Capellan vdi Selø geld, huilken som sigis at vere Spedalsk, oc haffuer samme Roland gongit vj aar her thil Schole, och skicked sig vel vdi alle maade oc haffd gott held aff huer mand oc var hand her Peder Simonsons til Phana Sogneherre børns pædagogus.
Oc var en annen persone ved naffn Jens fød vdi Julland ordinerit med honnom hand var oc min discipel sed valde debilis rasitionis, hand var Byspens tienere vdi ij aar oc kunde gøre adskillige arbede vdi hwsed med snicker uerk och anned saadant, denne kom til her Matz vdi Oosse,
huilken som tilføren hafde verit abot vdi Lysakløster.

20. Døde en aff mine discipler ved naffn Nils Jørenson fød vdi Fyn, huilken ieg hafde vnt sogner vdi Sogn med en annen sin landmand Petrus Laurentij oc døde han paa Breduig i Euindeuigsgeld aff Sprinkelsoth.

23. Kom her Jon Jempt i kost hos doctor med det vilkor som før omtaled er

24. Kom Danquard Makfarson i rette paa Capitelit vdi Bergen, oc der bleff hannom adspurd huad hand haffde at skylde sin hustru, da berobte hand sig paa nogle vidner som ere Sander skreddere oc hans hustru Maritte, Anne Rønnicke, item til sit tienistefolk som er Eufemia Clauesdotter Dunkers hustrus søster dotter, oc til to tienistedrenger som ere Robert oc Hans Hansson.

30. Paa denne dag hørde vi forne Danquards vidner och bleff besluted och besegled som her effterfølger.
Wi effterne Jens Schellerup Superintendent til Bergens sticht Absalon Pederson Lesemester, Michel Jonsson Sogneprest, Peder Simensson quæstor Capituli Mattz Tierp, Jens Hanson, Christofer Mitz Cannicker oc prædicanter vdi Bergen, gøre vitterligt for alle med dette vort obne breff, att aar effter guds byrd MDlxiij den 24 Nouembris vore vi forsamlede paa vort Capitelshus effter erlig oc velbyrdig mands Erik Rosenkransis til Valsø, kongelige
Maiestatis befallingsmand offuer Bergenhus, befalling.
at forhøre een echteskabssag mellom Danquard Makfarson Borgere i Bergen oc hans hustru Anne Richardsdotter. Tha effter at begge parter vore tilstede opstod erlig och beskedelig mand Seffrin Iensson paa forne gode mands Erik Rosenkransis vegne framsette och berettede huorlunde att forne Anne Danquards hustru var kommen vdi nogen vanrychte for nogen løsactighed

30. och echteskabs forkrenkelse som hun skulde haffue bedreffuit i sin forne hosbondes frauerelse, for huilken sag hun hafde tilforen verit steffnd thil raadhusit, huor hun bleff forfunden att skulle gaa sin duld effter Norrigis laag, for same sag,
Oc nu begerde forne Seffrin Jensson at vi vilde granske oc forfare sagen paa baade sider, at sige wor sententz der om.
Da fremgick først forne Danquard Makfarson oc berettede huorledis at hans hustru Anne hafde hafft sig wbequemligen i hans frauerelse med dryck, dans oc løsachtigheds tegen som skedde vdi vbequem tid,
Til huilked forne Anne Danquards hustru suarede, oc bekende att der hafde verit fremmede gester beggis deris kynninger huilke som hafde holdit der gestebud for deris penninge aarlig och silde, dog sagde hun oc benechted med sin eed at hun hafde ingen mand bekent til vanære siden hun kom i fall med Claues Horn i hennis hosbondis frauerelse.
Da forskød forne Danquard sig til nogle vidnesbyrd baade i sit hus oc der vden faare som desse effterne ere:
Sander skreddere oc hans hustru Anne Rennicke oc til sit tienistefolk som er Eufemia en tienistepige Danquards hustruis Søsterdotter, der nest thil to tienistedrenge Robert och Hans med huilke hand menthe sig kunne beuise sin hustruis løsachtighed om de ellers kunde finnes loglige,
Tha effterdi at forne Anne hafde icke forklarit sig effter laagen som henne var forlagd paa raadstuuen, oc Danquard icke heller kunde laaglig beuise henne hoersag
offuer paa denne tid, kunde vy icke sige forne Anne Danquards hustrw fri oc wskyldig at vere effterdi hun hafde icke gongit sin duld som henne war forlagt effter laagen,
Icke heller sige henne at vere skyldig oc skille deris echteskab att Effterdi der var huerken hennis mundelig bekennelse heller laaglig vidnesbyrd. Mend vy forskiude den til verslig domere ydermere att ransage och forfare, oc døme der om effter Landsens laag.
At saa vdi sand her som forscreffuit staar trycke vi forne vore signether her nedenfore giffuit vdi Bergen 1563 den 30 Nouembris.

December 1563 Dies
.1. Waare vi effterne kallede til Slotted aff Erlig och welbyrdig mand Erik Rosenkrans til Walsø M. Absalon, her Michel Jonsson, her Peder Simonson, oc da gaff oss tilkenne att hand vilde forære vor Domkirke med nogle klenodier som er med een stor klocke paa huilken hans naffn oc vaben staar, en forgylt kalk paa huilken hans oc hans fröes fru Heluigis naffn staar, en sort messehagel
aff flogell, med saadanne wilkor att dette forne skal vere til forne Domkirke imeden at steden oc den rette guds tieniste kan vere ved machtt oc at ingen skal haue macht til huerken hans slecht heller nogen fremmede at tage naar de ville fraa kirken denne gafue Der som oc nogen fremmede vilde dett freste, da skulde forne Erik Rosenkrans heller oc hans slechtt tage forne klenodier til sig igen och legge dem til huilkcn kirke de vilde,
Saadant it breff haffue vi Cannicker beseglit Erik Rosenkrans.

2. Paa denne dag beseglede vi Cannicker Jens Schellerup Superintendens, her Nils Henrikson paa Vos, M. Absalon Lector, her Michel Jonson pastor her Peder Simenson quæstor Capituli it breff vdi huilked tuenne artickler vore vdi beslutede.
Først att det byde som vi hafde giort med Erik Rosenkrans det bestode vi honnom, oc bekenne oss haue faat lige gott gods igen til Landskyld, Der nest i same breff, desse forne klenodier som hand hafde giffuid til Domkircken.

Paa denne same dag antuordede Erik Rosenkrans doctor Jens
Schellerup Superintendenti den forgylte kalck och Messehagelen, oc lod sit folck føre klocken hid fraa slotted och til Domkircken.
Men paa den første dag tilsagde E: Rosenk: vor Super-
intendent it trygt venskab, i det att der var en taage kommen mellom dem baade der vdaff at den eene forstod icke den annens mening vdi Jacob Christernsons sag om huilken før er sagtt 1562 in aprilj oc 1563 in Julio.

7 dag. Wore vi forsamlede paa Capitelhus som her effterfølger doctor Jens Schellerup Superintendens, M: Absalon Lector d: Michael pastor templi Cathedralis d: Petrus Symeonis d: Matthias senior, Tierp, d. Nicolaus Georgij, item paa Erik Rosenkransis vegne Seffrin Jenson oc Jøren Stabell,
Da lagde vi forne med mange ord och stor wmage vind paa att vi kunde forsamle forne Danquard oc hans hustru igen oc der hand hafde det lenge benechted baade vi honnom tage det i beraad til den effterfølgende dag huilked hand oc giorde.

8. Paa denne dag kom Danquard paa Capitelitt igen haffuendis med sig Euert Copal, Jacob Hollender, Johan Bøk, huilke hans vidner skulde vere i hans sag och suar, oc gaff oss saadant it suar at hand huerken vil haue aff henne nogen beplichtelse, icke heller giue henne nogen, icke heller tage henne igen vden vi døme henne honnom i hender, heller och i fraa sig, Oc effterdi at hand vilde icke lade sig sige dømde wy paa sagen som her
effterfølger.
Wij effterne Jens Schellerup Superintendent til Bergensticht, Absalon Pederson Lesemester, her Michel Joenson pastor thil Domkircken, her Peder Simenson, quæstor Capituli, her Mattis Tierp, her Nils Jørenson Cannicker och guds ords tienere til Domkircken, gøre vitterligt fore alle att vij wore forsamlede paa vaart Capitelhus vdi Bergen anno domini MDLxiij den 24 Nouembris effter erlig och velbyrdig mands Erik Rosenkransis til Walsø kongelige Maiestatis Leensmand offuer Bergenhus begering at forhøre en echteskabs sag mellom Danquard Makfarson Borgere i Bergen oc hans hustrw Anne Richardsdotter huilken sag før haffde verit berørd paa raadstuuen oc der fra forskut til Capitelit.
Kom da for oss paa forne gode mands Erik Rosenkransis vegne erlig oc fornumstig mand Seffrin Jonson oc begerde at vi vilde sige paa same sag effter kongelige Maiestatis ordinantzis oc recessis lydelse om forne Danquardt
maatte skilies fraa sin hustru for det rychte oc mistanke hun var kommen vdi for horsag.
Tha før end vi kunde ther nogit paa sige oc klarlige forstaa sagens leylighed framkallede vi forne Danquardt oc hans hustru, Oc først adspurde henne om hun kende sig skyldig at vere eller ey vdi den sag hun var mistencht
fore, huor til hun suarede oc sagde sig wskyldig at vere, oc at ingen skulde henne ofuerbeuise nogen horsag siden hun var kommen vdi fald med den købmand ved bryggen, Men der det kunde henne offuerbeuisis vilde hun lide oc vndergaa den høgeste straff henne kunde paaleggis. Dernest adspurde vi och Danquard huad bewis oc vidne hand hafde her til imod sin hustruis vndskyldelse. Da suarede hand och sagde, seg at haue en stoer mistanke til henne aff de onde onde lignelser och groffue tegen huilke hand hafde hørt om henne baade aff sit egit tienistefolk
oc saa aff nabo oc genbo at vere skeed vdi hans hus i hans frauerelsse oc berobte sig paa nogle vidne som ere hans tienistefolk huilke hand naffngaff oc begerde aff oss at vi vilde høre same vidne oc effter dennom at sige forne Anne sin hustru fri heller skyldig.
Och ij det vidnerne paa den same dag ey tilstede wore
bleff sagen opskut til den xxx Nouembris att forhøre same
vidner.

Kom da fram først Eufemia Clauesdotter forne Danquards
tieniste pige oc Annes søsterdotter vidnede med sin eed oc oprachte fingre sigendis at hun hafde seet mange gaa baade ind oc vdt vdi hennis hosbondis huss i hans frauerelse, dog hafde hun ingen seet i senge med sin matmoder. Men Hans basker hafde hun tit oc offte seet innen luchte dørre vdi Danquards lofft med henne, Oc at det begaf sig en gong vid mitnatztid at Hans barsker kom oc slo it slag paa porten, da opstod hennis madmoder i serken oc lod honnom ind, oc der hand kom ind sagde forne pige sig at sige til hannom, huad haue i att gøre om nattertid i min hosbondes hus i hans frauerelse, da bleff Hans barsker vred, gick vd igen robte oc hug i gaden. Item sagde hun oc siden at Hans barsker hafde paa en annen dag sidet i deris stuue oc drucked med nogle andre, da gick hand mod afftenen vd med Anne Danquards i forne lofft oc vore der baade samen innen luchte dørre, ved tho timer, der effter ringde forne Anne effter forne pige oc befalte henne at tappe dricke huilked pigen ey vilde,
men sagde til madmoren, det er ey smugt atj saa skicker eder i hosbondes frauerelse i det same besuimnede Anne.

Item dette forne vidnede oc Robertt Henrikson i lige maade met sin eed oc opracte fingre, oc en sagde til met, at naar Hans barsker kom til Anne hans madmoder, da viste hun baade hannom, børnen, oc det annit tienistefolk i fra sig, oc om natten lod pigen med børnen ligge i stuuen.

En een annen liden smaadreng ved naffn Hans Hanson vidnede och i lige maade efter som pigen før hafde
vidned, oc sagde der hos sig haue seet, i det hand stod altid i Danquards krambodt at Hans barsker gick offte ind om afftenen ved x slet at gadeporten, oc vd om morgenen ved siw slet ad bagporten, huilken Danquardt hafde tilspigred før hand drog aff By oc forne Anne Danquards opbrød i hans frauerelse.

Ther vi desse vidnesbyrd hafde hørt, och optegned ladet, indkallede vi Danquardt oc hans hustru oc opleste same vidnesbyrd for thennom.
Ther effter opstod erlig och fornumstig mand Seffrin Jenson paa forne gode mands Erik Rosenkransis sin herris
oc hosbondes vegne oc adspurde forne Danquardt huem hand
mistenchte for sin hustru oc at han vilde naffngiue same person, Item om hand vilde forfølge sagen effter desse vidnesbyrdt eller oc lade henne formedelst nogle vilkor paa begge sider komme til en god forligelse.
Dernest bleff oc Danquard beden aff oss forne i Capitelit at hand vilde vel betencke sig i sagen, oc anname aff sin hustru strenge vilkor och beplichtelser, huilke vi
dennom scriffteligen hafde forstelt saa at hun her efter icke skulde giffue hannom eller nogen annen aarsage til saadanne mistanke, som hun her til hafde giortt Her til suarede Danquard baade forne gode mand Seffrin Jenson oc oss alle.
Først at hand mistenker den persone for sin hustru som vidnerne naffngaff som er Hans basker,
Dernest at ville med retten forfølge sagen effter forne vidnesbyrds lydelse, och huerken nogen beplichtelse tage aff sin hustru, heller giffue henne, mend haue een endelig dom paa sagen enten til eller fraa oc siden ville gøre huad hand kand.
Ransagede vi da sagen saa møged som oss mueligeste kunde vere oc befunne effter de vidnesbyrd som da fremkom dem icke at kunne skilies att paa thenne tid før en Danquard fører ydermere beuisning fram effter recessens lydelsse Oc den persone kommer oc tilstede som mistencht er for same sag, at der da kand omgaa saa møgit som laagligt kand vere oc sagen een tid komme til een endelig ende.
at saa i sandhed er trycke vi forne vore signeter her neden for dette vort obne breff giuit paa vort Capitel i Bergen aar och dag som forscreffuit staar.

.11. Som var en lørdag var Danquard forbød slosporten indtil mandag som var den 13 Decembris

13 Kom her Jacob Christernson vd och gaff strax xxx daler vd huilke gott folck hannom skenkit haffde til att frelse sit liff med, i det hand haffde forfalsked kongens breff, oc gaff forne Jacob Erick Rosenkrans beplichtelse breff, at de lxx daler som igenstaar dem skulde hand betale innen Sancte Michels dag nest tilkommendis,
Mend aff de xxx daler som hans quinne Sigrid Maanssdotter antuordede forne Erik Rosenk: tog forne Erik thi vdaff och gaff forne Sigrid, i dett hun haffde standit hannom bie, vdi hennis mands modgang, kand ske och der fore, at hun redde til barsell oc haffde lit tilfaaren.

Paa denne dags afften tilforen, sigis der haffue verit saa stoer en flod her vdi Bergen, at ingen mand minnis henne større och gick hun op til eldhusit vdi anders scriffuers Borgemesters gaardt. och varede fraa 5 om afften och indtil 9 om natten.

15. Paa denne dag effter middag hora 12. var Erick Rosenkrans med hans elskelige fröe sielff neruerendis tilstede, och lode ophisse den klocke vdi torned som de haffde giffuit thil Domkircken.

18. Paa denne dag som var en lørdag var Danquard Makfarson forligt paa Capitelhusit i Bergen vdi Byspens, doctor Jensis neruerelse, M: Absalonis, d: Michaelis d. Petri Symeonis, d: Matthiæ senioris, d: Nicolaj Georgij. och aff raadit Christern Scriffuer. Tynnes Clauesson, Tynnes Damsson, Cornelius Varuigs och byfodens, oc Nils skredders som har søster med Danquards quinne.

19. War forkynt aff predigestolen baade vdi Domkirken, och saa i Korskirke att Danquard Makfarson var forligt med sin hustrw til huilken hand hafde en stor mistancke, baade fore hennis løse fachter, och saa for nogle proff der ginge om henne aff hennis tienistefolk, der med vore baade de och andre paamynte at de skulde fly orsage til mistanke och misgerninger, oc bede med Jesu Syrach at gud vil vende vore hierte i fraa all ond begering och lade oss icke falle i fraaseri heller wkyskhed mend beware oss fraa it wblygt hierte . .

23. Paa denne dag som var en Torsdag vart min søn Absalon Absalonis helbrigd igen som Torsdagen tilforen bleff saare kranck aff febre cum lenticulis sprinkelsotth.

24. Dag, Juleafften skenchte erlig och velbyrdig mandt Erick Rosenkrantz til Valsø oc høuitzmand paa Bergenhus mig Absaloni en sølffsked paa huilken hans vaaben oc datum staar vdgraffuen, lit til foren gaff hand d: doctori Johanni Scheldorpio een, oc her Peder Simensson til Phana en.

25. Offrede forne gode mand her Michel Jonsson en sølfsked paa Juledag her i Domkircken.

27. Døde Berta her Melkers dotter om huilken før er sagd, som var orgemesterens ved naffn Adrian hustrw vdj Vorfröe oc S: Mortens kircke.

29 Vart hun begraffuen i S: Mortens kircke.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

MDLxiiij 1564 Januarius Dies
2 Saage (natten til mandagen huilket aar var skudaar) her Peder Simensons tienistekarle ssom staa til troend, oc ere fromme personer den tid at de komme thil Huarffuen huorlunde at himmelen obnedis, och falt der aff honnom som dem syntis en glöende Sancte Olluffs breyde, oc syntis hun dem falle ned mod jorden, oc lit der effter opfare igen. Lit der effter falt atter aff himmelen it gloende riis, huilked var ligt eit brennende knippe halm.

.6. Paa denne dag var erlig och forstandig mand Jon Tommesson klerck raadmand vdi Bergen, vdi Korskircke och hørde predigen, endog at hans øgen vore møged dumme saa at hand kunde inted see, men lade sig leede til kircke, Oc der hand kom hiem bød hand Wincentz Melchersson til gest, mod afftenen giorde han sin moltid och legte paa gulffuit med en liden pige, siden gick hand thil sengs oc soff ved en time, strax der effter vognede hand op, gaff sig saare for den suaare styng som hand i lang tid hafde hafft for sit bryst, oc det første hand fick den styng sagde hand til sin hustrw, denne styng stinger mit hierte thil døde, det same sagde hand nu denne nat hand vognede, bad hand strax tende lius och robe folk thil sig, oc i det styngen formeredis robede hand och sagde gud forbarme dig offuer mig arme syndere, oc hustruen hustru Gennitte Knobs bad hand holde med den ene hand for brysted oc med den annen paa ryggen, da robte hand møgit høgd, oc bad gud forbarme seg offuer seg arme syndere, och med det same som lius kom ind da haffde hand mist sit maal,
Da robte hustru Genite i hans øren O Jesu Christe i din haand befaller ieg min and oc saa offte som hun dett giorde, da opløffte hand sine hender oc samtyckte det, paa det siste gaff hand sin and sachtmodelig op med en gesp heller tho, Oc døde hand som klocken var halff thi om Natten.

.4. Paa thenne dag var thenne effterne sag forhandlit vdi Domkirken mellom doctor Jens Superintendent och Borgemestere och Raadmend vdi Bergen.
Wi effterne Absalon Pederson Lesemester, Michel Jonson sogneprest, Peder Simonson quæstor, Matz Tierp, Nils Jørenson, Thomas Jenson Cannicker oc guds ords tienere vdi Bergen i Norrige, Giøre vitterligt for alle at aar effter Christi burd M.Dlxiiij den fierde Januarij vore vi neruerendis vdi Bergens domkirke hørde oc saage huorledis at doctor Jens Schellerup forhandlede en sag med Borgemester oc Raad om det hualde kammer i graabrødre kløster som kallis fadebuer,
oc sagde at effterdi forne Borgemester oc raad hafde bekommit høborne førstes konning Friderichs den andens vor naadigste Herris stadfestelsis breff paa forne kammer i Graabrødre kløster, som forne Superintendent nu vdi boer oc hauer høgsalige konning Christians den tridies breff, lydendis at hand skal haffue sin vaane oc bolig i forne kløster som salig Mester Geble Superintendent tilforen i bodde.
Oc endog forne Borgemestere oc raad haffue ofte eskit same kammer och nøgelen der til alligeuel syntis honnom at hand icke kunde saa snart antuorde fraa sig di hand hafde och kongelige Maiestatis breff som sagt er,
Oc gaff der hoes tilkende nogen besuering som hand meente sig oc sine effterkommere kunne haffue deraff, saa fremt som ther skulle boe nogen Superintendent.
Oc sagde der hoes att hand hafde och vdi sind at besøge kongelig Maiestatt om forne bolig, huilked dog icke saa snart skee kunde for leylighedens skyld. Men effter at Borgemester oc raad haffue nu saa offte esked same kammer och nøgel aff honnom.
Da mente de at forne Superintendent giorde dennom forkort imod høgmelte kongelige Maiestatis breff, oc sagde at ther som the finge nogen skade paa brefue eller andet som de vilde foruare i same kammer, da vilde de vide deris opretting hos hannom.
Tha paa det at ingen skulde hafue ret orsage til ad vdlegge forne Superintendent til onde at hand hafde forholt thennom same kammer imod sin Herris oc Kongis breff eller føre honnom nogen klagt oc skyld paa om thennom vederforis nogen vonlycke eller skade vdi desse farlige (det gud forbiude) tider enten paa brefue friheder, gods eller annet, Oc effter mange ord som thennom imellom løb opstod forne doctor Jens oc antuordede forne Borgemester oc Raad nøgelen til forne kammer, dog med thesse effterscreffne vilkor oc forord huilke han baade tilfaaren oc saa paa denne tid hauer aabenbarlig giffuit tilkenne,
Først at effterdi Borgemester och raad eller andre paa deris vegne skulle haffue deris indgong oc vdgong igennom forne Superintendentis gaard oc dørre oc saa got som innerste i den part som kunde vere beleiligeste til en Superintendentis bolig, at the ther faare burde at haffue same indgong oc vdgong med hans vilie oc samtycke.
Thet annit at de skulle lade forne doctor Jens Schelle-
rup nyde her effter den same brug i forne kammer som salige M: Geble superintendent tilforen oc forne doctor Jens sielff her til hauer hafft at foruare sine oc Capitels breffue oc andre kirkens eyedele oc hues anned mand pleyer at foruare vdi saadane kammer, huilked forne Borgemester oc raad endrechtelig beiáéde oc samtychte. Det tridie att hues nogen offuenfalds skade eller
wonlycke kunde tilfalle (det Gud forbiude) da skulde forne doctor Jens med sit folk vere foruden mistanke oc tiltale fore de ting som de kunne vere wskyldige vdi.
For det fierde oc siste antuordet forne doctor Jens Borgemester oc raad forne nøgel oc kammer effter deris breff oc begering.
Dog saa alleting skulle effterladis paa denne tid paa kongelige Maiestatis gode behag huorledis hans naade vilde det forskaffe naar hans naade vorder ydermere besøgt der om, oc fulkommelig berettid huorledis det hauer sig med forne woning oc bolig.
Paa det siste adspurde Borgemester Anders scriffuer doctor Jens Schellerup om hand achtede tha videre at klage eller tale paa denne sag effterdi hand fant sig her vdi saa besueret at vere Suarede da forne doctor Jens oc sagde at huad han vilde klage eller tale videre ther om, det vil han gjøre erligen oc oprettelig saa det skulde
icke vere thennom wuitterligt, At saa vdi sandhed er som
forscreffuit staar, trycke vi forne vore signeter neden fore dette vort obne breff, Giffuit vdi Bergen aar och dag som forscreffuit staar

9. Hengde sig een Styremand aff det Lybske skib wdi Gulskogen paa en lem paa huilken tilforen tho hafde hengt sig nogle aar siden forledne, oc var hand en gifft mand oc hafde got rychte, men hand var møgit dryckemand.

.17. Stod fierdingsting oc waabneting paa Hammar vdi Oster, der var Erik Rosenkrans, Byspen, raadit, oldermen och en hob aff de Achteien, I det ting wore forsamlede xvc oc x bonder sterke oc vnge karle vel berystede, oc lerde forne Erik thennom til at slaa orden oc holde sig, huer til sin leed.

.18. Wart een bonde fød vdi Ryafylket halshuggen paa Nordnes aff Mester Clemmed propter Sodomiam et bestialitatem, huilken hand hafde bedreffued for ij aar siden oc nogit meere, och var ført fangen hid til Bergenhus,
Da han hafde en tid lang her verit forløb hand, och kom hiem igen, der var hand vdi en skog vdi ij samfelde aar, oc løb offte hiem til sin fader oc tog mad oc annen deeld huor fore hans fader noglesinne motte bøde, i det hand husede honnom, oc naar hand møtte nogle folck i skogen, da lagde hand en skechte paa hornebugen oc truede thennom der med, saa torde ingen røre med honnom,
Lit før en hand vart fangen drog hand vdi een baad til en Spaamend adspørendis hannom om hand skulde fangis, da spaade spaamanden hannom oc sagde at han skulde fangis, (dette fortelde meg Erik Rosenkrans) saa drog hand fraa hannom, der hand kom paa en fiord møtte hannom tho bønder vdi en baad, han vilde duld sig for thennom men de grebe honnom, oc førde honnom til fogeden Holger Bagge offuer Ryafylke. hand sende hannom framdelis hid,

.18. Paa thenne same dag døde Dauids Giertrud som var gifft nogle aar siden med en skot Dauid Bysseskyttere oc hafde verit enke vdi mange aar efter honnom, oc var hun begraffuen hos sin hosbonde i kirkeskudet nedermod Hollenderstredit den .19. dag

19. Januarij. oc lod Jørgen skotte henne begraffue, oc gaffs mig en daler fordi att ieg fylgede henne til sin legersted her Thomas Jensson her Jensis søn sogneprest til Korskircke oc hafde hand texten om Anna prophetissa Phanuelis dotter aff Assers slechtt

20. 21. War ieg Absalon Pederson hos Erik Rosenkrans paa Bergenhus, hielpendis honnom at vdcopie alle hans odalsbreff som hand haffuer her nordenfields paa hans gots, dog var det ei fulkomed paa thesse tho dage.

.22. Døde en gammel kerling vde ved Dreggen, der nest Klemmed oc Rasmus snedekers moder,

23. Bleffue de begraffne wdi Korskirke kirkegordt.

Wdi thenne Maaneds thiende dag eller ved det pas, var mig
Absaloni tilscreffued dette breff aff en lerd person ved naffn Thure Olufson fød paa Hetmarken af de Chusers slecht, huilken som er Mester Torberns paa Totens søsterssønn.

S. D. Meæ existimaui candide Absalon gratitudinis esse literulis saltem (cum aliis rebus fieri id non potest) mei erga te studij et officij aliquam
significationem paucis indicare.
Verè n: sapientes perhibent Noua itaque, quæ certa sunt hæc á nobis accipe. Die 18 Nouembris Haffniam ex conflictu, quem apud Halmstadium cum Suecis foeliciter expediuit, Regia Maiestas rediit. Perierunt in illo prælio 5000 Suecorum quorum non exigua pars in vicino amne subito submersa est, ex nostris ne 100 quidem.
Fuit tamen multo copiosior suecorum exercitus Danico. Fugerunt Sueci turpiter relictis in castris 63 Tormentariis instrumentis quæ vulgo feltskyt, skerbreker, kartoger, halue oc hele slanger vocantur.
Aiunt Regem Ericum amissa victoria ita anxium fuisse, vt lachrimarit.
Danica classis ex mari orientali in fretum Helsingoræ et portum Haffniensem secum habuit vnam nauem captam, qua vehebantur Polonienses procaturi Sorori Regis Sueciæ Dominæ Ceciliæ magnificè profectò instructj qui cum Haffniam venissent nocturnis temporibus cum facibus per plateas grassari cøperunt, quod cum Rex rescisceret, iussit huius modi in prætorj cellam abduci.
Nocte igitur præcedente 21 diem Nouembris in carceres deducti sunt duodecim polonienses et quidem præcipuj.
Cum iisdem in naui Regis Sueciæ jurista Doctor Olaus dictus qui adhuc in carcere Haffniensi captiuus seruatur. Die 22. Nouembris quidam Christiernus Elekier in Poloniam profectus est vt indagaret quid negocij in Suecia habuerint hi polonienses.
Cum n: capiebantur a nostris Chartas quasdam in profundum maris abijciebantideoque suspecti habentur.
Postremo 24 nouembris in medicinæ Baccalaureum promotus est Magister Johannes Monasteriensis.
Ex Hoff in Totten 8 Decembris 1563.
In ecclesiis hic publicè gratias agunt deo pro victoria Halmstadiensi.

Den som mig dette forne breff framførde war en judsk mand
hidsentt fraa Doctor Jens Schellerups moder och Sysken, med breff tilkenne gifuendis att hans oc theris fader var dødt, heden ved Sancte Michels tid.

23 Giorde Henrick Dauidsøn sit Bryllup med den quinne som hand vdi nogle aar hafde tilholdit medt, huilken hand belog da hun var pige.

24 Var ieg M: Absalon paa Sloted fra den 24 dag indtil den 28, der halp ieg Erik Rosenkrantz at Registrere en stor hob aff hans odalsbreue

29 War her Jons kost vde hos doctor Jens, hos huilken hand haffde kost fraa den 23 Nouembris 1563 och ind til denne dag det er vdi ix vger och iij dager, huilken kost forne Superintendent hannom skenchte, oc den 30 dag kom hand i kost hos her Michell Jonson Sognepresten her vdi Domkircken

Paa thenne same 30 dag komme Byspen aff Staffuanger, her Jon som tilforen var Bysp vdi Stauanger oc effterdi att hand var forklaged at hand skulde haffue verit forsømmelig vdi sitt kald opsagde hand det vdi Københaffn weluilligen, Saa vart Her Jens Ribere (huilken var kalled fraa Københaffn hid til Bergen at vere een Capellan vdi Domkirken, oc siden der i fraa til Pherø at vere Superintendent,
Oc der hand fornam at hand icke med authoritet (for nogle modstandere der i landet som honnom wore vgunstige) drog hand til Københaffn oc sagde det kald op i Ferø sent hid op til Staffuanger, effter at forne her Joen, opsagde tilforen forne embede.
Med dennom kom och her Clemmed Cannicke, oc her Jacob fød vdi Københaffn Canonicus hues fader var klocker i Roskildsdomkirke, oc nogle aar til foren var kalled af M: Geble til Scholemester her vdi Bergen,
Siden var hand vdi Induigs geld i Nordfiord sogneprest it aar omkring, dernest drog hand til Danmark igen, oc var der nogle aar, siden var hand kalled igen til en predikanter oc Scholemester vdi Staffuanger,
Der de vore paa Slotted forsamlede aff erlig oc velbyrdig Mand Erik Rosenkrantz haffue de med deris breff beuilged at halffparten af theris Communs renthe skal leggis til Staffuangers domkirkes bygning vdi tre samfelde aar, den annen halue partt skal skifftes blant Cannickerne, blant huilke de hafue beuilged tuenne verslige (pessimo exemplo) Jens Person scriffuere lagmand vdi Stauanger, och Lauris scriffuere paa Bergenhus, at skulle vere delachtige vdi distributzen.

O Domine Zebaoth quanto diabolico zelo desudat antiquus serpens, tuus tentator et sponsæ tuæ acerrimus hostis, vt non tantum Ecclesia prieutur victu et amictu ac omni nutricatione et defensione dum impellit heroas vt non amplius nutritores sint Ecclesiæ et Scholarum.
Sed nutriantur ab Ecclesia, detractis bonis, possessionibus omnique ornatu et decore. Verum etiam vt miselli ministri (vtinam ea appellatione hodie digni essent) fame contabescant quotidie n: Satan conuertit pastoribus animarum panes in lapides ac pro piscibus serpentes porrigit. O mundi dementiam, o Satanæ
furorem, o tristem ministrorum conditionem. o principum
degeneres animos. O Ecclesiæ miseriam. O domine Jesu Christe festina, curre cito, veni, veni ad Liberandum Sponsam tuam a corporalibus huius vitæ curis, ac concede illi propicius æterna bona. a: m: e: n

Februarius: Dies
2. Døde byfogedens søn Anders Skredders fød i Julland huilken som haffuer til hustrw, hustrw Synniuis dotter som døde i Københaffn, aarit for branden her i Byen, oc døde det ved x slet om middagen.

3. Wart det begraffued i Domkirken vden fore raadmendstolene.

4. Paa denne dag stack Henrick Lutter seg medt sin egen kniff tilig om morgen som hand stod op aff sin seng, paa en jord, leggendis en fierding fra Manger ved naffn Buge, Orsagen er denne, Erik Rosenkrantz sende en hoffmand ved nafn Nils som følger fogeden Oluff Siurdson i Norhordeland effter honnom, at hand skulde komme hid til Byen oc styre it aff kongelige Maiestatis skib som her laage vinterleige til Danmarck,
Mend før en den skalk det gøre vilde, da vilde hand før drebe sig

9. sielff, Saa laag hand fra denne dag indthil den 9 vdi denne maaned hieme paa gaarden for storm skyld, oc de stucke it stycke flesk i saared indtil han kom til Baskeren.

10. Droge Cannickerne aff Stawanger hiem igen siden de haffde udretted alleting vel (som mend) oc med ære. dog sigis her Jacob Matzon deris pastor icke ville besigle det de andre hafde beaiedt.

.12. Paa denne dag war her Nils Sørenson Capitels capellan oc medtienere vdi Domkircken bag alterid i Domkirken oc framsette sin mening om hans vnderholding oc var begerendis at vide om hand skulde tiene paa ny igen Capitelit effter paaske, heller oc forsee sig paa en annen sted, der som hans løn kunde honnom icke formeris, Vart honnom da suared aff Byspen och de andre Cannicker at de vilde legge hannom fem daler mere til en hand hafde hafft vdi dett forleden aar, huilke dog en part aff de Capellaner som hafde verit fore hannom hafft hafde i løn, Dog saa at hand skulde inted beuare seg med Sogneprestens embede, huerken i kirke eller vden, vden saa vore at Sognepresten baade honnom der om, oc hand da skulde haffue hues aff samme tieniste kunde falle,
Huor til forne her Nils suarede, oc mente at her Michel giorde honnom wret, i det at hand hafde giuit seg vdi dette forleden aar .v. daler for den tieniste hand kunde gøre her Michel, oc hand nu vilde her effter forskiude hannom fraa then tieniste, Huor til her Michel Sogneprest suarede, At effterdi hand medt Guds hielp fornam sig saa sterck, at hand kunde sielff gøre sin tieniste, och hand hafde nu fonged hus offuer hoffuedit igen, effter branden vdi huilken hand fick stor skade, paa gaard oc gotz, meente hand at ingen kunde nøde sig ind paa honnom, eller at holde nogen tienere mod sin vilie, men lade honnom nyde sit kald ligeruis som andre baade i by oc paa bygdt. Hermed bleff det giord paa denne tid, Var oc her Nils loffued at Cannickerne vilde hielpe honnom stundom med en predigen om Tisdagen etc.

.13. Paa denne dag som var fastelauens Søndag kom Sild først til Byes, oc soldes der ickun tho for huiden oc siden i same vge ikce vden tre allermest for huiden, tunnen galt fire gyllen oc j daler høgest,

.14. Paa denne dag 3 hora pomeridiana fødde en Bremerquinne hues mand er en gulsmed fød vdi Bremen, boendis vdi de hus som her Jens sogneprest i Korskircke lod bygge til sig sielff, først een søn, oc siden en pige nogle timer dereffter, huilken

.16. som var begraffuen her i Domkircken hos deris første barn, drengen leffuer saa lenge gud vill.

15. Paa denne dag kom een hofkarl igen fra Dammarck ved naffn Christofer Wibe som Erick Rosenkrans hafde forskicked der ned, hand siger seg ny aars dag haue draged fraa Københaffn, oc da var vor konge dragen til Holsten, des imellom skulle de Suenske haffue baade brent oc skent vdi Skaane Halland och Blegindt,

21 Skenchte erlig oc velbyrdig mand Erik Rosenkrans mig Absalon Pederson 1 tunne sild.

22 Natten til Onsdagen da klocken var halff tre effter midnat fødde Dorede Peder skredders hustrw it drengebarn

26 Wart en tiuff hengd aff M: Clemmed som var fød paa Eger i Opslo sticht, huilken som disputerede mod her Jøren oc mente at gud var honnom ei mild men forstreng i det hand vilde lade honnom komme til saadan straff, oc sagde hand sig haue jordegodz at ville giue frw Heluig om hun kunde fri hans liff, men siden han var vnderuist aff guds ord gaff hand sig til freds,

28. Siger her Gøstaff Olson som kom fra Salten, at de Suenske haffue belegred Stenuigholm och at neppelig vndkom fraa dennom ind paa Slotted oc ere de ix fennicker, blant huilke der ere och ccc skiemend, Borgerne haffue dennom budit brenneskatt.

29 Haffuer en bonde ved naffn Peder i Humleuig løbit vdi en elff och drebt sig sielff aff vildelsse, Oc en bonde paa Vos ved naffn Per Smed hauer skaarit struben i sønder paa sig sielff

MARTIUS 1564 Dies
2 Døde byfogedens barn Anders skredders fød ij Judland oc var fød forleden aar ved S. Morten da thi slo om middagen.

.1. Droge kongens skib det islandske oc feriske her i fraa.

8. Døde en quinne ved binaffn Broch Kirstine Brochs søster.

12. Komme tho skib ind it Hollandsk oc it Sydersesk Oc er der god tid i Holland paa allehonde ting, en tunne rug gelder en købmands gyllen,

18. Wdi desse forledne dage kom her Gøstaff Olsson, her Maans Olsons Capellan wdi Salten til Bergen och blant andre hans erinde gaff tilkenne huorlunde at de Suenske vore indfalne vdi Trondelagen, och haffue indtaged Byen Trondhiem, oc de ypperste Borgere ere dragne ind til Stenuigholm oc sigis Euert Bill høuismanden neppeligen vndkommit saa at de Suenske forfulde honnom indtil broen Sigis de Suenske att were vm. en part sige vjm. mand ved det icke foruist,

Da lod paa thenne dag Erlig och welbyrdig mand Erick Rosenkrantz holde Rystning inne paa Lundgordtz marck baade Borgere och de Tyske ved bryggen Wore ther da saa mange Borgere forsamlede med theris werie som her efterfølger

Først xxv hageskyttere tre mænd i leed.
Item xxxvi med harniske spiud, suerd, iij vdi leed.
Item xciij spiudskarle vden harniske iij vdi leedt

Garperne vore desse.
Først xiiij hageskytter iij vdi leed.
Suerd -- -- iij par iij vdi leed.
Spiudskarle xiiij par iij vdi leed huer it fyrrøer der hoes.
Hageskytter xvi par iij vdi leed.
Spiudskarle -- -- iiij par iij i leed
Desse vore vnder then første fennicke

Den annen fennicke.
Spiud med fyrrøer -- -- xiiij par iij i leed.
Hageskyttere -- -- xvi par iij i leed.

Den tridie fennicke.
Spiud oc harnisk -- -- xx par iij i leed
Skyttere med bysser -- -- xiiij par iij tyck.
Hillebarder -- -- xij par iij i leed.
Spiudskarle vden harnisk med røer xx par
Spiud och harnisk -- -- vij par.
Spitz en part med harnisk oc en part vden
Harnisk -- -- vi par iij vdi leed.

.18. Paa denne same dag bleffue alle wetterne afbrende, paa det att bønderne skulde allesammen forsamle sig thil S. Jons ting her wdi Bergen.

23. Paa denne dag wore alle bønderne aff Norhordeland forsamlede her wdi Bergen paa S. Hans vold sige de at tingbuud var saa strengeligt opskorit, oc der heck it reb vdi, at huo som icke vilde fare til ting hand skulde hengis for sin egen dør. oc der de vore her alle forsamlede, tha vilde Erick Rosenkrantz hafft samtale med thennom vdi Domkircken for wueder skyld men bønderne vilde icke møde, siden sende hand Erick Munk, med nogle Borgere oc Lensmend och lod dem tilbiude att the skulde
komme til seg paa Domkirckekirkegorden, Mend de vilde ey,
oc robte alle med it høgt skraal, at de vilde tøffue honnom paa S. Jons wold, da maatte hand gaa vd til dennom.
Da hand kom der heden, gaff hand tilkenne huad nød oc trang der var thil at weterne vore opbrende oc lod hand Lagmanden Matz Størson lese aff Lagen huorlunde at Bønder oc almue ere plichtige til att affuerie rigens fiender, och huad straff dem bør at haue som logen i saa maade ere wlydige.
Der nest var hand begerende, att bønderne wille vdgøre huer fempte mand, huor til de endrechteligen robte ney, Da bleff forne Erik Rosenkrantz vnderlig der vedt oc drog ned paa sin gaard, siden heden til Slotedt Lod hand tha kalle til sig alle Leensmenderne oc gaff dem aluorligen tilkenne huad wlempe och forderffuelse der vil effterfølge der som bønderne icke ville indgaa denne hans begering,
Saa fore Lensmenderne offuer igen til Bønderne paa S.Jons vold oc goffue bønderne tilkenne huor vred at Erik var, baade for de vilde ey møde honnom i Domkirken, oc saa for den wlydighed de honnom beuiste, oc sagde der hos at de bleffue alle fredløse mend oc munde miste deris godz
Da bleffue bønderne redde, oc indginge och samtyckte att de vilde vdgøre huer fempte mand, endog de klagede storligen deris armodt oc fattigdom, oc huorlunde de wore wdskattede, oc hafde nu ingen hielp til deris fæ at føde, oc det stod dem nu fore at de skulde snart saa theris agre Der de hafde giffuit dette suar finge de strax orloff at drage hiem.

Same dag at afften kom Oluff Bang Erik Rosenkransis karl
fraa Danmarck huilken som fem vger hafde verit paa reysen, Jeg haffuer icke kunne spurt nogle wisse tidender medt hannom. De sige honnom haue sagt at kongen vil sende ij Orlogskibe her op, riged thil Bistand, oc at kongelig Maiestat ryster sig mod de Suenske baade til Sø och land, Item at de vdi Wigen skulle haue gongit den Suenske til haande, oc at huer hand drog frem vdi Skaane oc Halland, der fant hand ickun en hob brende Skaarstene, husen vore opbrende aff de Suenske.

25 som var Marie bebudelsis dag kom Anders schriffuere igen med Kongens penninge huilke hand skulde føre til Danmarck, oc var kommen vnder fiellit, oc lod Erik Rosenkrantz kalle honnom igen fordi hand befrychtede sig fore the Suenske.

Same tid kom velbyrdig mand Erick Anderson, som fick Jens Stillesons dotter til hustrwe, frw Maritt her Wincentz Lunges søster dotter. oc berettede huorlunde att de Suenske haffue Byen inne, oc befrychter att de skulle faa Slotted med om ingen gør dett bistand at fordriffue fienderne medtt.

28 Paa denne dag wore bønderne aff Sundhordeland en stor hob forsamlede paa kirkegarden hos Domkirken och Scholen, men en stor hob bleffue hieme for storm oc wueders skyld, Erick Rosenkrantz møtte thennom inted, men Lensmenderne aff huert Skipreide, oc nogle lagrettis mend, ginge bud mellom Erick Rosenkrantz och almuen, oc paa det siste ginge all Almuen op til Slotted, der gick forne Erik vd thil dennom, oc gaff dem villien sin tilkenne,
Der samtychte almuen aff Sundhordeland, det same som de aff Nordhordeland til foren beiäed hafde som er at de skulde vdgiøre mod de Suenske huer fempte mand,
Och Erik Ros: loffuede alle Skyttere krud och lod, men sielff skulle de forsørge seg skib, iachter, fetalie och annen werie,

Same dag kom tre tyske skibe ind, oc som Erik Munk foged
vdi Finmarken skulde drage vd mod dem at see huad det vore for skibe med en skyttebaat da kuldsiglede hand paa Waagen, oc der som Garperne hafde icke kommit honnom til hielp haffde hand der bleffuit.
Hans rorbaad kom heden, oc er icke ennu funden, der vore ij falkeneter paa de komme och bort.

.30. War Nils Orgamesters søn døfft paa denne dag som war Skertorsdag. oc var kalled Dauid, kan ske at hand kunde vorde en harpere, effterdi faderen er en feylere.

Wdi denne Maanid komme tidender fra Trondhiem først at de
Suenske haffde taged Byen ind, huilked oc var sked som før staar, och nu siden at de hafde fongit Slotted fra Euerd Bill, huilked hand hafde opgiuit dennom med fri villie,
En part sige (dog mand kand ey scriue eller sige det foruist) at der skulle ingen heller saare faa skut verit paa slotted, mend sende heden til Engeland paa it aff Euertz skib, huilked ey er troligtt,
En part sige att then Fransotz kong Eriks stridsmand Claudius Gallus skulle haffue kommit vdi samtal med Euert Bil vden paa slotz bröen, der haffuer den Claudius Beretted for Eduard huorlunde at kongen aff Suerrige skulde verit for Baggahus och wunnedt dett, Oc greffuen aff Embden skulle hafue Bergenhus med Byen, ved xij orlogsskibe, Oc der som Ewert skulle ville stande hannom i mode, da ville same Claudius storme til Slotted, ther som hand det vunde, vilde hand ey spare Euert mere end en anden, Saa hafde forne Euert raadslagit sig med Per Pederson, Erik Anderson, Simen foged i Reyns kløster, oc andre oc paa tridie dag der effter opgiffuit Slotted,

Dette schriffuer ieg endog det er ey fulkommeligen vist, men som ieg hauer hørt dett aff mange oc huer mand holder det sant at vere, Jeg gør och ieg indtil ieg faar sannere spurtt, Dog tror ieg icke at Euert Bil skulle haue saa letteligen opgiffuit kongelige Maiestatis Slott,

Vdi enden paa denne Maaned haue Borgerne her vdi Byen
sexti mand beredit sig til att drage til Trondhiem med brygning och baging, rysting och all annen deld,

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

APRILIS .1564. Dies
.2. Paaskedag falt saa megen sne att allie fiellene wore fulle der aff desligest de andre dage regnede snødde, och haglede det saare fast, saa at ingen minst saadan paaske.

.3. Annen dag paaske predigede ieg mester Absalon i Domkirken, huilked ieg hauer oc før giort i mange aar, fra 1552.

.4. Døde Jøren Skottis dotters barn som haffuer Christi Brochs søn,

.5. oc vart begraffuit vdi Korskircke. paa den effterfølgende dag.

.6. Bygde garperne paa Suerrisborg, som før stod paa Hekelfelt huilked Erick Rosenkrantz dennom gaff.

Paa denne dag døde Trin Knobs i her Jensis hws paa Hollenderstredit

.7. Døde Olluff Liffson Snedeker huilken som var Liff Snekers søn, huilken for mange aar siden forleden paa Gulsmedstrede slo en karl ihiel, oc der hand hafde honnom bøtt, kom hid til Bergen igen, oc Bygde dette tretorn her i Domkircken, och siden altid som thil forne arbedde her vdi Domkirken, hand vart och for ij aar siden huggen vdi hoffuedit med een Spunsbile, aff Johan Tomasson, som var hans beste ven, i hues hus hand och nw døde,
Denne Olaff Liffson var en Epicuræus homo, securus et deditus ebrietati, Sacratissimæ coenæ contemtor. male
vxorem tractauit, som er Laris ij Gaasnesis dotter, hues broder heder her Peder Laurensson i Ingen. Sognepresth

.8. Var forne Oluff oc forne Trin begrauen vdi korit i Domkircken hart hos huer andre, kirckeuerierne lode honnom der begraues, Gierth Borgersson oc Tønnis Bysseskyttere i det hand haffde tient til kirkens bygning.

.7. Septimo Aprilis om aftenen it fierding time før en klocken slo fult nie, gick ieg M: Absalon vd i min gaard som er bygd neden for Biskops gaarden, hart hos vrgemesterens hus, der saa ieg en vnderlig syn, vdi huilken gaard ieg vdi de forgangne aar hafde oc ofte tilforen set tegen, mange och adskillige. men dette efterne paa forne dag.
Winden var Sunnen, oc skyerne dreffue fast for sunnen. Da begynte en sky at sette op en lang hals, och bleff
ligeruis som it leffuende Camele oc snudde sig til synder, mod dette Camel kom it forferdeligt oc vnderligt dyr, huilken som var en drage ligest oc hafde en kroged oc lang stiert, som denne drage huilken var baade bred lang oc stor, gaff seg mod Camelit, da vigte det lit neder och begynte att gabe mod dragen icke møgit fast, saa at dragens største deld bleff opsloged aff Camelit,
siden forsuands begge.
Men i nöer bedre saag mand een annen syen, Vdaff en stor mørck sky opsette sig it legom huilked som hafde it ansichte ligeruis som Janus bifrons Det eene snudde sig
i nöer, det anned i sunder, wdaff dette ansichtes mund gick sort damp och røg oc var maadelig sort och stöer, aff den annens ingen, Vnder dette Ansichte syntis en stor høgre hand som var vdracht, med vdstrachte fingre dog saa att fingrene bøyede sig noged op igen, Denne hand skildis at vdi handfangit heller i pericarpio som mand pleier at føle pulsen
Dette saag med mig min hører Morten Person, oc her Nelson Jørensson Capellan til Domkircken.

Wdi fiord ved dette pas noged ner dog tilforen paa Palme
afften, paa huilken min hustrw var gangen paa Slotted oc var vdi bad med frw Helleuig Erick Rosenkrantzis fröe, saag ieg denne syn, der opsette sig mod afftenen imellom sex och siw offuer Ask, en wnaturlig sort sky, med en saare stor lang hals saa at mig syntis den hals naa indtil Domkirken, paa huilken var it hoffuit som haffde en forit Ryssehatt paa,
Der nest kom der en annen sky fraa synder then hafde en hat paa høg ligeruis som nogle førster haffue huilke paa deris dalere och mynt ere affconterfeiede med deris hatte, ligeruis som hertug Hansis dalere aff Megelborg, Den tridie hafde en kongelig krune, oc mand kunde skinbarligen se at den med hatten hafde it langt spitz
skeg, och en krum næse.
Siden saag ieg en forskreckelig stor biorn huilken som meer oc meer oplod sin mund indtil at munden och brysted syntes vere vdi it tilhobe och hand udspidde ild damp oc røg aff sin mund saa at hand gick vit oc høgt op vdi
himmelen,
Imellom desse try syntis en leon fulkommelig, hun skildes at i tho parter hos Lysken, saa at den ene part drog hid
den annen dit, oc strax der effter bleff himmelen saa klar igen som en spegell.

Huad dette betyde kand, staar altsammen i Herrens hand
Noch vdi fiord lit for iuel saag ieg vdi luchten denne syn, huilken som skede, da klocken var slagen halff otte oc varede til hun var fult nie, Christern Vlff prouist, oc en gulsmed oc begge deris quinner oc tienistefolk saage det da de ginge aff By badstuffuen.
Først skeen maanen klar vdi Øster saa opsette sig offuer maanen en sort sky oc hun syntis at gaa høgt op vdi himmelen ligeruis som it Riis, oc varede en god stund strax der hoes sette sig en klar skye skinende som huid lwge, oc stode saa baade til hobe en tid lang,
Der effter som de vore forwisnede, kom der en sort sky
som var wnaturlig sort, mod skyers nature, huilken som
andre adskillige trefler oc palter med sig paa alle sider, hun kom fra synden, oc kom til maanen oc formørkede honnom saa at hand miste sit skin saa lenge som den varede for honnom,
Der den var løben om, da begyntes vdi himmelen i vester røg, ild, och luge oc spitze den ene imod det anned saa at der gick liud oc brag aff skinbarligen,
Oc ieg spurde forne Christiern Vlff huad som sussede, di ieg mente det hafde veritt Alreichstadselff, da suarede hand mig, seer du icke, at det er i himmelen.
Da vore skyerne det som saa hastelige løbe frem och tilbage, Siden begyntis der andre Skyer vnder maanen først sorte der vnder huide, oc ginge lige som i bubler oc saa forsuantz de.

Saadanne och mange andre tegen haffuer ieg Absalon Pederson seet vdi disse aare, Ligeruis som paa det same aar der den lofflige mand och herre, Mester Geble Pedersson, fød aff Eddel blod, bleff kranck paa, Hende det sig paa Langefredag der ieg med min hustrue var i min kolhaffue effter middag der klocken kunde vere ved sex, at skulle saa kaalfred.
Da syntes oss heden vid Alle helgens kircke huorlunde att der var lige som it gloende Suerd det slo tre gonger neder mod iorden och rychte seg huegong hastelig op igien, siden skildes det at vdi tre parter, ligeruis
som tre skonroger med knopper paa Om det kunde betyde
honnom Mester Geble oc doctor Peder Palladius oc nogen
anden Bysp til honnom ved ieg ey, men den tid ieg saag det sagde ieg och bad, gud giffue det skulde icke betyde naagit Mester Geble, huilken i paaskedagene der effter bleff kranck oc fal vdi paralysin De tre brød som bleffue skilde at betyde vden tuil kirkegodz,
Først efter hans død var Munkeliffs oc Sancte Hansis
gods taget fraa Bispen oc Jacob Beck kongens Rentemestere var der med forlent. Siden ere præbenderne tagne fra Cannickerne oc paa it aar bleffue fire lagde til slotted vnder Erick Rosenkrantz it fick Lauris scriuer hed S. Magni it hafde hand før aff Staffuanger, tho til en Capellan, det fierde Vor Fröes præbende fick her Jøren Capellan thil slotted.

12. Dag Aprilis kom tidende att de Suenske hafde verit i Romsdall oc der ihielslagit Erik Rosenkransis foged Hans scriuer oc taged fraa honnom en stor sum penning en part vil sige iiijm daler oc møgen viluare maard, gaupeskind och annen deld.

Euert sigis at være fangen paa ny igen aff de Suenske Axel Gyntelberg sigis at vere slagen ihiel sielf tridie, oc hans fröe at vere død tridie dagen der effter.

Paa denne same dag lode garperne trommen slaa om at huilken som vilde haffue maaned sold handt skulde komme til Købmandstuuen, huilked oc skede, Der løbe mange vnge karle til aff adskillige embeder,

.13. Paa denne dag kom kongens breffdragere til Slotted, den tid Erick var paa Købmandstuuen och hafde samtale med de Tyske. Hand siger at kongen haffuer hoes Lidandes nes liggendis fem orlogskib til rigens beskyttelse, de skulle och føre skatten thil kongen. rychte gick vdi Danmarck att Greffuen aff Embden hafde nogit ner indtaged Norrige
Paa denne same sloges slotzhoffmenderne med nogle aff de
vnge karle ved bryggen som garperne skulle vdgøre thil kriged mod de Suenske i Trondhiem.

Paa denne dag pintes den Borgere en dansk mand aff Trond-
hiem som hid førde breff fra de Suenske til Borgerne och til garperne, at der som de ville falle de Suenske til fod da skulde dem inted skade, men bruge deris handel oc friheder som tilfaaren, hand hafde mange breff fraa borgere i Trondhiem oc til desse borgere huilcke Erick Rosenkrans haffuer tagit til sig, dem lod hand aabenbarligen betee, mend hand hafde nogle andre til Greffuen aff Embden, dem hafde hand vel foruared vdi Bomull oc syd i hielteuadmel oc skulde drage til greffuen
der med oc begere hielp, honnom var lofuid femhundred
daler for hans wmage. hand bestod och huorlunde borgerne
aff Trondhiem hafde gongit de Suenske til honde, huilke som louede at Contorit skulde flyttes til Trondhiem,

.13. Paa denne dag syntis vdi himmelen iij sole mellom fire och fem som mand kalder parelia latinè.

.14. Kom Frans her Christofers Sogneprestens broder vdi Trondhiem hid til Bergen, och gaff al leyligheden thilkenne om de Suenske.

.15. Døde Jellis Jon kypers søn en vng voxen karll om siu slet ad afftenen.

Same dag kom oc Seffrin Jensson igen Nils Laurentzon
steffader, som skal haue jomfru Christine Fin Hansons dotter, Berettede forne Seffrin huorlunde at koning Fredrich veldeligen beryster sig thil krig saa at hand lod paa en dag xxxvj skibe drage heden vd i Østersøen, xx skulle de Lybske udrede, oc vj de Rostocher vj de aff Sund, saa at der sigis at skulle vdgøris hundrede skibe oc de skulle med macht føre folk i land och indtage haffner.

.16. Som var paa en søndag maatte den hollandske smed arbede den ganske dag paa iernlod lenke lod fyriern, bolter och annen deld som de behøffue til orlogskiben.

.17. Wore bønderne aff Nordhordeland och Sundhordeland forsamlede ved Longergord oc der ginge vdi orden, oc vore de vel berystede vden harnisk, De Sundhordelenske vore icke saa vel rystede.

.18. Kom Euert Bill til Byes, oc beretted huorlunde hand nøddes til at opgiffue Slotted for ved och vands trang, oc huorlunde hand hafde taged fraa de Suenske det borgerskib som de hafde taged i Trondhiem och ville sent til Holland att købe krud och lod fore, huilked som var fultt med fisk, skin, smør, penninge, hand førde oc it annit skib vel berysted i alle maade med sig,

Paa denne dag døde Oluff Jonson styremand Jonæ Olaj mei
discipulj pater 7 hora vespertina.

.19. Paa denne dag som klocken hafde nys otte slaged droge droge orlogskiben aff Byen Noer paa til Trondhem mod fienderne, it aff Slotted som var Ammiral eller Ouerall, høffuitzmand der paa var Erich Munck, oc var det skib vel berysted med bysser, krud, lod, fetalie, folck oc annen deld, Kannickerne wdi Bergen skenchte thennom iij tunner øll til skenck oc en god lycke och seierwinning huer tunne x gyllen.
Paa det annet skib som Byen vdrystede var Borgemester Anders scriffuere Capitein fød vdi Fyen, skiberen hed Frederich en Hollender. Derpaa vore fine vnge føre karle manlige, de køffte krud for ijc dalere.
Det tridie giorde Garperne vd ved Bryggen, Deris Capiteyn
heder Jochim Kock böendis i Leppen, paa hin nørderste stuufue oc Hans Schytt i Finegaard paa Søstuuen.
Paa Ammiralen var en prest aff Domkircken, ved naffn Her
Nils Jørenson Capellan til Domkircken.

21. Paa denne dag som var den 21 Aprilis en fredag, haffuer ieg Mester Absalon Petreius Beier Noricus fød vdi Sogen vdi Skirdal tridie gong resigneret och opsagd Bergens Schole til huilken ieg haffuer werit tilbørligen kallid och saa forstandit, att ieg haabis att haffue en god samuittighed vdi guds ansichte, endog att en hob groffue folck oc wforstandige kunne icke døme der paa, oc haffuer denne mutatio icke skeed for min skyld eller forsømmelse vdi nogen maade, eller der er kommen nogen klagemaal paa mig, men for andre sager huilke ieg vil nu korteligen opregne,

Første gong der ieg bleff Scholemester begaff det sig saa, Her Peder Simenson Cragius hues fader var een raadmand vdi Bergen fød aff Adel, begerede aff Christofer Walkendorff Fane, Birkeland, oc Aarestadssogen, huilke tilforen laage vnder slotz scriffuerne, och besynderligen
Fanesogen, da vilde her Peder baade hafft, Scholen och desse Sogner, det vilde ey Christofer Walkendorp tilstede, di kallede hand mig der til. Oc var her den tid ingen Bysp, fordi salig Mester Geble, var da død faste tilfaaren, oc var ieg da Scholemester vdi tho aar.

Der nest bleff her Jøren Erichson Scholemester it aar omkring. Effter honnom annamede Scholen Hemming Duue Noricus vdi it aar, oc vilde hand ey, lenger bliffue, siden vart hand kallit til Byscriuer.
Der effter bleff ieg forne Absalon Pederson Scholemester vdi it halfft aar, fordi her kom en persone aff Viborg ved naffn Jacob Christernson som lenge hafde studerit i Københaffn, Vittenberg oc Parrhis, huordan hand var, kand mand forfare aff dett som tilføren vdi thenne bog staar screffuit paa det aar 1562 vdi Aprili.

Thenne Jacob var ickun itt halfft aar Scholemester, Saa bleff hun atter antuordet mig forne Absalon igen, oc da regerede ieg henne vdi tho aar, indtil saa lenge at den persone som vi forscreff kom hid thil Bergen fra Trumsen, oc kand mand læse hans kallsbreff huilket tilforen screffuit staar 1562 in aprili.

.24. Paa denne dag tog Effuert Bill krigsfolk an, och gaff dem en rund besolding, femti karle hafde hand sielff femti tog hand aff garper oc andre vnge karle her vdi Byen.

25. Effterdi at her Nils Jørgenson Capellan til Domkircken, drog, vd paa Ouerallen at vere deris prædikanter, da tog ieg mig faaer at prædige Epistelen paa Tisdagen,

26. Droge orlogskiben først aff, oc finge god Byr i tho dage.

30. Drog Effuert Bill aff tilig om morgenen mellom fire och fem, oc sende hand mig Absalonj bud med erlig oc velbyrdig mand Erik Anderson at ieg vilde flie honnom en prest som kunde følge hannom til Lillebergen oc predige for Almuen, huilked ieg och giorde, forskaffede ieg her Tomas Sogneprest vdi Finmarcken, der hand kom vd paa Strand i Stenmuren da var skibed løsth saa kom hand icke mett, di de hafde en driffuende Byr,

MAIVS :1564:
2. Maij komme orlogsskiben som droge her fra Bergen huilke wore fire til Agdanæs huilked ligger nogle faa miil fraa Trondhiem, oc der møtte de sex iachter som vilde drage hid til Bergen oc tage Byen ind, och skøde de aff skiben til dennom, saa at de finge strax iij aff dem, och sloge folked ihiel oc toge nogle faa thil fange, xj Suenske och xxx Tydske knechter, mend de som slagne bleffue vore ijc. To smaa iacter vndkom oc droge til Trondhem deris høuitzmand var Hans Garp, hand gaff de
Suenske tilkende att der vore fiender for handen, Annes hafde wort folk kommed wforuarendis offuer dem och motte haffue faat dem alle samen, Der Claudius Gallus ridder thil Thuna det forstod tog hand med sig hasteligen hues hand kunde bekomme oc drog saa til slotted Stenuigholm, Der de hafde slacted det fæ som de toge paa wegen, hafde de inted saltt, di motte de Suenske kaste offuer Muren kødit. Den siette iacht forløbe de Suenske, oc bønderne grebe en part, oc en part sloge de ihiell,

.3. Dag komme alle skiben for Byen, oc Borgere med bønder wore alle glade til deris tilkommelsse, oc gerne tilbage rychte den eed som de hafde giort de Suenske.

Paa denne dag falt saa megen sne her i Bergen att alle bierge vore huide ligeruis som om vinteren

.4. Døde Bertil Gulsmed oc om midnatz tid døde Peter skredders søn it lit spæt barn hasteligen

.7. Maij døde erlig oc welbyrdig mand Erik Ormson til Valuatneoc begraffuen i hoffuitkircken d.Hieronymo Nicolai pastore. som her effterfølger.

O dw almectigste gud som viselige regerer himmel oc iord
oc hafuer befalled oss att vi vdi alle stater paa iorden skulle vere øfrigheden lydige. Saa bede wj dig o kere fader i din kere søns Jesu Christi naffn attu vil beware vor herre och konning, konning Friderick fraa all wlycke, oc attu wil lade dine hellige engle vere hos hannom paa alle hans veye oc beware hannom fraa alle hans wuenner och fiender, oc du vilt beware hans kongelige hierte fraa onde raadgiffuere, oc attu wilt for Jesu Christi skyld
beuare alle hans tro raadgiffuere, vndersaatte, oc forwante til land oc vand oc hielp nw med din naade oc helligand ij thenne krig som er begynt mellom desse kongeriger, oc see thil oss med din miskundheds øgen, och vent fraa oss din heffn oc vrede, oc forlad oss alle waare synder med huilke vi dig saa ofte oc mangfoldige fortørnit hafue. Giff wor naadige herre konning Friderick med sit raad din naade helligand oc seieruinning vdi
denne krig lad dine hellige engle vere hos honnom oc hos hans tro raadgiuere, och alle hans vndersaatte oc forwante stridsmend Oc ver hos honnom oc saa med din hielp oc bistand som her ere i fra farne til Trondhiem at affuerie rigens oc alles vaare fiender at de kunne finne paa viise raad oc gode anslag, at de kunne lycksaligen vdrette deris erende vden al formegen stor blodstørtning, oc at de effter din guddommelig villie maatte komme glade hiem til oss igen paa det vi fattige menniske maatte komme til rolighed oc fred igen oc saa loffue oc prise
dit hellige naffn, O Herre hør waar bøn for Jesu Christi skyld vdi huilken du haffuer loffuit oss all hielp och trøst A: m: e: n:

8. Maij vart stenuigholm bestolled med iiiim mand aff de Norske

.9. Holt wy bededage her vdi Bergen fore allehonde nød och trang, och var dette den første dag, paa huilken ieg Absalon predigede de officio Magistratus ciuilis oc hafde den text.
1.Tim. 2: Adhortor, itaque omnium primum fieri etc.

.10. Var then annen bededag, holden i Korskirke.

10 Maij lode kirkeverie bryde taged aff Scholemesterens
Bolig, och forbedrede hwsen fordi de stode til falls,

.12. Var den tridie holden i Domkirken. Then bøn som var bedet aff predigestolen lyder

14 Kom Olluff Anderson Raadmand och Effuert Copall Borgere hiem igen fraa Danmarck, huilke som vore vdgiorde aff Raadit her i Bergen att forære kongelig Maiestatt med XVc daler, huilke de hafde skatted aff Borgerne

.15 Døde Jøren Bagers broder en vng karl hasteligen

.20. Fall her megen snee, ligeruis som hand hafde oftest giortt i denne waar och sommer.

26. Paa thenne dag døde her Michels wermoder en gammel quinne fød wdi Ferøier.

.27. Vart hun begraffuen paa Domkirkegaarden, vden faar Sacristie,

Paa thenne same dag kom it lit fransoseskib ind huilked kongelige Maiestatis høuitzmend offuer de otte orlogsskibe som hid til Norrige droge at forsuare riged mod de Suenske, oc then tid de komme thil Hitterrøen funde de liggende fore them fire smaa fransoseskuder i huilke der wore win, een part sige att de skulle vere indsatt aff storm oc vere fiskedugger, een part sige at de hafde skyt inne huilked de skulde haffue kasted for
bord ij søen. og wore de alle fire, Men de befallingsmend som paa skibene wore hede Christoffer Trondson, Herlug Skaffue, Knud Steenson, Olluff Daa,

28. Komme ind de andre kongens orlogsskibe, om afftenen, da klocken var ved fem,

29 Døde Erik Munkis søn, ved naffn Peder

30. Døde en Baasmand aff kongens skib,

31. Døde her Peders hustrw huilken er Lasse Persons Borgemesters frende och er Sogneprest vdi Wardøen i Finmarken och døde hun aff sin Barselseng oc var icke ennu gangen i kircke, Och døde theris barn i dette same aar vdi den 20 dag Aprilis och den 21. begrafued vdi paa Domkirkegarden Oc war hun fød vdi Tyskland

Junius 1564 Dies
.2. Wart Erik Munkes barn begraued vdi Domkirken. Oc vde
paa kirkegorden een aff kongens baasmend begraffuen

Paa thenne same dag att afften døde det annit Erick Munckis barn ved naffn Mattz forthi hans quinne fødde tuillinge huilken som er en bardskers dotter fød vdi Helsingør,

4. Vart thet annit Erik Munkis barn begrauit ved naffn Peder vdi Domkirken,

Oc her Peder Simensons dotter paa Phana var christned som
2 var fød Secundo Junij.

Paa thenne 4 dag som var den første søndag effter Hellig trefoldighed tackede Byspen aff predigestolen med en besynderlig form then alsommectigste gud, at hand hafde giffuit vort folk som drog thiil Trondhiem seieruinning oc de hafde vunned baade slotted och Byen, och fanged Claudium Gallum høuitzmanden oc ivcl Suenske knechter med hannom.

Forma gratiarum actionis.
O almectigste gud vor herris Jesu Christi euige fader som viselige regerer himmel och iord oc alle creature, wij tacke dig ydmygelige aff vort ganske hwg och hierte, attu haffuer bønhørt oss arme syndere tine fattige børn, oc hauer nu verit med wort folk som er her fra faren til Trondhiem att affuerge rigens, och allis vore fiender at the haffue nu med thin neruerelse naadelige hielp oc bistand thennom nedlagt oc affueriet vden all stor blodstørting oc naadelig befriiet oss aff thenne frycht oc fare som vi vore bestedde vdi for huilked dig ske loff, pris oc ære til euig tid, vij bede dig ennu ydmygeligen o himmelske fader attu for Christi skyld vil vdi lige maade fremdelis vere hoes vor herre oc koning konning Friderich med alle hans tro raadgiuere vndersaatte och forwante baade til land och vand oc thennom naadeligen beuare beskerme och beskytte fraa alle theris fiender och wuenner oc du vilt giffue honnom viise raad oc anslag, oc en lycksalig fremgong mod alle sine oc waaris fiender och gøre en god ende paa thenne krig som er begynt mellom thesse land och riger, saa at vi fattige menniske kunde komme thil fred och rolighed igen och leffue foruden frycht vdi al gud frychtighed oc erlighed och saa loffue och prise dit naffn til euig tid
A. M. E. N.

4. Vart her Peder Simensons dotter døpt vdi Domkirken

12. Døde Anders Scriffuers søn Scriffuer paa Slotted
Same dag komme bondeknechterne hiem igen fraa Trondhiem
en stor hob oc skøde aff deris iachter paa Vaagen och vore lystige oc glade for den store seier gud hafde dennom beuist.

l6. Kom en een fransos pinke ind huilken kongens orlogsskibe toge, oc hafde de tilfaaren tagit fire fra de fransoser, som førde prouant thil den Ameral som røffuer i søen.

.19. Foer doctor Jens Schellerup til visitatz i Sogn.

.20. Bød Olluff Daa mig M. Absalon til gest paa sit skib.

27. Kom tidender til byes afften for denne dag med Baltazar Lundis dreng, oc førde Breff fra Erik Munck Amerall, att ther ere fransoser indfalne til siøs vid Stad i Herøen, huilke som haffue plustredt de borgers iechter som droge her fraa til Norlanden med købenskaff, som er Nils Laurensons iacht, Hans Møllers, Tine Karins oc Axel Gyntelbergs huilken som er fangen aff
fransoserne, som sigis att haffue it skib om tre mers oc tredobbelt skyt om kring, Straxt disse tidender vore komne haffuer Erick Rosenkrantz ladit tilrede een aff de fransosers smaa skib huilked hid var kommit med købenskaff, och ladit det fetalie vd oc med lod krud oc folck beuebned, hues høuismand var Olluff Daa,

27 Paa denne same dag att afften mellom sex och siw om afften stund, haffuer Hemming Hemmingson Duffue fød vdi Norrige i Sundhordelandt aff got erligt folck til moderen aff Teisteslechten, hans fader tiente bysperne i pauedomet, denne gick til Schole først i Staffuanger, oc kom siden thil Bergen, oc ieg Absalon vnte hannom hus it aar langt hoss mig, och skickede hand sig vel, gick til Schole her vdi Bergen vnder Haagen Laurensson, oc der salig M: Geble fornam, att hand hafde got ingenium holt hand honnom vd til studium i Københaffn, nogle aar, ther hand hiem kom oc hafde sig vel forberedt tøffde hand en tid lang her vdi Bergen før en hand fick naagit kalld,
Siden at mester Geble var hen soffuit i Herren kom doctor
Jens Schellerup Superintendent hid til Bergen, hand tog Hemming til sig paa Biskops garden oc gaff honnom kost it aar igennom wist om det var ei meere oc giorde honnom til gode alt got, halp honnom paa det siste thil att hand bleff Scholemester, it aar omkring, mend hand kunde icke staa det kal saa faare som ord gick at hand kunde dett lenger beholde i det at de største aff hans discipler oc hand kunde icke forligis, di sagde hand sielff
veluillig Scholen op paa Capitelit vdi Erik Rosenkransis Bispens och mange andre deris neruerelse.
Siden vdkorede raadit hannom til Byscrifuere oc der hand fick den befalling, gaff hand sig til formøgen sløs och dryck, bannen och Sueren, oc løb oc rasede fraa det eene huss til dett annen oc var saare løs med munden,
Saa at hand lit achtede huad hand sagde, om huilken persone hand talede vdi druckenskab, oc fick der vdoffuer stor wgunst aff mangen mand, huilked bewiises kunde om behoff giøris.
Saa begaff det sig vdi dette aar paa forne dag att Hemming haffde drucked sig flux drucken, oc gick paa Torgit och spaserede, oc sende en karl til Peder Jonson klerck med en liden zedel begerendis aff hannom en tunne meell til sit frillebarn oc søn Hemming huilked han hafde affled med en løs quinne, oc Peder lod karlen strax faa melit, det saa ieg, verendis den same tid hos Peder Jonson,
Der hand saa spaserede paa Marked kom een Hollansk gulsmed til hannom (huilken som sigis at haffue verit en vnderlig kompan oc een Suermere om Sacramentit, meenendis at huer menniske kunde vel affløse sig sielff, oc behøue
ingen prest, oc andre saadanne forfengelige meninge, foruden hans løse leffnit med drick oc geckeri, var hand ful af, huilken Sognepresten her Michel Jonson mig fortelt haffuer) oc gaff sig vdi snack med Hemming, saa at Hemming sigis at haffue kalled hannom een prackere, ieg scriuer det ey for vist, tha slo Hollanderen honnom paa munden och rusede til een bandestage oc slo Hemming ouer nesen der med saa at hand blødde, tha skulde Hemming dragit sin flws vd oc stack hannom først i siden, oc siden i ryggen der gulsmeden vende sig fraa hannom,
oc skulde gongit med dragen flus ner at torget i handen sigendis, wiltu haffue meer saa skaltu faa dett, Gulsmeden døde om afftenen da ix slo.

.29. Wart Hemming ført aff Oluff Daas skib (til huilked hand sigis haffue rømd) x hora til slotted oc sat vdi Hundetornit,

Same dag var gulsmeden begraffuen i Korskirkegaard oc bleff der lyst vide offuer graffuen, Jens gulsmed bød bod hos graffuen for Hemming Effter Norrigis laag,

29 Paa denne same dag kom Jørgen Daa til Vdsteen fraa Danmarck, oc gaff tilkenne huorlunde att den Suenske flode drog fraa Stockholm och til Kalmersund, och som den Suenske flode var kommen i sundet vdentagendis Makeløs, som var it stort, tyckt, dybt oc kunde icke saa snart komme i sundit,
Saa vore ther fem pinker som laage i dyld tre aff kongens oc ij aff de Lybbeske, der de saage at Mageløs var allene haffue de giffuit seg til Mageløs, oc ere komne vnder skytten, oc haffue faat en baat och bundet honnom til styred, oc sat ild, tiere, pick vdi baaden oc bundet hannom til Mageløses styre, saa haffue de sat ild paa
skibed, oc det er opbrent, oc ligger nu paa haffsens bond, oc dricker den salte sø, gud vere loff, oc Jacob Bagge kong Eriks ammiral sigis at were fangen,
Der de Suenske, saage att Mageløs brand gaff de dem aff Kalmersund, oc konning Frederichs vor aller naadiste herris krigsfolk laage hos Borringholm,
Saa haffue baade skibflodene giuit sig tilsamen, oc der haffue de slages den 13 Junij som var en tisdag den ganske dag oc ganske nat der effter och onsdagen til middag, men huilken prisen beholt viste hand icke, Oc sigis der at haffue verit paa Mageløs hundrit oc xl skutt aff idel kaaber. vden iern stycker oc basser,

Julius 1564. Dies
.6. Kom her Nils Jørgenson hiem som var predikant paa kongens orloffs skib thil Trondhiem, Same tid komme och k: Maiestatis orloffs skibe til Skarholm och var paa dem Christofer Trondsen, Knud Stenson, Olluff Daa,

7. Kom Erick Munck som var ammiral ofuer kongens skibe til Trondhiem mod de Suenske, same tid kom och Borgerens
skib, och den Boier som købmenderne vdgiorde.

.10. Var Per Jonsons dotter fød om afftenen

.12. Førde ieg min ting vdi Bergen Falck, paa huilken Claudius Gallus var nedført var ieg predicanter paa skibit.

18. Droge vi fra Bergen.
21. vdi Bimmelhaffn.
22. Vdi Karmsundt.
25 for Næsit.
27. vnder skagen.

30. Vdi Hirtesundt en vgesøs fraa Varberrig, ther soge vi huorlunde the Suenske brende allesteder i Halland och laag i Hirtesund en skyttebaat med Basser paa, fraa huilken en foged ved naffn Gulbrand paa Vardberg med nogle knechter vore flydde. opbrende de och Aaskløster, och siusinstiuue bondegaarde,

31. Kom vi ind for Helsingør, der drog Seffrin Jenson høuitzmand i land tha slo klocken siw.

Augustus. 1564 Dies
.1. Tilig om morgen effter Sol opran komme vy for Københaffn, tha var en bolt om natten sat paa Claudium, och for Østerport var tho fransoser afhugne som hafde røffuit vnder Norrige.

Same dag følgede ieg Absalon Seffrin Jenson i land

Denne same dag om afften mellom ix oc x døde paa Køben-
haffns slott fro Anne her Maans Gyldenstiernis oc det hasteligen,

5. Paa thenne dag vart frw Ermegaardt indført vdi Københaffn med stor stat (som var her Nils Podebuskis effterleuerske) oc begrauen i Vor Fröe kirke neden for korit,

.7. Vart her Maans Gyldenstiernis fröe, fro Anne, begraffuen i Vor Fro kircke, ginge for henne xx par degner

10. Fylgede ieg Absalon doctor Hans Albertsson Biskop i Københaffn, til Birkeridt ther er her Christofer Berg sogneprest,

11. Var kongen vdi iacht, oc bønder forsamledis aff v. kirckesogner at hielpe iege.

12. Paa thenne dag førde Jørgen Grøn Jacob Bagge thil Københaffn, som var kong Ericks Ammiral paa Mageløs. Drog ieg vd med M. Dauid Cellius Christiern Hegelund at beskue Jacob bagge oc her Arffuid Trolle, oc en Borgemester aff Stockholm.
Skud paa Mageløs:
ij kartoger,
fire tre korter kartoger.
viij halffue Cartoger,
xvj felslanger
iij nødslanger.
xiiij tre quarter slanger.
xx halue slanger
xviij dubbelt falkuner.
lx falkuner
xiiij falkeneter.
iiij iern scherbrecker.
paa Baaden xxiiij falkoner.

14. Bededage offuer al Danmarck vore holdne tre dage samfelde.

16. Drog ieg Absalon Pederson til Frederigsborg fylgede mig Mester Kel Gaas.

.15. Stack Erik Munck Jørgen van Haals scriuere vdi Brysted med en daggert i kroen hos Fredrigsborg. Fylgede oss til Fredrigsborg doctor Albert Knopper Rector oc lesemester vdi Studium i Københaffn.

Same 16 dag kom Greffuen Gynter aff Suartzborrig med alle
sine høuitzmend til Fredrigsborg begerendis orloff oc ville drage i Tysland igen. Laage ieg oc M: Kel paa Frederigsborg hoss Franciscum Marcellum Amorfortium kongens sangemestere.
Och finge vy mad hoss M: Nicolaum Coldingensem regis
concionatorem vdi hans herberrige offuer Cancelleriet.

17. Wore aff raadit forsamlede hoss kongen her Holger Rosenkrantz, her Otte Krumpen, her Byrge Trolle, her Daniel Rantzow, Nihil Mandyuel, her Jørgen Lycke, Joseph van Quale, desse handlede mellom kongen oc greffuen.

MDLxij
Var Fredrigsborrig bygtt.
Fødde en landsknichtsquinne denne dag iij Suenbørn oc bleffue alle døbte.

19. Kom greffue Gynter til Københaffn med sine høuitzmendt, gestede de til Anders scriuer

20. Prediged ieg Absalon i Brønshøg der var Bispen oc doctor Nils Hemmingson.

21. Var stor Tornslag i Københaffn den ganske natt igennom indtil dags ved sex slett. Frans Iffuerson Bysp Iffuer Munckis frillesøn sagde at torden hafde opbrent i seland iij landsbyer.

.22. Drog greffue Gynter oc Jøren van Haale, sidendis begge vdi en vogn, aff Københaffn och til Helsingør oc ther offuer til Skaane mod the Suenske och retted der føge vd,

Same dag talede ieg oc Jens Person paa Bro med her Erik prest paa Mageløs som log til herbergs hoss Nils Paalson Borgere i Københaffn, hand beretted huorlunde Mageløs vart forbrent. vc personer vore ther paa,

23. Drog kong. Maiestat til Skaane, to fennicke knechter vore mustrede paa Gammeltorrig.

27. Predigede ieg M: Absolon i Wor Fröe kircke vdi Københaffn, ther var megen adel oc annit folk.

Same dag fylgede ieg Bispen doctor Hans Albertsson til Amag til Torneby,

29. Var ieg doctor Hans Fransons gest i hans høge Carnap.

30. Vare rigens raad forsamlede aarle om morgen paa Københaffns slott der stod greffue Gynter it glas til roor. och her Otte Krumpen var wdkaaren til den ypperste feltherre, offuer herren til lands, det behagede greffuen icke well,

September .1564. Dies
1. Kom Effuert Bill thiil Københaffn, oc da døde en gammel vicarius ved naffn her Hans Gunnersøn døde denne forgangen natt lx persone.

paa denne dag var beslutt att her Otte Krumpen schulde drage ind i Suerige och drog fra kongen, och beredde
sig der thiil,

.2. Kom tidender til København att then Suenske hauer borttagit tre skibe Dauid, Løuen, Morian. Her Aril Vggerup var paa Dauid. Torbern Daa paa Morian. Per Daa paa Løuven.

.3. Var bedit i alle kirker i Københaffn for her Otte Krumpen, att gud vilde giue lycke ved hans befalling.

4. Talede ieg Absalon med her Holger Rosenkrantz med Effuert Bill, oc Per Bille,

paa denne dag døde aff pestelentze Anne Antonij hustrw som er i det tyske Cancellerie, hun var fød vdi
Flensborrig.

.5. Taled ieg med frw Sophi Hardenbergis

.6. Disputered doctor Nils Hemmingsson de oratione publicè.

.7. Fick Greffuen sin befalling igen som han hafde før.

.8. Kom ild i Jost slachters huss paa Vestergade.

.9. Kom Christofer Trondsen och Knud Stenson til Københaffn fra Trondhiem vdi Norrige.

.10. Var ieg Christoffer Brenneris fadder,

.11. Vart de Selenske knechter vdmustert hos mølerne ved Københaffns slott. Vart Hans von Hassel begrauen en høuitzmand paa j pinke, som tilforen tiente kong Erick i Suerrige

.12. Droge de selands knechter ouer til Skaane.

13. Vore tho personer ordinerit thil prester Hans Gramborrig och Canutus Petrj.

14 Døde Jens køkenscriuer oc her Peder bamsing.

15. Herredag paa Frederigsborrig.

16. Døde Christiern Hegelund natten for denne dag.

16. Døde Hans sølffpap hoss Friderigsborg,

18. Var Køpenhaffns vniuersitete opgiffued for pestelentzen skyldt,

18. Christern Hegelund begrauen i Vor Fröe kirke i Københaffn.

20. Talede ieg med frw Anne her Otte Krumpens frw Heluigis modersøster. hun screff Erick Ros: thil med mig.

22. Døde Hans Paalsson Borgemester i Helsingøer,

24. Siglede ieg med Jens Person paa Bro fran Københaffn och till Helsingør.

26. Kom ieg i kost til her Rasmus oc var ther i fem wger oc bidde effter bør. miste Jens Person sit anker for byen,

27. Var himmelen ofuer Helsingør rød som blo Item blaa och grøn, oc mand saa huasse striber som andre spisse,

paa denne dag vart Marine Tønnisdotter død ført till Københaffn,

.29. Var den alsomstørste storm først aff sydost siden aff syduest, huilken som giorde stor skade til søs, hundred skibe och skude forginge meer oc ey mindre,

30. Vore xxj personer begraffne paa Gildeleye
Døde i Helsingør aff pestelentze á dominica 10 trinitatis ad primum diem Octobris vjc personer.

October 1564. Dies
.1. Kom ieg Absalon til Helsingør ij Johanne Albrichts hus och bød hun mig til gest.

.8. Døde den gamle Tolners hustrw i Helsingør.

fra den første dag vdi october til denne ottende døde 35. aff pestelentze.

.11. Var begrauen Christern Persson, borgere i Københaffn.

.13. Miste Lauris Skrams fröe til Korsegaard vdi Helsingør en armskine aff guld huilken hennis fader her Clawes Bille henne gaff.

.17. Kom Olluff Bong til Helsingør fra Bergen paa it aff kongens skibe laden med fisk.

.18. Ab vltima die Septembris til denne dag, døde aff pestelentze i Helsingør 75 menniske.

22. Predigede ieg M: Absalon i Helsingøer anden gong.

Same dag bad Henrick Maanson Borgemestere oc tollere mig til gesth.

24. Kom Erick Hardenberrig, til Helsingør fra Leyeren oc sagde at en hast hafde slagit hans venstre been i thu,

Døde Friderich Leyels hustrw.

28. Siglede wy till Elleker paa den Suenske Engel,

29 Saage vi mange tunner flyde vdi søen,

30. Døde Anders Bagge høuitzbaasmand aff pestelentze oc strax kastit for bordt,

.31. Vore vy vdi stor liffsfare, miste segel baatt, høuidtug, komme dog vdi haffn hos Kosterbonde. Det var allehelgens afften.

Nouember Dies
.1. Predige ieg paa Skibit i Agersundt oc siden med Jacob Dallandsson och nogle baasmend, huilken Jacob er Trollis fogedt paa Andenes til Sarpsborrig, oc mod afftenen kom vy til Nils scriuers gaardt Holme som er lagmandt.

.2. Droge vi til søs til Sarpsborrig och antuordede borgemesterne Haagen snob och Paal Rearson k: Maiestatis breff, som skiber Aage hafde, der finge vy baat, segel, tog etc.

.3. Droge vy tilbage igen och komme til Nygaardt Tønne Gallis gaard der talede vy med hannom.

.4. Komme wy thil skibit igen,

.14. Kom vy ind for Bergen.

21. Vart Jens Stolsuens dotter begrafuen i Domkirken, huilken som var ner mandvoxen.

December. 1564. Dies
17. Stod Hans slachters daatters bryllup.

.18. Vart Hans pibers søn halshuggen fordi han spranch offuer slotzmuren, oc var hand mistencht for tiuffrj Faderen hafde tilforen paa Bergens raadhus klagit halsen aff hannom for then wlydighed hand beuiste baade mod faderen och moderen, ther for motte hand tiene paa Bergenhus.
Thenne Hans piber var fød vdi Colne och var erchebisp Oluffs den siste spellemand, drog aff rigit med hannom, och kom siden igen, til Norrige, var borgere och byfoged vdi Trondhiem, men lit effter att Claudius Gallus kong Eriks aff Suerrigis krigsmand som nedfal vdi Trondhiem och intog en stor partt aff Stigted, hafde kommit almuen vnder sig, tha vdkored han denne Hans pibere til en foged, oc hafde thenne Hans pibere offte bedreffuit hor meden hans hustruer lefde, och icke skicked sig redelig
mod vor naadigste herre konning Friderich, ther var vart
hand hengd for Trondhiem.

29 Døde Hederlig och vellerd Mandtt her Jens Sogneprest til Korskirke vdi Bergen, huilken var en from gudfryctig, simpell, still oc sagtmodig mand oc stod sitt embedis kall vel faare, och meente det gott och vell,
hand och her Erik i Nordfiord oc her Christofer i Gloppen vore ordinered paa en dag her i Bergens Domkircke aff erlig velbyrdig och høglerd Mand oc herre, Mester Geble Pederson Superintendens offuer Bergens sticht oc var
hand thuenne gong gifft,
then ene oc første Magdalena ved naffn fød her i Bergen aff det beste slecht och folck, fick skøne huss och penninge med henne, di hun var født aff Jon Tommessons klerckis folck, huilke hwse i hustru Magdalenes hins gamlis gaard de ennu beside,
Then anden er fød vdi Fyn i Danmarck, ved naffn Marin, oc ieg M: Absalon hialp henne thiil dett gifftermaall, men hand hafde sit helffuede med henne. Och ingen
børn thil haabe,
Hans søn her Thomas, som tilforen hafde verit Capellan vdi vij eller otte aar oc siden vart sin faders egen Capellan vart vdkaaren til Sogneprest i Korskirke vdi sin faders stedtt.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Januarius 1565. Dies.
.I. Jens Judis bryllup paa Lungaardt som er Jens splidis fogedt.

.III. Døde om natten ved tolff slett Elzebe Messemagers Jordemoder vdi Bergen, huilken som var en quinne vel ved alder, from, dygdesom, flittig, stil, fornufftig, forstandig, trolig, trøstelig, stundom hard, oc stundom mild vdi hennis kald, ligesom folkit var til och
leyligheden begaff sig, hun var Jordemoder til try frw Heluigs barn, iomfru Sophie, iuncker Otte och iunker Desse iunkere døde baade, hun var oc iordemoder til M: Absalons siw børn fire pigers Cæcilia, Kirstine, Helwig, Susanna, och try drengebørn, Peder, Hans och Absalon.
gud giffue henne en salig opstandelse Hun var tysfer gifft, med then første hafde hun mange børn, then annen hed Effuert och var hennis gamle tienistdreng thenne giffte sig med hennis tienistequinne effter hennis død.

.IIII. Vart hun begraffuen i Domkircken, hartt ved den store lychte. ther fylde henne megen almue til sin legersted, di alle haffde henne kier,

.XI. Vart begraffuen til S. Morten en Garp, huilken som var stungen aff en vng dreng vdi Solegaardt ved xij aar gammell,

.XII. Paa thenne dag som falt paa en fredag vart vdi Domkircken affløsit aabenbarlig Jacob Matzen, Morten Persons steffson, som var byfoged oc raadmand oc kemener vdi Bergen, var och forne Jacobs fader, Mattis Anderson byfoged och raadmand vdi Bergen, fordi hand haffde som en wlydig, wtacknemmelig och Satans søn nogle sinne slagit sin moder dragit henne vdi haarit, oc giort henne stor fortrædtt, loffuede hand aabenbarlig att ville forbedre sig, men det halp lidit, Nogen stund ther effter kom hand vdi handel mett en hoffkarl hand hug hans albuge i synder, saa att hand er lemmelæsth, Hand drack pugens skaal, och gaff sig fienden vdi voldtt

XIIII. Giorde Olluff Anderson sitt Raadmansvetzle som tilforen Byfoged veritt haffde.

XVIII. Døde en tysk skreddere Hans Grimson paa skredderstredit, effter hand hafde opbygt sin gaardt

XXI. Giorde M: Thomes Badsker sin kost heller raadmandsvetzle fød i Rostoch.

XXIII. Wartt then store Galleie først bygd som ligger for slottid, hues magen hauer aldrig veritt vdi Norrige, och lod Erik Rosenkrantz henne bygge, mend Erick Munck er bygningsmester huilken der tilsagde smederne, huorlunde hun skulde byggis er hun vdi lengden

Februarius 1565. Dies.
.6. Kom ildt wdi Anders schriffuers Borgemesters gaardt paa Hollanderstreditt til huilken en lille pige som er hustrw Barbares borgemesterskes søns (ved naffn Keel) dotter giorde en pige ved 8 aar gammel, som var gongen med it liuss paa en lem, att hente neffuer och tør ved thil att gøre ild med, Borgemester fick stor skade paa hwss, her Peder paa Fana løb icke miste, di garperne hugde vegger oc tag forderue.

15. Døde Hans Rosendal tysk, borgere oc skomagere vdi Bergen.

.20. Døde Anders skreddere fød i Jutland som kom hid op med Christofer Valkendorp och fick hustrw Synniuis Monsdotters effterleuerske, hafde hun en mand tilforen ved naffn Nils Jensson, oc gaar hun nu fast med hans barn, och var hand byfoged den tid hand døde vdi sin egen gaard paa strand, han var en from stil mandt,

.21. Vart Dominici en borgers barn begrauit i Domkircken, thenne hauer til høstru Schelteus (som er Tynnis Clawesons broder) dotter. hand er fød i Frisland oc er en lerd karll.

24. Paa thenne dag aarle om morgenen døde Giert Burs daatter, som var troloffuit med Christofer Morgenstiern Buntmagere fød vdi Slesen i Øffuerlandt, oc hafde hun dagen tilforen verit karsk, bagit brød, verit ved bryggen leent smycke, di hun skulde baarit krone 25 Februarij.

XXV. Ved siw slett om afftenen fødde Susanna doctor Jens Schellerups hustrw en søn ved naffn Otto,

Martius 1565. Dies
.II. Vart Bispens søn døbtt oc kallit Otto aff frw Heluig och Jørgen Daa,

.IIII. Stod paa Bergenhws erlig oc welbyrdig mands Nils Laurentzens bryllup med erlig och velbyrdig Jomfrw Kirstine Finsdotter. Hennis moder heder hustrw Maritte aff god Adel vdi Norrige, oc thenn annen hennis mandt Fin Hanson, aff de Krukers slechtt, Hennis siste mand heder Jens Persen thil Tiøtten

Per Annundsons søn paa Andenæs. Gaff hand sin iomfrw oc
brud Vc daler i Morgengaffue och benkegaffuer med tid oc stund at betale, ther paa haffuer hun try gaarde i pant som ligge i Hallandt.

VII. Døde en pige paa Hollenderstreditt hastelig hoss Jacob Hollander, oc, var sund och karsk dagen oc afften tilforen

iX Døde Skeltheus Tonnis Clauesons broder.

X. Vartt begraffuen i Domkircken.

XI. Vartt en dreng ihielslagen wdi Sandwigen aff en quinne oc hennis daatter, Drengen tiente en borger her vdi Byen, han drog til Sanduig oc vilde hugge may eller och ved, det vilde icke Erik Rosenkrantzis tienestefolk vdi Sanduigen tilstede, di toge de øxen fra hannom som han hug med, han kom hiem til sin hosbond, som spurde effter øxen, bad drengen drage hen oc fli honnom øxen igen, hand drog til Sanduigen, oc tog en annen øxe som
icke var hans oc for hiem der med, hosbonden bad drengen ro hen oc flie honnom sin rette øxe igen, der drengen kom til Sanduigen igen, da finge Eriks tienistefolck fatt paa honnom oc spurde hui han først dristed sig til att hugge i skogen effter dett var forbudt oc affkynt aff predigestolen, och siden stal hand øxen bortt, aff trette kom hug, Drengen stack quinnens dotter med en kniff i munden, der aff bleff quinnen oc dotteren vred, di
forfulde de drengen hen til Iswog, sloge oc stunge honnom
indtil hand døde, saa haffuer ieg hørt denne tragoedi fortelle.

.XII. Vart en karll fød i Blegend halshuggen och steglitt som hafde giort megit ont, di han var en tiuff och en mordere, hues hystorie ieg korteligen opregne will

XIX. Kom til Bergen try bwd oc berettede huorlunde att de Swenske laage paa it fiel ofuen faar Romsdall och vilde falle ther nedt,

Paa thenne same dag døde Jon Elzebe messemagers søn, (om
huilken Elzebe les supra i Januarij maaneds tredie dag 1565) som var spilt, oc tildømder paa raadhusit att hand skulde giffue sig ind i Spitalen, Ther hand hafde nu beskicket sit hwss och bedet sine venner godenetter fulde hans hustrw Genitte hannom paa weyen, och som de komme lit fraa theris gaard ind paa alle helgens kirkegaard, tha badt hand til gud sigendis,
O gud kan dett skee dig til ære, och mig til gaffn, da lad mig aldrig komme i then Spital, paa det at mine fattige smaa børn icke skulle høre ille oc lide spot for mig, der hand dette bad,
oc hans hustrw holt honnom vnder armene, bønhørde gud hannom och hand seeg sagtmodelig mod iorden och døde, siden vart hand boren i sin gaardt och førdt til kirkegaarden och begrauen then xx Martij.

XXIIII. Døde Juditt Henrik Piils klippers daatter, fire aar gammell.

Same dag vart begraffuen Peter Drach som var i Kappen paa
Drachs stoffue som vintappen opholder.

XXVII. Døde Hans smed her Thuris fader sogneprest paa Vllingsuang i Hardanger som var fordom byfogedt

XXIX. War erlig oc høgbyrdig mandt Erik Rosenkrantz paa Bispsgaarden i Bergen med hederligt Capitel och andre aff raadit, oc bad bispen vduele saa mange hwss som honnom tycktis hand haffde behoff til sig och sitt folck, huilked hand oc giorde,

XXXI. Var forne erlig oc welbaaren mand paa Capitel i Bergen om Korskirckesogen oc var begerendis aff hederligt Capitel att det skulde affsige sig en dom om sognemenderne i Korskircke icke burde at holde theris Sielesørgere, til huilked honnom var suarit i adskillige maade med mange artickle som lyde der om, Nogle meente at ther søgtes effter, at dett præbende som her Jens hafde schulde komme fraa Korskircke nouit deus cordium
scrutator.

XXIX. Døde Seffrin Person Lagman i Trondhiem min hustrus Anne Pedersdotters frende, var han ein retferdig oc myndig mand, gudfryctig oc from, døde han om afftenen mellom .x. oc ellefue, effter han hafde verit i bad, oc talede hand vdi døden oc trøstede sig med denne sententzie sic deus dilexit mundum vt filium suum vnigenitum etc. Bars der fore honnom voxlius oc degnene
finge klede, oc giorde sin hustru, h: Thore til sin arfuing effter Laagen,

Aprilis 1565. Dies.
.16. Døde Olluff Corneliisson som tilforen hafde Clare moder paa Hollanderstredit

17. Begraffuen vdi Domkircken.

19. Drog doctor Jens Schellerup til Danmarck, att hente arff effter hans faders dødtt oc var vdi stor liffsfare vnder Jullandt.

26. Drog Erik Rosenkrantz med sin fröe och dotter, med megit folk, lagmanden oc her Peder paa Phana til Staffuanger; och der vartt her Jacob Mattzen Sogneprest thil Domkircken vdkoren til her Jens Ribers suffraganeus oc visitator huilken for sin vmage skall haffue en tridie partt aff Superintendentis renthe.
Da berette her Peder mig siden han kom hiem huorlunde en
bonde der i stigted hafde lagt sig ved en blaaswr pige oc myrde sin egen echtehustrw tog henne ved haarlocken stopped henne vdi en bryn indtil hun kofnede, De pinte honnom til at han skulde bestaa det indtil den ene led aff hans tommelfinger gick aff, dog bestod han stundom och stundom nechted hand dett, hand vart affliuit der faare.

29. Døde erlig oc welbyrdig quinne hustru Anne Maards, siurd Maards dotter, som var Lasse Persens Borgemesters hustrw vdi Bergen paa strand meer en i xl: aar oc forligtis saare vel samen, oc hafde delig børn, dog alle døde, hun var en fin from kysk, tuchtig, oc erachtig dandequinne och min fadder gud vnne en salig opstandelse.

Maius 1565 Dies
prima Vart hustrw Anne Maards begrauen i Domkirken.

10. Døde Bertill Skinnere Borgere.
12.

13. Paa desse thuenne dage falt saare megen sne baade om dagen och natten.

26. Vart Heluig Peter skredderis daatter født.

27. Vart hun døbt vdi Korskircke,

Same dag vart døbt i Domkirken Kirstin fadeburs dotter oc
Jensis søn paa Lungegaardt.

.31. Drucknede her Peder philosophus paa vor Herris Hemmelsfardag, paa Jolster vdi it stortt ferst vand sielffannen. Var hand fød i Selandt oc gick først til Skole i Bergen vnder mig Absalon vart siden min hører, kom der nest til her Jacob vdi Induigs gield oc var hans Capellan, kunde icke forliges med hannom, skibed saa ind vdi it tysk skib, vilde til Danmarch, skibet op igen, vilde siden til Norland, doctor Jens raadde honnom fraa, drog der effter thil Stauanger at faa sig nogit kald oc embede, fick der inted, drog saa til Jolster der bleff hand, var hand megit vnderlig mod døden.

Junius 1565. Dies.
.II. Kom Erick Rosenkrantz hiem igen fra Staffwanger om natten,

.V. Wore nogle fanger indsat i tornit paa slottit, blant huilke var først en Suensk Hans Garp, som var fangen med Claudio Gallo, huilken som ihielskød Erik Rosenkrantzis foged paa Romsdall, jtem haffde Erick Munck tagit en aff de Suenske till sig ved naffn Peder skreddere denne var indsatt for nogen wlydighed han beuiste sin hosbonde, oc en ved naffn Hans kleensmedtt, en dansk, oc en tysk smed tiente Erick Munk kommen fraa de Suenske,
Denne danske Hans smed jemrede sig storligen att hand
skulde saa fengslis gred och gaff sig ille, Tha sagde Hans garp til hannom, mig forundrer attu est saa wtolmodig i det dw hauer en stacked tid verit her inne, huad skulde ieg giøre i det ieg haffuer saa lenge verit her inne, meere end it heeltt aar, hand suaredt att hand kunde icke lide saadant fengsell oc meente der hand kunde komme wdt da vilde hand gøre der til huad hand kunde,
da swared forne Hans Garp, at ther som de vilde lyde hannom at oc gøre alle it, da vilde han vel hielpe dem oc sig vd medt, de besuore sig alle tilsamen,
da viste hand dem en stor graasten aff griot, huilken en baasmand med itt jern tilforen hafde vdhullit oc vilde krybe ther igennom oc vndkomme,
tha lagde de saa offuer att de vilde drage til Erik Munkis gaardt oc tage der vaaben och werie, siden ville de sette ild vdi Byen, i nogle stæder, oc meden att folked skulde slycke ilden vilde de rømme heden,
Per Skreddere Erik Munckis tienere sagde, min hosbonde pleie att legge sin dagger paa Bordet, ieg vil gaa til
pigen som ligger vdi Swalen i slapbencken oc faa nøgelen fraa henne gaa saa ind til hannom oc stinge hannom dødt. Der dette altsamen wart beslutted, aabenbarede forne Hans kleensmedt som først vaar aarsage til denne handel for nogle aff Suennene huilke hand bad sige Lauritz scriffuere at saadan anslag war for hande,
Tha gaff Lauritz E: Rosenkrans det tilkende, huilken om natten lod holde vagt paa hester vden for slottedt, oc som en af dem var vdi hullit och vilde vdt, oc saag sig om da begynte een aff Suenen vden faare atth krempte, saa gaffue de dem ind igen, dog var hullit ey saa vit, att de kunde komme vdtt,
Om morgen der effter, vart tornit beskudt, Siden haffde E: Rosenkrans sagen for sig och hørde alles tiltal och genswar.

:IX: En dansk Baasmandt slo sin egen staalbroder ihiel med sin øxe

XI. Døde Mester Greers høstrw i badskerboden wed Bryggesporden, er hun fød i Island oc to gonge gifft først med en basker heed M: Giertt som var M: Thomes smedes dreng før, siden med M: Greer, en part sige hand hafde henne mistenchtt for andre oc der offuer slo henne, huor aff hun vart syg och siden tilfall anden kranckdom, huor aff hun meenis haue faat sin dødt, huad sant er ved gud bæst

17. Som var hellig Trefoldigheds Søndag giorde Hoffuard paa Monnigdal en saare gamel mand min landbo sitt daatters bryllup, oc hauer hand en søn som er firesindstiuffue aar gammel graaherdit oc graaskeggitt. der var ieg med min høstru i Brøllup oc her Jon Jempt Scholemestere vthi Bergen

18. Bleffue de fangere dømde. om huilke før er screffuit fraa liffuitt paa lagtingit som stod paa Erchebiskopsgaarden, ere de icke straxtt retted, men Erik Rosenkrans sigis haue K. Maiestat tilscreuit huad hand schal gøre med them, thi side de och bide effter gunst eller vrede.

.21. Paa thenne dag døde hastelig Frans Københaffn, som hand vdi rette med Gunnilde paa Murested en dansk quinne, som hafde verit Paal Huidfels bolskab, da han Nordfiordt hafde i forlæning aff K. Maiestat, siden bleff hun gifft thil en ved naffn Christiern scriuere som var Paals foged, oc vnte Paal thennom Myrested och forhuerfuede dem oc deris børn høgsalig koning Christians den tridies stadfestelse breff ther paa, dog for ledang och landskyld,
I det salig Frans var foged i Nordfiord paa Otte Stigsons vegne, tha fick hand begerlighed til same gaard, och vilde hafft henne aff jorden, men hun vilde ey, hand lod nogle sinne stæffne henne her vd til Bergen baade om vinter oc Sommer, oc hwn møtte, hand tillagde henne adskillige sager att hun hafde forkrenkit sin danequinnedom, hun hafde ey giuit fridtthol ledang etc. Hwn schulde haffue tagit nogen kaal i en bondes haffue, oc annit saadant,
Var Gunildis mandt Christiern och i trette med en bonde, sigis Frans haue sagtt til Bonden da de schulde drage til Myrestedt och gaa hwsemaade giff honnom nogle drøgen slag ieg vil tilgifue dig kongs sagen, der slo Bonden forne Christiern saa med en øxe att hand fich sitt Banesaar der aff,
Oc i det Gunilde var Frantz nogit skyldug drog hand til hennis gaardt, tog hesten fraa henne med huilken hun
skulde lade drage skaff til sit fæ om vinteren, en bryggekeel, ij sølffskeder, oc det for den fridtol hun stod tilbage medt,

24. Var ieg M: Absalon med min høstru Anne Pedersdotter til bryllup paa Oes, der giorde Susanna sin tienistepiges Bryllup med her Jens Sogneprest paa Oes, oc som vi vore paa veien finge vi it hors der paa sad en quinne som os skulde leedsage,
der hun vilde icke lenger følge oss steg hun aff hesten, der begynte hestene att slas om horsitt stode offuer ende, hafde ner skamskentt menderne, spente oc bidde som de galne vore,
der foer min hustrw vd for en Backe med hest oc alttsamen bleff hengende i stigbølit oc hafde ille slagit sig der som der hafde ey verit gresmarck, var hennis armer, hender oc føder baade gul och blaa, dog gudt ske loff skadde henne inted paa helsen, endog det var farligt tilsteffntt,
Den pige her Jens fich opfødde mesteparten M: Geble oc er hun aff Per Amundsons slecht paa Andenes oc hans søns dotter, hennis fader och Elsebe Nonne, ere tho søskenne, Men Jens Person til Tiøtten er Nonnens halffbroder til faderen oc ey til moderen. er hun vel optuchted,
oc kan sin ting vell, oc var i nogle aar hoss doctor Jens Schellerup,
bryllupit stod meden han var i Danmarck, J det bryllop var her Peder paa Phana, Nils Laurensson til Lysekløster hans fröe Hieronymus i Dramshus oc flere garper her Anders til Fusa, hans høstrw, Skenchte hand sin brud i benke oc morgen goffue,

Julius :1565: Dies.
.III. Var Nils scriiffuer som tien paa Bergenhuss, vdi badstuffuen med nogle aff suenen aff slotted, legte och vore lystige, der begynte de att springe aff det bord som de lege paa oc var nogit høgt vd føre ned mod iorden, der spranch hand sitt been ij thw stycker,

.VI. Kom Jon Kyber hiem fra Danmarck oc fich orloff, dog hand med nogle andre borgere her aff Bergen vore neddragne at skulle vere bosmend och skibere paa orluffskiben:

XIIII. Var kongens skib, den sundske Engel tillad att schulle drage til Københaffn laden medt Bergerfisk ther var nogle baasmend paa, blant huilke der var en skotte som boleredt med fockemastren, hand stal nogle voger fiisk, oc vart ther fore hengd paa denne dag.

XVII. Vart til mig och flere aff presterne sentt Tonnis Damson att bespøre huorlunde almuen skulde handle dem med en bonde aff her Eriks gield i Nordfiord Øyefiordt som sig sielff hafde tagit aff dage for vtolmodighedt, i det hand spranck i søen oc dranch sig sielff icke for annit en at hans høstru pintis suaarlig med barn, och han kom indtil och saa at nesen begynte fast at, bløde, quinnen skreg och gaff sig, och hand ynkede offuer hennis iemmer, oc effterdi hand hafde verit en orsage til hennis jemmer, vilde hand dø med henne, men der hand var drucknet vart hun strax forløsth. Raadde vi da att de motte kaste honnom nogen steds hen vdi itt ødekappell, eller der som en føge søgning pleger til at were.

.19. Kom Peder Star hiem fra Danmarck igen.

24. Haffde Jens gulsmed som bor paa strandt i Lauris scriffuers bod offuen faar gaden op til Jøren gulsmedt ladit graue en brynd vnder hans vindue, der vdi var hans dotter fallen oc drucknede, en pige ved fire aar gammell oc var min hustruis guddotter.

25. Kom Doctor Jens Schellerup hiem fra Danmarck mod afften, kom fra Randers til Skien, oc siden til lands indtil Hardanger, oc saa til Byen,

25. Paa denne dag (som her Matz Knudson Wechtere aff Københaffn Capellan til Vor Fröe mig tilscreff) vart Michel scriffuere som fordom i Københaffn først var Byfoged, der nest borgemester, der effter afsett oc nu i feyden vdkaaren til Tollere vdi Mastrand halshuggen vden for Københaffn ved Galgen, och siden i den ny kerkegord med houid oc krop begraffuen for nogen wtroskab som han skulde haffue bewist mod kongen oc kronen.

26. Kom Anders scriiffuere Borgemestere hiem fra Danmarck oc hafde forhueruit sig it kongens breff om hans boluerch, at dett schal staa til rette,

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Augustus 1565. Dies:
IIII. Bodde en tysk skreddere paa strand op til Elsebe Messemagers huss hand hafde en tysk quinne oc forligtis ille med henne dagligen, paa denne dag sigis han hafue slagit oc dragit henne, kifued med henne, oc løb saa vd med det same ned til det inderste lungegaardsvandt, quinden løb effter och roffte, och bad honnom spare sig, han meente at wille gøre henne leett, men det kom hannom sielff til onde, oc løb saa langt vd att hand kom vd for Marebacken, da begynte hand at robe om hielp, tha var der ingen hielp oc det var tha for seent, saa drucknede han der, oc det skede om afftenen mellom iij oc fire. Nogle
borgere begrafuede honnom i allehelgens kirkegaardtt,

V. Døde en quinne i S. Karins spital ved naffn Marite hennis mand døde før som hed Ingebricht, var en gammel Norfare oc haffde dragit mange penninge penche samen och fanst der nog baade effter honnom oc henne. Sølffskaale, belter, skeder, spenner. kaaber och kiortler, poser med huider, daler oc firehuide stycker aff kong Hansis myntt, sengkleder, och mangt annit

VI. Vart hun begraffuen i Domkirken hoss sin hosbonde Ingebrichtt.

XII. Stod Mester Hans badskers festenøll med hustrw Ragny Simons daatter i Studsgaard i Trondhiem och var hun Steffan Andersons hustrw Lagmand paa Stegen vdi Norlandt.

.XIII. Vart en garpedreng dog voxen ved bryggen skruffuit ihiel oc gick det saa thill,
Der skruuede Nogle vnge karle paa een skruffue vdi Guldskuren, en part stod for en karl stod bag som døde, der de nu best skruuede, brast tuged sønder, ssom
skruuestocken var satt wthi, saa røg then karll thil bage som bag stod, och de andre som fremmen stod, røge paa hannom med stoch och all machtt, saa att hans brøst brast sønder och der aff fich hand sitt bannesaar

Wdi then forleden wge sigis en garp vedt bryggen vere funden mellom tho garpegaarde standendis paa hoffuedit.

.XIIII. Drog doctor Jens Schellerup Biskop wdi wisitatz thil Nordfiord och Sundfiord siden hand kom hiem fra Danmarck.

Same dag fall en vng garpedreng vdi søen som, hand stod
vdi en garpeskude och wrickede, oc vilde fare sin rette ærende, hand vartt funden igen then xv dag Augusti.

Paa denne dag XV vart en Norfar funden vden for Saltøen som hafde verit sognit vdi 8. samfælde dage.

Døde och tho aff pestelentze oc begraffuen then xvj dag Augustji.

XVIII. Vart Jøren Daas søn Herluff trolle døbt i Domkirken paa en lørdag for middag vart prediget i kircken men ingen messe, di der var ingen Communicantes.

XIX. Giorde mester Hans Badsker sit bryllup med hustrw Ragni Simensdotter i Studsgaardt, hun var Lagmandsens Steffan Andersons paa Steig effterleuersche. Stod bryllupit paa Erik Rosen:gaardt

XVIII. Faddere til Jøren Daas søn Herluff som var opneffnt effter her Herluff Trolle
.1. frw Heluig
.2. frw. Anne Trondsdotter,
Skotte fröe,
.3. frw Kirstin Finsdotter,
4. hustrw Anne Benkestochs,
5. hustrw Magdalena lille Jons,
6. hustrw Marite til
Tiøtten,
.7. hustru Signilda
.8. Grete Frisis,

.1. Axel Gyntelberg,
2 Erik Orm hin vnge.
.3. Anders scriuere thil Krogenn,
.4. Erik Hansen,
.5 Anders scriuere paa Slottit,
.6. Jens Persen lagmand til Stegen,
.7. Christofer Grøn lagmand thil Staffuanger.
.8. Tønnis Clauesson,
.9. Eduert Copall.
10 Oldermanden ved bryggen Henrik Lyermand,
.11. M: Hans købmandsscriffuere
.12. Jacob købmand af Leppen.

XIX Vdi M: Hans badskers bryllup om søndag var vdi bryllupit thesse mandfolck, først Erick Rosenkrantz mit for bordet offuen til Jøren Daa, Jens Persen til Tiøtten, Jens Persen til Bro, Nils Laurensson til Lyse, Orm hin vnge. lagmanden til Steyg, Tønnis Felt nys vdkaaren til oldermand, oc iij aff de achteien, her Jøren,
frammen til paa forsedit sad Axel Gyntelberg, Erik Anderson, Erik Hansen, Jon Benkestock, Christofer Grøn lagmand til Stauanger. Henrick Lyermand oldermand M: Hans købmandsscriuere Jacob Kok, Melchior i bugaardt, fröer och jomfruer, frw Heluig, der nest offuen for bruden hustru Ragnj, hustru Anne Tronds, frw Kirstin Benkestock, fru Kirstin Finsdotter, hustrw Gurun Krukaus Testis Swsanna bispens hustrw Anne m: Abselons, fremmen paa forsedit hustru Marite til Tiøtten, frw Anne Skottes, Erick Munck, jomfrw Brynnilde Benkestochs, jomfrw Elsebe Teste, Lagmand paa Stey och Erik Munk vore hennis bryleiere
Ved det annit bord sad først Seffrin Jensson Hans Finson, Lauris scriuer, Jøren boringholms sønequinne, Noch ein foged, oc Dynes quine Michel borringholms søn Morten. Anne Henning Koks, Noch en foged, Maritte her Knutz effterleuerske, Loduig, Herman Titting, oc nogle garper och sist købmandstienere.
Frammen til Michel Borringholms quinne, Michel Borringholm, her Per i Trumsens effterleuerske, Christofer Morgenstierne Buntmagere, her Per i Tromsens dotter en pige, Dynes foged, her Jørens hustrw, Olluf Siurdson, Amund, Willatz Garper igen paa faarsædit, deriblant var Hermen Tidemandt,

XX. Den anden dag vdi Brylløpit var ieg Absolon med min høstrw til Bryllups. Oc gaff M: Hans sin brud ingen benkegoffuer eller morgengaffue, Mendt fierde oc tiende goffue indbyrdes den ene den anden, och lagde de Helningslag, Mend hand gaff henne it belte det stod hundred daler och it halff hundrid stycke guld de ere saa gode som c. daler foruden sølffsked, ringer och annit,
hand gaff sig sielff henne, med altt det han haffuer och fangendis vorder:

XXIII. Døde Jensis søn paa Lungaardt oc 24 begraffuen vden paa Domkirkegaarden.

XXV. Faltt Johan Tomesøns barn fem aar gammelt vdaff glasvinduit vdi Lofftitt ned paa kirckegaarden paa stengaden, och er hoffuedit nogit skeffred paa then eene side.

Paa thenne dag vdgiick jomfrw Brynnilda benkestocks aff
Lauris Jonsons Gaard paa Hollenderstredit och vd paa strandt til Eriick Rosenkrantzis gaardt ther som brølløpitt stodt,
Først skiffte Lagmandshustruen sucker confecht blant almuen, Siden sette Erick Anderson (som hauer Jens Stillesons dotter) sin tale frem til hustrw Anne Benkestochs, Axel Gyntelberg, oc Jon Benkestock oc til alle slechtene som tilstæde wore, huorlunde att velbyrdig swen Erick Hansson hafde verit begertt till Sin echte høstrw jomfrw Brynnilde, oc om the nw wille holde det de tilforen loffuit och tilsagt hafde
Tha swarede Axel Gyntelberg ja paa moderens och alle the andre theris wegne, med saa skell at hand och holdt igen det som hand dem louede, att wille holde henne for sin hustrw oc trachtere henne sagtmodeligen och vell oc vere hennis moder vnderdanig oc hørig i alle gode maade, Ther med fich hand Moderen, bruden oc swogerne i haand, och ginge saa aff stædt,
Siden gick jomfrw Brynnilda til oc forbad sin moder hues hun nogen tid i sine dage henne fortørnit haffuer, Da de komme til Erik Rosenkrantzis gaard ginge de til Bords oc finge madt ther vore otte rætter, Och vdredde fru Anna Trons skottefroen henne paa Spansk, som er at hun hafde en guldkæde kring pannen oc offuen for it halsband full aff eddel Steene, och en perlekrantz och perlefier vdi,
en rød damaskis kiortell,

XXVI. Stod Erik Hansons Bryllup (denne Erik er Christoffer Eriksons søstersøn som haffde en aff salig Trond Benkestocks døtter ved naffn Adelis oc døde paa Liiste, oc er han begraffuen i Domkirken her vdi Bergen, Oc haffuer kong Hans giord dem frij, giffuit them skiold oc hielm) Erik Rosenkrantz Jørgen Daa vore hans Brudmend, frw Heluig och frw Kirstin Benkestochs vore brudquinder, var bruden vdi en brun fløgels kiortell, och herlig vdstaffered med en krone och mange guldkæder, kring halsen skuldrene och om albugen hafde hun guldkæder
hengende ned mod jorden och hennis haar var vdslagitt

.XXVII. En Mandag var ieg Absalon Pedersson vdi bryllupit ther var Erick Rosenkrantz, der nest sad Erik Hansen brudgom, Jøren Daa, Nils Lauritzen til Lyse, Anders scriffuere Teste maag, Hans scriffuer til Quiste, Hans Finson, Michel Jude til Halsnøkløster, M. Hans bardsker, frammen til Axel Gyntelberg, Erick Andersen som hauer Jens Stillesons dotter, Erik Munk, Jon Benkestoch, Hans Bagge Krukow, Lagmanden Matz Størson, Absalon Pedersson etc.
Der nest saade quinfolck, frw Helwig jomfru Brynilda, fru Kristin brudens søster, frw Anne Skottes hustru Karin Teist, Swsanna, Lagmandens hustrw, hustrw Ranni, Lauris Vogs Maritte, M. Tomes, hustrw, Lagmands dotter,
Frammen til sade och en heel hob hustruer hustru Anne Benkestoks hwstrw Adelis, h. Sygnilda, Bispens oc Lauritz Vogs døtter, Jens Morsing, Simens Karine, Olluf Anderson oc Olluff Nilson Smitt raadmendt,
Ved det andet bordet Garper, oldermend Tønnis felt, Henrick Lyermandt, Temme Lyning, der nest de achteien, och borgere oc borgersker
ther vdi blantt Vankede der vin oc øl nog, och forligtis de alle vell, och hafde bruden giffuit Erick Munck, Jon Benkestoch, Michel Jude, M. Hans bardsker en yrtekrantz med gultraa omvreden, oc en gulring hengendis vdi huer krantz, med dem saade de om houedit.

XXVIII. War en ung garp aff finegaard hoss en anden syg och bleff der kranck, gick siden oppe y nogle dage, och døde natten til Onsdagen,

XXX Vart begraffuit en hollenders barn.

XXX. Døde en vng karl ved naffn Christoffer her Nilsis søn som var i Vardøen; hand laag hoss Johan Axelsons hwstrw her i Byen, er hwn en løss sæck.

September 1565 Dies.
Die .1. Døde it lit barn fire aar gammeltt. Samme dag som var en søndag prediged her Michel Jonsson paa Erchebispgaarden, for frw Christine Becks Jøren Daas froue,

.2. Faltt om natten Anders scriffuers borgemesters karl aff Nils Laurensons borgemesters frendis husis tag oc døde ei strax haffuende to saar wdi hoffuitt.

2 Den anden Septembris hafde denne karl sidit och druckit hoss ølkonen vdi borgemesters Lasse Persons gaard och skulde hafft til echte ølquinnens daatter, oc der hand vilde gaa hiem, var hand indbøden aff nogle ij Nils Laurensons hwss, oc der hand hafde drucked, gick hand paa en lem och skulde legge sig, oc om natten stod hand op oc vilde lade sitt vand aff en quist paa tagitt, der falt hand paa skiulit, oc aff det paa gaden, halsen i sønder paa hannom, mend hand er icke en dødt, hierted leffuer
ennu vdi hannom, hand kand huerken ede eller dricke, det
løber alt vd aff hannom, di halsen er forstøtt,

.3. Begraffuen en bremer skibere oc døde aff pestelentze meste parten aff hans baasmend ere oc affdøde,

4. Begraffuen it pigebarn, Døde en pige aff Elzebe messemagers gaardt,

For kongens skib aff Der paa var Erick Munck, Axel Gyntelberg Erik Orm, Anders scriffuere Teste maag, Erik Person Knudt Stensons fogedt, Hans Bagge som vil bekomme Trumsen aff kongelig Matt: Zacharias foged i Rens Cløster

Same dag kom ind feriske skibit som haffde verit vdi stor fare,

Døde en pebling voxen ved naffn Peder Laurentzon fød vdi
Fyn, oc var min discipell. oc er skyld til Matz Clawessons folck, som var borgemester vdi Kiøbenhaffn.

.5. Vart hand denne dag begraffuen, oc fire liig var denne dag to i Domkirken to i Korskircke,

5. Paa denne dag vart begraffuen den karl som fall af hwsit oc slo sig dødt, ligger hand bag skolestuuen.

.6. Wart Ingebricht Pederson (en lerder person som hafde studerit vdi Københaffn lenge oc vel) kranck effter hand hafde prediged i hospitalit aff pestelentze oc brast hun hannom vd paa skulderen oc i røren,

8. Døde en tysk paa Torgedt aff pestelentze huilken som skulde haft Gennitte her Nils Grimsons til sin høstrw gaff hand henne xxx daler i testamente.

.9. 10: 11: 12. Vare lig huer dag baade i Korskirke och vdi Domkirken,

.13. Natten til fredag døde Clare Clawesdotters dotter en pige ved .x. aar gammel høuisk och tuchtig och vel oplerdt,

.14. Var to børn døpte i Domkircken.

Pestelentze
Vdi dette aar førte en Bremmer skiber som kom fra Dansken
hid til Bergen pestelentze med sig skiberen styremanden oc den meste partt aff baasmenderne døde,
En baasmand gaff en vng karll en brog, oc han bodde i Jon Ellingsøns gaardt hand bleff befengt aff henne och døde, der nest faderen oc en hel hob andre, saa at 17 personer ere døde aff den gaard
Der kom en studenter ved naffn Ingelbricht Person ind i same gaard oc vatr strax befengder, men mand forhaaber honnom til liffuit, di den byld paa hans axell er hul sprungen paa, oc badskeren læger hannom, 6. Septembris vart hand kranch,

16. Kom frw Sophi frw Helwigs moder fra Danmarch.

.17. Vart en karl aff slotted en bagerswen hengder fordi hand hafde stolit smør oc brød laas op, oc en annen vng dreng som førde skarn aff slottid førde smørit vd i tunner oc lagde skarn offuen paa.

.18. Vart it barn døpt i Domkirken.

.19. Døde erlig mand Jens Stolsuend fød i Julland oc raadmand i Bergen, aff blodgang som løb gennom piben, oc haffde hand same siugdom it halfft aar eller meere

20. Begraffuen fire liig, Jens Stolsuen ij quinner, it barn, icke af pestelentze døde de.

21. Døde Daniel Anne Dinklaus søn aff bollegordt oc Olluffs søn den yngste paa Aarestad aff pestelentze.

22. Døde Anne Dinklaus søstersøn aff pestelentze. Skal paa denne dag begraffues Hans Smitz slachters søn, den elste, oc haffuer hand mist to barn lit før en søn oc en dotter.

Om denne lørdags natt vart fød Lauris scriffuers dotter

Døde oc en Skreddere paa torgit ved naffn Dirick huilcken
mand kallede Suulten Dirick for hanss kargheds oc Girigheds skyldt,

.23. Vart hand begraffuen paa Domkirckegarden, och iij andre lig med honnom, hand døde aff pestelentze:.

Same dag var tho lig i Korskircke,

En quinne war om lørdag oc gick til skriffte i Korskirke, søndag om morgen vart hun kranck och beret strax oc døde straxt same dag oc vart begraffuen strax tolff slo,

24. Gick frw Kirstin Becks, Jøren Daas fröe i kircke effter sin søn Herloff Daa, opneffnt effter den loflige Mandt Herloff Trolle Riddere.

Natten til denne dag vart her Peders søn til Phana født,

Denne dag var it lig.

25. Vart Laris scriuers dotter døbt oc kalled Svsanna
Paa denne dag vare iij lig til Domkirken.

26 Vart forne her Peders søn døbt i Korskirke oc kalled Daniel.

Denne dag vore til Domkircken fire lig. der iblant var en aff forne her Peders dreng Jon ved nafn fød i Orcknø.

26. Døde her Jons Scholemesterens frille aff pestelentze hora 2. pomeridiana.

27. Vore begraffne i Domkircken fem lig, sex i Korskircke, otte i de Tyske kirker, v mend och iij quinnes personer.

28. iij lig i Domkircken.

29. fire lig i Domk:

.30. 2 lig.

October 1565. Dies.
.1. fem lig i Domkircken. vij ij Korskircke.

2. Natten til denne dag døde Nils N: fød i Norlandtt som var hører vdi Scholen nys bleffuen effter Christiern Jens Stolsuens søn, som drog thil Dewenter, Døde hand i Bollegaard, i Anne Dinklaas hws, oc miste hun alle sine barn

.6. iij lig. Da vart begrauen Antonis Annes dotter som døde den v. octobris.

paa denne dag om Natten døde Christofer M: Christofers søn, vart hand befengd hoss Karin Figenkorff der som
hand hafde sin kosth,

.7. Stod Mesters Greers bryllup som fich een hollansk piige.

9. Døde Nils skredders søn,

10. Fem lig til Domk:

11. Om natten døde en liden pige for Melker Prys.

13. Bleue ved Hellen vdi en baad ij mend oc ij quinner som vilde føre slachter til byen, aatte de hieme vdi Oster, Bleff oc lit til faaren en baad fraa Vos med folck och altt

14. Døde Maritte her Michels hustrw som tilforen var giifftt med en Cannich hed her Maans Jonsson

16. Vart hun begraffuen i koren, i Domkircken, medt henne var sex lig denne dagh

17. Tre lig til Korskircke.

18. fire lig til Domkircken

19. Tre lig til Domk:

21. fem lig til Domk:

22. To til Domkirken vij til Korsk:

23. Bleff en vng bondedreng op fraa Aarested vdi it ferst vandt.

24. Siw lig i Domk: xviij lig als i alle kirker

25. Sex lig til Domkircken

26. Fire lig til Domk: Der i blant var Peter Skredders dotter it lit barn,

27. 28. 29. Vore oc en heel hob lig paa

30. Tho lig. Laag een mand syg i pestelentze oc rasede hand, stod hand op i sin raseri, och løp i Lungegaards vand oc drucknede sig.

31. Om natten døde Her Thomas Hustrw til Korskircke

Om dett slag mellom Danmarck och Swerrige som stod den20 dag Octobris paa Augstuls market i Farresherrit i Kin Sogen.

.1.Vnder Moritz Podebuskis fane
.1. Paal Skinkel
2 Peder Kaas.
3 Vlferdt Laurensson
4 Iffuer Nilson
5 Lauris Grøn
6 Moritz Jensson
7. Torloff Basse. døde.
.1. Moritz Podebusk
2 Effuert Bild
3. Axel Valkendorff
.4 Henrik Brockenhus
5 Gabriel Skinkel
6 Loduig Munk
7 Jøren Høg. ere skut oc ennu leffue.
.1. Bent Norby
.2. Christofer Vrne ere fangne.
Otte Emmichson bleff skut for Varbierg

.2.Vnder Hack Holgersons Fane.
.1. Jens Myre
.2. Jorgen Falck
.3. Esbern W: døde
1 Jacob Grubbe
2 Jesper Krause
.3. Niels Rosengordt
4. Lauge Brock ere skut oc en leffue.
Eyler Krause er fangen.

.3.Vnder Frans Baners fane.
.1. Christofer Longe
2. Hans Skeel
3. Jesper Munck.
4. Wiffert Kruse
.5. Per Suenson
.6. Jørgen Moritzon ere døde
.1. Erick Rosenkrantz
.2. Christern Skeel
.3. Hans Johanson.
.4. Niels Krabbe.
5. Jon Bing.
.6. Jost Moritzen ere skut oc en lefuende.
Oluff Brockenhus er huggen.
.1. Greerd Truidtson
.2. Christofer Munck ere fangne.

.4 Vnder Josua van Qualens fane.
N. Kanitz er dødt.
Parn van Plate
Jochim Kruseke ere hart skot.
Item 34 aff Suenene døde oc mange saare.
Slag Krig oc pestelentze.

5 Vnder Tornous fane.
Ritmester Tornow er fangen.
Lutenant Charsten Manddyuel
Borckhort Schuabe --
Bastian Zidsitz --
Henrick -- døde.
Hans Vardenberg
Baltzer Lepel ere hart skut oc leue.
Oc 14 Suenne døde .oc .17 saare.

.6.Vnder kongens fane. Stein Rosensper
Peder Greerson døde
Lauris Straale. er skott.

.7.Vnder der forwant fane. Her von Podelitz
Hartuig Vsteritz
Degener Bugenhagen ere skot oc en leffue

Om de Suenske. Desse Suenske døde som mand hafuer kent paa valsted liggende oc som Frans Brockenhus lod begrafue i Kings kircke then 24 dag Octobris.

.1. Jørgen Lauritzen, her Lauris Siggesøns ridders søn. .2. Knud Hagesøn.
3 Simon Persson ritmester.
4 Erich Henriksson ritmester,
5. Jørgen Tuesson høuitzmand
6. Torkel Jenson ritmester.
7 Claus Tuesson.
8 Iffuer Mogensson.
9. Nils Jensson.
10. Henrick Jørgenson som kaller sig gyldenstiern.
11. Bertel Deutz tiente med xij heste.
12. Tomas Holst lautenant.
13.Johan Ebick tiente med x. heste.
14. Herman Kriger rumermester
15. Baltzer von Hartz
16. Tomas Norman
17. Jøren van Mølen.
18. Rudolff van der Neunstad tiente med xij heste.
Her Claus Aagesson ridder øfuerste wachtmester oc mange
andre flere statliche mend som theris naffn icke kunde kiendis saa vore de forhugne.

Kort Korsels oc fenrik vid naffn Duwe bleffue fangne.

Skut Først finge de danske fra Suensken al hans fedskut som er gaaden -- -- xi store stycker aff halueslanger oc drey quarter slanger. -- -- noch xxxvii stycker Smaa felt skutt Summa -- -- xlviij goden stykker med all sin arckeli och tilbehøring.

De danske hafde icke meere en viij smaa goden skøtt.

Bleff der slagne af de Suenske tretusind vj hundrit, oc lxiiij mendt som bleue toldt oc begrafne vdi iij grauer, oc er ther flere nu wbegraffne en it tusind som ligge i klipperne oc paa weyen i skogen in ad Suerige.

Item iiij Suenske faner bleue førde til Fridrichsborg oc en fane var sønderreffuen then blef oc førdt dit.

De danske vore stercke -- -- vj fane rytter
-- -- -- -- -- -- -- -- xj. fennicke knechte.

De Suenske vore sterke -- -- xvij fane rytter
-- -- -- -- -- -- -- -- xxx fennicke knechter.

Tidender aff Tysland. Item hertug Hans aff Megelborg hauer Rostock inne oc hauer hertug Erick aff Brunsuig oc Frisberger øfuerste inde hoss sig med vc heste och ij fenlein knechte.
Hertug Hans oc h. Vlff brødre til Holsten ere opdragne for Borgsorberch med 17 hundret heste oc 14 fenicke knechte.
Landgreuen aff Hessen oc saa med xviij tusind mandt, oc førsten aff Lønneborg med en stor tal folch oc hertug Vlrich van Mekelborg med rytter och knechte ere dragne til forne By, liggendis ved elfuen i Lante Megelborrig De ville drage for Rostoch tage Byen ind oc hertug Johans land, siden ville de drage for Strolsundt fordi hertug Johan aff Mekelborg hafde acht then Suenske en Munster platz i Rostoch. Item den stad Lybeck sende vc heste oc ij fennicke knechte til forne hob. gud vende alting til det beste. Amen.

November 1565. Dies
.1. v lig. iij voxen to smaa i Domk:
.2.

3. lig huer dag ved ieg ey huor mange i huer kircke.

.4. 3 lig, Hans Rustis quinne døde aff pestelentze paa barnseng, fødde hun barned oc døde det straxt.

.5. vij lig til Domk: Der blant var Hans Rustis hustrw, en from vng, gudfrychtig quinne.

paa denne dag var thi lig til Korskircke och tho i de Tyske kircker.

.6. Døde Mester Hans bardsker icke aff pestelentze men aff annen induortis siugdom, hand spyttede megit blodt, mange meente det var pocker.

Denne dag var fem lig til Domkircken fire til Korskircke tho til de Tyske kircker. Her blant var Jochim Krwsis
søn en vng vacker dreng oc gik til schole.

.7. Tre lig i Domkircken.

8. sex lig, Hans Rust skomager var en der blant til Domk.

9. fire lig til Domk:

.10. fem til Dom:

.11. tho

12. tre,

13 it

14 fem

15 it til Domk:

16 tho.

17. otte

18. sex Jens stolsuens søn var en aff dem, til Domk:

19. fire, Dunkers son var en

20. tre.

21. fire, der var pracken blant v. til de tyske kirker

22. v lig to pebling der blant til Domk:

23. fire

24. fire til Domk:

paa denne dag døde Henrick (for middag lit for x.) Claws s elste søn i bastuuen oc vart den 25. dag No. begrauen til S. Morten.

25. it til Domk:

26. Om natten døde Dirik Waag, Lauris Waags søn, Same natt døde och Simen, Clemed Sneckers søn som gick til schole oc var it smukt barn, lerde vel oc haffde bleffwen nyttig i en menighed, hafde han leffuedt.

26 Paa denne dag vore fire lig til Domkircken der i blantt war Karine en quinne som før tiente Elzebe jordemord och hennis mand Euert, siden att Elzebe døde, tog hand henne til echte, hun døde aff pestelentze och hennis foster med

27. Fire lig til Domk: it til Korskircke.

28. Tre lig til Domk: Da vart Laris Vogs søn begrauen.

.29. Døde Tosten paa Kaldewegen, da her Thomas var hoss hannom oc gaff ham Sacramentit badt hand sin hustrw Kristin Brocks forlade sig, hues hand henne fortørnit hafde, hwn vilde icke, dog berettedis handt.

Paa denne dag vore tho lig til Domkircken, oc tho til Korskircke, der i blant var Gilbert Slachtere Skotte
en gildt knecht aff ruder, hand kom hiem aff herridt drack sig drucken, falt ner for sin trappe slo sig forderffue, der aff døde hand, døde vden Sacramente, oc bleff der prædiged offuer hans graff som hand var til, di han var wgudelig och hafde en skarns mund, forligtis ille baade med hustruen och naaböer.
Der var och en annen Skotte som døde af pest: Der hand skulde berettis endog han ei storligen begerde dett vilde hand ei tro opstandelsen, der vart oc prediged offuer hannom effter som hand var til oc hans bekennelsis lydelse.

30. It lig til Domkircken. Til Korskirke vore begraffne Tosten paa Kaldeweyen, oc en liden dreng Zacharias som var Bartolomæj empirici Tynnapels søn her i Bergen,

Summa vdi denne Maaned i Domkircke sogn ere begraffne.
c og v. personer, dog hauer ieg ey merkit huor mange der var døde paa den annen oc tridie dag i denne Maane. Huor mange i Korskircke och i de Tyske døde ere ved ieg icke.

1565 December Pestelentze Dies
prima. Døde Inga Oluff Smitz pige. ij lig til Domk:

.2. iij lig til Domk: Hans Vogs brøllup. vj lig til Korsk:

.3. Døde M: Hans baskers søn. inted lig til Domk:

.4. Døde Billa, Per Jonsons klerks dotter. ij til Dom: døde Bent Muremester.

5. it til Domk: iij til Korsk: begrauen Per Jonsons dotter.

6. it til Domk: it til Korsk:

.7. ij til Domk:

.8. v til Domk: døde Jacob Hollenders tuenne søner begraffne i Domkircken.

.9. iiij lig til Domk: døde Elin Sanders dotter.

10. iij lig til Domk: døde Arne Maggis søner tho.

.11. it til Domk: begrauen Elin Sanders dotter i Domk:

12. ij til Do:

13. iiij til Domk: ij aff Asch. iij i de Tyske kirker, ingen lig i Korsk:

14. iij til Do:

15 it til Dom:

.16. Paa denne dag stode iiij brylluper i Korskirke, Jøren skottis dotter oc hans tieniste pige, Jon Kypers dotter och hans tienistepige. iiij lig til Domk:

.17. Ingen lig til Domk:

.18. ij

.19 ij til Domk:

Kom it Hamb. oc it lybsk skib ind.

.20. it til Domk: 2 til Korskirke.

.21. inted til Domk: 3 til Korskirke.

.22. 3 lig til Domk:

23. 3 til Domk:

.24. ij til Domk.

.25. Ingen til Domk:

.26. 3. til Domk: Døde Oluff Nils orgemesters søn om natten.

.27. iij til Domk:

28. iij til Domk:

29 ij barn til Domk. Døde Jacob Eddis søn.

30. iij lig.

Paa denne dag prædigede ieg Absalon til høgmesse i
Domkircken, oc som it korter aff en time effter predigen var begynt falt aff det bratte bierg offuer Skolen store stene vd,
Jeg straffede fast den forsømelse som forelderne her i byen haue med deris børns optuchtelse oc frychte at gud vilde straffe Bergen diluuio non vndarum sed montium impendentium oppido.

Paa denne dag døde Jens Riber foged paa Liste.

Lyste ieg at der hafde tiuffuer opbrøt iij laas paa Erkebispgaarden oc bortstolit L. voger fisk.

31. it lig til Domk.

Summa i denne Maanid 65 lig til Domkirken.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

1566 Pestelentze Dage Ianuarius
I. dag Predigede ieg Absalon paa slottid for Erick Rosenkrantz fordi hand til Byen fra Herlø den 17 Decemb: var der til gest Jøren Daa, Axel Gyntelberg, Tønnis Felt oldermand, Jon Benkestock, Seffrin Jensson, Absalon, Anders til Krogen, to Tyske knechter som vore komme fra Trondhiem hid til Erik att hente besolding til de Tyske knechter i Trondhiem, item Lauris scriffuer, Anders scriuere, Eriks tienere, Erik Munck, Lagmanden Matz Sturson I denn ny kakelstuue som før var port.

Inted lig til Domkircken.

.II. Sende Erik Rosenkrantz mig dyrekød it lig til Domk:
.III.

IIII -- -- Inted lig til Domk.

V. Kom it Hamborger skib ind

VI. It lig til Domk: prediged ieg Absalon paa slottidt.

Den femte Januarij hafde Erick Rosenkrantz fore sig alle de sager som vore skedde for julen der iblant waar frw Ribe (Magge Kaasis dotter som var steglid paa Nornæs fordi hun stach sin egen hosbonde ihiel med en kniff her inne paa Biergit tuert fraa Badstuuen) en skøge, hun klaged paa en skottequinne ved naffn Elzebe, att hun skulde slaged fru Ribe, huilked hun nechtede, men sagde at hun sielff stach sig med en knappenol i næsen at hun blødde, oc gick saa til byfogden och klaged henne,
Da sagde frw Ribe, til den anden, der som ieg stach mig med knappenol, gud lade mig aldrig skiles med mit foster som ieg staar med, suarede Elzebe gud naade dig for bøn du badst,
strax om syndagen bleff fru Ribe syg af pestelentz oc fødde barned om Helligtrekongers dag. och om Tysdag der effter døde moren, vden sacrament, oc begrauen i Korskircke den 9. januarij. Denne var en ful skøge, oc nersmurt, oc it vngt menniske.

7. It lig til Domk:

.8. Natten til Onsdag døde Christin Olsdotter Oluf Smitz dotter.

9. iij lig til Domk:, Kristin Olsdotter, Kelguds dotter

10. It barn til Domk

.11. Døde en Barselquinne aff pestelentze. til Domk:

12 døde it lit barn oc vart begrauit. til Domk:

.13. begrauit it barn til Domk

.14. inted til Domk: lig.

.15. it barn begrauit til Domk:

.16. Tho lig til Domkircken.

.17. inted til Domkircken.

.18. it barn begra: til Domk: Hans Rosendals dotter oc it til Korsk:

.19. to voxen til lig til Domk:

.20. it til Domk:

2l. inted til Domk:

22. iij lig til Domkircken, inted til Korsk:

23 it lig til Domk: inted til Korsk:

Kom Bispen hiem fraa Oos,

Vart en hoffkarl Oluff Grød (som tiente Nils Scanderborg
fogeden vdi Ryafylkedt, huilcken hand sende til Erik Rosenkrants med breff oc ny tidender, huilke hand hentede vdi Opslo, at Christern Munck skulde verit dragen ind vdi Suerige med mand aff hws, oc att hertug Alff schall drage i Suerrige medt xviijm mandt,) ihielslagen aff lille Jens Schriuere oc som prouit formelder for en føge sag, oc stach hand honnom i tarmene med sin rapir, saa at de fløde vd, oc barskeren motte skere hul paa bugen før hand fich stapped dem ind, oc drach hand siden iij halff kanner øll, at han vart stungen, och skede dette i Jens
Weylis hwss, paa strand vdi forstuuen.

Den 24. dag vart han begrauen paa Domkirckegaarden, oc it annit lig med hannom.

inted til Korskirke liig paa denne dag.

25. It barn til Domk.
26.

27 fire lig til Domkirken

Echteskab 27. Ianuarij paa en Søndag forkyndte her Michell Sogneprest aff predigestolen, att alle de som haffue nogle echteskaffs sager skulle komme frem tisdagen der effter som er den 29 Januarij paa Capittelhuss.

.28. inted til Domk:

.29. Wart en bonde aff Mangers gield hengd fordi hand hafde stolit lyse ved Bryggen. Och der hand var ophengd brast tugit oc hand falt neder, slo vd it øge aff sig och laarbenid i thw, oc lefde enda, begerendis ynckeligen at hand motte leffue, oc sagde att hand hauer hørt, naar som helst at een hauer een sinne standit sin ret, siden skulde hand vere fri, mend det halp honnom inted hand motte anden gong der til oc sagde gud forlade dem, de motte haffue halshuggit mig. her Jøren hafde nogit at gøre at hand kunde trøste hannom.

29 Da framkom Peder Tysk, eller Peter skredder som fick til sin echtehøstrw Margrete Johansdotter huilcken som tiente Tønnis Damson, klagede paa henne att den tid som hand var i Norland paa sin rætte reyse effter sin biering da haffuer en Hollander ved naffn Vlfert locked henne, oc bedreffuit hoer med henne, huilked forne Margrete begred oc bestod, och war begerendis att hennis mand vilde henne benaade, huilked hand benechtede, oc ingelundis gøre vilde eller kunde, Tha paa det att got folck kunde
legge sig der imellom och bede for henne hos hennis mand
om forladelse, bleff sagen opsatt til otte dage der effter, at komme da igen och faa en vis dom och sententzie, der som de icke des imellom kunne venligen forligis.

30. Tho smaa børn døde til Domkircken.

Bekendis vi effterne Jens Schellerup Superintendens til Bergensticht Absalon Peder, Michel Jonson, Peder Simenson, Jon Persson, Jens Bonde, Cannicker oc guds ords tienere vdi Bergen med thette vaart obne breff at aar effter Guds byrdt Mdlxvj den xxix Januarij kom ind for oss paa Capitelhus en Borgere ved naffn Peter Tysk, skreddere oc hafde dit steffnt sin hustrw Margrete Diricksdotter anklagede oc berettede huorlunde hun
hafde brudit sin echteskaff med en Hollander ved naffn Vlfert Johanson den meddeltid som hand var vdi Norlanden paa sin rette reyse effter sin Næring oc biering, oc var ther fore begerendis een dom mellom sig oc sin hustrw som sig forseet hafde med hoer huilcked forne Margrete gredendis bekende och bestod oc begerde att hennis hosbonde forne Peter vilde anname henne til sig igen, huilcked och annit gott folck som henne fylgede til Capitelit aff hannom begerende vore --
Men forne Peter sagde sig ingelunde huercken ville eller kunde anname henne til sig igen Tha paa det att gott folck kunde legge sig imellom och forlige them igen opsatte vi sagen til den første februarij dag at the tha schulde møde for rette igen thersom the thes imellom ey forligis kunde.
Møtte the tha annen gong paa forne sted oc dag oc berettede forne Peter Tysk at han den daa var ved dett same forsæt som tilfaaren oc begerde dom offuer sin hustrw, wore vy forne en tha aff hannom begerende at hand vilde i nogle dage opsætte sagen, huilked hand sagde sig ey giøre kunde i det hand laag paa sin rætte reyse til Nordland oc begerde een endelig dom och sententz vden videre forskiudelse.
Tha dømde vi effter Guds ord och ordinantzens lydelse, forne Peter Tysk, at vere een frij persone fraa forne Margrete Petersdotter, och inted vere forbunden til henne med nogen echteskabsbaand effter thenne dag, Thil ydermere vidnesbyrd trycke wi forne vortt Capittels Signete her neden faare, Giffuit aar och dag som forschreffuit staar

.31. Døde Thomas skreddere paa Biergit.

1566 Februarius Pestelentz krig, dyrtidt. Dies
.1. iij lig til Domkircken, den ene var Johan van Halterens broder, en quinne aff S. Karin som var it stort hundred aar gammell.

.2. Døde Karin Henningsdotter, Huilcken som nogle aar siden paa raadhwsit var skellit for en hore aff Hans schriffuere vdi Saltøen,
Der hennis hosbonde Lauris skoning som i mange aar var Trond Benkestocks foged paa Sundmør, vilde forsuare henne, och gick til slotzherren Christofer Walkendorff och var begerendis att hand maatte faa ret offuer Hans schriffuer, fich hand icke de swar aff hannom som hand foruentede, di hand holt med Hans oc bad honnom tage sin hustru igen Lauris suarede at ther som hun er en dandequinne da vilde han annis icke, da vart hand truidt der som hand icke toge henne igen.
Oc effterdi hand fick ingen rætt, da drog hand her fraa oc til Danmarck, aff wtolmodighed, oc hans hustrw forne Karine som hun hafde standit i rette paa raadhusit oc var kallit hore, oc hennis mand sagde at der som hun var saadan, tha schulde hun aldrig komme i hans seng meere, tha sagde hun til Lauris kiere min Lauris lad mig fylge dig hiem de liuge paa mig I det hand henne det benechtede, da bleff hun der aff saa bedrøfuit oc
forskreckit, att hennis ganske legom begynte at skelue oc riste, huilket brech hun beholt til sin dødedag, oc for fattigdom skyld var hun siden indgifuen i S. Karin hospital, der døde hun.
Hennis søster tog henne aff Spitalen til Norland oc mente at fli henne hielp der, siden vart hun anden gong 1565 indgifuen om høsten.

.3. Och var hun begrauen paa kerkegaarden hoss sin
moder, i hues graff min søn Peder oc her Matz Knudsons søn som nu er Capellan til Vor Fröe i Københaffn med henne begraffne ere.

.4. Inted lig til Domkirken.

.5. Paa thenne dag wore presterne aff landsbygden saa mange som tilstede vore, forsamlede paa Bergenhus, for slotzherren Erick Rosenkrantz toge de ved oc samtychte effter kongens breffs lydelse, at huer prestmand schal gøre en krigsmandtt vdt, ved then same maade som tho bønder skulle gøre then tridie vdt, Huilcket saa lyder oc formelder ord for ord som her effter følger oc som slotzherren haffuer ladit det vdscriffue,

Formula edicti.
Rade Skipreide.
1. Kaare paa Qualnæs.
2. Tomes i Sebø.
.3. Østen paa Toul.
4.Siurd paa Nottuedt
5. Magne paa Helleland.
6. Nils paa Soltuedt.
Thesse forne vj mend schulle optage thenne efterne fetalie til krigsfolckit i thette skipreide.

Først en løb smør.
iij vog lined brød.
ij. voger kiødt, oc flesk,
en tunne malt,
eit pund ost,
ij par sko,
it par kleder,
en skiorte,
sex daler.
Aff thesse forne sex daler, skulle de tho mend tage som then tridie vdgaar oc købe hannom it got fyrrør eller snap laas oc it got sideverge, oc een handbile, och schulle thesse forne vj. mend som tiltagne ere med Leensmanden oc optage then fetalie som god oc wstraffelig er, eller legge til och fyllistgiøre then aff theris egit, oc naar the saa faar then optagit skulle the indlegge then hoss the mend i skipreiden, som thennom synis best then kand foruare, oc huilcken the blifue thil sinds at indlegge same fitalie hoss, skal forplicht vere at icke veye thennom der vdi, men holde then vdi god forwaring indtil saa lenge forne vj. mendt then aff thennom igen eskendis vorder, oc huilcken kongens fogit och lensmanden med the sex mend thennom legger i leg samen, the schulle vere vdi leg samen tho formuendis
som formaa at legge kost vd, oc een som icke er for-
muendis at vdlegge nogen kost, Oc then som the vdneffner til krigsmand schal vdgaa eller were vdsleger ind thil thes the kommer her ind for mig oc ieg holder en aluorlig rusting med thennom.
Behager mig tha then icke som the haffue tilneffnd, tha vil ieg paa ko. Maiestatis vegne haffue mig forbeholdit at tilsige en aff the tho som kosten vdlegge, oc mig tyckis bequemist ere at bruge ther til, oc skulle the som vdmynstrer vere forplicht at gøre gaffn paa thens gaard, som vdgaar. Oc schal ingen krigsmandt meere giffuis en som forscreffuit staar, vnder viij ørter och xiij march falsmaal. Och schal ingen heller vnderstaa sig at leye naagen som er indscreffuen i mandtalit vdi By eller Bygdt.
Item er och samtycht aff øfrigheden ati huor som helst ther finst naagle barnepenninge saam staa til forwaring tha skulle the vere fortencht veluilligen at vdgiue den xx. penning vdaff alt godzit til hielp at bekomme til krud och lod, imod thenne vdnefnd oc huilken som helst ther finst wlydig eller oc inneholder nogit aff forbene penninge tha schal hand hafue forbrott alt godzit vnder kongelig Maiestat.

.6. Inted lig til Domkircken.

7. It skomagers barn til Domk:

.8. It barn fra Kirstin Broch oc it lig til Domk:

.9. Inted til Domkirken.

10. Inted lig til Domkircken.

11. It barn til Domk:

12. 13. inted til Domk:

14 It barn til Domk:

.15. Fick ieg breff fra her Jens Erickson som er predicanter til hospitalit vdi Trondhiem, oc scriffuer hand mig til att der ere 600 personer døde vdi Trondhiem, Item Erik Anderson hans fröe
Jens Tillesons dotter oc theris børn.

.16. Vore presterne oc Cannickerne her vdi Bergen paa slotted om dett krigsfolck som vy skulle vdgiøre, oc skulle vi giue Erik Rosenk: swar i den effterfylgende vge.

.17. It til Domkirken lig.

.18. begraffuen Hans Rosendals quinne.

.19. it voxen lig til Domkircken.

22. Døde hustrw Marite Rasmus Smeds raadmands dotter Lauris Waags Raadmands hustrw, er hun begrauen i Domkircken

23. vden fore min hustrus stoll, noch it barn begrauen.

24. it barn begrauit.

Martius 1566 Krig, pest Dies
.9. Wore alle borgerne paa slottid vdi theris rustering och bleffue der opscreffne.

.11. Droge adelen som her vore forsamled hiem igen som vore Jøren Daa, Jens Person till Bro, Erick Orm, Nils Laurentsøn, Ammund Lauritzen, Anders scriffuer til Krogen. de hafde mange sager att forhandle efter k: Maiestatis befalling, om Ask, som er bytt all til kongen. om dett mandslecht som skede i sanduigen, om det marckeskæll mellom Sanduig och Byen oc andre iorder, Item att raadit vilde icke døme paa det mandslecht i Sanduigen.

14 -- -- it

15 -- -- it lig til Domkircken.

.19. Vart her Hans Haluordsons dotter Botilda, nenfnd effter hustrw Botilda her Jørens Canick paa Mangers effterleuerske døbt vdi Domkircken i Bergen, Fadder vore Bispen, Tønnis Felt Oldermandt, M: Johan købmandscriiffuer, M: Olert, quinner: min hustrw, Marite Oluff Nilsons Smit, h. Sirid Lauris scriifuers oc ij bondequinner.

.20. Begrauen iij lig til Domkircken, Først Nils Laurensons broder, Jens, oc Nilsis hustruis søstersøn, oc en hollansk Muremester kalles Abocat.

21. Begrauit i Domkircken M. Greers badskers barn. Til Korskircke begrauen M: Bartolomeus quinne.

.22. Begrauen Rolff ombodsmand i Kappen faar vinkelleren.
23
24
25
26
27
28
29
30
31

1566 Aprilis Pestis, bellum, fames. Dies.
19. dag Wart Peder Siurdsen, her Siurds søn i Skongen i Trondhems stigt martlerit oc ihiel stungen aff Michel kleensmedt, vden for Nils Laurensons hus paa gaden.
Denne Peders broder fich oc en jammerlig afgong i saa maade, han tiente Christofer Valkendorff for hofmand oc vart saa foged paa Liste, siden kom han hid til bergen sine ærende oc bleff foged i Nordhordeland, kom oc til Byen Christofer Fallwatter hans gode stalbroder, Otte Stigsons stiffson de drucke tilsamen paa bryggen oc ginge siden i Mester Hansis bardskerbod nest hos her Eske Billis gaardt, der drucke de valete i en ond maade, di de vilde drage aff by same dag oc hafde deris støfler paa. Der fal Christofer Falwatter och Lasse Siurdsson nogle ord imellom saa at de bleffue fortørnede. Manede tha Lasse Christofer vd i det han vilde icke komme vd, da drog Lasse sin daggert oc gick hastig ind i barskerböen, der Christofer det saag at hand kom mod sig som han
sad ved bordet med en dragen daggert, drog han sin daggert, saa stach Lasse sin daggert i Christofers bryst, oc Christofer sin daggert i Lasses hierte, Christofer sette sig strax i een stol oc døde, Som Lasse vende sig oc vilde gaa vd at døren falt han oc talde ingen aff dem aldrig meere.
De blefue baade lagde vdi en graff i Domkircken hart hos alterit ved den høgre side, det giorde salig Jacob Judsen som war i Erick Rosenkrantzis sted intil han kom fraa Danmarck oc annamede befallingen.

1566 Maius. Pestis gladius fames. Dies
.12. Natten til maandag kom bud fra Erik Rosenkrantz med Christiern Hans scrifuers søn paa Nessøen til min hustru Anne Pedersdotter at hun skulde drage til Sanduigen, di fro Heluig redde til barselseng oc same nat mod dagen fødde hun en jomfru ved nafn Anna. var nu fød mellom it oc tolff.

14. Holde vi første bede dag i Domkircken.

15. Annen bededag i Korskircke. Natten til torsdag døde Per Jonsons klerckis hustrw aff pestelenz och war hwn med barn.

17. Tridie bededag i Domkircken:

.19. Vart jomfrw Anne Rosenkrantz døbt i Sandwigen aff her Peder Simenson til Fane sogneherre. Oc bad Erick Rosenkrantz mig døbe henne, men ieg aarsagede mig at ieg var icke prest. Di var ieg bøden til fadder. Wore der faddere Jøren Daa, Tønnis Felt Oldermand M. Johan købmanstienere, her Peder paa Phano, M: Absalon Pederson. Desse dandequinner. Marine Tønnis Damsons. Grete Frisis. M: Thomesis hustrw.

1566 Junius Pestis Gladius Dies
.6. Døde her Per Giertson Euerds Christins søn sogneprest til Selø i Norfiord. oc døde han af spedalske, han drog i fiord vaar til Holland och vilde lade sig læge, men han fick der ingen gode raad, de goffue honnom drycker in, saa at de forraadde honnom. Han var en vng from dandemand oc hafde it got rychte aff alle mandt. Døde han her i Bergen i sin moders hws oc var begraffuen i Domkircken.

.16. Wart ieg m: Absalon Petreius med Engelberto Petreo min frende ordinerit til prestmend, jeg att vere Erik Rosenkransis prædicanter paa Bergenhus, och Engelbertus at vere her Peder til Fanes Capellan.

17. War den første lagtingsdag paa Erchebispsgaarden.

23. Drog Erik Rosenkrantz med sin fröe til Hammarsgield och gick hun der vdi kircke effter sit foster oc ledde ieg Absalon Person henne vdi kirke oc holt der min første messe.

25 Droge Erik Rosenkrantz hiem igen til Bergenhus.

27. Døde Zacharias Møller Hieronymi broder vdi Dramshus.

28. Begynte ieg Absalon Persson at predige Catechismum in arce Bergensi.

Same dag døde en pebling ved naffn Friderich eit
fromt barn.

30. Prima dies litaniarum per totum oppidum.

Same dag stod Her Thomes Bryllup pastor til Korskircke med en pige.

1566 Julius Dies
.2. annen bededag

.5. Tridie bededag.

I denne maanid droge de Danske i Suerig funne de alle hus fulle med det som got er af koberskut, iernskut vden ende, oc iernkloder, oc alt det skut som Suensken hafde for Baghus, j Skare var it liberi skatted for 2000 daler, Skare oc Jønekøping er afbrent, oc nogle andre byer oc nogle herregaarde,
De Danske sloge deris leier paa Larueheide, oc der de rychte frem finge de tidender at her Cartes log for dem med xv. fennike knechte oc rytter, i en mose, oc hafde stor fordeld, da droge de danske til bage til Larfuehede, oc siden til Danmarck, med it stort byte,
da komme de Suenske efter dem oc den 6. dag augusti fulde de Suenske om natten iblant trotzen oc toge bort mange rystuogne oc disse miste deris vogner sølfpenninge, kleder, telter, Frans baner, Jøren rud, Moritz Podebusk, Erik Podebusk, Hach Holgerson, de andre faner finge och stor skade, de tyske løbe ey miste, der togs mere en de kunne sielf strax vide, alle deris fitalie oc berre heste
En greue af barby miste to rystuogne, høuitzmend, fenriker oc andre befallingsmend en part af hesten toge de, en part sloge de ihiel, der bleff folk hos, oc lansknechternis quinner, mellom Hallands aas oc Hiemsø blef skut Par Mores lutenant, balser Fris, Henrik van Hol, Quales fenrich, oc en høuizman hed blankenberch, der blef folk paa baade sider, disse effterne døde af pestelentze i Suerige, paa Larueheide, Morten Krabbe, i Jenkøbing døde Jøren Lyckis søn, Christern skram, Jøren Jensson Mons Kruse, Jacob Mus, Christofer Kotuis oc en høuisman heit Victor.

.28. Paa denne dag miste kongelige Maiestat ni orlofsskibe. aff storm oc wueder, med mand, gods, och altt. der paa var Jens Truesen oc mange andre, Christofer Maansøn bagge, bleff skutt, oc der de hafde dragit til Gulland til at begraue Herremenderne da kom om natten denne grusamme storm paa.
Suensken sigis haffue mist i same storm xxiiij skibe.
De Lybske miste iij skib, med mand och altt, de miste oc en Borgemester hed her Bartolomæus Tinappell.
Jens Truidson oc Anders Fris bleue paa Hannibal. Jesper Krase och Mons Fase, bleue paa Engelen. Nils Matsen blef paa Køgehøg: Knud Reuentleff bleff paa Papegoien. Christern skel paa Samsing. Vincentz Juel paa Mercurius oc Gabriel skinkel.

Der bleff 7423 mandt.

Occupation:
Den 16.juni 1566 er datoen Absalon Beyer ble ordinert til predikant på Bergenhus slott, der han den 28. samme måned begynte å predikere over Katekismen.

Dette skrev Absalon om i dagboken sin:

16. Wart ieg m: Absalon Petreius med Engelberto Petreo min frende ordinerit til prestmend, jeg att vere Erik Rosenkransis prædicanter paa Bergenhus, och Engelbertus at vere her Peder til Fanes Capellan.

28. Begynte ieg Absalon Persson at predige Catechismum in arce Bergensi.

Beyer hadde dobbeltstilling som lesemester og slottsprest fram til sin død.

Den 16.september samme år mottok han sitt - Kaldsbrev - fra - Kapitlet - i Trondheim som - Erkedegn og Læsemester - samme sted, men dette embetet kan han ikke ha mottatt, for han forblir i Bergen.

Han skriver i dagboken sin 30.oktober:

.30... Same dag fick ieg Absalon Person Canonicus Bergensis et Lector Theologiæ arcisque Bergensis concionator kalssbreff aff Capitelit vdi Trondhiem, huilked dog screuit var den elleffte dag Septembris ved huilked de kalle mig til att were deris archidiaconus
och lesemester oc ville mig tillegge den rente som Erchedegen oc læsemesteren hafde.


Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Augustus .1566. Pestis, gladius, fames Dies
Denne bødel døde same aar vdi Nouembri
Den første dag Augusti wore iij karle afhugne med Suerd aff M: Suen den Suenske bøddel inne paa Spitals engen innen fore stætten. Den ene var ein Suensk hed Per skredder ein ung karll, den annen Hans klensmed, fød vdi Nykøbing i Falster, den tridie hed Adrian var fød i Lifland,
den Suenske oc liflender komme med Claudio Gallo fra Suerrige oc til Trondhiem oc vore der fangne oc hidførde, oc Erick Munk som dem fanged tog dennom i tieniste, oc for nogen wlydighed skyld blef de kasted i fengsell, der funne de fore dem en Suensk høuitzmand ved naffn Hans Garp, oc de med honnom oc forne Hans klensmed funne pa it ont anslag, huilked forne klensmed gaff dem ind at de vilde bryde tornit, oc begynte at graffue dem vd, at tornit, men den danske Hans klensmed som raadit vdgaff berøbte dem, oc hafde de oplagd, at de vilde gaat paa strand oc ihielslaa først Erik Munk som dem lod fengsle, oc sette siden ild paa Byen, oc vilde røffue gods oc penninge, och faa en baad och fly saa hæden, det bestode de faar rette paa it alminneligt ting, da blefue de dømde under kongens miskund.
Oc effterdi Hans garp hafde verit en befallingsmand var han sent til kongen aff Danmarck, oc kongen lod forskicke hannom her op igen med en borgeris skib aff Københaffn. De drucke paa skibit oc trodde Hans garp alt for vell, oc meent han skulde holt sig redelig, der de andre vore drukne och sofue tog han skibbaaden och drog til lands. Der desse iij finge spurt at Hans garp var vndkommen, vilde oc de gerne vere fri af det lange fengsel, der var dennom lent een kniff af huilken de giorde ein sag, oc saged det tycke iern synder som stod vdi vinduet, saa at de kunde tage det vd naar som helst de wilde,
Men den Suenske forscreffne bøddel, war oc kast i fengsel for han hafde slagit en kock paa slaattid, oc de tho forne gaffue deris anslage tilkenne for bøddelen, hand berøbte dem, saa lod Erik Rosenkrantz gode mend beskue winduit, la fanst det at were saa som sagt er, lit der effter bleffue de dømde, och saa rettede paa forne dag.

.4. Paa denne dag giorde her Michel Jonson Sogneprest til Domkircken sit brøllup med een vng pige som er her Mattis Tierpis medtieneris til Domkirkens dotterdotter fød i Hietland. Heder hennis fader Dauid.

Same dag døde Nils Holst foged i Nordhordeland som skulde
hafft til æchte en pige heder Margrete fød paa Helligland som tien frw Helleuig.

.7. Fem lig døde aff pestelentz til Domkirken
Natten til fredag døde Jøren skreddere en borger aff pestelentz.

Kom Erik Munk hiem fra Danmarck som fulde kongens penninge ner til Sundit huilken Hans Wurst framførde.

8. Same dag war kongelige Maiestatis konning Friderichs breff læst for bispen oc Cannickerne vdi huilked hans naade beger halff delen aff al prestelige rente i dette aar.

9. ij lig til Domkirken.

.11. Døde Jacob Geerhan en garp ved bryggen.

15. iij til Domk:

16. vj til Dom.

19 Døde hustru Adelissæ dotter i Lauris Jonsons hus.

.19. Drab sig ein trolkone vnder raadhusit i fengselit oc kyrkede hun sig sielff, oc fanst effter henne firehundred daler i sølff och redepenninge, hun hed byfods frille, Den tid hun stod i rette paa raadhusit tog Nils Biornson bifogeden houit klede aff henne oc da fanst omkring hennis houid it bond med tre knuder vdi, der i var haar, iord, oc annen troldom, denne var grauen vnder Galgen paa tiuffue holmen.

20. vj lig til Domkircken.

21. ij til Dom: ij til Korskirke.

23. iij til Domk: iiij til Korsk: ij her Johans børn til Wor Fröe kircke.

24. iiij til Domkircken. Døde Anders tollere.

24 En dreng hed Tørris som tiente i Sanduig bleff med en skude ful aff sand, han hafde forlad sig fød paa Voss.

25 iij til Domk:

26. iiij til Domk:

27. vij til Domk: ij til Korsk: iij til S. Morten. ij til Vor Fröe. Summa 14 lig ouer all byen.

29. xvj offuer al byen.

30. xiij til Domk: Døde Lenart Johanne Kort Pilis søn oc Geble Flemingens søn.

31. iiij til Domk: it til Korsk:

1566 September. Pestis, gladius, tributum, fames Dies
.1. viij lig til Domk: 5. til Korskirke.

.2. vij til Domk:

.3. v. til Domk: ij til Korsk:

.4. xi. til Domk: v. til S. Morten ij til Korsk:

.5. ix til Domk: iiij til S. Morten, iij til Kors: it til Vor Fr:

.6. vj til Dom: vj til S. Mort: 4 til Korsk:

.7. viij til Dom: it til Korsk.

.8. iiij til Dom: 5 til Korsk: it til S. Morten

.9. iij til Dom: ij til S. Mort: it til Vor Fröe

.10. iiij til Domk: 4 til Korskirke. 3 til S. Morten it til Vor Fröe.

.11. 13 til Domk: iij til S. Morten iij til Wor Fro: en til Vor Fröe.

.12. vj til Domk: iiij til S. Morten.

.13. v til Domk: it S. Morten, it til Vor Fröe, it til S. Crucis Jhesu Christi.

14 til Domk: iij til S. Morten, ij til Korskirke.

15. .v. til Domk: ij til S. Morten.

.15. .XV. Døde Mester Christofer Mitius Flandrus, ved ti slet om middag, da predigen var vde vdi kirkerne oc der var bedit for honnom døde han aff pestelentze oc var han pastor i mange aar till Sancte Morten, oc hans annen høstru war Jøren skottis dotter, hafde han en annen hustru til foren hed Karin fød vdi Bremen, hun war from,

16. ix til Domk: vj til Vor Fröe, iiij til S. Morten.

17. Wart her Christofer begraffuen i S. Mortens kirke. same dag var begrafne 7 lig til Domk: it til Korsk: it til Vor Fröe.

.18. 10. til Domk: 3 til Vor Fröe, it til Korsk: it til S. Morten

.19. 7 til Domk: 5. til de tyske. ij til Korskirke

20. 15 til Domk: 8 til Vor Froe, 2 til S. Morten, it til Korsk:

21. 7. til Domk: 3 til Korsk: 4 til S. Morten it til Vor Fröe. bleffue nogle tatere dømde fra lifuit en hed Per Jude deris Capitein som med en annen sloge en annen tater ihiell,

.22. .11. til Domk: .2. til Korsk: 7 til de tyske begrauen Jens gulsmids h

23. 5. til Domk: 6 til de Tyske ij til Korsk:

Same dag kom Anders scrifuere hiem fra Danmarck effter han hafde ført ned kongens penninge, och screff her Jøren mig till, at vor Naadigste herre hafde mist ix aff de beste orlogskibe, som bleffue om natter tid vnder Gulland aff stor storm och wueder, med mand oc godz saa at der ingen vndkom. Och de Lybske miste try store orlogskibe, med mand och alt, Der paa war deris elste oc bæste borgemestere Her Bartolomæus Tynnappell. Den Suenske sigis haue mist .24. skib.

.24. .7. til Domk: 6 til de tyske kirker noch it.

.25. 6 til Dom: 3. til Korsk: 9. til de tyske kirker.

Paa denne dag var begrafuen Pelle Oluf Smitz raadmans søn.

.26. Vart begrafuen Magnilda forne Olufs dotter. oc var der .x. lig til Domk: 2. til Korskirke.

.27. .2. til Dom: it til Vor Fro: 2 til S. Morten.

28. 4 til Dom: 5. til S: Morten .2. til Korsk:

.29. Døde Henrik Piil klippere. Kort Pils broder,

Same dag døde Anne Dinklas moder Gurun.

.30. 6. til Dom: 2 til Korsk: it til S. Morten begrauen i Domk: Henrik klipper

Same dag døde Margrete M: Christophori Mitij Flandri dotter.

Vdi desse dager ere mange flere døde som ieg icke kunde opspøre besynderlig hoss de Tyske. och i Korskirke 23.

October 1566 Pestis, gladius fames. Dies
.1. 5. til Domk: 2 til Korsk: 6. til de Tyske kirker

.2. 7. til Domk:

.3. 9 til Domk: v. til S. Morten

.4 Døde Nils organist vdi Hardanger i Kinserwig.

.4. .2. til Domk: vj til de Tyske it til Korsk:

.5. begrauen Nils der samested.

.5 .9. til Domk:

.6. .12. til Domk: 2 til de Tyske.

.7. .v. til Domk: Døde her Antonius.

.8. .v. til Domk: 2. til S. Morten Den eene war her Antonius huilken denne sommer kom fra Lybbeck, oc war pastor i Megelborgsland vdenfor Rostock, oc døde han aff pestelentze oc rasede nogit i hoffuedit i hans soott, Saa er her Johan eene igen, oc hauer stor wmage i baade kirckerne

.9. .6 til Domk: it til Korskirke.

.10. 5 til Domk: 3 til Korsk: it til Spitalen.

Denne dag døde Hans Bwnt Paa, oc M: Peters kannegyderens hustrw.

.11. .4. til Domk: .4. til de Tyske kirker.

.12. .2. til Domk:

13 it til Domk:

.14. 5: til Dom: 7 til S. Morten. 4. til Korsk: it til Vor Fröe.

Denne dag bleffue Mester Alertz børn Kønnicke oc Arent begraffne.

.15. .3. til Domk: Denne dag at afften bleff Absalon Absalonis min søn kranck aff pestelentze oc rasede vdi 24 timer, siden fich han søffn oc fick bedre, oc slo barskeren hul paa bylden den 4. dag Nouembris.

.16. It lig til Domkirken. pa denne dag war Euert Kopals hustru begraffuen oc døde hun aff barnefødzel.

.17. Døde Halffstein her Ingebrigt Persons halue broder. begraffne otte til Domk: 4 til Korskirke.

.18. 4. til Domkirken.

19. it til Domk: it til Korsk:

20. 4. til Domk: Døde Karl piber en dapper spelemand.

.21. Døde Nils skreddere paa Skostredit oc Jøren skottes dotter en pige.

Denne dag begrauen iiij lig til Korskirke och inted til Domk:

.22. 2. til Domk: it til Korskirke.

.23. 4 til Domk: Paa denne dag døde Otto doctor Jens Schellerups bispens søn, hans dotter Adrian den elste var oc kranck aff pestelentze men sygdomen forsuandz. Døde och ein aff bispens tienistepiger.

Same dag døde och Peter skredders søn Michel it spet barn.

24. 6. til Domk:

.25. 7. til Dom: den ene var Otto bispens søn.

.26. 4. til Domk: begrauen Biritte bispens pige

.27. it til Domk: Døde Mester Brant basker en bremer.

Same dag døde Clara vdi badstuen Mester Alars hustru en from gudfryctig, dygdesom trofast quinne oc halp mange vdi denne pestelentze oc døde der ofuer med to hennis børn hun aflede med Mester Alert.

28. Døde Berent skreddere oc kans hustru
begrafuen Clara til S. Morten. begrauen fire til Domk: 3 til S. Morten.

29. v. til Domkirken

.30. Døde Suerke Jonson paa Fiit, som hafde Gaute i Waløs dotter aff pestelentze. I desse forscreffne dage døde oc Hans Person foged i Sundhordeland som hafde den Suenske fröe ved naffn Ingeborrig. som Oluff Tørrissen til foren hafde, som var slagen vdi Jempteland aff de Suenske. Hic Johannes fuit durus in rusticos vt fertur et in clerum.

Same dag fick ieg Absalon Person Canonicus Bergensis et Lector Theologiæ arcisque Bergensis concionator kalssbreff aff Capitelit vdi Trondhiem, huilked dog screuit var den elleffte dag Septembris ved huilked de kalle mig til att were deris archidiaconus och lesemester oc ville mig tillegge den rente som Erchedegen oc læsemesteren hafde.

31. To til Domkirken, var Suerke begrauen i Domk:

1566 Nouember Pestis gladius sueticus Dies
.1. iij

.2. iij til Domk:

.3. Henrik Piaskis bagers barn begrauit i Domk:

.4. .2. til Domk:

5. .3. til Dom:

6. ij. vdi en kiste.

7. iij til Domk:

8 It til Dom: døde m: Greer

.9. iij til Dom:

10. ij til Dom: begrauen M: Greer bardsker.

.11. it til Do:

12. ij. døde Baard Peter skreders dreng

13. Baard Krypel begrauen

14 it lig

16. Døde Cornelius Hollander smeden.

17. Døde Tønnis Felt olderman i Bugaard.

18. inted lig.

17. Døde her Jens onde doctor Jens Schellerups søstersøn, aff pestelentze natten til Mandag och natten til den forgangen fredag følede han først sygen om fredagen var han i kirken. Døde han i en god bekendelse, oc var en from person, god i omgengelse, flittig i hans embede, oc var prædicante til Domkirken, tienendis Capitelit.

19. Oldermanen begrauen i Vor Fro kirke.

20 Begrauen her Jens i chorit i Domk: hoss Otte bispens søn.

21. begrauen Anders scriuers søn (böendis paa strand) i Domkirken.

22. to børn begrauen til Domk: døde de ey af pestelentz

23. 24. 25. ingen lig til Domk:

26. begrauen een liden pebling dode han peste.

27. en hollansk baasman,

28. Døde Johan böek.

29 begrauen it barn oc it i Spitalen.

30. begrauen Johan Boek oc Henrik Piaskis barn i Domkirken.

1566 December. Pestis gladius Dies
.1. Begrauen Bifodens Nils Biornsons barn, Same dag it til Waar Fröe.

.3. inted

4. .2. til Domk: Skieltis quinne hun var from gudfrychtig, fattig oc dog rund effter sin efne, hun visiterede de kranke trøstede dem, som hun vere kunde en prest, oc døde hun hoss Johan böech, i det hun gick dit at trøste honnom, Same dag var en pebling begrafuen.

5. Inted til Domkircken,

.6. To baasmend begraffne.

7. It barn til Korskirke.

.8. Try til Vor Fröe. it til S. Morten, inted til Domkirken oc Korskirke.
9
10.

11. inted til Domk: oc Korskirke begrauen

.11. Om natten døde Anders scrifuers dotter paa strand.

12. begrauen Anders scriuers dotter i Domkircken. .21. Nouembris same aar døde hans søn.

.13. Fra den 13 dag indtil den 24. døde ingen i pest:

24. .2. ved bryggen døde aff pestelentze.

30. Begraffuen Marin Sakris søn,

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Januarius 1567. Pestis gladius, Caritas anno
.1. It lig i Spitalen.

.4. Begrafuen Otte i Dramshus som døde aff pestilentze.

5. To lig til Domkirken.

.8. Kom bud fra kongen.

19. Giorde Jøren Skot sin raadmanweitzle oc bø ingen aff de achteien til gest, som aldrig var før skeed.

Same dag giorde oc Tønnis som de kalle Sorte, som før var wdi Rotmandsgaardt sit brøllup med Grete Frisis, var det hennis tridie brøllup, tog hun ingen skenck aff dem som wore indbødne.

23. Døde denne natt ved bryggen try aff pestelentze,

Same dag att afften stach Mester Jacob badsker, som tiente paa slotted, Karsten kopmans Schultus eller byfoged i tarmene med sin Rapir, for en føge trette som dem var kommen imellom, aff inted, oc dette skede mellom ix. oc .x. om natten vden fore Købmandstuuen døde han der effter annen dag, Denne Karsten laag syg oc kom til sig, bleff dog saa iemmerlig tagen aff dage, Gud i himmelen maa sig der offuer forbarme, huor mange menniske i siw aars tid, baade vdi Bergen oc paa bygden ere saa mordelig tagen aff dage, Først 1559 eller 1560.

Vore to fogeder Christofer Faluater Otte Stigsons i Danmark stefson som hafde før verit foged paa Lister, och Lasse Siurdson her Siurds søn i Skongen ved Trondhiem som da hafde verit fogit paa Lister, oc nu skulde verit fogit i Nordhordeland
Desse vore gode venner, oc vilde dricke ferdelag med huer andre, Christofer hafde sine støfler paa, oc iegten laag til rede paa huilken Christofer vilde dragit til Nordfiord der han skulde verit fogit paa siin Steffaders vegne som war forlent med Nordfiord aff kongen, saa vore de først i Kappen, saa een annen sted ved bryggen oc drucke dem drucken aff win, til det siste da ginge
de i bardskerboden nest her Eskis gaar som Mester Hans bodde vdi, oc drucke der,
Der begyntis mellom desse to fogeder och venner en trette om en karl som Lauris Siurdson eller Christofer hafde hoss sig, oc den ene sagde til den annen, at den karl var en tiuff oc burde icke at drage werie, Lauris vile for-
suare karlen løb for dørren oc bød Christofer vd, gick hen oc kom igen, Der han fornam ad Christofer icke vilde icke komme vd, drog han sin dagger, oc løb ind i barsker boden med honnom i handen, Der Christofer som sad med en liden skiue saa honnom komme med dragen dagger til sig, drog han oc sin, der stack Lasse sin dagger i Christofer oc Christofer sin igen vdi Lasses bryst, Christofer sette sig vdi een stöel oc døde, Lasse falt saa snart som hand gick vd ad dørren mod iorden, saa att hans sølfdaggers skede bognede ved oc ingen aff dem talede it ord meere.

di de vore baade hiertstungen, bleffue de baade lagd vdi een graff höes høge alter med ære, oc dett giorde Jacob
Jutson, som var Erik Rosenkrantz befallingsmand paa Bergenhus til hans tilkomst,

Siden var her een Bysseskytter paa Bergenhus han mørde een garp hos Pratken oc hug oc stach vdi honnom med sin rapir, før en sang tyske wiser Saa wart Falentin Erik Rosenkrantz skreddere stucken ihiel med een rapir aff een tysk hed Dauid for dobbel skyld,

Saa bleff oc paa gaden Per Siurdson forne Lasses broder paa gaden myrt aff Michel kleensmedt oc gaar der ingen liffs straff effter,

Saa mørde och lille Jens scriffuer en arm menniske hed Oluff oc stach honnom i Tarmene med sin rapir oc flere de forløbe, eller faa dags breff oc bøde saa med penninge.

Saa stach oc Hemming Duue een gulsmed ihiel, han var benaad med liffuit endog hand sad vdi taarnit paa slottit oc døde i fiord aff pestelentze paa Sandeid,

Saa stach oc Mattis Tollere Christiern Holst ihiel med nogle styng vdi vinkelleren.

O Bergen Bergen naar viltu een sinne lade aff at bruge Hord, skørleffnit, druckenskab, mandslecht, ieg frøchter dette høge fiel som fløien paa staar, lucker dine øgen til, saa at mand skal sige om dig,
Et rudera vbi Berginum fuit. Item fuit Berginum, Magna calamitas tibi impendet ni resipueris.

Februarius gladius. Dies
16. Stod Peter kannegyders festenøl med Anne Dinklas, var det hennis femte echtemand, Den første heed her Antonius en tysk prest som først prediged her guds ord, den annen heed Giert skinkebrinck, en skomagere, den tridie Henrik Dinklau, den fierde Abraham hennis Suen, fød i bremen, den femte forne Peter alle Tyske.

18. Drukned Peter Appelmans dreng vdi ein bryn i smørs gaard

.19. Døde Christina Benedicht klockers hustrw om siu slett at afften,

Kom ingen sild dette aar til Bergen ingen togs heller vid haffuit vden iij eller iiij tønner, Mand saag henne nog, men mand fich inted aff henne, vden tuifuel, da er dett for desse sager hendit oss aff gud,
først da tog Christofer Walkendorff al sildetidend fra præsterne paa bygden, oc siden hauer hun icke vel gongit til, vden it aar siden Erik Rosenkrantz kom til Bergen, da fich mand vij tønner for en daler her i Byen, da galt j tom tønne 18. ßg. Der nest for den store misbrug, som skedde med styld, bannen sueren, slag, skerendis oc borttagendis garnen med silden, der togs fra bønderne ofte, och dem gaffs huad mand vilde, oc mange droge hiem med tome hender gredendis,
Men dette aar hafde de giort en skickelig ordinantz med sildefisked, Der skulde were tho fogeder ein aff Nordhordeland, oc ein af Sundhordeland, tho Raadmend, to Borgere, nogle bønder, Her saade vore Raadmend, och borgere paa raadhusit, och dømde silden, oc lagde henne i laad oc quintin, men gud i himmelen tenchte annit.

21. Sette Christern Munck ild først paa sin egen gaard, siden de andre, oc huilke hws ey blefue brende om fredagen, de bleue brende lørdagen der effter, skibene bleffue och opbrende, oc sagen vore de Suenske som med 26 fennicke sagdis vere kommen paa to mil ner Opslo, oc screff dem feigdebreff til, da paa dett at fienderne icke schulde hafue deris tilhold i Byen haffue de honnom afbrent, borgere oc klerke droge en part til Danmark en part til Holland, en annen part til Agdesiden, oc annen steds

25. Kom Erik Rosenkrantz til slotted som vinteren ofuer hafde werit i Sanduig for pestelentzen.

27. Kom it Lybskib ind ladit med øll.

1567 Martius Dies
.4. Bleffe hengde to vnge karle Gudbrand Cornelij Warwigs søstersøn, och Salmund fød i Quinherit af godt gammel adell, oc er slecht til Christofer Trondsøn, fordi de hafde stollit oc opbrøt boder oc laas, Bekende Gudbrand att hand var Salmund en aarsage til hans død, Hafde de en god bekendelse oc tro,

.7. Paa Denne dag kom til slotted Johan Laurensson fød paa Seim, Christofer Trondsons søstersøn som fylgede Henno Christofer Trondsens søn ind vdi Suerrige, Sigis Enno at haffue sat sig fore stundom at ville drage til Danmarck, oc gifte sig der med en eddel jomfrw, Matz Stensons dotter, stundom at ville til Tyskland oc Frankerige, men er dog paa det siste dragen ind vdi
Suerrige, huad aarsage der til verit haffuer ved mand icke,
Dog gaar her rychte, at han schulde hafue giort sig saadan orsage ligeruis som han skulde werit wdsend aff klerkeried och adelen her vdi Norrige i denne farlige krigshandel at han paa theris vegne skullde klage huad vndertryckelse elendighed oc armod, de skulde lide her i rigit aff wolsmendt, oc hafuer hand bekommit kong Eriks breff aff Suerrige til alle fogederi her vdi Bergensticht at de skulle gaa hannom til hande, oc hauer sent forne karl hid med prented breffue til adelen, oc der höes hauer han oc nogle breffue screffuit til sine maage, slegtinger och wenner,
Saa høris hand saare ille for saadanne gerninger, aff
alle mand, baade indlensk och vdlensk, oc de som hand haffuer screffuit til een part haue giord sin eed for Erich Rosenkrantz oc andre gode mend at de ere frie och w.skyldige vdi saadan w.troskab, oc ville scrifue kong Erich til att han hauer løgit paa dem, oc det aldrig kom i deris sin heller tancke, oc at han maa straffis for saadan w.troskab

.8. Wart Johannis indsat vdi fengsel paa Bergenhws

.10. Wore alle borgerne paa Raadhusit med deris waben

Same dag kom en karl som skal vere foged i Reyns kløster,
och sagde att Opslo var opbrendt,

.11. Døde Oluff bryggers quinne.

.12. Agerede her Jon Scholemester Comoediam Phormionem haffuer han oc ladit agere de andre fra Andria, paa S: Gregorij dag

14. Ginge de Tyske vechtere om med tromme vel sterke,

Indkomme tw skotteskibe oc Palli skade herremandt fraa Christiern Munck, oc var begerendis hielp mod de Suenske som hafde indtaget Hamershws Hetmarken, Romarike, ringsrige, oc drog til Trondhiem at sanke och der hielp oc bistand mod fienderne,

15. Kom Jøren Daa til Slotted fra Wdstein,

17 Kom bud atter fra Trondhiem oc Opslo.

18. begraffuit it barn. blefue 60 karle mynstred ved slotted som skulle følge kongens skatt neder til Danmark.

19. Sende Axel Gyntelberg breff til Erik Rosenk: med frw Kirstine Jøren Daas.

21. Kom kongens skib ind som skal føre skatten nid

22. Kom Lauris Person Eriks karl fra Danmark med breff, Screff her Jøren Erikson som var før prædicanter paa Bergenhws, oc ij fiord drog til Københaffn, at studere, och lade sig promouere,

Capitelit thil oc var begerendis nogen hielp, til hans studium Reuerendis viris, singulari doctrina pietate et virtutibus ornatissimis, ac dominis, dominis Canonicis venerabilis Capituli Bergensis dominis et fratribus suis in Christo charissimis.

Georgius Ericus H.

Gratiam et fauorem dei per Christum dominum nostrum. vobis omnibus viri præclarissimj ex animo opto simulque gratias pro vestris beneficijs mihi exhibitis ago immortales, pro quibus omnem animi gratitudinem vicissim vobis polliceor, proque mearum virium conditione erga omnes et singulos quibuscumque potero officiis compensare in dies studebo.
Cæterum petij à vobis ornatissimi viri ac fratres in Christo dilectissimj et ante meum à vobis discessum et postea per virum doctrina et pietate ornatissimum d: doct: Johan: Scheldorpium Episcopum nostrum vigilantissimum partem bonorum Communium ad studia mea hisce caris temporibus propaganda, quam partem (fortassis) postea etiam accepissem, si tributa præteriti annj non impedimento fuissent. Quocirca obnixè et amanter peto vt dictam partem bonorum communium (tributo regio prius persoluto) mihi fauere velitis, quod si feceritis, spero vos et deo et mihi opus facturos gratissimum, pro quo etiam diligentem et fidelem vbicunque possim meis dominis et fratribus me exhibeam, atque vt dignemini mihi benignam ac finalem responsionem de hac re literis in primis dare etiam atque etiam oro. Nam si scirem vos
(quod minime spero) me grauatim in albo vestri ordinis ferre, partemque dictam fauere, minime vos diutius molestarem In Christo bene et foeliciter valete, et rudem hanc Epistolam bonj consulite Hafniæ anno Christi 1567 die purificationis Mariæ.

Endog at vi Cannicker hafde skatted halff delen aff alt wort geistlig godtz til kongelig Maiestat, och godzet var saare høgtt satt oss, oc en løb smør var regnet for ij daler huden for iij orter etc. dog haffue vi med it got hierte aff vor ringe formue, beuilliget oc vnt hannom och sent hannom med Susanna bispens hustru x Jochim daler, til at forfremme sine studia medt.

25 Kom ind iij Vismer skib, en lybsk oc en Rostocker alle ladne med miell och maltt

.31. Stod her Engelbrigts brøllup paa Bergenhus med Margrete fød paa Helligland huilked Erik Rosenkrantz giorde dem quit och friit.

Aprilis 1567 Krig Dies
.1. Døde Tosten scriuer Per skriuers søn paa Egge huilken Per rømde til de Suenske med Mester Christofer, tiente denne Tosten paa Bergenhuus i mange aar, han var een from persone, oc hafde een god bekendelse han døde aff suindesott, da klocken var ved fire om morgenen.

.2. Begrauen i Domkirken

.3. It voxit lig til Domkirken.

6. Berettede ieg Jøren Daa oc hans fröe, it lig i Spitalen.

9. Falt megen sne oc var stort frost,
10. Kom ind feriske skibit.

12. Wore de Nordhordelands bønder paa røsting

Paa denne dag at afften, som Per brygger paa Slottit sad oc saag til pannen oc hun sød hastelig op, løb han hastelig til, och vilde røre i pannen, fal han i pannen oc sød sig forderfue oc døde natten der effter,
Denne var funden tilforen med styld di merkte bødelen honnom oc skar øren af honnom, men han rettede aldrig nogen,

16. Warr Jøren Daas dotter fød Margrete,

20. Døbte ieg Absalon Persson Jøren Daas dotter paa Bergenhus,

22. Lagde aarlogskiben til ringen.

23 Wart Stephan Loss ordinerit vdi Korskirke til sin faders her Eriks Capellan,
24. Bleue to borgere oc to drenge som vilde drage til orlogskiben de vore drukne, oc det bleste fast,

25. Drog Erik Rosenkrantz til skibs med fröe børn oc sit gods, som han kom nær skibit oc de vilde skiude hannom til ære, da gick it iernstycke sønder, oc bysseskytteren døde der aff strax, den eene, den anden døde oc siden,

26. Den bysseskytter bleff begrauen til Vor Fröe,

27 Døde Borgemesteren Lasse Person.

28. Døde Per Tolleris Brigitte.

Maius 1567 Krig Dies.
.1. Sore krigsfolkit kongen paa Kannickebergit, oc beuiste seg dog strax wlydige oc vilde icke haue Erik Munck til amiral, vilde til hannom, vilde ey heller følge hannom, de aff Sundfiordt beuiste dem saare w.lydige, holde ting fore dem sielue, vilde och giøre andre w.lydige med dem. .v. aff dennom som vore Capitener til den wlydighed blefue grebne, och dømde fraa halsen, der vore oc tho Suensker iblant, de brøde siden tornit
och rømde bortt,

.2. Saa mand for middag runt om kring solen een suaar stöer Halonem. det er een cirkell.

6. Bllefue de w.lydige .v. bønder dømde fra halsen,

Same dag drog Erik Munk aff med Galleien.

9. Komme Erik Kiiel, Hans Stabell, Nils Krabbe, oc flere hen ved tredue mend fra Trondhiem, som vore rømde fra de Suenske.

.11. Droge de fra Byen.

14. Tingede Erik Munk med Listebønder.

23 Døde Giert buer borgere.

24. Døde en quinne Cecilia i barselseng.

Junius 1567 Krig Dies.
.8. Døde Clara Clauesdotter Tønnis Clauessøns halffsøster, da klocken var 12. om middag, oc alle hans barn tilforen i pestelentz vndertagendis een dreng som er blindføder

.19. Komme bønder knechterne hiem igen til slotted med skyttebaadene, døde to aff dem same dag som vore skodne, ere de begrafne paa Vor Fröe kirkegaard oc ieg predigede ofer dennom denne sententze milita bonam militiam etc.

24. Natten til onsdagen døde her Peder Simensons moder til Fana, her i byen, som var Simen Jacobssons raadmands hustru, var hun fød paa Ferø oc var en gudfrychtig, from, oc tuchtig quinne i alle maade,

Same dag var m. Alart bastuemand vdi rette paa Capitelit med Taalike i bastuen som hafde tilsagt honnom echteskab, oc hun opborit hans skench, oc han hafde bekent henne, oc dette løfte hafde verit dennom i mellom vdi xviij vger, siden fich hun it annit sin, som it drogs menniske der inted duer, huilken mand vdi herberrig kallede Rackerkiste oc hun effter sin mands død M. Hans log M. Jochim ligge hos sig oc gøre sig med barn, oc fich icke des meere aff honnom, siden louede hun M: Alert, bleue de skilde at efterdi hun vilde icke haue honnom oc hun vdi try aar maa ey gifte sig til en straff att hun skuffede den fromme mand huilken hun aldrig verd er,

27. Vart en baasmand i Taleks bod ihielslagen aff een af sine stalbrødre for dobbell, iij lig til Domkirken.

28. Blef doctor Christofer doctoris Justi Jonæ søn halshuggen vden for slotzporten at Københafn slot, di han hafde mod keys. Maiestat oc rigit, oc han forsuared Grumbach, oc hans anhenger, som var i acht oc stod efter hertug Augusti lif oc land, dog han hafde giuit hertug Augustus suar bref at han aldrig vilde tiene nogen mod hannom oc blef siden begrauen ij den ny kirkegaard.

Julius 1567 Krig Dies
.1. Døde Lauris skreddere, item fru Karins piige noch to born oc Jens Hollenders barn

7. Skød en karl sig ihiel paa Tønnis Clauessons orloffs pinke oc en annen hed Henrik miste foden oc døde siden der aff. den

10. Julii.

14. Bleff een pige vdi Tønnis bysseskytters fiskeparch vdi hans hage.

16. Døde Jens paa Lungaards barn.

18. Natten til fredag løb vij fanger aff tornit som hafde med een steen sunderstøt korsiernit vdi vinduit, een Suensk heed Oluff Fin finge de igen, han var kranck och kunde icke gaa, Der var een iblant heder Oluff Eckorn een arg skalk hand giorde sig kranck dagen tilforen at mand motte bere honnom aff tornit i borgestuuen oc vilde at ieg skulde berette honnom, der ieg forstod hans skalckhed oc haardnackenhed vilde ieg icke, om natten der efter løb hand bort, oc vant sig vd igennom vinduit, oc stengtt hafde de torndørren innen til med stenger, at ingen
kunde komme ind,

20. Finge de fatt paa Oluff Fin,

23. Døde i Reuelsgaard en garp hed Hans Abbeson aff pestelentze,

24. Kom Erik Munch hiem med Galleien.

28. Kom skiber Lauris Jonsson til slotted paa een baad, effter Erich Munk oc Galleien at de skulle ned til kongen, som fich spurt, at hun giorde god skeel for Agershuus.

Augustus 1567 bellum Caritas. pestis. Dies.
.13. Døde om natten i Spitals lade Lauris en dansk degne som var rømder fra de suenske som indfulde vdi Hammars stichtt, døde han aff pestelentze,

.14. Begroff ieg m: Absalon hannom paa Spitals kerkegordt.

Døde i pestelentz aff Holmedall tre købmendt, Item her Jacobs

.19. dotter i Nordfiord.
20

21 it huer dag aff Holmedald,

22. It til Domkirken, och it til Wor Fröe,

.24. Kom Erick Rosenkrantz til Bergenhuus oc drog flytting fra skibit, som hed Dauid oc hørde kongen thill,

28. it liig, 30. it til S. Morten 31. it til Vor Fröe.

SEPTEMBER: 1567 Dies
.2. Kom kongens skib ind Dauid, paa huilked Christiern Aalborrig var høuitzmand, hafde hand grebit til fange een greffue aff Skotland wedt naffn Jacob Hebron til Bothwile, som først var giort til hertug offuer Orchnø oc Hietland, och siden gifft oc giorde brøllup med dronningen i Skotland, oc effterdi han var mistencht at haffue verit i raad med at forraade kongen ij Skotland opsatte rigens raad sig først mod dronningen och indsatte
henne, oc siden mod denne grefue mend hand rømde, oc kom
hid til Norrige, oc drog siden til Danmarck paa kongens skib Dauid,

.7. Stod Mester Alerts Brøllup som er bastuemandt

12. Døde paa Nordmøer frw Brunilda Benkestoks gifft med Erick Hanson foged til Nordmøre

.14. Christned Her Peders daatter til Fana i Domkircken och var kalled Karine effter her Peders moder H: Karin.

.17. Tiltalede frw Anne Christofer Trondsens dotter Grefuen aff Botuile, hui hand hafde tagit henne aff sin fæderneland oc gaard, oc ført henne i fremmede land fra sine foreldre oc vilde icke holde henne som sin echtehustrw som han med hand, mund, oc brefue thennom oc henne lofuede hafde, huilke hun lod læse fore hannom, oc effterdi at han haffuer træ lefuende hustruer først henne, oc siden een annen i Skotland, fra huilcken han
hauer kiøbt sig, oc den siste er dronning Maria, mente frw Anne det vore inted bewent med hannom, di louede han henne aarlig til rente aff Skotland it hundrede daler, oc gaff henne it skib med anker, tog oc annen behøring,

25. Kom Grewen til slottid, och Erik Rosenkrantz beuiste hannom stöer ære,

28. Giorde Erik Rosenk: grewen oc hans Adelsmend en statzlig pankette,

30. Drog Greffuen til Skibs.

Da Christiern Aalborrig drog til Skibs antuorde Her Peder Simenson hannom ti daler at føre til Her Jøren Erikson huilke Capitelit sende hannom til hielp at studere med.

October 1567 bellum, Dies
.4. Døde Adrians borgemesters i Trondhiems søn hos sin søster, som heed Jens,

.6. Niils Ribere bleff gaardsfogitt paa Bergenhuus.

.8. Aliffuit Lasse paa Bardøx for oprør han giorde i den vdtog mod de Suenske, som i Opslo stigt wore indfalne,

10. Døde Jøren skottis daatter aff pestelentze.

Droge een part aff grefuens karle til Skotland paa en liden pinke Erik Rosenk: lente dem, sigis de were affliuede da de hiem komme.

12. Døde noch en aff Adrians søner som er borgemester vdi Trondhiem. noch en quinne.

.14. War Erlig oc høgbørdig juncker Jacob Rosenkrantz fød om afften ved v. slett.

17. Saa mand mitt inne paa Waagen een liden hwal, som iegede effter fisch,

19. Ordinered til prest Her Lage at vere Capellan ril Holmedals geld i Sundfiordt.

20 It lig til Domkirken.

21. Døbte ieg Absalon Peder Eriks søn vdi Sanduig oc vart kalled Jacob effter frw Helleuigis fader, fadder vore, købensscriuere, Her Hermen til S. Morten pastor, Gerluff von der Lucht, Peter Newtemand Anne Böels Anne Tønnis Clauessons, Laris scriuer, Byfogeden, frw Kirstin Daas,
Var denne dag den første bededag.
22.

24 dies litaniarum.

27. begrauen Kietels kone i S. Karine.

Nouember 1567 bellum Caritas Dies
5. Begrawen een gammel quinne.

8. begrauen een pige til Domkircken.

.10. Fød Absalons søn den fierde som er kalled effter Mester Geble Bisp i Bergen. mellom elleff oc halff tolff om middag.

14. Wart min søn Geble døbt,

20. Begrauen Engels moder,

22. It barn begrauit

25. Ledde ieg Absalon Person frw Heluig ind i Vor Fröe kircke effter sin søns fødzel.

28. Kom Axel Gyntersberg fra Liste.

29. Kom Erich Munck fra Danmarck.

30. Kom tho skibe ind

December. 1567.
.1. Ofuerhørde wi paa capitelit een echteskabsag mellom Jon Jonson oc hans hustru Anna Hansdotter oc blefue de skilde fra huer andre for hordome Domen lyder saa.
Vi Capitulum vdi Bergen bekenne med dette vort obne breff at aar efter Christi byrd 1567 den første decembris indkom paa Capitelit erlig mand Jon Jonsson borgere i Bergen oc klagede paa sin hustru Anna Hansdotter, at efterdi han hafde benaad henne for hordøme oc tagit henne igen paa en prøuing der som hun vilde sig bedre och rætte oc efterdi der fanst ingen forhobning hos henne men bleff io lenger io verre, begerde han ennw her for rætte ligeruis som han oc før hafde giort paa Capitelit at han motte skilles ved henne, lagde vi os fliteligen der vdi med andre erlige folk, som och same tid tilstæde vore, at forlige dem,
Men efterdi att forne Jon vilde icke lade sig sige oc affbede huerken aff oss eller sin hustrw, orsagen di han klagede ingen forbedring at finnis hos henne. Oc efterdi mand med rætte icke kunde nøge hannom til videre at benaade henne. sagde vi dennom vere retteligen ad-
skild fra huer andre for hordøme skyld efter Christi egne ordt,
Saa at forne Jon Jonson maa giffte sig igen med huilken erlig menniske hannom løster, vdi tilbørlig tid, der som hand icke ennu vil benaade henne her efter, at saa i sandhed er som forscreffuit staar trycke vi vort Capitels signete her neden faare giuit dag, aar, och sted som forscreffuit staar.

.2. Vore vi med bispen Doctor Jens paa Capitelit och offuersaage och registrerede alle de bøger som ligge inne vdi Liberiet och ere desse efterscreffne. Det heele Liberi skiftis i tre deler,
Først er der en benck paa den venstre haand naar mand kommer ind at døren Naar mand kommer ind bedre skifftes liberiet igen vdi tuenne parter, først til den venstre, oc siden til den høgre haand, oc huer part haffuer tre bencker eller Hæller som ere dobbelde, saa at der ligge bøger paa baade sider paa hællene een part ere indlenckede, en part ere icke, Desse effterscreffne bøger ligge paa den første benck, at den venstre hand,
som mand kommer ind at dørren, oc recker bort til jerndørren som er for den lille huelfuing,

.7. Berettede ieg Absalon Erich Rosenkrantz oc hans fröe, fro Heluig,

Same dag stod Marine Krusedotters brøllup.

11. Bleff risten til Domkircken lagt,

.13. Bleff Oluff Jampt her Jons Scholemesters søstersøn satt i tornit aff Erik Ros: fordi han om natten ved to slett til den første dag decembris, tog Karine med vold oc belaag henne, oc efter han hafde saadant giort var han saa traatsig at han ey bød henne nogen forligelse, huilked slotzherren hafde gerne seet, oc den

.18. decembris var han i rette paa raadhusit, oc der de vilde døme paa sagen, var det tilsted att hand motte lade sig forlige med Karine Nils orgalistis efterleuerske, loffuede da forne Oluff Jempt Karine sexti daler, oc her Jon sagde god der fore Men effterdi att kongen vilde haffue .xx. daler i sagefald oc her Jon vilde icke lofue meere vd, formilde Karine med Oluff de xx dalere, oc kongen fich dem, men Karine skal haue strax de fyretie daler, huilke han schulde giffue henne i gode ware som
hun och strax fich

Same dag moderen begrauen med sit barn

15 It lig i Spitalen.

18. Paa denne dag samtyckte Oldermannen Temme Lyning med
de achteien ved bryggen, at efterdi deris hunde løbte i bygden oc giorde skade paa fæ oc smale, huilcked som var skeed i mange aar. tha schulde de giffue bønderne for deris skade femti daler, oc haue ved bryggen i huer gaard ickun tho hunde. huilked och strax war udrettit.

21. Wart en tysk ved naffn Caspar berettid paa slottit aff mig M: Absalon som hafde slagit i sommers en Trondhiemsfare ihiel, oc stungit honnom v. eller sex styng huor aff han fal i popelsi oc døde, di det eene saar i halsen vilde ey lade sig lege.
Denne Caspar var dømt fra halsen, den 18. decembris.

.22. Och den 22. decembris skulde han afflifuis oc var al bered att ville giffue sig til gud med een stadig tro, oc bødelen Mester Clemet bant hans hender med lenke oc laas oc skulde nu føris vd, da komme nogle vnge barskere, och bardskersuene oc bode hannom løse, for penninge, oc der var ringit for honnom med Stormklocken, almuen forsamlit, oc Erick Rosenkrantz gaff honnom løs, efterdi de sagde god for boden, heller oc de skulde fli hannom karlen igen.

28. Stod Hagens brøllup som er her Jons broder.

30. Om natten til nyaars aften falt i søen vden fore Wetterliden Willom som tiente paa Hans staals stuue der han var drucken oc vilde gaa ned paa bryggen oc gøre sin ærende.

Ende paa dette aar 1567.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

1568. Nyt aar.

Gud gifue os it
saligt
fredsomligt
fruchtsomligt aar
amen

1568: Januarius: Dies
.I. Gick min høstrw Anna Persdotter i kirke effter sin fierde søn Geble som er kallit efter Mester Geble Person biskop i Bergen, fylde henne frw Heluig, frw Anne oc andre faddere,

Slo torden suaarligen ved ti slett om natten.

2. Ere vnderlige tegen seet i himmelen offuer Bergen.

.6. Døde erlig och welbørdig jomfrw Søster Elizabeth Persdotter som var indgiuen vdi Munkaliff och siden tog M: Geble henne til sig meden han leffde och forskaffede henne kost och klede, Var hun Hans Persons søster til Tiotten Døde hun om morgenen ved fem slett.

.7. Vart hun begraffuen i Domkirkekorit vden faare Sakerstiedørren.

10. begrauit eit barn.

11. Døde een gamel garp ved bryggen ved nafn Hans Alff. Døde en quinne.

13. Begynte Waagen at fryse til.

18. Stod Jon Skottis brøllup.

19. Stod Jon Kypers raadmands veizle
Stod Seffrin Jensons festenøll,
Døde Marite Barch i Barnseng
Hugdis oc isen i Waagen.

26. Vart Lasse Klammer slotztiener, hudstrugen af Oluff Fin til wippen paa tollebryggen, for han hafde stollit oc soltt kongens fetallie aff skogeiagten

27. Kom kongens breff om skatt

30. bleffue herrens breff sende til Norlanden at alle de, som hafde nogit at klage skulde komme frem for dem enten hid til Bergen heller til Trondhiem.

Februarius 1568. Dies
.1. Vart Arne timbermand siwg.

8. Døde Arne timbermand.

9 It lig til Domk:

12 It lig til Domk:

Døde denne dag vdi Trondhiem Magister Henricus her Nils
Henriksons ridders søn oc Norrigis hofmester, var han en
merkelig Cannick vdi Trondhiem oc det Capitels beste forswar

18. Døde Magga Lidtz mand.

19. Vart erlig oc forstandig Anders Christernsson, slotzschriffuere vdkaaren til Borgemester

20. Affløsede ieg Absalon Person prediger til bergenhus M: Jacob bardsker som slo købmandstienere ihiell.

27. Vart Jon Jonsons skottis kone absoluerit for hordøme. Han drog fra henne til Orknø i nogle aar der dreff han hoer, oc bolerit siden med en skottepige klaged saa hustruen an for hord och bleff skild fra henne oc tog siden til echte den han hafde bolerit med. Saadant er lid och tilsted i Bergen oc hauer medhold.

Vædig Bergen du fule Sodoma oc Gomorrhæ søster

27 Komme til Bergen paa denne dag ved fem slet om afften kongelige Maiestatis fulmegtige her Jøren Løcke til Ofuergaard riddere, Biorn Andersson til Stenolt Christofer Valkendorp, Johan Vinsterman Norrigis Cantzeler siden vdkaaren att høre oc ransage sager oc beskaffe huer mand laag och rætt oc drog her Jøren i herberrig til Christern skriwere, Biorn Anderson (som
same aar hafde faat Munkeliff och Sancte Hans i forlening som Jacob Bech før hafde) til Anders skriuere borgemester paa Strand, oc Johan Vinsterman til M: Tomes bardsker, Christofer Valkendorff thil Lauris slotzskriuere.

Giorde de tuenne recesser, den eene for borgerne den annen for almuen paa bygden.
Copier aff baade Recesser.

28. Det er om natten til søndag da var en stor storm da nidblæste iernstongen som stod paa det ny torn Erik Rosenkrantz lod bygge oc var hun tyck och stod der paa en forgyltt haffrw holdendis Norrigis vaben i henderne. Kand ske det betydde den forandering som herrene giorde paa slotted huor megit folch der skal holdis, huad der skal vdspisis huer ottedage, etc.

Martius. Dies
2 Dette var herrenis første dag paa hwilken de holde ting heller raadstuue paa Christofer Valkendorps gaardt som raadit haffuer køpt til een raadstuffue.

Paa denne anden dag i Martio døde M: Absalons søn Geble
som var kallit effter salig M: Geble, superintendent.

3. Vart han begraffuen i Domkirken hos iiij andre sine søsken.

12. Slotz Christern Jenson foged i Sogn (som fich hustru Adelissis dotter, som før var gifft med Christofer Anderson foged i Sogn) med sin tienere Per skriuere miste Christern den lille finger oc Per var huggen i halsen oc brystit.

16. Døpt Jøren høreris daatter.

17. Droge Herrene aff oc same dag komme til Ewindewig.

20. to lig til Domkirken.

22. it lig.

26. Døde Winolt skomager aff det slag en garp honnom slo med en kanne huilken garp fich Nils skredders kone paa skostredit som er Danquards skottis hustrus søster.

Aprilis Dies
4. Wart her Torleff her Gregorij søn ordinerit til prest oc sacellan til Domkircken aff doctor Jens Schellerup.

6. Døde Arne timbermands hustrw Marite.

.8. Døde Rasmus bryggere hasteligen vdi druckenskab en gamel skrøbelig mandt.

17. Wart M: Absalon hastelig syg aff en purgatz som han tog til sig oc frw Anne Christofer Trondsonsdotter hafde den bereed, besuimede hand fem gaanger oc hans ganske legome pusnede op som han hafde verit befengit med pestelentze.

29. Fich M: Absalon bref fra M: Hans Pomer Stadscriffuere til Trepto vdi Pomeren. sende han honnom j tunne Momme,
j tunde brød, j tunne pomersk torsk

Maius Dies
.8. Bleff opsat oc bygd den nye kag.

Same dag kom Galleien hiem fra Danmarch.

15 it liig.

21. Effter fem om aften døde Clemet snedeker.

23. Kom erlig oc velbørdig Herluff Schawe om afften med fröe och børn.

26. bleff een vng garp i Sandwig som var vde at sømme.

Augustus 1568. Bellum, vdgerd Dies
.2. Omlagd och vdbreed kirkegaards Mwren till Domkircken, oc indtagen vdi bispens hage huilked herrene vdi vinters forleden beuilgede.

4. Galleien aff til Danmarch effter kongens begere.

13. Natten til lørdag kom Christoper Valkendorp och Johan Winstermand Norrigis cantzeler at høre sager oc klagt oc skaffe huer rett.

14. Natten til søndag døde Hans buntmagers dotter.

15. Mellom x och elleff om middag kom Mattis Schell som skal vere slotzherre

17. Døde Oluff Nilson Egestoch een fin from och dygdesom mand oc fød aff gott folch.

18. Begrawen Oluff Nilson Egestoch

Same dag lewered Erich Rosenkrantz Matz Schel slotz inuentarium.

19. Var Hans schriuer vdi rette med Oluff siwrdson foged paa Helligland och vant Oluff sagen,

Same dag var Hening skreddere i rætte oc den førre dom om hannom var stadfestit, der til med skal han staa sine vedderparter een tolff mands dom. mend han torde icke bide di drog han til Danmarck igen. oc vilde de dømt hannom fra halsen, di han hafde tillagdt Ingeborg paa
Bergit oc hennis dotter Anna troldom och kætteri,

19. fich frw Heluig Hardenberg mig j daler at skifte blant fattigt folch

20. Døde Marine Nils Wiborgs quinne aff vatersöet.

21. Kom Hans Person til Lungaard, Per Hansons søn och fru Ingeborrigis

22. Stod Hans Laurensons brøllup foged til Sundmøer med hustrw Magdalene lille Joens borgemesters effterleuerske.

24. Døde Peter Apelmands dotter.

26. Fich erlig oc velbørdig fru Helleuig Hardenbergs mig Absalonj 46. firehuidestøcker at skipte blant fatigt folch.

27. Tog erlig oc velbørdig Mattz Scheil ved slotzlogen och giorde han herrene gestebudt.

29. Antuordede erlig oc velbørdig Erick Rosenkrantz mig Absalonj Petreo, domino Michäeli Jonæ pastori d. Petro Simeonis tiwe daler at skipte mellom fattige hwsarme folch,

Same dag vart ordinerit her Nils Axel Gynterbergs capellan.

.31. Föer Erich Rosenkrantz med fröe oc børn til skibs oc siglede,

Same dag bleff Knud Gerualdsons skib med godz oc alt vdi
Honningsuog, men folket vart bereidt.

September 1568 Dies
.3. It barn christned til Domkirken.

.4. Karsten Karstens vdkoren til oldermandt.

.5. Prediged ieg Absalon allerførst for Matz Scheil

.8. Opsagde Christofer Valkendorff oc Johan Vinstermand raadstuuen.

Same dag begrauit Varuigs dotters barn.

.12. Giorde de achteien herrene gestebud paa Købmandstuuen, skøds der try skud vdaff huert tyskeskib mod dennom, den tid de opginge paa stuuen.

.14. Giorde Christofer Valkendorf gestebud vdi Smørs gaard vdi Steinkelleren som Laris skriuere køpte aff Tønnis Clawesson bød han der til Raadit Norske oc Tydske prester de achteien borgere oc andre vden quindfolch.

.18. Drog Christofer Valk: oc Johan Vinstermand Rigens Cancelere aff lit før en hun slo fult ellefue bleff der skut aff slotted, bryggen, oc skibene

19 Natten til Mandag døde Marin Sigridtis.

24. Var Gunilde Siurdsdotter vdi rette med Lauris Wog sagen fordi Laures vdi hans enchetid skulde haue loffuit forne Gunilde echteskab, mend der bleff afsagt for en dom at det var ingen troloffuelse, di der var ingen gauer, ingen vidne, eller handtasting etc.

1568 October Dies
.2. it lig til Domk:

.16. Bleff en Styremand paa strand oc falt aff Bryggen vdi søen.

Kom oc lagmanden Jens Person til Steigen fra Danmarck, oc
hafde bekommit igen sin lagmandsstoel, var han affsat aff herrene di han var beklagit for dennom ligeruis som han skulde icke vere retferdighed i hans embede oc befalling, Han var ned stefnd aff herrene med Mester Hans Gaas bisp i Trondhiem fordi den eene hafde screffuit een bog imod den annen, oc optegned huer annens laster oc vildfarelse.

19. Holt vi til Domkircken den første bededag

Døde en quinne i barselseng, en garp, och klockeren til Vor Fröe.

Same dag døde Hustru Barbara Borgemesters Anders scriuers en from stil dandequinne, som hafde fire gonge verit gift

20 Var hun begrauen i Domkirken

31. Stod Euert Messemagers brøllup.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Februarius 1569. Dies
.11. Fødde Axels hustrw Anna Gaasis sin dotter som heder

.12. Kom lid sild først til byen ein baad full huilken Kort Piil førde med siig

14. Døde erlig Mand Temme Løning Oldermand en from stil,
dandis, gudfrychtig mand huilken ingen klaged paa. Vart ringed for hannom ij alle kircker en oc saa vdi Spitalen och i Domkircken huilcked til foren icke plegde att skee

15. Var han begrauen med stor verdighed i Vor Fröe kircke neden for alteritt var der opbrot een Muer, oc der lagt neder vdi i en kiste.

18. Denne dag var een Skorpions dag, fordi først kom der ild løs vdi Gaasens huus paa strand, orsagen han hafde en bod der var øl vdi, drengen hafde sat een keel med kul vnder fadet, saa at ilden gick op i tonnen oc brende den oc brand siden innen till oc var ille til stefnd, der som det hafde werit nattertid, bleff han dog dempet med gudis hielp.

Der nest var een quinne som heder galne Ingeborg stubed til kagen for hun hafde stolit.

Item tiente Rasmus tinte een dreng hed Per Olson, han slo sin hosbonde oc stach honnom i hans huus och tieniste, var han tildømder at staa hos Raadstuuen vdi to dager i det halsiern oc siden at rømme byen oc komme aldrig igen vnder hans liffs fortabelse andre til it exempel och Spegel

.18. Var Hans skredder en dansk gifft karl i badstuen oc drach sig drucken i badstuen aff hamborgerøll, paa hiemuegen falt han oc brød sin fod i to støcker oc bleff siden lægt,

20. Drog Matz Scheil, doctor Jens, M: Absalon, hans høstru, hustru Aselin, Margrete Jonsdotter Peter Tysk foged i Sogn, Joren skriuer foged i Nordfiordt, Gert Boldsuin, fru Kirstin til Lysekløster her Michel, oc flere til barsil paa Fana, var jeg forne Absalon her Peders fadder. var barnit fød 12 februarij.

22. Droge vi alle hiem igen

27 Stod Marines (salige her Jensis som var Sogneprest til Korskircke hues søn her Thomes nu er i sin faders sted, effterleuerske) festenøll med en vng dansk karll, endog hun er gammel, er hand nu udgiord blant de .50. baasmend, som byen i dette aar hauer udgiortt til kongens behoff mod rigens fiender.

28. Simen Persons barn døtt,

1569 Martius
.11. Begrauit Lauris Vogs raadmands frillebarn, oc hauer hand hafft til friller. siden hans erlige quinne hustru Marite Rasmus smids raadmands dotter døde, foruden det att han gantede sig med Gunilda Siuerdsdotter oc forhindrede henne gode raad. Nw hauer han hustrw Anna Jens stoldsuens, som oc tilføren var paa it aars tid oc lit meere, salige Lauris Persons Borgemesters hustrw, oc hauer icke ennu giort brøllup med henne, eller maa før
en han hauer skilt sig aff med fornefnde Gunnilda.

10. Døde den Eldste Cannick i Bergens Capitel, vdi Sogn, oc sogneprest til Leganger, som var een from mand, oc elskte sit federneland, oc en sterch mand til complex, oc var ofte gifft oc en nu paa det siste aar hand døde, vdi Frøsuig, Hed han her Jon Røg, her Michell Jonson sogneprest til Domkircken fich hans præbende igen.

Aprilis 1569. Induciæ inter reges. Dies
.7. Kom Christiern Olborg (som fangede tilfaaren den Skotske hertog oc førde honnom fangen til Danmarch der er han paa Malmøshuus) hauendis kongens breff att til almuen borger oc bønder att de skulle vdgiøre baasmend, saa hauer han effter som ieg hørde aff hans egen mund vdtingit fra Opslo oc der omkring indtil Stad ijm mand mod de Suenske.

9. En gulsmed begrauen af Lauris skriuers gaardt.

22 Vart een vng karl hengd for tiufri som han bedreff her i Byen vide. hed Oluff oc fødder i Trondhiem.

.28. Jelle een hollender døde som hafde først brut hans been i tw, oc wart ille tillægt, der hans been bleff affsagit, døde han der aff, onde bardskere forderuede hannom, var denne Jelle broder til Grete Frisis anden mand

Maius 1569 Induciæ Dies
3
4
6 Bededage ofuer al Byen holden.

.9. Begyntes der først att byggis paa kirkens tag

15 Kom den vnge borgemester Anders Scriuer hiem som hafde
verit til rette i Københaffn med de lybske paa Norfarers vegne i Finmarken, som skulde nyde deris gamle friheder,

Begyntis een stoer trette i denne Maaned mellom raadit oc
borgerne po den ene side, och købmenderne paa then anden
side, orsagen kom der aff at køpmenderne vilde legge it bolwerch vden for deris købmandsstue, der som it blochhus stod i fordom tid i manne minne, huilked bysens raad ei vilde tilstede vden de finge sønderlige grundeleie, huilken de tyske vilde icke vdgifue, der aff sigis de blefuit vrede oc giorde byen det spit igen att ingen borgere fich nogit gods vden han køpte rede om rede, der ofuer motte mange borgere bliffue hieme.
Indtil Matz Scheil slotzherren dennom forligte saa at garperne vdreidde baade borgere och Nordfare oc raadit forskickede een borgere ved naffn Hans Møller til Danmarch med same forligelse, Raadit lode forbiude Bagerne att de skulde icke bage brød for garperne, oc ølkonerne at de skulde ey selie øll.

22. Begrawen Giert Borgersons barn.

28. Pinxafften døde Matz Størson Lagmand til Bergen som hafde verit i det embede xxxvj aar, som ieg offte hørde aff hans mund, døde han i een god bekendelse oc offte repeterit i hans siste tid:
Delicta iuuentutis meæ ne memineris etc.

30. Begrauen i Domkirken, Kom same stund som folch vore gongen aff kirke ild i Jens Morsings gaard af pulver som een karll vilde prøffue om det var gott heller ey.

Junius 1569 Induciæ. Dies
.3. Foer Mester Hans Gaas fra Bergen til Trondhiem, Var han nyes kommen fra Danmarch oc hafde der verit een ganske vinter offuer var fro Benedicht med hannom.

9 Bewilgede Cannickerne att sende her Jøren Eriksson som studerer Her Jøren X daler. i Vittenberg x daler, motte hans Capellan her Bertil faa dem til laans nogen sted oc her Peder til Fana skulde betale dem igen.

17. S. Botolfs dag, Holt Axil Fridrichson til Lænes, lagting som var paa raadhusit aff slotzherren, oc raadit vdkoren til een lagmand, oc behagede hand almuen vell,

22 Synodus.
Vore desse personer forsamlede in Synodo.

1 d. episcopus.
2 M: Absalon
3 d: Michael
4 d. Petrus in Fana
5 d. Jonas ludim.
6 d. Tharraleus
13 d. Joan: Lindaas
l5 d. Olaus Kind
17 d. Andreas Quinh:
19. d. Andreas Fusa
21. d. Joan: in Oos
7 d. Petrus in Skonauig
.8. d. Ericus til Øya
9 d. Olaus a Tysnæs
.10. d. Christiernus
11. d. Johan: mangrensis
12. d. Laurentius holmed:
14. d. Petrus in Finaas.
16 d. Sthero Matthiæ
18 d. Joannes Leganger
20. d. Joannes vosensis
22. d. Petrus felbergensis
23 d. Stephanus Lossius
24 d. Christoph. in Kinseruig.
25. d. Tomas ad S: Crucem
26. d. Georgio etnensi
27. d. Jeronymus
28. d. Matthias Tierp

Synodolia.
.1. Ingen prest skal tilstede at der skal ringis for liig, naar presten gør tieniste for alterit heller i predigestolen.

2. Gamle messeserke skulle omuendis til røckelin.
3. Adskillige figurer giorde aff vox oc henge ligeuell ennw i kirckerne skulle borttagis.

4. Alle billeder vden de po høgalterit staa skulle saa sagte borttagis,

5. Si aliquis admonetur de iis quæ vel ad doctrinam vel vitam spectant et quamquis sint incerta quæ dicuntur de illo, tunc tenetur hoc patienter ferre et quicunque exprobrauerit illi illam admonitionem is stabit iudicio omnium fratrum.

6. Huo som paa Capitelit swer grofueligen vbeden oc vden nødtørfftig sag, han skal vduisis fra Capitelit som een w:gudelig mand och bøde een marck i fattig folkis kiste.

.7. Tilbød Byspen alle Sognepresterne paa bygden att der som de wille drage hid til Byen een maanids tid lenger heller steckeder, da vil hand dett saa beskaffe att de skulle faa fire lectiones at høre vdi theologia oc philosophia. Men de suarede att det var dem ey beleyligtt, oc tacked doctor.

8. Var her Christern Villemson aluarlig paamint (som er Sogneprest til Stedie i Sogn) aff bispen att han skulde tenke til att skicke sig erligen christeligen oc opretteligen baade i lerdom oc leffnit, saa at der komme ingen klagt paa honnom rettelig huilked han oc louede, men han vilde ey giffue bispen denne forplicht
skrifftelig, huilked bispen skød til vidne, oc begerde det proff aff presterne.

.25. Vore desse effterne vdsende bag alterit i koren att offuerhøre her Oluff Isaakson i Vig, oc forfare hans lerdom, leffnit oc forbedring,

M: Absalon
d: Michael pastor
d. Jonas ludim:
d. Tharaleus,
d. Thomas crucianus
d. Petrus in Finaas.
d. Christiernus.
d. Joannes vosanus
d. Georgius Etnensi.
d. Sthero
d. Andreas Quinheret
d. Joannes Manger
d. Andreas Fusa
d. Joannes in Oos.
d. Jeronymus.

Fanst da forne her Oluff at vere nogit skrøbelig i hans bog oc forsømmelig i hans studering, Vart honnom aff forne foresagt aluarligen, att at han skal holde desse effterne artickle intil synodum igen, at mand da forfarer hans forbedring.

.1. Først at han dagligen skal læse tuenne Capitel vdi bibelen med gott forstand

2. Dagligen skal han læse den hellige Euangelij text, som faller huer søndag oc lere den vden adt med sin vdtyelse saa ved han at predige paa søndag kommendis.

3. Loci communes Palladij skulle vere hans handbog,

26. Stod her Hermans piges brøllup i hans egen huus, med en garp,

.27. Vart her Michel Jonson pastor til Domkirken begerendis aff oss i Capitelit een forskrifft att vi hafde confereret honnom dett præbende som her Jon røg hafde, huilked Matz Scheil vilde lade ligge til Leigangers geldt oc til her Jens som nu geldit hauer, gofue vi honnom saadan een forskrefft som her effter følger.
Vi Capitel i Bergen kennis oc gøre vitterligt for alle med dette vort obne breff, at efterdi Michel Jonsson sogneprest her til Domkirken var begerendis af os at vi vilde gifue hannom vor samtøcke at nyde oc beholde dett præbende som salig her Jon røg døde fra, Tha efterdi han hauer verit langsom tid een god tro pastor her til Domkirken skicket sig vel i sit embede oc kal, och hafde nu ingen prebende vden it som ligger til predigestolen, oc ingen anden som han kunde behielpe sig med, om en-
ten siugdom heller alderdom slots honnom til om huilked k: Maiestatis ordinantz oc formelder Ther fore kunde vi inted annit een anse hans longe tieniste her vdi Domkirken oc w.mag i echteskabs sager oc andre som handles her paa Capitelit, kunde vi icke nechte honnom vor vilie oc samtøcke at hand maa io holde same prebende saa framt som k: Maiestat, vor allernaadigste herre vil hannom dett vnde oc stadfeste efter sin naadis høgmegtigheds gode behag, bedendis hans k: Maiestat at han vilde forne her Michel det naadeligen vnde oc stadfeste efterdi han er den persone som han oc her efter med guds naadis hielp med sin lerdom megen frucht gøre i den christen kircke, til yder mere stadfestelse trøcke vi vor Capitels Secret her neden fore datum Bergen 27 Junij 1569

27. Var Matz Scheil oc Bispen forsamlede po slottid om Domkirkens Cathedratico huilked presterne beklagede dem at vdgiue for de store skatter skyld, oc kirkeombods mend krafde strengeligen aff dem Bleff da saa forligt att presterne haue formildelse oc afslag paa den fierde part aff Cathedratico som Christofer Valkendorp formildet hafde for nogle aar forleden, dog saa at naar Domkirken skal skatte der aff da skule presterne giue det heele Cathedraticum effter forne formildelse vdi huilken stigtens part Cathedraticum vdgifuis det same aar,
Der som oc presterne betale Cathedraticum da skal Domkirken vere fri for skatten oc presterne w.krafde aff kirkeverie, bleff dette besluted paa k: Maiestatis heller hans fulmegtiges gode behag til at forøge eller formindske effter tidsens oc personernis vilkor, oc hues
restantzer som til denne dag kunde igenstaa hos presterne skal vere dem aldelis tilgiffuen

28. Fødde Swsanna byspens høstrw en søn,

28. Fød Bispens søn doctor Jens

Julius 1569 Skatt Induciæ. got kornaar Dies
.2. Fra den annen dag i denne maanen til den xvj inclusiue regnede dett vden ophold.

.3. Vart bispens søn døpt, oc kallit Jens, efter her Jens Bonde bispens søstersøn som døde i pestelentzen.

Hafde vdi desse dage byfoden Lawri Schot kern, taget bispens hest som var vdkommen af trehagen oc løben i Nordnæs oc sundnæs oc sette honnom først i den øde kirke till faste i nogle dager oc nætter, der fasten var vde, vart han slagen oc læst til kagen i to jernlenker i to dage, saa at det arme best fich ingen mad, heller dricke, ei heller kunde legge sig ned paa iorden, men
maatte staa paa sine beyn, oc tilbede kagen, siden sende bifodstienere bud til bispens hustru Swsanna i barselit som stod paa ein søndag oc var begerendis aff henne j march saa vilde de lade hesten løs men hun vilde icke, Der bispen fich det spurt bad han mig Absalon Person oc her Jon Persson Scholemester følge sig heden til kagen til it vidnesbyrd at hans hest stod slagit til kagen Saadant vdrette waart ny raad efter att de gamle borgemestere Lauris Persson och Anders scrifuere oc raadmender vore døde, oc en hob vnge ere kommen i deris sted oc ny fløgen vd aff reden.

28. Læste Matz Scheil for presterne kongens breff om tredie parten aff al deris prestelige rente, som han begier i skatt.

Augustus 1569 Dies.
.18. Kom Axil Fridrichson hiem fra Danmarch oc er stadfest aff kongen til lagmand i Matz Størsons sted, kom oc her Michell hiem oc fich stadfestelse aff kongen om her Jon røgs prebende.

26. Wore to personer hengde to nordfare den ene ein gamil mand heed Helie Hogenson, huilken som hafde stolit oc bedrefuit megen skalckhed oc v.kyskhed. Den annen hed Steffan oc hafde gongit til Skole, han stal ein bibel i Norlanden i een kirke, oc nogit annit en taske med sølskeder oc daler,

24. Dag wart Peter, Adrian falkeners søn borgemester i Trondhiem stungit paa bergenhus med ein dagert i hoffuedit aff Christofer Nilssen lagmand i Stawanger vdi Matz Scheils slotzherrens neruerelse, Der var oc købmansskriuere M: Verner Tønnis Klawesson Cornelis Peters broder, Henrick Paalsen, deris stefbroder, orsagen, salig Peter Rosede ryssene oc deris vare, lagmanden straffede oc sagde det er deger verch ligeruis som hollenders vare, der løchte Peter lagmanden oc trwede honnom, slo til hannom, saa stach han til honnom igen med den vinstre hand der aff døde hand.

28. Vart Niels Hielt bispens dreng ordinerit til prest, oc kallit at vere her Peders Capellan til Fane.

29. Døde Peter Adrianson saa hordelig at hans skarn gich vd ad hans mund, Mester Tomes basker oc raadmand gaff honnom ein drick ind same dag, (mange meen at han døde der aff, di) styngen var icke in vdi hiernen gennom beinit, de hafde oc giuit honnom to dricke til faaren,

September 1569 Skat, got kornaar. Dies
13. Fødde frw Kirstine Nils Lawrensons til Lyse kløster een søn i Bergen,

14. Vart Johan Delings dreng i Dramshus funden, som bleff paa Waagen der han skulde wricke hiem fra stranden vdi ein skude, oc foden glat paa honnom oc hand falt for bords,

15. Wart udi Sanduig funden een styremand paa it tysk skib, oc flød død i søen,

25. Døbt i Domkircken Nils Laurensons søn, oc er kallit Fin, efter sin moders fader, min hustru var fadder.

Same søndag giorde Per Jonson klerch sit annit brøllup med Marite Alheids søster dotter

26. Lagde Per Jonson saadan helningslag med sin hustrw, først der som gud giuer dennom barn da er helningslag sielff lagtt, faa de oc ingen, da skal hun haffue aff hans gaard hundrid daler oc it par huus at bo vdi, heller och lade leige bort meden hun leffuer oc komme siden til hans arffuinger igen, oc hues penninge de faa afled samen skal bydes oc gaa om effter lagen,
Dette opklappede Hans Taraldson køgemester oc brudgomen
siden sielff aabenbarlig forkynde, oc huert barn haffue i huus oc penning ijc daler,

October 1569 bellum Dies
.11. Døde Magdalenis barn, som er Brynildes (dotter som) er iordemoder, bekende hun Matz Scheil at vere (fader) der til, er hun hans fadeburs quinne.

18. Holt vi bededag ofuer al Byen.

21. Døde Marin Kastibrog, var hun ful aff pocher huilke hun fich aff hennis løsagtighed, dog hun hafde sin echte mand.

26. Kom hid til byen k: Mtis prented Feidebreff til de Suenske, oc krigen der med begyntis paa ny, Sigis her for Sanden at kongen (har) vunnit Varberg igen med storm, bleue (man)ge skotter skudne i den første storm, sigis Daniel Rantzow, Frans Brockenhuus Knud Stenson oc flere vere skudne fich de it statzlich bytte.

29. Vart lille Jens scriuer begrauen i Onarheim var han Erich Rosenkrantzis handscrifuer oc skulde hafdt Jørens dotter paa Onarheim huilken hand hafde belegit, den tid Jens Finbo foged i Nordhordeland kom dit oc beskriue hans godz da begynte laasetunden at dantze der hans breue i laa,

.30. Døbt Eddis smeds dotter Ingegerdt, oc opkallit effter lagmandsens dotter.

Nouember bellum Dies
6. Vart en vng dreng som tiente paa slottit ved naffn Rasmus hengder for tjuffrj

10. Bleff ein pige paa strand.

I Denne maanit heller ved det pas ere mange tegen sedde vide i Opslo en hond holdendis itt brennendis riis hues odder vende sig i øster.
I Stadanger en stierne som een Comete i nogle afftener
den saag byspen lagmanden Brockenhuus oc andre, Item een
blosky saare rød aff farue, saa at hun giorde ont i øgen saa blodrød var hun oc himmelen var ligeuel klar,
i Trondhiem har mand seet it suerd,
her hos bergen to mend slages een huidkled en sortkled denne var ofuervunden aff hin huidkledde.

11. Døbt Johan van Halterens barn,

.11. Vart Daniel Rantzow skut for Varberg S: Mortens dag, hans hofuit aff oc døde strax inter 10. et 9. meridianam.

I denne maaned vart oc Frans Brockenhus skut for Varberg

15. Gaff de Suenske Varberg op.

22. Fich mand paa Bergens vaag megit gott med sild oc drogs i land mellom Finegaard oc Vetterleuen, var hun maadelig stoer

27. Marine Krusis annit brøllup med een skomager.

Denne dag døde fru Anna salige Trond Benkestochs effterleuerske, faare middag ved siw slet i een god christelig bekendelse,

29 Var Daniel ført til Københafn ginge vd professores stud: schol: 40 voxlius boren oc 40 scolastici finge huer ij alne kleder,

30. Vart hun (fru Anna salige Trond Benkestochs) hederlig begrauen i Domkirken vdi ein opmurit graff som det sig sømede,

December Dies
.4. Stod Jacob Hansons foged i Finmarken [brø]lup oc Nils skredders i Lauris scriuers gaardt.

5. Decemb: vart Daniel ført fra Københaffn oc til Holsten desligest oc Frans til Fyen,

.11. Berettede ieg Matz skel paa slottid.

11. Jobs Amis pigis brøllup

12. Døde Jens Finbo foged i Nordhordeland som hafde fest Claudij Galli bolskab Lisebet, som var Oluf gudmundsons hustru raadmand i Trondhiem oc siden skild med henne, Ere mange i den mening, at hand forreed sig paa henne for hennes w.kyskheds skyld. giorde han henne til sin arfuinge.

Kom tidender att Per Tysk som var foged i Sogn var slagen
fordi han lockede en echtemands hustrw som hed Jon iempt.
han drog med quinnen i Sogn i een dael til gest oc lod quinnen ride oc han gik hos siden kom Jon til gaards oc talde Per til, han kasted til honnom med ein oost oc fich siden hug, siden settis de til bords da stach Jon honnom ofuer bordet med ein kniff i brøstit, døde han der aff fierde dag der effter,
Var denne Peder it w.gudeligt menniske, oc w.kysk oc anklagit at han hafde sin handell med best, hafde sielff nogle vnge quinner paa gaarden, een fich hand aff byen, oc lod sig ei liguel nøie han stefnde i paaske forleden hid til lagtingit en ganske almue aff Stedie prestegeld, orsagen fordi de hafde ei søgt kirke den tredie paaskedag, presten den galne her Christern, sagde sig att
ville drage til een kircke, oc kom ei dit, men bønderne komme,
Denne Per tysk bad i hans siste for Jon iempt at han motte beholde liffuit, di han hafde sodant vel fortient.

15. Om natten eller afften stach ein skøge hed Trondhiems Pinka, ein garp ihiel med ein kniff for hand vilde voldtage henne, oc sad hand død oc hafde hennis flettebond i sin haand, Han sigis hafue slagit henne i houit med it træ. Vart han begrauit i S: Mortens kirkegaard sine lux, sine crux, sine omni deus etc.

Dette aar hauer verit it haart fogedeaar,
I Trondhiem Per Reidarsson som før hafde slagit fire karle ihiel, slo Per Jude ihiel, som han sad ved bord drucken oc soff. Kom den annen ind oc stach en dagert gennom honnom, oc rømde saa hen, orsagen dem kom trette at Per Jude skulde føre kram i bygden at selle,

Dynes Persson som var foged i Senien, drog til Danmarch, hafde han trette med Nils basse som skyldet Dynæs at han skulde haue slagit nogit vnder sig, da han var fogit, denne Nils klagede saa Dynes for hofmesteren att hand bleff sat i torn paa Københafns slott,

15 Fich mand annen gong sild paa Vogen.

17 Døde Jost botterknap ein borgere.

25. .16. Communicantes paa slottit

28. Om natten til torsdag døde hustru Beritte i S: Karine Spital en gamel quinne, som var den første borgemesters hustru i Bergen, hed han Anders Hansen, vart hun begrauen ij Hollenderkoren hos hennis hosbonde,

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

1570. bellum JANUARIUS Dies
1 Døde Nils Biornsons barn som var byfogit var dett hans dotter, hed hun Marine.

Same dag stode fem brølløper, der iblant var Johan Kordeuag badsker som fich Marine Bertil skinners effterleuerske. Item Per Andersson Ortnisk som fich Jøren skredders effterleuerske, Hans skinners brølup paa stenbröen. Stod Bylagtingit.

8. Fem quinne bruder til Domkirken oc fem bruder i Korskircke.

11. Bleffue her Hans i Lindaas och her Anders i Quinhæred forligte paa Biskopsgaarden der ofuer vore præsterne, att her Anders skal giue her Hans 30 daler it par brunt engelst klæder oc fallebordit aff eeg, for den arfuesuig han giorde her Hans, di her Anders hafde en quinne hed hustru Giertrud som var salig her Hans Henricksons effterleuerske til Hamer, oc her Hans til Lindaans den annen søster, Her Anders hafde tre gonger skuffit
dennom, var hannom dømt til paa raadhusit at han skulde
suere med v. prestmend, men hand fich ingen, di sagen var alto groff, di bleff hun paa raadhusit skut til forligelse, som skede hos bispen.

13 Døde her Thuris hustru i Hardanger paa barselseng.

15. Giorde Jøren Danske heller Jøren Laalicke sin raadmands weitzle

16. Døde Nils Jude med den eine haand i Spitalen oc begrauen paa kirkegorden der samestedes den 17 Januarij

17. To barn til Domkirken begrafne,

19 Itt barn til Domkirken begraffuit.

Døde och Rasmus Simensons moder.

20. Gaff jeg Absalon i skat paa slottit... daler sex skelling mindre foruden... femte parten i distributzen, hues tridie part beløb i skatten 83 daler,

Same tiuende dag førde nogle bønder sunnen i fraa to borgere en heder... Rasmus timbermand, den anden Anders købmand som hafde stolit dyrekiød, huilkit bønderne skøde til kongens behoff,

Same dag vart Rasmus Simensons moder h. Sigrid begraffuen
i Domkirken hos Simen Aslagson hennis hosbonde salig med gud.

22. Anna Maansdotters brøllup stod i bollegaard med ein hieltt,

Stod oc same søndag salig her Christofers dotters brøllup som var prædicantere til S: Morten, fich hun ein badsker, hed Marcus det giftermaal giorde garpene, som oc giorde hennis brøllup quit och frit, stod det i de huus hennes fader bodde som her Harmen nw boer,

29 Vart Nils Ribers dotter døbtt som han aflede med en pige som er Hans Weilis dotter borger paa strandt

Februarius 1570 Krig, vdgerd Dies
.4. Paa denne dag vart Vesel en hollander oc borgere her i Bergen, giort æreløs, for hans w.tilbørlige mund som han i mange maade hafde misbrugit mod erlig mand Nils Biornson oc andre flere.

Same dag gick Elzebebe Ingualdsdotter til raadhuus oc gick oc giorde sin duld sielff tridie for det legemaal som Anders Sørland Skot tillagde henne at han skulde belegit henne, suor hun sielff tridie med Marine her Jensis effterleuerske, oc med ein borgerske heder Anna Jørensdotter.

.7. Kom først sild til byen.

9. Døde ein garp hasteligen Euert Bøsken ved naffn,

Døde Rasmus smedt raadmand i Bergen paa ein fredag, hafde han druckit vd paa natten, oc om morgenen var han begierendis en stege sild, strax tog døden hannom at de bar honnom oc lagde hannom i en kurff oc opgaff saa anden oc døde om kyndelmesse dag var han til alters oc saa sterk at han kunde gaa til kircke huilked han hafde ei giort tilforen i lang tid.

Same dag var een skotte heder Halte Maans paa Capitel for
rætte med en hollansk pige huilken han hafde lofuit echteskab, oc giuit ein rosen nobel och ei vilde siden holde frem, di pigen vilde icke sige honnom ja, men han vil haue en skottepige.

15 Kom it bremerskib ind som laag vinterleie vden for bremer elffuen.

19. Giorde forne Elzebe Ingualdsdotter sit festenøl med Michel hustru Anna Benkestochs foged som litt der effter drog til Ferø, effter deris gods, var hans bud her Michel Jonsson sogneprest, Nils Helgesson den feriske skiber,

21 It liig til Domkircken.

23 Kom en liggere fra Københaffn med kongens breff til bispen luchte oc beseglede oc oben besegled prented paa latine. danske och Tydske, oc der hos 25 religionens synderlige artickle, i huilken kongen gør sin Confessio oc vil att alle vdlendske skulle suere sig att ville holde dem, som aff fremmede land vil her bo, och bygge,

26. Vartt forne k: Maiestatis breffue forkynt aff predigestolen aff Sognepresten baade til middag och saa thil afftensang, oc breffuit slagit paa kirkedøren, raadhusit och købmandstuffuen.

Same dag kom Erich Munch som hafde fra Baggehus indtil
stad vdtingit krigsfolch oc drog fra Københafn ved ny aars dag, siger han att kong Erich var vdkommen aff fengsell, och vdi een samtale skulde her Oluff Gødstaffsson riddere haffue stockit med en dagert kong Erich til døde.

Berettede han at i høstis forleden kom it skib fra Paalen der paa var en bisp, en pastor, en Scholemestere oc flere hauendis mange papistiske bøger, oc vilde ind ad Suerrige att begynte der pawedommen igen. desse ere fangne och side paa Københaffns slott

26. Vartt Borgemesters dotter Anders skriuers paa strandt døbtt i Domkircken

Fich Bispen it breff fra Mester Paal Matzon, bisp i Københaffn, saa lydendis som efterfølger,

Reuerendiss: ac clariss: viro d. doctori Johannj Schelderup Episcopo Bergensi fideliss: domino meo et amico reuerenter colendo.
Reuerende vir domine et amice colende redditæ sunt mihi
proximis diebus literæ clarissimj ac doctiss: viri d: Lucæ Lossij quibus significat se iam nuper instituisse colligere si qua extant vel in academiis, urbibus aut Monasteriis erecta regum principum, ducum, Nobilium doctorum, superattendentum, pastorum, consulum, aliorumue gubernatorum et vtilium organorum Ecclesiarum et Rerum publicarum Epitaphia Ideoque petit si qua eiusmodi apud vos sint eorum particeps fieri possit.
Cum autem honestum videatur ac vtile, nostræque etiam gentj non parum honorificum eorum extare memoriam apud posteros qui præ cæteris pietate, generis nobilitate, doctrina atque virtute exelluerunt, libenter oro hac in re, viro pio ac docto tuam operam commodare velis vt quæcumque in dioecesi vestra eiusmodi sunt monumenta emendatè describantur et in primis ad me transmittantur. Ego cum ipsius, tum meo etiam nomine omnem animi gratitudinem polliceor vicissim.
Atque his bene ac feliciter valeat tua human: in Christo Jhesu Hafniæ die Martis ante Martinj anno 1569
Paulus Matthias Superat: S:

28. Vore alle borgerne paa Raadhusit forsamlede om vdgerden, til krig,

28. Stach halte Michel skreddere her Johans søstersøn sogneprest til Wor Froe øgit vd paa en mand heder Per Jude som han sad oc saaff vdi en stoel oc hafde huffuen paa, oc hauer hullit øgit vd saa at det falt paa gulffuit.

Martius 1570 Dies
.1. Fich ieg breff fra Gunner Olson borger i Trondhiem, som var skreuit den 14 februarij i huilked han skriuer at de Suenske giort it indfal i Trondelagen oc kom... den Torsdag i fastelauens vge, om morgenen ved... slett, sterch anseendis oc førde strax .xx. feltskut och mange fyrmøtzer paa de smaa berg oc houger som ligge paa Backeland oc skøde saa strax den ganske dag med fyrballer ia meer end ijc fyrballer ind til sex slet om afften, saa at paa een tid var ild i byen paa tre steder, huilken dog
icke giorde stoer skade oc de finge slugt, med saltede huder oc slo dem siden sunder med store klubber oc stenger, een part kom ingen ild vdi, oc strax som de komme for byen, begynte it megtigt suaart veder oc storm aff hafuit de Suenske ret vnder øgen, the skøde gennom tagit med fyrballer, de giorde ingen skade med deris feltstycker vden paa en mand hand døde, dog skød de mange huus igennom oc to fyrballe komme for Gunners stuuedør,

Siden holt de ein skermytzel med de Suenske offuen
for broen, der bleff fem aff de Suenske ij eller tre aff de norske bleue saare oc ingen død, Hans Glar var i fiendernis hender oc slap løs igen, han bleff naagit saar, de norske reddede honnom, der bleff mange skot aff de Suenske med de norskis feltskyt som laage paa Domkircketaarnit, de skøde saa fast der aff att de kunde icke skantze dem,
Natten der effter droge de bort, morgenen effter forfølgede Christern Munch dem, men de kunde icke naa dem, men de fich fat paa deris brantmester sielff tiende
oc slo dem ihiel som opbrende prestegaarden, Orsagen huj de Suenske nedfall er denne, Christern Munch sende Matz Clauesson til Jempteland at bespeide der slog han ihiel fogden i Jempteland med to hans søner oc vilde icke fange hannom oc tog bort skatten, oc førde til Trondhiem, der Suensken det hørde fulle de ned til Trondhiem,

19 War dimel wge saa deilig med weder, solskin, klarhed som hun nogen tid i manne minne were kunde, ia ingen minst neppelig saadan,

22. Kom Jens hiem fra Opslo (som var foged før paa Lungaard) oc berettede huorledis att Suensken var indfallen i Wigen oc der skende oc brende, oc haffuer tagit all verie fra almuen, saa at de kunne nw ingen modstand giøre dem, slotzherren er inne paa slottid oc borgerne i forborgen,

Vart øfregaden fra Vor Fröe kircke indtil Rotmandsgaard
steinlagd aff de tyske wed Bryggen, vdi dimmel wge.

23. Vart Christina her Hansis dotter til Manger døbt her i Domkircken, huilcken er min faders broder søn,

Natten til langefredag døde hustrw Aseline Tønnis Clawessons steffmoder, oc en raadmandshustrw hennis mand heed Berent van Koweren, var hun een from gudfrychtig, erlig dandequinne, hennis dotter Clara var gifft med Lauris Jonson, nw byfogedt oc døde hun for nogle aar siden, de hafue een søn han er blind fød, heder Jon, han arfuede salig hustrw Aseline er hun begrauen i Domkircken hos sin salige hosbonde Berent.

25. Kom Matz Scriffuer paa slottit hiem oc hafde kongens obitbreff om Cise at de som tappe øl oc vin vdt skulle aff huer tønne oc ame sise j daler, men raadit vdgiorde til kongen Nils Laurensson Raadmand, Nils Biornsson som var Byfogit, oc Per Jonson klerch, att afbede det, de førde och skatt med dem til kongen

27. Døde en arm stackarl hed Johan fød i Trondhiem hasteligen han var funden død i hans kleue oc dørren var tillucht innen till.

Aprilis 1570 Krig sise dyrtid Dies
2. Giorde Erich Munck gestebud oc bød der til mig och andre,

4. Droge Erich aff med een baad lengst (lande som) i de dage der han drog fra Københafn op til Norge, slo een karl ihiel fød i Neste (hues fader (hed Skram)) oc hafde werit høuismand paa it skib i... med Erich i fiord oc der af kom deris trætte) han stach hannom i armen med rapiren, der aff døde han strax.

5. Kom Nils basse op paa kongens skib oc Dynnes Persson som hafde verit foged i Senien, denne Dynes drog ner i høstis forleden oc fich sin besked hos kongen, drog til Julland, siden kom Nils basse ner oc forklaged Dynnes for kongen oc hofmesteren raadit her i byen sigis haue skreuit med oc for Nils til hofmester (fordi de ere icke fogderne (gode) for den købmandskaff de bruge,) der Dynes kom til bage vart han sat i tornit paa Københaffn, men Nils gich løs, indtil de blefue baade forskickede hid op at der skal dømis paa sagen. Huor denne Nils er fød ved mand icke, hand var toldere paa bergenhus i Erich Rosenkrantzis tid en arg kompan, som hans daad tilkenne gifuer, dristig, w.blyg, løgnachtig, han hafde oc tient Dynes i Nordlanden och skicked sig der ey vel, di straffede han honnom paa penninge, før han kom i hans tieniste, oc siger Nils at Dynes hauer icke ladit komme vdi kongens regenskab alle de penninge han tog aff honnom i sagefald, han siger oc at Dynnes tog kongens tidender vnder sig oc solde tunnen der nord for ij voger fisk, oc her i skriuerstuuen giorde han regenskab ickon for j daler. nw vdi stefnen skal dømis her paa nest kommendis (263)

8. Døde sorte Tønnis Grete Frisis mand, var han hoes mig onsdagen til foren, och var nogit lit kranch, men en bardsker heder Mester Giert gaff honnom ein drick ind, der tog hand sin død aff, som han sielff bekendte i hans siste, døde han .7. slet om afften oc er begraffuen i Domkircken,

.9. Endog kongens breff om Cisen kom før, dog var det ei forkynt før en paa denne søndag i alle kirker,

10. Vore ieg her Peder Simensson, her Michel, hos bispen der beslutede wi at de Norske studenter i Københaffn skulde faa nogen hielp hos oss, sende vi da med Peder Jonson fem daler ned til Københaffn, de tre skulde Per Gewaldson haffue, di han hauer icke kost, den fierde Christern Dagfinson oc den femte Stephan Tommesson.

.13. Natten til fredag var paa Bergenhuus en tatters trommeslager hed Seffrin (hues fader Hans barsker foged i Vestralen i fiord lod sla ihiel for hans mytterj oc skalckhed som det slags folch plege att bruge,) ført i fiord fra Nordland effter faderens død, oc løb aff slottit nord igen di han hafde der sin quinne, oc fich
de fat paa hannom oc førde hannom til slottit igen oc var i vinter der gich løs arbedde huad han vilde, denne nat stach han laasit op med en søm som Jon iampt sad innen fore i taarnit der slo Peter tysk ihiel som var foged i Sogn oc en w.kysk kompan, han gick oc løs en tid lang paa slottit intil Matz Scheil fich dom fra Opslo at han skulde miste liffuit, Der tatteren var indkommen i tornit rachte han stigen nedt, oc halp honnom op oc hissede dem vd att Langehusen med it taag oc finge en baad oc droge deris vey nord paa, Matz Scheil sende strax tienere effter dem, alleuegne, til det siste blefue bleffue de grebne paa Sundmør oc hid førde af Hans Laurensons karl som er der foged och satte i tornit igen, Matz Scheil vilde giffuit Jon sit liff hafde han icke vndrømit oc sprungit offuer Muren, tatteren hafde med giort huorfore han skulde miste liffuit hafde hand icke brudit tornens laas oc sprungit muren, Men den retferdige gud vilde drage dem til straff for deris onde gerninger oc hielpe dem enda til saligheden di de hafde en god bekendelse.

24. Berettede ieg Absalon paa slottit to tiuffue mend den eene bad Jacob Hansen foged i Finmarcken løs at hand skal tiene paa Vardehuus, den anden som i fiord var i Danmarch i krig oc hafde lidit megit ont, oc stolit fra sin egen hosbonde huilken han før tiente vart hengd den 25...

25. Same dag døde Jøren Stabel som lenge hafde tient Erich Rosenkrantz hans foreldre oc (brødre?) oc var fød i Hardsløff i Holsten, een gamil mand, hafde først it geld i Stauanger heder Fino han var ei prest, oc en prebende, geldit skilde de herrer honnom aff med Jøren Løcke Biorn Andersson, prebendit beholt han til hans dødedag,

26 Begrauen var han i Domkircken, neden for Sigrid Lauris skriuers hustruis stoell,

24 dag. Vart erlig mand Oluff Nilsson Smit vdkoren til een borgemester her vdi Bergen

30. Kom Amund Laurenssons kyllinger fram af skalen, vide .3. Maij infra,

Maius 1570. Krig, Dies
3.

4. Screff Amund Laurenson mig til at een aff hans kylling gool vdi desse to dage lige som een gammill hane den 3. dag vd igennom, oc den fierde, dog icke saa offte som paa den tridie, oc at bønder saage ild falde aff himmelen ned i haffuit.

.9. Bleffue forne Tatter oc Jon Jampt førde til slottit igen oc sat i fengsell,

12. Ere Jon oc Seffrin tatter halshugne af Mester Holger paa Nordnæs med ein bile oc lagde i een graff,
Kom tidender at een aff salige Jon Teistis søner thil Krogen vdj Sogn, so ved naffn Fin, som var hoes Jens Giske skriuer oc foged, at han var vdgongen i fiellen effter fuglereide oc falt der vd fore til døde

10. Var en stackers dreng en krybling paa slottit, som altid var i porten oc hente øl at Suennene giortt til toldere, fallen i søen. de meene at buxedrøgen skulde haffue dragit hannom vd, di han sagde til foren at hand pleiede altid at komme til honnom i stollen der hand laag hos hesterne, oc frychtede nu siden han vart tollere at han skulde komme til honnom, som kand ske oc skeede,

14. Vart han funden død vden for tolleboden een part meene att han var fallen gennom preuetit,

.18. Kom keiserens legate Caspar van Minkuitz til Fredrigsborrig
Vart Domkirken tiered ganske oc al flitigen aff Kortt Piil

24 Døde Anne danske.

26. Begrauit Giert Borgersons barn

1570 Induciæ Junius Dies
12. Drog Matz Scheil fra Bergen til Stadanger efter k: Mts. befalling at vdrette nogle sager mellom her Jon fordom Superintendens oc de andre Cannicker som klagede paa honnom at han slo vnder sig al communs renten oc de andre fich inted, Cannickerne finge oc deris grunner igen som vore dem fra tagne, oc prebender som skriuere hafde vden kongelige breff fich de oc igen, oc her Rasmus thil Toruested vart vdkoren til questor Capituli, at gøre renten til penninge oc dele den mellom Cannickerne.

20. Paa denne dag vart Jens skriuere foged hengd vdi Nordland, fordi han hafde slagit vnder sig mange penninge som kongen borde haffd vdi Sagefaldt, huilkit oc sigis om de andre fogeder. lad Jens Persson lagmanden henge hannom.

27 Hiem fra Stadanger kom vi igen.

Julius 1570 Induciæ. Dies
.1. Fød Axil Fredriksons søn mellom tre oc fire mod afftenen. heder han Axil Fredag.

.2. Paa en sønddag stach een vng dreng hed Paaske Henrik Arneson hører i Bergens skole med ein kniff vdj brystid saa at hand straxt døde,

13. Begrauit Euert Copals barn.

21. Kom Matz Scheil hiem fra Trondhiem drog hand diit at forlige det Slagsmaal som skedde paa Bergenhuus aff Christofer Nilsson lagmand vdi Stadanger som stach Peter Adriansson som var Adrians borgemesters søn vdi Trondhiem. hauer faderen ladit sig sagtt, och giuit sagen vdi sine søners hender oc Christern Munckis slotzherre vdi Trondhiem.

30. Paa en sønedag, slo Paal sagemester en leensmand ihiel i stolens geld heed Johan paa Aaland sider han fangen paa slotit.

.8. Paa denne dag fich vi vdi Capitelit mester Jørens breff som oc hafde dedicerit os en orationem latinam impressam de fraterna concordia, breuit lyder saa
Gratiam et pacem à deo patre per Jesum Christum dominum
nostrum. Clarissimi virj domini oc Collegæ omni reuerentia mihi semper colendi. Non duxi celaturum v. p. me dei benevolentia circa festum pentecostes incolumem (Christo gratiam) Hafniam ex Germania rediisse vbi aliquantisper studueram et aliorum negociorum expediendorum gratia mihi commorandum fuit. Quapropter cum honesto viro Johanne Johannisin Asch (cum per meipsum tam cito fieri non liceat) breuem quandam orationem quam ante abitum meum Viteberga in lucem edidi vobisque viri doctissimi et humanissimi dedicatam mitto: Orans obnixe et fraterne, vt eandem eo animo quo scripta et perfecta est, accipere velitis. Deinde quia ante quadriennium,
cum ad pristina mea studia mihi esset redeundum, contuli
prius cum clariss: viro D. Superintendente nostro et nonnullis aliis de parte mea ex bonis communibus in studiis meis propagandis etiam consequenda, ad quod nihil certi mihi responsum fuit eam præcipue ob causam quod omnes Canonici eo tempore non adfuerunt, Postea cum aliquamdiu Hafniæ fuissem idem literis impetrare cogitauj, de qua re venerabili capitulo semel scripsi, ac certum ac finale responsum petij. Verum etsi nullo
responso eo tempore me dignatum fuit tamen cum pia et honesta femina domini Episcopi nostri coniuge 10 thaleros mihi misit.
Similiter sequenti anno cum Christierno Olburgensi totidem Sed toto illo biennio quo postea Vitebergæ eram, non nisi 10:
Hanc pecuniam humanissimi viri vtrum partem meam bonorum
communium, vel extraordinariam largitionem nominem, haud
scio. Cupio igitur amanter et fraterne semel hac de re Categorice literis v. p. certior fieri. Si nihil responsi in primis mihi datum fuerit silentium vestrum pro negatione accipio, vosque amanter oro, vt si causam meam regiæ Majestatj serenissimæ postea exposuero, ne ægre feratis Spero (Christo gratiam) me regem clementissimum fore, quod non solum beneficium in Cathedrali vestra Ecclesia singulari clementia, sed etiam ab exactionibus immunitatem mihi clementer concessit, quem dei beneficio nullo modo spero mea bonorum communium parte me
priuatorum. Hac obiter vobis dominj ac fratres in Christo
dilectj scribo, vt omnino ea, quæ fraternam concordiam (vt ministrum Christi decet) alere, fouere et confirmare ac conseruare videantur, quærere videar.
In Christo Jesu vnico redemtore nostro Valete Hafniæ 1570 29 Mensis Maij. v. p. Georgius Erichius. Reuerendis viris pietate, sapientia et virtutibus ornatissimis dominis Canonicis venerabilis Capituli Bergensis in Noruegia vigilantissimis dominis ac collegis suis dilectissimis summa fide et reuerentia semper colendis.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Augustus 1570 Induciæ terræmotus Dies
.3. Henning skreddere en borgere i Bergen, fød i Seland oc hafde verit en rig mand oc vdi acht oc spitalforstandere, kom i trette med Anna paa bergit oc hauer skyldit henne for ketteri oc troldom, denne trette hauer varit i mange aar, oc haue de dømt honnom fra halsen oc han rømde til Danmarch for nogle aar oc fich forskrifft fra kongen til Erich Rosenkrans at hans sag
skulde forhøris paa ny igen, der han skulde møde vdi rette forstach hand sig oc drog til Danmarch, oc der raadet her vdi Byen var sende Nils Laurensson raadmand, Nils Biornsson, Per Jonsson til kongen, sende Hening nogle borgere til dem lod dem adspøre om de ville gaa vdi rette med honnom, det same giorde han oc med Hans skriuer paa Ask som hauer Anna paa Bergens dotter, och drog saa strax til kongen oc fich breff til Matz Scheil om sin sag, Hans drog oc til kongen oc fich breff til Matz, borgemester i Københafn Marcus Hes lod føre Hening
til Helsingør oc antuorde honnom Hans skriffuere i hender han tog honnom med sig hid op, oc antuordet honnom byfogden i hender til hand kom i rette, bleff da den dom samtøcht som før var giort om hannom, oc han sett paa slottit, der sider han, hustruen er kommen til byes at ville bede om hans liff,

.7. Kom Christiern Munch slotzherre i Nidaros til Bergen oc laag thil Borgemesters vdi herberrig.

8. Var Dynnes som var foged i Senien vdi rette med Nils batz oc var sagen opskut til neste raadstue,

9. Var ieg Absalon Christern Munkis gest,

10. Paa Sancte Lauris dag skedde Terræmotus det er jordskelff, fornam her Peder til Fane sogneprest det her vdi Byen oc hans hustrw, oc garperne ved bryggen en part, oc skredderen med sine suene paa slottit, som sad i karnappit paa det ny torn, desligest Johan Tomesson i Haus geld offuen for vatnedt,
Same dag modt aftenen døde her Nils Henriksson kannich oc
sogneprest paa Waas.

12. Slo en Borgere ved naffn Hans Olsson (fød i Ryfylke som de kalle Suine Hans di han pleyde at føre mange Suin til Byes) een Norfar ihiel paa sit skib, som hed en mand om 60 aar for ingen retferdig orsage, tretten kom aff, at Hansis quinne hafde leent forne Norfar espingen til garpebryggen, der fore vilde han slaa quinnen med en tamp, da bad Norfaren Hans vilde giue sig til freds, oc icke lade saa ille, der var ingen skade skeedt, Hans bannede Norfaren, han bad Hans haue det sielff, saa
stach han honnom i brystit med ein skosk dager, oc siden manden var død, stach hand hannom tu styng, oc det er den tridie som forne Hans haffuer ihielslagit oc er der til med ein horkarl, oc hauer it ont rygte, han skickede sig ei heller tilbørlig i det taag for Agershuus han opbar penninge af bønderne oc louede dem folch, men der kom ey mange.

14. Støtte Anders skriuers Borgemesters iacht i Kelstrømen saa at iachten er forderffuit, hafuer han bekent for mig att han hauer ingen god lycke hafft siden han kom i den befalling han hauer,

12. Vart Dynnes Person fød i Calenborg som var foged vdi Senien dømd i kongens Miskund for den v.troskab som hand skulde beuist kongen med hans regenskab, at han paa en aars tidt skulde haffue iiijc daler forkortit i sagefaldt, opsagde oldermanden, købmandsskriuere Henrik bødeker deris borgen och førde honnom saa fangen, til slottit. Huad hans brøde er ved ieg icke, Men det ved ieg att fogder nordenfields i Bergens oc Trondhiems stigt haffue sat dem høgt op, oc holdit seg lige som
herremend oc kled seg i flogel dammask, oc brugit stort moed, oc v.rett, plagget oc skatted almuen, trengt dem fra godz oc penning, oc den fattige almue haffuer robit til gud i himelen, oc er bønhørt, ieg vilde, at det motte rame paa dem det haffue mest forskyldtt, Det er begynt ved Vardhus kand ske, det recker wel til Baghuus, gud frie de fromme.

17. Giorde Christiern Munch slotzherre til Nidarroes gestebud bød der til aff adelen prester, raadit, oc de achteien, der var och ieg.

20. Vart doctor Jens, Axil Fredag lagmand, Absalon Person, her Anders i Quinhærid, Nils biornson vdsende aff her Joen Persson Scholemester i Bergen at gaa hans ærende oc bud til Hans Laurensson oc hustrw Magdalena, at tale dem til oc beile til een pige ved naffn Barbara Trondsdotter fød i gudbrandsdale oc sigis vere Tord Brattis søsterdotter, at han beger henne med heder oc ære, fich han da deris oc pigens minne oc ja, oc de
trolouede huer annen, oc han gaff pigen en gulkede, en sølfsked en ring oc annit.
Same søndag stod Anne Gregorii dotters brøllup med Hans
Hansson salig her Hans Simensons søn Cannich i Trondhiem oc Jon Simensons brodersson lagmand i Manddal, er hun her Torlefs søster, som er predigere til Domkircken i Bergen.
Same dag var Christern Munck de Tyskis gest ved bryggen,

21. Fanst en død Norfar i Tønis Damsons gaard.

22. Var endelig fordragen det mandslecht som skede aff Christofer Nilsson lagmand i Stauanger, som slo Peter Adriansson, huilken meere døde aff badskers hender en aff hans gerninger, fordi barskere hafde giuit honnom to drycker ind huor aff han tog sin død, som ieg skinbarligen saag, att drycken var saa sterch at han brød hans hierte i sønder och hand døde saa sterkeligen at skarnit som skulde gaa bag vd, gich vd ad hans mundt, han var icke stungen i tarmene, icke i liuit men skraat i
houit hoes ørit, di kunde icke skarnit gaa vd ad munden, sodanne lege haue vi, de skulde giue honnom en dryck for sit maal, han drach saa at han ey melte meere, Men Christofer motte betale drycken, di han skal gifue arfuingerne paa visse terminer 800. daler, aff de 400 skal byggis it almesse huus vdi Bergen, aff det annet 400 it vdi Trondhiem. han skal icke heller komme hid om aarit vden paa tho terminer, om S: Mortens tid oc i faste naar salige Peters brødre ere her icke.

23. Foer Christern Munch til Trondhiem.

24. Var Johannes Christierni, Christen skriuers søn hos Cannickerne oc bød oss god nat, och wil til studium igen, gaff vi honnom alle samptligen v. daler til tærepenning.
26. Bleue først en borgere som bodde i Gunildegaard der nest een Norfar styremand de hafde til hobe druckit den ganske dag, oc døde til samen i een gaard oc paa en tid, sigis de haffue sagtt, vi skulle saa dricke i dagh at det skall spøris i Morgen,

28. Døde ein garpedreng i Dramshuus, orsagen til hans død er denne, to tiente ein mand den eene gich oc lagde sig at soue i ein korgh der den anden kom hiem saa han honnom ligge nøgen, tog han ein traa oc knytte den nogle gonge om kring hans pintel saa den anden achtede det ey, der han vagnede op oc vilde lade sit vand, var hans leem saa tyck oc truden, oc han kunde icke vdj nogle dage lade sit vand oc det gich wd ad hans mund, men paa denne dag stod han op aff sengen oc gick for døren at lade sit vand, da lod han det med stoer pine oc robte, kom da broderen
løbendis til honnom, da sagde han til broderen dett vorder nu gott, di ieg kan nu lade mit vand, der han komi sengen igen da følde han ont oc sagde, til broderen, gud vil ieg dig befalle min broder det er giort med mig, oc strax døde handt,

.29. Var ieg Absalon her Tomes pastor til Korskirke, her Herman Mynter pastor til S: Morten vdsende aff velbyrdig Matz Scheil slotzherre til Dramshus ved Bryggen som karlen døde at alle hosbønder i gaarden med alle deris tienere skulde komme i skytstuuen oc der ordentlich gaa til oc legge deris hender paa ligit om Gud vilde gifue tegen, huo den gerning hafde giort, men der saags inted tegen, de sagde en garpedreng vere bortløben, de garpe dyl under dem sagefal oc mandslegt oc lade dem bøde i Tyskland mod de dødis arfuinger oc til den by han er aff.
Same dag var ieg Absalon Persson, M. Hans bardsker,
Daniel Olson, Mons bugge, Jørgen skriuer, Peter kannegyder hos Matz Scheil begerendis aff honnom at Dynnes Persson maa nyde det fengsel han hauer paa springeborg, da suarede Matz Scheil oss vel, oc beiaede det der som vi ville gaa vdi Borgen for hannom, Der til suarede Mester Peter kannegydere oc sagde, oc
vilkorede sig at ville henge fore Dynnæs, der som Dynæs flyer, oc vi andre forne louede borgen for ijm daler, der som hand rømer.
Paa denne dag var Hans Olsen dømd paa Bergens raadstuue
fra sin hals for det manddrab hand giorde.

September 1570 Induciæ. Skatt Dies
.2. Kom en karl med kongens breff om skatt huer bonde j daler, iordeigendis to daler,

.3. Stod her Hansis Haluordsons brøllup paa Manger, Der var Bispen, hans hustrw, Min hustrw, Sigrid Laurens skriuer, Min dotter Cecilia, Susanna, her Jon Scholemester Gaff her Hans sin hustrw i morgen oc benkegoffue, gaff han henne i same gofue .Lx. lod sølff,

7. Døde Hans van Øsel skreddere hasteligen

8 Berettede ieg en vng karl paa slottit en tiuff, hues øre var affskorit, oc var brend paa kindbeinit oc vilde verit bødel, hafde han stollitt vdi Birkelands sogen oc i Fane sogen var hand fød i Gudbrandsdall.

.9. Var han hengd paa tiufueholmen. han kunde inted tale, han var half død, før han kom til galgen,
Same dag døde Hellebestis førstefødde barn er hun Tønnis
Clauesons dotter hennis mand heder Giertt,

11. Hans Olsson som kallis Suine Hans vart affhuggen ved slottid oc der begrauen,
Same dag to børn begrafue i Domkirken

12. Drog Mats Scheil til Vdsteins kløster at indtage dett, di Jøren Daa er aff med dett, sigis han vere i kongens w.gunst, di han vil ey lade sig bruge.
Paa denne dag var forsamlit offuen for Kappen oc Holme-
dal ved bryggen Absalon Pederson som hauer Blasij præ-
bende til huilken ligger Cappens den heele grund fra vippen op til Muren til adelgaden paa den eene side, oc paa den annen salige Trond Benkestochs sønner Joen oc Tord paa den annen side, om een gresbench som de i Holmedal hafde brugit oc haue dog ingen annen paa denne tid, wore der vdskickede aff bergens raadhuus desse effterne den .7. septembris at de skulle møde
paa forne dag oc døme mellom Mester Absalon oc hans vederparter,
Først erlig velbørdig Mats Scheil slotzherre, Anders Christernsson borgemester Lauris Vog, Oluff Andersson, Jøren skott raadmendt Peder Jonson klerch, Morten blanke, Nils skriuere Item Anders i Krogen paa de benkestokers vegne her Peder til Fane forstander offuer Capitels godz huilked aager halffparten i Holmedal som breff der paa formelder, Wore der oc forsamlede alle hosbonder aff Kappen, Bartel Valters, Johan Høbing, Dirich van Olst, Dirick breede paa søstuuen, med deris tuenne grunnebreff som baade Capitel oc M. Geble biskop hafde dem giuit oc
saa med Erich Rosenkrantzis siden grunderne wore ophøgede,
Vore der och alle hosbonder aff den syndre side i Holmedal, Hans Nolte, Henning paa søstuuen Engelbrigt Meier, Johan Døvel, Albert Rempelman, men de vilde icke frambære deris grunnebreff, mette da de forne gode mend grunden med ein snoer i fra den steinkeller som staar vnder skytstuuen oc igennom eldhusit oc saa op at gaarden op til Muren til øfrestredit, Dømde da de Sancte blasij præbende oc mig Absalon til fornefnde grasbeng oc grund, intil de to hagtorne dog saa at de to tre høre Holmedal till, Oc alt annit paa hin sødre siden grund oc tre mig till, Men effterdi at de Kappers eldhuse paa det eene
hørne er bygt nogit fornær indtil oc paa Holmedals grund, loffuede de Kapper att ville fløtte tilbage naar de nu med dett første bygge dem it nyt eldhus, Oc effterdi salige Tronds arffuinger Joen oc Tord lode dem liude ligeruis som dem skulde skeet w.rætt oc vilde med tiden hafue den sag for kongen, tilsagde oc bød Matz Scheil slotsherre dennom at de skulde steffne honnom for kon-
gen, der vilde handt suare for alle de andre gode mend som hafde werit med oc dømt denne doem oc der med skildis de adtt, och forne Matz Scheil drog strax til Ryfylkit och Jaderen att vdtinge skatt effter kong. Maiestatis befallingsbreff som var skreuit paa Nykøbing i Falster den 20 Julij 1570.

13 Var ieg Absalon Pedersson ved bryggen oc hafde tilbedit hederlige och wise her Per Simensson til Fane, her Jon Person Scholemester her Jens Christiernson til Fylkesbygden sogneprest att gaa med mig til forne hosbonder i Kappen Bartel Valters Johan Høbing, Dirik brede, Johan Hellemand, Gert Honfelt, hørendis paa oc gifuendis mig beskreffuit oc beseglit at ieg gick til huer hosbonde i Kappen oc gaff dem befalling at de skulde instuæ, oc indplancke den gresbeng oc grund offuer for Kappens eldhus ligeruis som den var dennom tildømt aff forne gode mend, hues de det ey giorde oc der komme siden nogen v.lempe skade,

13. trette effter, da skulle forne købmend oc deris efterkommere staa mig och mine effterkomere til rette der faare, effterdi at de mod den dom oc deris grundebreff lode siden nogen trenge sig ind paa dennom til att forkorte dennom grunde huilked forne gode mend gafue mig beseglit
Same dag som vi ginge der fra bad her Jens Christernsson fornefnde mig oc her Jon scholemester at vi vilde legge oss vdi at forlige een sag som var mellom honnom oc een quinne ved naffn Dorede fød vdi Ribe som der hafde verit echtegifuen med en mand hed Nils skredere som siden iij aar siden døde her vdi pestelentze, oc var han Andersis broder som her var byfod, oc gifft med hustru Synniuis datter, siger Dorede at forne Nils løb fra henne i nogle aar, oc hun første gong hentede hannom tilbage igen fra Københaffn, siden løb han annen gong bort och fant honnom saa her i Norrige paa.., i midler tid kom forne her Jens der han en da var en scholedegen i Ribe vdi filter med henne, oc louede henne echteskab som hun siger, oc aflede
to børn med honnom, Der hun kom hid op for søge effter her Jens fant hun som forskreffuit staar Nils skreddere sin mand, kom saa Nils hid til byen oc bekom de breue som her Jens hafde skreuit henne til och var der ofuer fortørnit oc vilde sla her Jens ihiel, der motte han gøre en handel med Nils skreddere oc giue honnom x. daler som her Jens siger, Nu er forne Dorede i gaar kommen thil bispen oc klager paa her Jens att han hauer lockit henne i fremmede land, oc at han i sogn i fiord giorde en contracht med henne lofuet henne kiortels klede, oc hun fich inted, vore de i gaar for bispen han bad dem komme
igen huer med sine venner, Men her Jens bad os komme op til Scholemester der forligte ieg Absalon her Joen, dennom saa som her effterfølger der paa hørde Folmer pibers quinne som følgede Dorede først at her Jens skal betale oc gifue i forligelse forne Dorede thie daler til to terminer den første nw, den annen til sommeren mod S: Olufs tiid oc nu strax en aln engelst til en trøie, oc thil vinteren en tønne sognemalt, Barned som nw er .x. aar gammilt skal her Jens tage til sig oc handle sig mod det som een fader, vil han icke, da skal moderen tage drengen igen oc giøre med hannom huad hun will, skal her oc giøris breff paa til huer dennom

15. Kom to skibe ind, sige de at de gøser hafue tagit nie aff di søderseeske skibe som droge her fraa Bergen,

17. Paa denne dag stod iiij brøllup først erlig oc velbørdig Oluff Teistis med jomfru Marine salig Christofer Trondzens dotter, i saltøen, der nest her Hans Henriksons, til Skytningsberg i Jøren skottis huus, det tridie Giertruds bispens pige i her Eskis gaard ved Korskircke, er hun søster til den quinne som her Jøren i Etne haffuer fich hun en skreddere det fierde en hollansk
pige søster til Karsten krumfodz hustrw,
I denne Maanid vart min fadder Giertt Bolsuin vdkoren til
oldermand

18. Forne her Hans Henrickson prest til Skytningberg gaff sin hustrue Magdalena lxx lod sølff wdi Morgen och benkegaffuer oc lagde han helningis lag med henne i fingen penning oc v.fingen

19. Bortløb Folmer pibers quinne fra sin mand med een vng skreddere suend, hafde hun forsamlit sig skøne guld, daler och penninge, oc stadzlige kleder aff dobbeltt sain, och Makey, førde Nils Helgesson den feriske skiber henne bortt, byfogden skickede folch effter henne oc kunde ei naa henne indtil Krabbe kircke,

21. Om natten heller afften hos Claues bombesin och Grete
salig Nils skreddere kone oc efterleuerske drebte en garp
den anden, saa at han vred halsen sønder paa honnom oc han døde der aff forfylgede byfogden hannom med vechten baade den tyske och Norske til hans kleffue, han slo dørren igen oc sagde sig strax ville effterfølge, heller komme. meden de bidde, samlede han sine penninge oc anden deel krøb saa gennom vinduet vd paa taged, oc vndkom,

22. Sende Nils Helgesson den feriske skiber som skal drage til Rostoch bud til Byfogden at han lader skicke folch vd til skibit oc hente Folmers quinne op til byen med horkarlen som han oc giorde.
Berettede oc regnede Matz Skriuer Barsø, slotens tienere att kongelige Mt. haffuer denne rente aff effterne leen, Vardehuus, Vestraal, Lofot, Salten, Senien, aarligen iijm iiijc xviiij voger fisk, vjc daler jc lod sølff

Skatten
Offuer Findmarken, Vestraal, Lofot, Senien Helligland, Andenæs, Salten, Tromsen, viijm voger fisk iijc voger iijc oc xj daler, ij quintin, wdgifft her aff xvj march vj ßg,
Kom Folmers quinne oc skredderen ophentede fra skibit oc
ere de satt i fengsel,
Paa denne dag wart Nils bugge, Maans buggis broder som er
fogit i Nordhordelandt ordinerit til Capellan at tiene her Peder til Fana.

27 Døde Biritte Christern skriuers eldste dotter aff landfarsoet,
Same dag hafde Kort Piil, Gert Peff, Rasmus tint, och Lycke steffnt her Harmen Mynter predigere til S: Morten til Capitel for hand hafde predigit de juramento oc hafde dette thema, at huo som suer een eed oc holder den icke han er een Meenedere for gud, endog han kan fri sig for mennisken, heller och herrer kunne gøre honnom fri der fore, de vdtyde det at han skulde meent dennom i det at de hafde giort garperne een eed, oc dog giffted sig her i byen, mod den eed, man vilde forlige dem, men raadit som vore tilstede toge det vdj beraad, der war oldermannen Karsten, købmandsskriuere oc flere,

23. Døde Houard paa Monigdal en mand ved c. aar han bodde
70 aar po forne iord.

28. Fød Matz Scheils son Henrik aff Magdalena Brønnildes dotter som er jordemoder,
Lod her Harmen Mynter pastor thil S: Morten vege sig, da
vog hand xxiiij besmer puntt.

1570 October Dies
1 Døbt Matz Scheils søn oc kallit Henrich

15 Brøllup
17

18. Denne dag om natten efter vagt var sat var Jacob skurer optagen med en borgerske heder Magga Siurdsdotter som böer neden for Tønnis Damsson oc holder øltap, oc er een w.blyg hore, oc hauer offte forseet sig med honnom oc flere andre

.19. stach Matz skriuer Las løber Jude gaardsfoged i skriuerstuuen i brøstit med een dagertt,

20 bededager holdne i Bergen

21. Døde Axil Fredag, Axils søn som er lagmand

Nouember Dies
.1. Po Denne dag som er den første nouember var een saare stoer oc høg flod, hues mage ingen i bergen mintis, di hun giorde stoer skade vdi boer paa strand paa miiell och malt, ved bryggen paa... oc andre varer paa nogle hundrede daler

.2. Stod Mester Jørens festenøell med Adrian Byspens daatter

.4. Electus in Canonicum hos byspen louede hand
.1. først at ville were alle statuter vndergiffne som høre til Capitel,
2. at forsuare alle frihed oc friheder,
3. at samtøcke hues mand kan vddele blant studenter om han er ey tilstæde, oc dog samtøckis aff andre
.4. at vere tilstede naar honnom tilsigis om echteskabssager heller andre.

.7. Dag i denne Maanid vore Matz Valterson och Jacob Skurer i Bredersgaard paa Hans Oldenborgsstuue forligte om det hoerdome som Jacob bedreff med Magga Siurdsdotter Matzis hustrw, som skedde hieme til M: Absalon vdi Axil Fredrichsons lagmands neruerelse, her Michel Jonsons sogneprest och M: Absalons forpligtede for nefnde Jacob seg til at miste sin hals der som han nogen sinne bleffue befunden effter denne dag vdi sodan handel med hans hustrw, lofuede Jacob Matz nogit til hans hustrw, klede til en kaabe heller kiortell,

Nouember 1570 Half syndflod Dies
.1. dag bleff for Stad Kort Pils iagt med godz och alt annit, han fich skade for vijc daler, alene,
Same dag, oc den annen oc tridie der effter var saa stor en flod at mange smaa land i Frisland forginge med folch, fæ, huus, oc allt det de aatte, een mand kom op i et høgt tre, met to sine barn it falt fra hannom som druknede it var funden leffuendis vdj en vugge Her vdi Bergen var saa høg een flod at ingen mintis saadan, een kunde icke gaa paa torgit, hun giorde stor skade paa malt, miel oc fisk,

.2. Var Mester Jøren trolouit med Adrian, bispens dotter,

4. Var M: Jøren vdkoren til Cannich

10 Kom hid tidender at Hans Laurensson foged paa Sundmør skal vere død som oc sandhed er.

12 Kom it Hamborg skib som drog aff eluen S: Michels dag var vdj stor fare, førde ont oc surt øl

14. Var Jacob skurer forligt med byfogden for det Horeri han bedreff skal giue 55 daler,

15 Kom skiber Gert oc gaff tilkenne om den skade i Frisland.

19 Var Per Jonsons dotter døbt. Stod same dag Nils skinners paa broens søns brøllup ved naffn Suen, med een pige hues fader er forstandere i Sancte Karine gaff henne inted i Morgengofue heller benkegofue, men ein sølfsked gaff han henne i festengoffue, han lagde ei heller helning med henne vden de faa børn,

22. Kom Oluff Nilsson Smit borgemester oc M: Tomes Smit raadmand hiem fra Danmarch om quelden oc finge ingen skonsel paa Cisen,
Sige de at vnder Engeland ere ved Alle Helgen tid bleffne
.xxv. skibe aff allehonde landskab oc .iiij. som ere dragne her fra Bergen. oc it Engelst som drog her fraa, Euert Copal var paa it folckit bleff reddit.
Same dag fich bispen doctor Jens it breff fra doctor Paal bispen i Københaffn liudendis

Reuerendo ac Clarissimo viro pietate doctrina ac virtute præstanti, domino doct: Johannj Schelderup episcopo Bergensi fideliss: veteri meo amico et fratri Carissimo.
Dei gratiam et pacem.
Reuerende D. Episcope amice et frater carissime redditæ sunt mihi literæ tuæ proximis diebus ex quibus intelligo causam quandam matrimonialem apud vos agitatam vestrumque capitulum à sententia Capituli Nidrosiensis discedere, ac ea propter causam illam hic tandem coram vniuersitate decidendam. id quod etiam futurum intelligo. Nam nudiustertius accessit Paulus ille Petri qui nititur sententia Nidrosiana, cuius copiam descriptam et obsignatam mihi ostendit unà cum sententia in vestro Capitulo lata Et petet scio vt causa illa ab vniuersitate imprimis cognoscatur.
Contuli autem iam antea cum d. præceptore d. Hemingio ea de re. Et probatur nobis vestrum factum hoc potissimum fundamento nitentibus. Nam cum Magistratus concedit nocenti personæ vitam, videtur etiam æquum deoque magis acceptum et gratum vt honesta vita concedatur potius in coniugio quam inhonesta extra coniugium præsertim cum id fiat in loco remotiorj. Hæc sine dubio erit summa nostræ responsionis.
Et tamen dabimus operam vt sententiam Nidrosianam in
commodiorem partem et mitiorem interprætarj possimus. Porrò de rebus nostris bellicis nihil possum scribere. nihil n: habemus certi quod Stetinj agatur. Castra locata sunt hic extra portam occidentalem, credo vt ea ratione parceretur ciuibus.
Verum magna tamen et rusticorum præsertim propinquorum et ciuium iactura quorum horti nunc misere deripiuntur. Summa tristes sunt belli facies Dominus deus restituat nobis honestam et salutarem pacem propter filium amen.
His valeas diu ac felix et uxorem cum liberis amanter meo
nomine saluta. M: Absalonem et si qui fortè alii sunt amici etiam plurimum salutato.
Hafniæ 27 Octob. 1570 Paulus Matthias Sp.

19. Døbt Per Jonsons klerchs dotter, førstefødde barn med den quinde han nw haffuer,

26 Stod Hans skinners oc Trines brullup i badstuuen, gaff hand
henne i Morgengafue oc lagde helningslaag med henne,

December 1570 Dies
.1. Døde Per Jonsons dotter,

3 Døbt Rasmus Snidkers dotter,

5. Døde hustrw Maritte i Maaløen

8. Gaff Lauris skriuer en ny psalmebog til Skolen som kosted een daler,

10 Stod Christiern Jonsons brøllup Rasmus hørers broder til borgemesters Oluf Nilssons gick pigen med krone oc er ligeuel med barn.
Same dag stod och Jespers brøllup som var vdj Kappen

15 Decemb: Vore lagmand, borgemesterne oc raadmenderne alle paa kapitelit oc begerede skatt aff presterne oc bispen som haue gaarde her vdi Byen, oc meente at de hafde bylaagen oc kongers friheder der om, De louede att ville wise klerkeried dem, men de kom icke en frem, Da framlagde bispen oc de andre Ordinantzien och som formelder om klerkernis friheder, sagde oc der hos att ingen haffuer haffd til denne dag, heller haffuer ennw nogen magt oc myndighed at legge presterne nogen skat
oc tynge paa vden kongen med sit raad alleniste
Same dag beretted ieg Absalon Person huorledis at ieg boer vdi it gamelt forfaldit huss oc var begerendis raad aff de verslige oc geistlige at husit maa byggis oc flies Suarede der til borgemester oc raadt at effterdi salig M: Geble hafde giffuit det til een Lesemester, da vilde de inted effter denne dag haue med det att skaffe oc sette det in til Cannickerne, Nw haffuer ieg M.
Absalon böed i same huus vdi xviij aar, oc kannickerne haffue inted kosted der paa, men ieg sielff, aff min pung,

.20. Var her Peder Simensons dotter fød ved fem slet om morgenen.

.21. Døbt her Peders dotter oc kallit Aselin effter salig hustrw Aseline.

.23. Døde Hans Husums barn,

28. Var billederne nedtagne aff høgealter vdj Domkircken aff scholemester efter bispens befalning, di nogle gamle quinner oc kerlinger tilbad dennom.
Vdi denne juel var it bitter skarpt frost och saa glat at folch kunde neppelig gaa til kircke, oc mange lode giøre dem isbrodder at gaa med til kircke, oc i marcken.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Januarius 1571 Dies
.1. Døde Dunkan quinnes barn som hun hafde aflit med en garp hennis mand. oc begrauit i Domkirken bag alterit.

2 It lig til Domkircken.

3. To lig en bonde och it barn.
Mellom Juledag oc Nyaarsdag lod bispen nedbryde oc tage
hine store billeder paa høgealterit vdi Domkirken, oc to store ere standendis igen,

6. Foer Daniel Bil aff som hafde frw blantzefloer her Wincentzis dotter, oc frw Marittis oc drog hand til Opslo igen der er han Ritmester, Denne dag predige ieg Absalon vdj Domkircken, di her Michel Sogneherre var siug vdi alle juledagerne oc nogit tilforen

7. Døde her Matz Tierp fød vdi Suerrige i een kirkesogen heder Tierp som hauer verit her i Norrige vdi tieniste paa den hellige kirkens vegne vdi 60 år, oc kom først hid da bisp Andor var bisp, oc lefde vdi hans tid, och vdi bisp Oluffs, Mester Gelbis, doctor Jensis tider, een from fiin, gudfrychtig mand, hafde it got rychte och vidnesbyrd aff huer mandt, oc var hand een glad, lystig, oc skemtefuld mand, med aluorlighedt,

.8. Sende raadit bud til doctor Jens paa denne dag Lauris Vog, och Jøren Laalicke som kallis Danske, Nils Biornsson och och lode honnom adspøre, om de billeder aff høgealterit wore nedtagne med hans vilie, och samtøcke, Oc meente at de ville haffue tiltal til hannom, huor fore hand hafde fordristed sig der til raadit w.adsportt, och truede Lauris Vog bispen besønderlig, den tid at hand gich fra honnom, huor til bispen suarede nogit
wredachteligen och meente at Lauris Vog hafde icke hoffuid til det skafft, at han kunde giøre honnom nogit der faare, Strax der effter sende bispen bud til mig Mester Absalon och her Jon, bedendis oss gaa thil Raadhusit, oc giffue raadit desse efterne Suar:
Først att de billeder vore nedtagne med bispens vilie oe samtøcke,
2. der nest at der staar en to igen bedendis at raadit vil lade tage dennom bort, ville de icke, da wil bispen lade giøre det,
3. Er der nogit guld paa forne tre billeder som kan komme
kircken til gaffn, da vil han lade billederne komme til stede, saa at det maa afftagis, kirken til gaffn, dog saa at billederne icke igen opsettis, det fierde at bispen innen faa dage wil giffue raadit skriffteligen tilkenne huor fore at sodan afguders billeder skal bort tagis, oc at de kunne vide huad the skulle meene om billeder, Item hues bispen her vdi giort haffuer vil han vere
bistandig for gud effter hans salige ord oc for kongelig Mt. oc hues anden steds som honnom kand bliue forset af kongen.

.9. Wore paa denne dag udsende aff doctor Jens til raadit paa lagtingit, oc giue dem tilkenne forne artickler, til huilke de suarede alle samen endregteligen, dog saa at borgemester Anders skriuere talde orden oc gaff dette suar, at effterdi Bispen hafde allene veret med at nedtage billederne aff høgealterit, raadit w.adspord, saa motte hand och ene suare der til, de ville icke søge Domkirken at høre der nogen tienist før en bispen faar
handlit saa med alle andre kirker billeder oc altere her i byen, ligeruis som hand haffuer giort vdi Domkircken, der med ginge vi til bispen igen oc gaff ham dette suar, handt sagde til oss, som vore vdsende at der som de ville for den skyld icke søge deris sognekircke, da kunde han det vel lide, intil det kunde komme videre til tals,
Same dag var salig her Matz Tierp begrauen i Domkirkekorit nest optil salig Christofer Eriksson som ligger vnder den store vdhogne steen til hans venstre side som mand vender sig op i kirken. lengst vd med den forne stein Wnderlige tidender som ere hid skrefne fra Trondhiem oc skeed vdj lante Misen som hertog Augustus haffuer tilscreffuit kong Matt. 1570.
Man hauer seet vdi luchten tuenne herrer som slogis med huer andre af huilkit slag mange blodz drober fal neder paa iorden, paa det siste er den herre som vant seieren neder fallen paa iorden, och forsuunden, Effter det slag saa mand oc vdj luchten it kors der offuer stod skreuit Jesus Nazarenus rex Judæorum. Och i same kors stod skreuit Finis det er enden Der nest stod skreuit Venite ad iudicium det er kommer for guds dom, Der nest er saadan en stemme hørt vdi luchten Resipiscite,
Resipiscite, Nisi n: resipisceritis omnes simul peribitis.
Then same tid er en pige bleuen død oc blef vdbaaren at begraffuis oc som de bore henne, bleff hun leffuendis paa vegen oc begynte at tale och sagde, at de skulde sette ligboren paa iorden med henne, oc spurde huort de ville hen med henne, de sagde wi ville begraue dig, som est død. hun suarede, nu er ieg igen opreist aff den almegtiste gud som er en herre ofuer lefuendis oc døde, at forkynde eder guds vrede, ofuer eders mangfoldige
sønder, det som i haue seet vdj luchten betyder verdsens ende som er nær, Den stemme i haue hørtt er guds egen røst paa det i skulle giøre bod for eders sønder, eller i omkommer oc bliue fortabit Men paa det i skulle saadant tro skal ieg her efter lefue vdi tre dage, oc den same stund skal ieg dø igen, oc det skedde som hun sagde oc hun døde paa tridie dag oc forsuant for thennom.
Same dag var byfogden hos her Peders Simonsons oc her Tomesis hwsfolch, oc tilsagde dem att de skulle vddrage aff husen som de bo vdj innen den Femte dag der effter, heller raadit wil se huad de haffue att skaffe med dennom, Orsagen er, at her Per oc her Thomes wille icke giffue raadit skat som andre borgere, huilked dem ei bør at gøre,

.10. Paa denne dag ginge paa lagtingit vdi Matz Scheils nerwerelse Karsten krumfod oc den tyske skreddere som der hos boer, oc berettede huorlunde at byfoden sielff tridie hafde tilsagdt dennom femte steffne oc vilde wide huad orsage der til vore at de skulde rømme oc flytte aff de huus de hafde frelseligen leigt, oc vore det begerendis screffuit och beseglit, huor til borgemester Anders skriuere suarede at lagmanden skulde wel giffue dem
det muntligen tilkenne, aff bylagen och rettebøder och kongebreff, oc sagde at det var icke skeed for de gode mends skyld som der vdi bo, mend for dem som husen aager, bad Matz Skel raadit vel betencke dem vdj denne sag oc icke fare saa hasteligen hen, di klerkerne hafde oc vel nogen beskeden, Wore da raadit begerendis aff Matz Schiel att kannickerne vilde komme paa raadhusit med deris friheder, Komme daa paa raadhusit den 11.

.11. januarij her Per til Fana, her Thomes Jonsson hues
huus de hafue affued effter deris foreldre, di her Peders fader var en raadmand oc her Tomes en sogneprest til Korskirke Framdrog da de gode mend k: Mts. Ordinantz, gamle kongers priuileger, oc it salig: k: Christians den tridie vdgiffuit 1537. huor til de suarede, dennom oc saa att haue sodan kongelige priuilegier, bade da forne her Per oc her Thomes oc med dennom slotzherren, at denne sag motte opstaa intil enten k: Maiestat heller hans fulmectige komme hid vdj rigit, bad de dem wige for dørren, oc der de komme ind igen, Sagde borgemester at de kunne icke i dag giffue nogen swar oc endeligen besked,
di den sag galt ganske menigheden paa, var ther fore begerendis at enten ein heller alle vilde vdj morgen igenkomme oc faa saa beskeden. Prima quæstio.
An rectè fecerat Johannes Schielderup Superintendens diæcesis Bergensis qui iuxta autoritatem diuinæ scripturæ et expressa voluntate ac confessione Superioris Magistratus Serenissimi Regis, post multas admonitiones in publicis concionibus habitis, curauit tolli quinque abominandas statuas è templo cathedrali, non prius in consilium adhibito senatu Ciuitatis Bergensis.
Secunda quæstio.
An rectè facit senatus Ciuitatis Bergensis qui non solum non iuuat ad tollendas vel summouendas reliquias idololatriæ et Superstitionis eius loci, verum etiam improbant calumniantur et addunt minas contra suum prædictum Superintendentem, conantem facere suum officium iuxta sacram scripturam ac voluntatem piissimj superioris Magistratus existimantes fortasse non licere ei emendationem incoare et aliquid in ea re statuere sine eorum priuato consilio et approbatione, de qua iam pridem
desperaui propter multorum voces quas sepius audieram.

12. Vore her Peder oc her Thomes paa raadhusit oc begerde suar aff raadit, da sporde raadit dennom om de begerde for dennom allene heller oc for alle klerckerne,
De suarede for alle klerckerne di de haffue alle priuilegier i ordinantzen. Suarede da raadit att de vilde fare frem effter deris priuilegier oc fimte borgerne aff deris hwse, Da bad her Peder raadit meere en sex gonger att de motte nyde skudzmaal indtil sagen komme for kongen. der som kongen vilde at de skulde skatte, da vilde de gerne gaa der vnder, oc vore en vrede at her Per skød saa ofte til skudsmaal, Oc sagde atthe vilde
vel vnne dennom skudzmaal til kongen, Dog vilde de fare frem effter deris priuilegier.
De borgere som bo i her Peders huus vore paa raadhusit oc
sende to gonge bud ind atthe motte komme ind, men de bad
dem komme igen vdi morgen.

.13. Var Karsten oc den skreddere i dag paa raadhusit som bo i her Peders huus, oc vore begerendis suar da fich de ingen meden Matz Scheil var der, men siden han gik komme de ind, da sagde raadit thil dennom at de motte bo i husit ennw ij viij dage, fra den dag i gaar, oc naar de dage ere vde maa de bo paa her Peders naade. sodant spotteligt suar gafue de.
Denne dag war klockerens søn fød paa

14. Wore raadit oc meste parten aff borgerne aff Domkirken, stod oc it brøllup.

16 Wore raadit aff kirken oc borgerne, Døbt klockerens søn Guttorms oc kallit Jens effter hans fader.

17. Berettede ieg M. Absalon Lasse Koch døde han same dag.

18. Graffeste her Tomes honnom til Korskirke.

.19. Kom raadit och borgerne til kircken igen, fordi de hafde verit hos Matz Scheil oc raadført sig med honnom om den trette som kom mellom dem oc bispen for de billeder han lod nedtage i juledagerne, som vore i misbrug, raadde da Matz Scheil dennom at de icke skulde holde dem fra deris sognekircke, di dett fører megen w.lempe oc forargelse med sig baade hos denne fremmede almue her i byen, desligest oc saa paa bygden

21. Predigede bispen, vdj huilcken han oc gaff tilkenne først. 1. factum ipsum 2. rationem facti. .3. Necessitatem .4. recitabat suam Confessionem de idolis tollendis.

24. Døde klockerens Guttorms søn som hed Jens.

25. Begrauen i Domkircken
Paa denne dag giorde Oluff Nilsson Smit sin eed paa raadhusit for Matz Scheil, oc er saa stadfestit til een borgemester

27. Kom Mester Jørgen fra Stadanger hører ieg at her Jens Ribe Superintendent vil inted oplade hannom meden hand leffuer aff Stigtens renthe,

Februarius 1571 Dies
2. Døbt Christiern Jonsons søn, stod hans brøllup 1570 den 10. decembris, gich hans brud med krone och vdslagit haar, oc fødde barn innen saa faa vger

3. Døde Jespers quinne som før var i Kappen en garp, paa barselseng, stod deris brøllup same dag som Christierns oc same aar, men han hafde festit henne vdj Tysklandt, hed hun froe,

4. Gich her Per Simensons hustrw i kirche effter sin dotter Aselin,
Same dag døde her Staffen Lossis hustrw i Nordfiord paa Barselseng effter hennis første barn, som en leffuer
Same dag bleff Hans Finsons iacht for stad med folch oc alt,
Der paa var Oluff Styremand som hauer Rasmus snedkers søster,

5. Lod Lauris skriuer sla op paa sin indre gaard oc biuder hannom for penninge fal, mand vil sige it twsinde dalere.

6. Er en slem løgen digted af nogen ond menniske paa Nils biornsson oc hans hustru, at Kort Elsing vdi Englegord skulde haue belegit Nilsis hustru, oc Nils vere kommen happende paa dem, oc fundit thennom i husit, oc Kort skulde haue giuit sig vdi een stor kiste, der skulde Nils kommit hannom til att han skulde giue sig en skrifft om hundrid daler, før en han vilde sleppe
honnom, dette er en groff løgen oc mand kan icke faa at vide huo den hauer først betencht, Henrick Junker hauer han faat for sig, men han hauer sagemand for sig.

.8. Saa mand om middag en stor halff halo heller Cirkel videligen om solen,

9. Var her Harmen forligt paa Capitelit med M. Tomas Smit Kort Pil, Rasmus Tint, Lycke thor Stege, Claues Biendorp, Jasper skrøder, Gert Pewe, Claues bombesin, om den predigen hand hafde giort om eed, oc de toge sig til lige som han skulde haue meent at de personer som hafde verit wed bryggen oc giort de achteien een eed oc siden begifuit dem blant borgerne skulde vere meenedere, huilked her Harmen aldrig tenkte ere de venlig forligte, skulle proff oc vidne vere døde oc machteløse, de vide
icke annit med huer annen en ære oc gott, finge huer annen deris hender Fredrig gulsmid hafde beklaffit her Harmen for borgerne, ligeruis som han skulde haue skeldit dennom for meenedere, huilked hand nechtede vdi Fredrigis øgen oc bad honnom vere en skelmer til han det bewise kand, Siden skreff Fredrig her Harmen it slemt skeldebreff thil, men her Harmen skreff honnom it annit igen i huilked han stryger hannom retteligen vdt, De bleue oc vel forligte huer sende den anden sit skeldebreff hiem

16 it lig til Domkircken.

.18. Prediged her Torleff i alminnelighed om den slep i kiste, strax ved xij slet sende Nils Biornsson til hannom to borgere Jens hollender oc Jacob skreddere, oc vilde vide aff hannom huem hand meente oc hans sagemandt, Her Torlef gaff honnom god suar oc gick siden sielf til hannom.

19. Mand fich ingen sild i dette aar for vore store synder, misbrug, oc v.taknemmelighed.

20. Hauer saa stor frost verit siden jul til nu at ingen minst sodant frost sne och tyk iis, stor trang var paa vand, fiskene i fiskeparken ved slotted, døde mest bort,

21. 22. 23 Var tøwer, det forslo føge,

25. Giorde borgemester Oluf Nilsson smit sin dotters festenøl med Per Laurenson som er Nils Laurensons raadmands broder, heder hun Lizabeth,
Same dag stod her Bartils festenøl paa Hamer med en pige som er søster til den quinne Mester Jøren hafde før til echte,

26. Fra Mandag i fastelawens wge forsamlede alle skredderdrengene sig til Peter skredder her ved Domkircken och indlagde en half lest øl oc drucke dagen med natten dantzede, trommede oc houerede oc robte

27 Kom tidender at Jon Jens skriuers karl po Giske hiertstach en anden hed Tomas,
Vartt den garpe guinde igen funden som stach den garp ihiell for han vilde voldtage henne, hennis garp var i søstergaard, hed Jost van Horn, han dylde henne i sin meelbod paa stranden, och sende henne siden thil bygden der fødde hun barn, Nw er hun i barseng igen, oc sent til bygden lit for juel, Baltzer Dammand en borgere som hafuer skut diur oc solt garpene det som och førde henne til bygden haffuer dette openbarit for Mattis Scheill,

Martius 1571. Dies
.1. Kom Simen paa Lungegord hiem, som følged Daniel Bil til Opslo offuer fiellit, førde hand til Matz Scheil desse efterne fredz vilkor mellom kongerne. Først at al den rettighed som Suensken hauer til Jemteland skal han aldelis affstaa,
2. det annit at Suensken skal giue vor konge viij store orlogskib med skyt och all tilhøring. Der nest igen lewere saa mange skib som de Suenske
opbrende for Per Huitfelt for det ny dype vden for Gripsuold.
3. schal Suensken gifue vor konge ij tunne gul for sin skade.
4. skal kongen i Suerige affstaa med allt det godz vdi Lifland som Danmarckis krone hafuer antuordet hertog Maans, och icke begribe seg der imod.
5. skal Suensken affstaa med al den tiltal som han kan haue til Norrige, Skone, Halland, Blegend, Gotland, oc aldrig tale der paa til euig tid,
6. Suensken skal icke vnderstaa sig at bruge oc føre det Norske oc danske vaben, Men saa wit som de tre kroner er belangit skulle baade kongerne bruge dem til der vorder dømt poe for Cammerretten.
7. skall Elsborg antuordis Suensken igen ved pinxtid Dette er icke ennw forsegeltt

2. Døde Maans Elin Maansdotters søn her Maans Jonsons dottersøn,

3. Døde Simen Person en from fin borgere om morgen da det
ringde af vegtt

5. Dag er han begrauen paa kirkegaarden
Denne dag om afftenen slo Jacob Krws sin hustrw och iagede
Det sigis ieg ved ei sandhedt henne vd, oc vart dagen der effter funden død i limkaren i starffhusit, Der Jacob fich det vide, vard han ner aff sin, och folch motte holde honnom Krusens quinne hed Ingeborrig, som drocknede, hun hafde een stoer piige, huilcken hun hafde slagit med øgit oc derfore løb hun bort, som hun plegde altid at skulcke, oc gich saa gennnom sit starhus bag ind til dotteren Marine, och spurde effter den pige som løb bort, dotteren bad henne lade fare, hun kommer vel igen i morgen, Men Jacob Krus gick i seng, da hun slo halff
otte, oc fal i Søfn, oc viste her inted aff, bar hun it korter øl hiem fra dotteren følgede henne oc hiem hennis egen liden pige oc Marinis pige, oc der hun kom hiem gaff hun dotterens lille pige it stycke raff i honden, der med gick hun hiem, Ingeborg sette sig til at ede, bad een aff Suenene som enda var oppe, gaa oc legge sig, siden bad hun den lille pigen gaa til seng som hun och giorde, Siden saag mand henne icke før en om morgenen da hun fanst dødt, oc der forne lille pige kom ind ij starhusit fich hun om morgenen der effter see huor hennis madmoder laag død, var hun fallen vdi it limkar som huder laag vdi oc fanst der liggendis vindaaben,

4 Martij gaff Maans buge Suenene paa slottit 1 tunne øl i borgestuffuen.

5 Gaff han dennom noch ein tunne, paa Mandag, Da hog Hans
Paalson som er Axil Fredriksons hustruis frende Maans buge en stor skreme ofuer sit houed Alle personer baade mend quinner piger drenger som bo vdj Krusens huus oc han sielff med, oc alle de som bo vdj dotterens Marine hus lagde hender paa forne Iengeborg, om gud vilde obenbare om der var nogen blant som kunde vere skyldige wdj salige Iengeborgis dødt,

.11. Lod Nils Biornsson giøre een forbøn for sig aff predigestolen i alle kirker, at gud vilde obenbare det onde menniske som hafuer beløged honnom, hans hustru oc Kort Elsing som sigis haue belegit henne, paa det at sodant it menniske kunde straffis der fore,
Paa denne dag kom Matz Scheils dreng Jøren op fra Danmarck oc førde visse tidender om en stadig fred Saa at vor konge skal haue aff Suensken ij tønne guld, viij ny orloffsskibe med krud och lod, oc der for uden saa mange igen som var opbrent for det ny dyp vden for strolsund, oc haffue inted med Liffland at skaffe, och Jemteland skal kongen haue alt med begge jurisdiction. Vor konge skal beholde alle de skib, som i forgangen feigde
tagen er aff de Suenske, Hertog Augustus oc hertog Vlrich aff Mekelborig skulle gaa i rette med de Suenske i kammerretten om de iij kroner Er oc hid skreuit at Hertog Maans er een kronid konge offuer alt Liffland, oc at han har belegert Rewel med 80,000 mandt, oc Suensken skal inted haue at skaffe med Liffland.
De Suenske skulle faa Elsborg igen naar de danske faa den siste sum Lod kongen giue sine hofsinder røt och gult til hoffarue, Erich Munch fich Nenæs til forlening, Vincentz Jul sigis skulle faa Bergenhuus. Sigis hertog Maans haffue vunit Rewel, oc at Ryssen ligger for Finland med mand oc vil fli hertog Maans dett til Lifland Hertog Mons sigis skulle hafue Rysse kongens broders dotter som er døbt oc kan tale latine och tyske,

12. Kom Euert Copal hiem fra Engelland oc fich solt skibit som sørøfuer hafde borttagit,

13. Ageret Haagen her Jons broder en Comædia paa Norske

16 Døde Elzebe Inguolsdotters dreng aff en ny sot heder knechtesot som de førde fra Danmarck
Døde en Spitals quinne i Spitalen

24 Itt lig til Domkirken.
Paa denne dag som var en tisdag effter predigen vore forsamlede vdj Domkirken bag alterit erlig oc welbørdig Matz Scheil slozherre, doctor Jens Schellerup bispen Her Peder Simenson, her Michel Jonson, M. Jøren Ericksson Cannicker, Der nest paa min side til it vidne Matz Scheil, Per Jonson klerck, Rasmus Stind oc Jacob Villomsson borgere, som hørde paa denne efterne handel oc contrachtt Att bispen med forne Cannicker tilsagde oc
beiaede oc stadfeste att de gamle forfalden huus som M. Geble fordom biskop gaff i testamente til een lesemester schal høre mig och mine børn arfueligen til, Orsagen oc sagen, her til er denne, fordi saa at der haffuer verit en trette mellom Cannickerne oc kirkeuerier om same huus, Cannickerne ville efter testamentens lydelse kenne sig dem til, kirkeuerie vnder kirken oc det er nu paa xv aar siden M: Geble døde, oc for den trette skyld, hauer ingen aff desse to villet bygt paa husen, Der fore
haffuer M: Absalon vere nød til att bygge sielff oc forbedre aarligen paa husen, først i forscrefne xv aar oc siden fire aar tilforen meden Mester Geble lefde, di ieg vilde icke bemøde hannom der medt, Der til med staa husen paa en løs grund och Moratz oc ville falle offuerende, oc ieg har boed der vdj med stor liffs fare.
Oc efterdi ingen vilde bygge mig bequemlig bolig di nøddis ieg sielff til att bygge aff mine egne penninge paa den grund som Communet før paa stod, oc der ieg hafde bygt paa grunden bød ieg Cannickerne husen til købs oc at de vilde giffue mig mine penninge igen, det vilde de icke, der som de oc wilde kenne sig til det gamle huus effter testamente brefuit da vilde ieg haffue mine penninge igen aff Cannickerne som ieg hafde bekostit paa husen vdi xix aar ieg har verit lesemester di Capitel effter ordinantzen bør at holde lesemester med løn och bolig Der de vilde dette ei ingaa Haffue de allesamen i forne gode mends neruerelse tilsagt mig de gamle huus oc det eldhus som hørde Communit til huilcked ieg oc hauer holdit ved magt som er oc forderuit for den løse grund
skyld som det paa staar. di alle fire suilder ere bortrodned, att det skal were mitt oc mine arffuinger arfueligt vden paatal enten aff desse heller deris effterkommere. Baade borgemesterne Anders scriffuer oc Oluf Nilsson Smit haffue med deris breff oc segel sagt sig aff med det gamle par huus paa kirckens wegne,
huilked ieg haffuer.
Men dette hafuer ieg forne Absalon Pedersson loued Cannickerne igen att der som enten ieg heller och mine børn oc arffuinger icke kunne haue same huus behoff, men ere trengde til at ville selle dem, da skulle de først tilbiudis Cannickerne fram for nogen anden at de købe dem for it skeligt verd, effter laagen, heller som da er seduane at købe oc selle huus her i Bergen. Men ingen ret skulle de haffue til att vddriue mine born oc arffuinger aff grunden Her paa fich vi huer anden waare hender oc loffuede att ville giffue mig breff oc forwaring her paa oc ieg dennom.

29. Kom Nils Helgesson den ferisk skiber hiem fra Rostoch der han var indfrosen den lange vinter oc ful med warer, den ferisk lagmand kom oc hiem igen kranck fra Danmarch, skal den sag staa vdi to aar ennw intil tiden er vde paa huilken Ferø er vdsat.
Des imellom skulle de feriske bruge it skib oc føre timber i landit oc saa møgit at huer kan holde sig medt i sit huus, men inted føre til forprang, Jens Koch foer aff til Vardøen med det skib som Matz Scheil lod købe wdi Holland ved forne Jens Koch der paa vore to fromme dygdelige danequinner Dorede Peters skredders fød i Hadersløff oc Anne Henrik Klippels fordom nw Maans bugis foged i Nordhordeland.

Aprilis 1571 Dies
.3. Foer iuncker Otte Daniel Bils søn aff [til Stadanger] til frw Lizebeth Henrick Brockenhusis

6. Var en judsk person ved naffn Petrus Hunstrop ordinerit til her Jensis kapellan sogneprest thil Wos, meden han drager til Danmarch.
Same dag kom Henrick Brockenhuus til Bergen med sin leens
skatt,

8. Wore forsamlede vdi Sakerstiet Matz Scheil bispen borgemester oc raadmendene paa strand boendis vdi Cannickernis nerwerelse om een medtienere i salig her Matzis sted, oc effter lang samtale er paa det siste beslutid att her Erich loss schall were vdj her Matzis sted, oc haffue den lille præbende som her Mats hafde
oc de to stycke (varning) aff Munkeliffs grundeleige tillagdt icke lenger en som han formaar att giøre tienisten ij Domkircken.

.9. Denne dag wore forsamlede vdi M. Absalons gaard Bispen, her Michel paa deris medbrødris vegne huilcke som hafde tilbedit erlige mend Nils Biornson fordom byfoged, Johan Tønnesen, oc Hans Person Lauris skriuers maag paa Cannickernis vegne, oc Mester Absalon hafde bedit Per Jonson klerck, Rasmus Stynd oc Jacob Villemsson at vordere paa sin side it par huus med eldhusit som salig Mester Geble fordom bisp hafde gifuit til een lesemester huilke M: Absalon hafuer holdit ved magt aff sine egne penninge, oc begerde at de forne gode mend vilde vordere dennom effter deris skellige verdt, haffue de da gongit vdi forne huus baade oppe och nedre, oc i ildhusit oc beskudit fliteligen som deris breff der om formelder videre oc vorderit forne huus for .xxv. daler, lige som
hwsene nw staa, w.anseed huad forne M: Absalon der paa bekostid haffuer, huilked han kan bewise medt register oc føre til regenskab hos sine medbrødre, och forligis med dennom derom, som effter ordinantzen bør at holde hannom fri bolige faare.
Desse huus ere tilforen wurderit aff nogle borgere som vore vdsende aff borgemester och raadit den tid de vilde kende sig at hafue nogen rettighed til dennom. bekende dog Anders Christernsson at de vore vdi dyreste lagit vurderit.
Haffuer Paal Byskriuer vnt mig en Copie aff den vordering lige som den er optegnit vdi en bog paa raadhusit saa lydendis. Anno M.d.lxix. den xix Junij bleff vdsent paa Bergen raadstuue aff borgemester och raad Lauris scriffuer, Tønnis Damson, Carnelis Varuig, Erich Sefrinson, Erich timbermand Johan van Halteren oc Jøren
blegmand at schulle vordere det huus med hagen som M:
Absalon vdj boer oc Domkircken tilkommer som salig M:
Geble haffuer der til giffuit til en predikanter. Oc komme forne mend paa stufuen igen oc sagde thennom at haue vorderit baade det huus tufft oc hagerom med al den herlighed tilhobe for xl Jochimsdaler som er hwsen med tofften for xxx Jochimsdaler hagen med al den herlighed for .x. daler.
Paa denne wordering haffuer ieg Absalon Persson at klage at de hafue worderit mit arbeide baade innen i husene oc vden, di ieg hauer nw to gonge ladit gøre ny vinduer vdi stoffuen oc ladit sat en kakeloffn med recke, giort... hengsler der til oc mangt annit holdit hagerne ved macht, oc ladit sat huert it eniste tre som er i hagen som her Per Simensson her Michel Jonsson her Sefrins Anna (som før) bodde i desse huus oc mange andre vel vitterligt er oc holdit hagerne ved magtt, med plancker oc al anden deeld.
Kom tidender fra Sogn med Simen skreddere, att Per Jonsson i Sogn som hafde Torbern Gaudessons broderdotter er slagen ihiel aff Lasse paa Wange, hues søster Torbern Gaudesson haffuer til hustrw. Per Jonsson vilde stinge til en anden oc ramede Lassis hustru som er Oluf Gunnarsons dotter paa Slindra i ryggen, der Lasse det saag stach han Per Jonsson i howedit med en daggert der døde han aff.
Hafuer oc en hofmand heder Lambert slagit en skredder i sogn ihiel.
Kom oc tidender att Tomes Jonsson hustru Magdalenis søn
paa Sundmør er stungen ihiel aff ein vdaff salig Hans Laurensons frender.

.11. Paa denne dag att aften saa ieg Absalon Person it vnderligt tegen offuer ask runt som en soel oc icke dog saa stort med huide stribe in vdi som forandledis til blodsfarue, siden begyntis nedre en sort bielke oc gich op effter, siden begynte to røde bielker den ene mit vdi oc den anden ofuerste siden forsuunde de och den runde ting oc himmelen var klar oc solen nedgongen.

13. Er en stadig fred besegelt mellom rigerne vdi grenserne paa denne dag.
Screff her Nils paa Alstahoug mig M: Absalon thil. fich ieg hans breff denne dag. Blant annit scriuer han at der var en bonde vdi it bygdelag hos Trondhiem heder Aasen, han begynte juledag at fare om kring til sine grander at dricke oc forsøme predigen Paa den fierde juledag kom han i enstuue at dricke oc der de alle vore druckne fulle de alle hasteligen vdi en søfn oc denne mand vagnede op, men de andre soffued stod strax op gick til søes, skød vd en gamel baatt oc it stycke aare tog han med sig, som han rodde der med, saa han sig til bage, der sad en trol sidendis vdi skuden oc styrde baaden, han hafde inted hofuid, oc hafde it hul mit igennom sig som brystid skulde vere saa at bonden saag hannom mit igennom.
Siden komme de til een høbud en fierding vey fraa gaarden, der stege de i land, der kom mange onde kompaner om kring bonden, oc ledde honnom op i høbuden, der bonden kom der ind, da stod der it talgelius oc brende mit paa guluit lige som det vore forgylt, oc husit saag vd som det hafde verit statzligen prydit, desse companer sagde til bonden at han skulde enten fylge dennom til heluede oc bliue hos dennom, eller han skulde gifue dem een aff sine lemmer, oc sielff bestod bonden at han hug try hug med øxen til sin venstre hand, i det fierde hug miste
han handen hart ofuen for tommelfingeren, men bonden ved
icke om han heller de onde kompaner det giorde siden for-
suandz de onde Oc mod afftenen kom en christen mand til
honnom oc viste hannom et lius som schulde ledsage honnom
hiem Da foer han den vey som alle mand grue for, Der han kom hiem oc hustruen bad honnom vere velkommen sagde han,
ieg ved icke huor vel ieg er kommen, da drog han stompen
aff sin vante, der hans folch det saage blefue de forferdede, da begynte han først til at bløde, saa hente de til honnom her Siurd i Skogen som gaff honnom sacramentit, oc alt dette forne hauer

14 hand for presten bekent. Anden dagen derefter gik hans
folch effter hans farweg, som siuntis vdi snøen til same høbud, der funde de haanden som var afhuggen oc liused som brende paa guluit men øxen var borte, oc inted blod saag de meere en tre dropper, dette er alt sant. Scriffuer oc forne her Nils at to bønder har skorid struben vd paa dennom sielff Oc at to bønder vilde flyge bort med en bonde som boer hos Reinskløster,

15 Eit lig til Domkircken.

16 Døde Dyre Laurentzis hustrw.

.17. 18. Paa den xvij dag sende Matz Scheil mig Absalon oc Matz Scriffuer til Dynnes Persson som var foged vdi Senien paa den tridie paaskedag, gifuendis honnom tilkende at Matz Scheil hafde bekommit breff fra kongen at her var ingen forhobning til dette timelig liff, oc han vilde sla sit sin fra denne werden.
Der vi honnom det sagde forandledis hand inted i ansigted, men sagde sig ville gerne lide huad gud honnom vilde tilføge, oc begynte at tacke gud at han hafde nw hørt nyligen Christi pinsels historie oc siden Christi opstandelsis historie, oc var begerendis att han motte halshuggis paa fredag, efterdi Christus døde paa en fredag, Der vi gofue honnom swar at Mattz Scheil torde icke tilstede det vden v.gunst hos sin konge, sagde Dynes, Da beger ieg det ey Det er icke saa forhonlig en død, efterdi Christus sielff døde paa korsens galie, oc sagde legomit hauer ieg aff verden, det vil ieg ofre verden igen, Sielen hauer ieg af gud, den vil ieg ofre hannom,

18. Berettede ieg Dynnes Persson i borgestuuen, der hafde han een herlig bekendelse och opregnede een bøn som Sancte Augustinus hafuer giort, saare trøstelig, oc viste hand sielff ad inføre til trøst aff scrifften mange sententzer exempel historier, oc sagde sig gerne ville dø oc vere saa til sinds, at der som de vilde vnne honnom liffuit, da vil hand det icke begiere, han iemrede sig allermest for sin hustruis skyld at hun for hans skyld skulde lide sodan sorrig. Bekende obenbare sig ingen tiuff att vere heller hafue fortient nogen hengend, oc at han hafde tient kongen troligen, oc var skarp at søge hos almuen kongens rettighed, der ofuer var almuen honnom gram oc hadsk.
Han meente oc at der som han nogit bekom hoes almuen, da var det honnom dobbelt fra tagit paa slottit med den store ofuervegt at paa to voger hafde den tridie borte, saa paa det at skaden skulde icke vere hans haffuer han søgt sin fordeld hos almuen med vegt och anden strengheedt, Men kongen besueg hand aldrig med sin fri vilie icke heller hans scriuere huilken hand orsagede paa
det fliteligeste. hand bekende oc for mig Absalon h. Michel h. Jon h. Tomes, at han hafde ofte ophøgit en ringe sag, oc giort henne stor, oc den som var stoer ladit falle for en føge ting.
der bekende han sig vdi hafue syndit, men aldri hafue stolit fra kongen, Bekende och saa att naar der kom nogle personer fram som hafde forseet dem oc de skulde bøde, vilde han vel haffd en dom paa dennom, men de vilde icke til ting oc dom paa det at de icke skulde forsømme deris fiskeri heller komme i obenbare rob for deris forseelse, schulde da Dynes sagt, komme i til doms da giffue i icke saa megit som i nw biude mig, De suarede at de icke ville til doms, suarede Dynnes huad skal det som er meere en loffuen formelder, da sagde de det som meere er ville vi gifue dig, lad kongen faa fylleste effter laagen, videre
bekende hand sig icke hafue giort kongen nogen vtroskab.
Denne same dag før en Dynnes var berett var forsamled paa
slotted effter Matz Scheils befalling baade borgemestere och raadmenderne den største parten, adspurde Matz Scheil forne Dynnes om mange honde slags sager, om han war skyldig i denne sag for huilcken han skulde dø om hans scriffuer Michel var skyldug i denne sag, heller om hans hustrw viste nogit her aff.
Da orsagede han dennom paa det alsombæste oc høgeste oc
tog det paa sin død oc salighed att de viste inted her aff der som der er nogen forseelse paa færde, Han orsagede oc de andre fogeder att han viste inted om deris handel oc sagde sig haue nog att skaffe med sin egen handel oc befalling oc vilde inted legge sig vdi en annens. Han tog det oc paa sin salighed at han i denne verden hafuer oc aager ey flere penninge en som tilstede
ere oc staa til oldermanden, vdentagit hans fæ oc husraadt, oc at han icke set nogit i iorden, icke forskickit aff rigit, icke laant bort, ingen heller at vere honnom skyldug vden det han har for bekent. lagmanden paa Stig Jens Person leente han fyreti daler,
han tog handskriften oc kaste den paa ilden, paa det han skulde staa hans hustru bie i hennis nød oc trang, Men huorlunde (sagde Dynes) han hauer det giort ved hand, der fore efterdi hand icke stod bedre bie med hannom, en som hand giorde da motte hans hustru halfdelen i de 40 daler, der som kongen icke vilde miste sin halff part i forne 40 daler.
Lod oc Matz Scheil spøre Dynnes at om han hafde nogen tuifuel paa att hans bøger schulde honnom vere forandlit om hans regenskaff oc sagefald, huor til hand saa suarede.
Att effterdi han skød sig til sine bøger paa raadhusit den tid han var dømd til døde, oc bøgerne motte icke komme tilstæde di Lauris skrifuer sagde at Erich Rosenkrantz hafde dennom. meente hand at det var icke ret med same bøger.
Sagde oc Dynnes att der som nogen kunde bewise honnom nogit paa med hans regenskab at han skulde haue opborit nogit aff almuen som icke stod i hans regenskab var han begerendis at to skellige vidne skulde honnom det ofuer beuise. da vilde han staa til rette der fore effter laagen. Effterdi han icke maatte nyde dette skudsmaal men var dømd til galgen same dag, meente hand dett var icke ret med hans bøger.
Han klagede sig stedze oc ofte megit ofuer den suare ofuervechtt. oc meente at der som der wore nogen som hafde verit kongen wtro oc vore verde att henge, da ere de v.tro som haue bygd store gaarde oc vore dog fattige personer da de komme først i hoftienisten oc ere nw saa rige at de vide ey vd for deris penninge, oc hafde forsamlit rigdom ved sodan ofuervecht och annen maade. huilcken som var en orsage nw til hans død.
De plagede honnom med ofuervechten, oc Dynnes
almuen med sodan vegt foruden andre besueringer som al-
muen leed med skatt vdgerd til Trondhiem landskyld oc an-
nen besuering oc han søgte skarpeligen hos almuen kongens
rettighed, Der Dynnes var adspurd om flere af hans
penninge, suarede han, hafde ieg saameget [gul]d att ieg kunde dagligen gaa paa, huor effter skulde ieg benegte det, effterdi ieg schal skilles fra det, Jeg ved ieg er vdroben for en rig mand, men huor skulde rigdom meer fløde paa mig en po en anden,
Same tid gaff han sin bedrøuede hustru it herligt loff oc sagde at hun var saa flitog att forøge deris bo, med ko oc so, handel och vandel for vdi mands kleder, gaff sig ij stor fare til søes oc køpslagede, han lod henne raade, han tog vare paa kongens beste, oc der de komme til Bergen, køffte hun stundom det eene klenode oc der dett var køfft oc betalt wiste hun Dynnes det sigendis See dette hauer ieg fortient, huad hafue i med eders
tieniste.
Hans hustrw Sigrid bød Matz Scheil att der som Dynnes motte halshuggis da vilde hun aldrig begiere een huid aff
all den part som henne kunde tilfalle. Matz Scheil suarede at hand det ingeledis giøre kunde, vden han vilde haue een w.gunstig herre. Dynnes bad oc sielff der om. men han gaff sig til fred, der han fornam at der var ingen raad til oc sagde til mig som var hans skriftefader. I skulle sielff giue mig det vidnesbørd
effter min død att ieg schal goduilligen ofre mig vdi døden.
Siden da sad han vdi borgestuffuen indtil afftenen oc ieg var hos hannom, trøstede honnom, var oc Peter kannegyder hans hustrw som er søster til Dynnes hustru hafde de med dem en j kanne win, der drucke vi aff, oc hafde trøstelige tale om Christi pine, om opstandelsen, om Adams fal om det ewige liff.

19. Tilig om morgen gick ieg Absalon Persson paa slottid, oc trøstede Dynnes, men han var saa vnderuist i guds ord, at ieg kunde icke saa snart sette honnom een trøst fore at hand io viste strax een anden io saa trøstelig att trøste mig medt, Siden kom her Michel, her Jon, her Thomes Da trøstede vi honnom, oc hand oss, saa at vi hafde een deylig theologiske samtale oc gud var der tilstæde. Hand sagde til mig Absalon, ieg haffuer vdi nat
talit med gud effter hans foriettelser, oc hand suarede mig klarligen oc skinbarligen med desse ord i dag skaltu vere med mig i paradis. der til setter ieg al min liid, Saa begynte vi at tale om Christi opstandelse, oc om de 40 dager po huilke Christus omgikst med sine discipler paa jorden, det var en trøstelig samtale om de personer som vore opstanden med Christo, at der blant var Adam Eua, Abel, propheter, patriarker oc konger, oc at de
talede nw med Christo, nu med Maria, nu propheterne med
apostlerne oc paa begge sider.
Oc dett maa ieg Absalon Person bestaa at fra den første tid ieg var kalled til en sielesørger i Erich
Rosenkrantzis tid endtil denne dag, da ere vel mange rettid, oc mange haue hafdt een god tro til gud oc bekendelse, ligeruis som Paaske den vnge dreng som slo høreren ihiel i Skolen, Dog ofuergaar Dynnes dennom allesamen. Saa at han var lige som een prest. oc er vel verd at hand icke schall regnis blant misdedere, men blant Marterer Alle mand som der var oc mange hos, da han er rettid forundre dem paa hans tale, sang, tro, bekendelse, frimodighed, oc mange fulle taare for honnom. Dette kand ieg icke lade mend maa bestaa oc beskriue at andre i framtiden kunne det vide. At den tid som ieg oc Matz scriuer komme til hannom oc forkynded honnom at han skulde dø da foruandlede icke hans farwe, han begynde
icke adt grede, ey heller vere mistrøstig oc redder, icke at skelue.
Huilked han giorde ey heller den dag han var dømd til døde paa raadhusit, som oldermanden oc købmandscrifuer nog forundrede sig paa som fulde honnom til raadhusit i det de hafde borgit for hannom.
Han var oc ved det same patz den tid han gick op i stegen, ia indtil døden, det hauer ieg icke tilføren seed paa nogen persoen som har verit afliffuid. Det giorde hans sterke tro til gud oc hans ordt. Dog sagde han stundom legomit er skrøbeligt men sielen er villig. Der det leed nogit vd paa dagen sagde han sielff, det drager vel vd, det er skøtid i sted, var han begerendis aff Matz Skeil at han icke skulde bagbindis det var hannom efterlad.
Der han gick nw vd tackede han alle de personer paa slottid for al ære oc dygdt, de hafde honnom bewist i hans longe fengsel oc giorde dagen til foren sit testament oc gaff Matz Glambech och hans broder Nils huer dem it stackid rør, Narue it par buxe, Erich en gamel vampe, som laag hos honnom i taarnit, skredderdrengen sin fegekost eller kledekost, Per Nilsson sin salmebog, Absalon min søn hans pennarium aff messing. Oc orsagede sig at der som der vore meere i hans magt vilde han meere giffue
Han formante oc sin hustrw at hun ingelunde skulde forgleme de fattige der som hun finge nogit igen aff hennis bo, enten med en tønne meel meer heller mindre effter hennis formue, det lofuede hun at ville giøre.
Som hand gick nw vd af borgestuuen stod Matz Scheil paa
Sualen vden fore salen som predigis vdi. Der begynte Dynes att gøre en herlig tale til Matz Scheil oc tackede honnom for det milde fengsel han hafde vnt honnom, oc bad gud beløne hannom. bad oc at Matz Scheil vilde see hans fattige quinne til gode, louede Matz Schell at ville fli henne god beskeed fraa kongen vden al hennis bekosting oc io vist faa den halue part, dersom hun fich ei meere, Der Matz Scheil talde med honnom, løb Matz Scheils øgen offuer. siden tackede oc bød han god natt allesamen paa slottid.
Oc der han kom ned til tollebryggen, bød hand Peder kannegyder gode nat oc kyste hannom. Da gred Peter bitterligen oc gick hiem.
Siden bød hand godnatt garper oc andre som stode der om kring. der hand kom vdi stigen oc skulde stige i baaden sagde hand. Nw i Jesu Christi Naffn Gud vnne oss een god lycke.
Der hand med presterne Suennene, oc andre kom i baaden oc vd til Cannikebiergit, bad ieg hannom lese hans bøn som Augustinus giorde, huilked hand och giorde indtil hand kom til galgen, oc Tiufueholmen som hand gick op paa holmen, begynte hand strax at tale til hofmenderne sigendis Spegler eder vdi mig, i som tiene til houe, Den tid ieg var paa eders alder, var ieg saa stolt som i
nu kunne were, ieg hafde icke forwent at mig skulde
saadant offuergaa, for min lange tro tieniste.
Som han kom til Stigen hafde hand mange skønne ord oc tackede allesamen som tilstede vore att de vilde giøre honnon den ære, att de vilde følge honnom til hans død, oc bewise hannom den siste kerligheds tegen.
Siden fal hand paa knæ och læste den forne bøen, oc som bønen var vde, begynte hand att siunge Jeg rober til
dig o herre Christ, ieg beder dw hør min klage
Som den nw var vde, tog hand kiortelen aff sig oc sagde om bødelen, Mester Holger huor estu, sagdis da han staar hos eder, sagde Dynnes, denne kiortel skaltu haffue oc sagde framdelis giør nw det dig er befallit.
Saa gick bødelen til Dynnes, Sagde da Dynnes, Holger
du skal icke bagbinde mig, di ieg er ingen witterlig tiuff, saa bleff han icke bagbunden dog bunden offuer albugen med en snore Der nw bødelen vilde løseligen binde hannom sagde Dynnes bint hart, fordi naar det vil i sted gelde, da vestu well att henderne ville gerne hielpe de andre ledemoder, bint fore fast.
Lit tilforen drack han to dryck Mungatt huilked Mungat
han oc begerde før end han var vdførdt, di kand ske sagde han hiertid och munden tørris oc der ieg vil nogit tale da kand det mig forhindris for min tørste skyld, Drack han da den siste drick oc sagde dette er min brudgaams skaal, oc bad at ieg oc andre prester vilde dricke med hannom. Siden steg han op i stigen oc sagde til bødelen gack op fore oc ver trøstig, di her er en sneuer oc høg gong, der Dynnes kom nogle steg op i stiggen begynte hand att siunge med glede oc fred far ieg der heden etc.
Siden gick han lenger op i stigen oc bødelen hialp
hannom op. der hand fornam at hand schulde hengis i den
høgeste galge huilken Oluff Andersson nu raadmand oc da
byfogedt lod bygge til sin egen tienere, som stal fra sin hosbonde kongens oc byens penninge oc var dog ligeuel icke hengd i same galge, di de fich ingen saa høg stige, men Dynnes vart hengd der vdj allerførst, oc der Dynnes saag att der hich nogle tiufue vdi den laage galge, oc hand maatte høgre op sagde Dynnes, Motte mig oc icke duge nedre med iorden, suarede een aff presterne achter det inted, di i skulle høgre op, til himelen, Suarede Dynnes det er sant, dette er høgt guds søn var io saa høgt ophøgit paa galgen,
Der nw Dynnes var opkommen høgest i stigen oc bødelen festede lenken i bielken begynte hand att siunge o guds lam w.skyldig paa korsit var slagtid etc.
Siden ofrede hand sin siel vdi Christi hand, oc der hand skød honnom vd suingede Dynnes da fattede han med sine hender om stigen oc holt fast, da løste bødelen hans hender oc drog paa linen oc trodde paa hans hals til hand døde,
Men det er vnderligt att hand icke lod nogid vand efter hand var død som tiufue plege at giøre det saa ieg med een person i fiord som oc var hengder. Der Dynnes gich op ad stigen falt hans huue giord af silkesetteni aff houedit, robte hand oc bad gifue henne een stackarl, men bødelen tog huffuen til sig, Robte hand oc oppe i stigen
til M. Werner købmandskriffuer oc bød honnom godenatt
oc til alle som tilstede wore, oc sagde ieg vil drage hen faare oc berede vegen, i komme efter naar gud vil, oc sagde ieg vil vdi dag holde min himmelsfardag,
Den tid Nils basse var nw sist opkommen fra Danmarck oc hafde k. Maiestatis breff til Matz Scheil om Dynnes sag. och vilde strax sat honnom vdi fengsel, bad da Dynnes mig Absalon Persson, M: Hans bardsker, Mons buge, M. Peter kannegyder at vi vilde borge for hannom at han icke schulde indsettis i it hart fengsel, hafuer da forne M. Peter kannegyder vilkorit sig at der som Dynnes
rømmer sit fengsel springer ofuer Muren heller gør mod sin bepligt, da schal han henge vdj Dynnesis sted, oc de andre med deres arfuinger beplyctede dem at vdgiue totusinde daler naar Matz Scheil vilde dennom begiere.

Jeg Maa oc indføre en kort sum aff it breff som frw Heluig nw screff mig til vdj denne waar med sin foged Lasse Graabein i huilked hun scriuer om Jens Persson lagmanden paa Steig. Saa lyder hennis ord, Jeg hør nw at det gaar vnderlig thil i Norrige oc synderlig med denne fattige quinne (hun scriuer om Gurun som var Jens scrifuers hustru som forne lagmand lod henge fordi at han skulde oc haffue verit kongen w.tro) der lagmanden
har giort sligen w.ræt oc vold oc saa skendelig kommed hennis gode mand om halsen gud vil vist straffe honnom der fore, der maa han vist forlade sig til, der som hand kand vndgaa menniskens straff, da vndgaar hand icke guds straff hand maa vist forlade sig dertil ad det schal fortryde mig det han har giortt den fattig quinne, hand motte lade henne nyt got ad at hun tiente mig oc fødde it af mine børn op oc gifte baade henne oc hannom, aff mit brodt oc hauer tagit fra henne det ieg hafde giuit henne I maa sige hannom at ieg hauer skriued eder til ati skulle lade hannom see mit breff som ieg haffuer skriued eder til, oc siger hannom hafde der kommit en hund til
mig oc kunde skud gott paa lagmanden, da skulde ieg hade giort honnom gott for hans skyld en sige it menniske, etc.
Dette maa vere korteligt sagd om Dynnes huilcken som it
ganske aar sad i fengsel her paa slottit, dog saa at han laa paa Springeborrig om natten Hans hustru gick til honnom dagligen indtil Nils basse hans anklagere kom sist fra Danmarck da motte Dynnes huer natt ligge i tornit men om dagen var han i borgestufuen, och huor hand vilde innen portene. Det ganske aar igennom skickede han sig vel mod huer mand saa at ingen klagede paa honnom, han vende alle ting til det bæste. Oc fliteligen øfuede sig i gudelige bøner, leste bibelen oc andre gode bøger oc redde sig til att vandre, han bød oc viijc daler for sin hals, dog kongen vilde icke, oc paa det att han maatte
halshuggis bød hun til at hun vilde inted haffue aff sin part oc gaa aldelis quit der fraa, hun hafde honnom oc hand henne hiertens kier, der saag ieg gode tegen oc lignelse till baade i tornit, da honnom var aduarit at hand skulde vandre fra denne werden, huor til hand oc strax beskickede sig christeligen.
Den tid ieg Absalon hafde giuit Dynnes tilkende at han skulde dø oc hand siden natten til den dag han var rettid paa sat i tornit begerde han papir blech oc pen, det fich Lauris scriuer hannom som nu er oc tien i skriuerstuffuen men han kunde inted bruge det di der er mørckt i tornit. Men om morgenen der effter vdi borgestufuen reff han papirit sønder och vilde inted scriffue
sigendis at haue anderledis beraadt sig. kand ske paa det at hans hustru icke schulde nyde det ont ad efter hans død, som oc hafde bedit honnom derom.
Han sagde een gong før jul til mig adt hand icke vilde obenbare hues hand viste men sagde aff Jesus Sirach at naar en døer, da schal alleting dø med hannom Der han kom nu til tiufueholmen blant andre ord sagde hand, Jeg vil
ingen vdi oc til denne min død skylde ey heller vndskylde,

19. Paa denne dag kom erlig welbyrdig Otte Galskytt huilcken kong. Maiestat haffuer vnt een forlening vdj Sogen som Anders i Krogen før hafde, kan rente heden wid it hundrid daler.
Same dag war her forsamled erlig welbordig Matz Scheil,
doctor Jens Schellerup, her Michel Jonsson Sogneprest, oc Cannicker, Hans skriuer paa Asch, Henrik Holkis foged offuer grunden, och annit Alle helgens godz Er grunden vdi breidden lengst gaden xxxij alner, men breiden nedre i hagen er xxx2 alne. Lengden vd med den nørre side ere it hundrid oc xiiij alner. mend ned ad den sødre side i hagen ere 89 alner

21. Paa denne dag gich ieg Absalon Petreius oc Jonas Petreius scolemester her Torleffs Steinhardsons bud til her Erick loss, oc lod bede om hans dotter, huor til han fich god suar, oc de strax i faders moders søskens, oc mogs neruerelse gafue huer andre deris tro oc loffue.

22 Wart Muren paa Domkirkegaarden forbedrit, oc tagitt aff den muer vden for bisbgaarden vnder plometreen, steen til at forbedre ophøge oc kile den anden meedt, vart oc en ny stette giort for kirkegaarden med en laage,

22. Muren ned ad gaden er aldelis nertagen oc opbygd igen. Men Muren kring kirkegaarden ner mod gaden fra kirkemuren bort til skolen er forbedrit oc en ny portt giort for stetten oc steinlagt nogit vden faare.

25. It lig til Domkircken.
Denne dag sette ieg min dotter Susanna thil Schole hos Barebra Edisis smedis. gud giue henne til naade oc velsignelse amen.

25 It lig til Domkircken

26 Døde een garp ved Bryggen hastelig ved nafn. aff gaard, som han sad och skar bandestage, oc vilde gaa op for trappen oc hente sig naagit dricke.

26 Døde en garp hastelig, som hand sad oc skar bondestager til, oc talde icke it ord meere.

27. begrauen en spedalsk pige i Spitalen.

27. Begraffuen en pige i Spitalkirckegaard som døde aff Spedalske.

.29. Kom tidender att de Suenske skulle giffue de Lybske fem och siwti twsind daler for deris skadegield,

30 Kom erlig och wellbørdig Vincentius Juel til Hesselme wor ny slotzherre vdi erlig oc velbørdig Matz Scheils sted som (vdi) iij aar var slotzherre. Kom forne Vincentz paa it Rostocker skib, gud gifue hannom en salig tilkommelse vdj denne landisende.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Maij 1571 slotzherre... breff Dies
I. Paa Sancte Walburgis dag gick Vincentz Juel vdi Domkircken hørde hand predigen oc gick siden der fraa oc til Wor Fröe.
Der de komme paa slotted, forne Vincentz oc Matz Scheil,
toge Matz Scheils karle Vincentz til Maiegreffue, oc Vincentzis Matz Scheils til Maiegreffue,

II Døde Anne Munckis søn den vnge,

III Vart inuentarium paa slottid lewerit Wincentz Juel aff Matz Scheil.

IIII. Begraffuen Clawes Biendorps søn vdi Domkircken lit offuer faar lychten,
Same dag fødde Hans Buntmagers den øffuerlendiskes hustru
it barn och døde strax
Same dag predigede ieg Absalon Pedersson paa Bergenhuus for Vincentz Juel,

.V. Anna bremerkone Kortis skomagers quinne fødde it barn i gaar, it annit paa denne dag en dreng ved to om natten, oc pigen ved siw slet om morgenen.

VI. Vore de baade døbte paa denne dag, eftermiddag i Domkirken før predigen.

VII Paa denne dag førde Clawes Biendorp borger wdj Bergen
dette effterfølgendis breff hiem til Bergen til Doctor Jens Schellerup vor Superintendens, huilked en karl førde fra Danmarck oc bleff han vdi jsen, Biendorp kom fra Erich Munk som hauer Nenæs vdi forlenning, Der før hafde hand faangit dette breff, Som saa liuder,

.7. Literæ Doctoris Pauli Matthiæ Episcopi Selantiæ in Daniæ ad doctorem Johannem Scheldorpium.

Reuerendo ac clarissimo viro, pietate, eruditione, ac virtute præstantj Domino d. Johannj Schelderop, Episcopo Bergensi fideliss domino meo et fratrj in Christo charissimo Dei gratiam et pacem in filio dei Emanuele nostro.
Reuerende vir Domine et frater charissime. Illustre admodum ac memorabile est dictum illud psalmistæ. Inuoca me in die tribulationis et ego eripiam te. et tu glorificabis me.
Primo nempe ostendit quo nobis veluti ad tutissimum asylum confugiendum sit, vbi variis huius vitæ ærumnis, miseriis calamitatibus ac periculis
obijcimur, ni mirum ad ipsum deum, idque vera ac ardenti inuocatione.
Turris siquidem firmissima nomen dominj. Deinde proponit dulcissimam promissionem auxilij diuinj, videlicet non
inuitus fore eorum preces, qui afflicti deum inuocant sed deum vere eos exauditurum. Postremo testatur velle etiam deum gratam suorum beneficiorum recordationem, ne beneficia diuinitus nobis collata statim in obliuionem (quod alioqui pro dolor nimis frequenter fieri videmus) obeant, sed vt dignis laudibus pro præstitis beneficiis deum celebremus. Postque autem tristissimum hoc bellum ante annos octo in hisce reguis exarsit, scimus primam ac potissimam fuisse pientiss: Regis nostrj curam, vt assiduis precibus honestum ac salutarem belli exitum a
deo peteremus. Qui cum nunc demum ex singulari dei misericordia clementer contigerit, agnoscit sereniss: Rex vota nostra benigne tandem diuinitus exaudita Deoque soli, sedati belli ac restitutæ pacis laudem adscribendam esse quare etiam literis concionatoris suj heri redditis, Serio mandat vt per vniuersum hoc Daniæ regnum tribus diebus continuis, Lunæ scilicet Martis et Mercurij post Dominicam Lætare publice et solenniter fiat gratiarum actio pro honesta pace, post diuturnum hoc atque
difficile bellum regnis hisce a deo clementer concessa.
Utque simul ardentibus precibus oremus deum, vt propter filium, qui est verus princeps pacis pacem inter vicina hæc regna initam nunc ac confirmatam diuturnam, perpetuam ac salutarem esse velit.
Amen.

Deinde et hoc mandat vt singulis Noruegiæ Superintendentibus serium hos regiæ Maiestatis mandatum meis literis significetur, vt etiam in eo regno iuxta temporis ac loci rationem solennis ac publica in singulis Ecclesiis gratiarum actio instituatur idque inprimis quam sereniss: Regis nostrj voluntatem piam iuxta ac honestam domino meo et fratri amicè significandam duxi.
Quod si fortè etiam placeat scire quas materias hic pro concioni- .1. bus delegerimus, paucissimis significabo. Ac primo quidem diei destinatus est textus ex Lucæ cap. 13. Nisi poenitentiam egeritis.
Idque hoc potissimum consilio vt cum maximè referre videatur diligenter admoneri homines de vero vsu pacis qui in vera ac seria poenitentia potissimum consistere videtur, quilibet proposita poenitentiæ doctrina discat in sese descendere, suaque errata, ac vitia sine vlla hypocrisi, vero animi dolore cognoscere, vt se quoque iustissimæ iræ diuinæ, quam proximis annis pluribus modis experti sumus, iustam aliquam occasionem dedisse agnoscat, vtque sic ad seriam poenitentiam suo quisque
loco excitetur, modo iustissimas iræ diuinæ poenas effugere velit.
Videmus non nimis magnam plurimorum securitatem ac effrenem petulantiam quo ad tanta, tamque aperta iræ diuinæ signa, secure tamen in quævis flagitia feruntur, qui nisi vera ac seria poenitentia vitam ac mores emendare studuerint, metuendum est, ne etiam in posterum seueriorem dei vindictam 2 sibi ac alijs accersant. Secundo die proponuntur quatuor postremj versus ex psal: 145 Prope est dominus omnibus inuocantibus eum. Vbi iam commodè instituetur gratiarum actio quod deus licet aliquantisper visus sit preces nostras auersari, nunc
tamen eas clementer tandem exaudiuerit. Laudem dominj lo-
3. quetur os meum. Tertio die proponitur initium secundi cap: prioris epistolæ ad Timotheum vt ita doceatur Ecclesia, quantum referat assiduas preces pro regibus ac Magistratu fierj, quorum præsidio tot tantaque bona ad nos redeunt vitæ scilicet tranquillitas, veræ pietatis, religionis atque honestatis conseruatio, quæ omnia quoties in discrimen veniunt Magistratus extreme etiam periclitari, tristissima proximorum annorum experientia satis superque testatur.
Quod autem ad præcationes attinet, iudico commodum esse si ex præscriptis materiis istæ formentur, quæ huic rei pro loci ac temporis ratione maxime videbuntur
accommodæ.
A concione autem litaniarum loco canatur Te deum laudamus.
Atque hæc effusa verius à me quam scripta, spero te pro singulari animj tuj candore in meliorem partem acceptu-
rum.
Quod si superest, ago æterno deo patri dominj nostri Jesu Christi toto pectore gratias qui bello tam diuturno ac difficili honestum tandem finem imposuit, eundemqne ardentibus votis oro, vt propter filium qui est solus ac verus pacis princeps, dignetur pacem inter hæc regna initam benignè confirmare, vtque nos tam diuino atque incomparabili bono Spiritus Sancti gratia gratis animis dignè vtamur in dei gloriam atque horum regnorum
commodum ac vtilitatem omniumque nostrum Salutem
Amen.

In Christo Jesu feliciter vale Cariss. frater cum vxore liberis et amicis omnibus quos amanter ac reuerenter saluto.

Hafniæ vltimo Februarij anno 1571.

Paulus Matthiae D.
f. t. in Christo chariss:

8. Paa denne dag wore forsamlede paa Bisgaarden doctor Jens Schielderop, M: Absalon Person, her Michel Jonsson her Peder Simenson Cannicker, M: Jørgen var vdj Stadanger oc vil drage til Danmarck giorde vi saadan en skick om kannicke Enker, orsagen er denne, Til denne dag hauer verit en seduane at naar nogen kannick døde, da fich hans efterleuerske ingen part af distributzen efter hans død, saa kom oc nu fram her Nilsis hustru efterleuerske til wos efter renten var skifft, oc vilde haue en part efter hennis salige hosbondis dødt,
Gafs henne for swar att det var icke seduan, der til med var renten skifft, Tyckte ligeuel os forscrefne att det er w.skel, att de Cannickers hustruer som residere hos Domkirken icke skulde nyde den kannickerente i nogen maade efter deris hosbonders død Hafue vi der fore giort saadan skich der paa, som her effterfølger.
Vi efterne doctor Jens Schellerup M. Absalon Persson, M. Jøren Eriksson, her Michel Jonsson, her Per Simensson Caniker vdi Bergens Domkirke kennis oc gøre vitterligt for alle med dette vort obne bref, at efterdi vi haue befundet nogen møde oc difficultet vdj dette Capitel at naar nogen Cannicke døde oc afgich, da mente deris efterleuerske hustruer sig at hafue tilgong som een naadens aar, til hues kannicke rente hannom kunde
tilfalle i det same aar, som han afgick. Oc endog personers vilkor oc leylighett er adskillig saa at nogle affaller den stund de residere oc giøre tieniste oc nogle haue nøt renthen long tid oc giorde ingen tieniste oc residenz i Domkirken Dog alligeuel haue vi endrecteligen bewilliged oc samtøcht paa det de fattige encker icke skulle effter denne dag som her til dagis skeed er
beklage, thennom at ske for kort efter deris hosbonders død, vdi saa maade, at naar nogen kannick som nu her affaller besynderligen den stund de residere heller oc tiene Domkircken oc Capitel at deris efterleuendis Enker nyde pro anno gratiæ sodan rente som deris salige hosbonder kunde tilfalle det aar som de afgaa, Saa at der som gud kallede hosbonderne om poske tid da tilstaar deris Enker it heelt aar, Men der som de dø om Sante
Michels tid da tilstaar dem it halft aar, af forne rente, Til ydermere stadfestelse at dette forne af os fornefnde
saa w.brødeligen holdis skal, da lade vi trøcke med vilie oc vidskaff vort Capitels Secret her neden vnder oc vnderscrifue dette huer med sin egen hand. Gifuit vdi Bergen den 8 Maij 1571.
Same dag war Wincentz Jul i Domkircken oc holt samtale med oldermannen oc de achteien paa finmarkefars vegne som sellede, finmarker oc sette deris varer aff veien it stykke malt sex voger j tunne øl iij voger, huad suar de gaff ved ieg icke
Same dag ginge vi forne Kannicker til Vincentz Jul som han allene var i Domkirken med sine Suene oc bispen talede orden, och ynskede hannom en lycksalig tilkomst til denne lands ende oc lofuede oc tilsagde honnom vnderdanighed oc lydighed paa kongens wegne, han tackede huer oc fich oss hand oc lofuede att ville forfremme vor sag til det beste for kongen raadit oc hofmester naar vi hafde honnom behoff.
Same dag it barn døbt i Domkirken.

13 Wore forkynte iij bededage aff predigestolen, den første 15 maij. den annen 16 maij den tridie 18 maij paa fredag,

16. Kom fem lig til en graff paa Domkirke kergaardt
Wdi desse dage wore ny steingader lagde fra Bryggesporden
oc hid til Rasmus snedker, och siden paa strand hos M. Tomas oc der om

19 Paa denne dag vndecima pomeridiana døde Guttorm Nilsson den feriske lagmand efter han kom hiem fra Danmarck, oc hafde forhuerfuit sine landmend friheder.

21. Ferisk lagmand begraffuen vdi Domkirke koren vden for den stoel som slotzherren pleier at staa vdj. fylgede honnom baade Norske tydske, prester, bispen oc menig almue til sin legerstedt.

22. Begraffuit Dauid Skottis barn.

24. Kom Gurun Jens scriuers hustru hiem fra kongen oc hafde hwn kongens breff til Wincentz Juel at han skal lade steffne lagmanden for rætte som lod henge hennis mandt,

26. Var kongens stefning oplest paa raadhusit at raadit her vdi Byen schal møde i Danmarch til S: Laurens tidt hensestederne om dette Contöer.

28. Er en quinne opkommen aff Danmarck klagendis paa Nils
Biornsson oc hauer icke berettit sin sag ret for kongen.

30. Døde Rasmus Styndis vngste barn.

31. begraffuit same barn i Domkirken hart hos penningekisten.
Same dag antuordede Paal Person Bispen oc Cannicker vdi Domkirken bag høgealter dette efterne k. Maiestatis breff hues Copie her effter følger Oss elskelige hederlige oc høglerde Mend doctor Jens Schielderup Superintendent vdi Bergensticht oc prælater Cannicker, oc menige Capitel vdi Bergen Domkircke.
Frederich then anden med guds naade Danmarckis etc.
Vor gunst tilforen wider at thenne breffuiser Pouel Pederson haffuer berett for oss huorledis han hafde en faderbrodersøn ther vdi vort rige Norge som var foged vdj Nordhordeland, oc hand nw for it aar siden er bleffuit død.
Oc beklager forne Paal Persson at hand haffuer hafft en quinde hos sig, huilken nw forholder hannom fore, huis godz forne hans faderbroderssøn lod effter sig, Oc siger sig att haffue verit hans egte høstrw och verit egte wiiet oc gifuedt ved hannom. Oc forne Paal Pederson beretter der imod at hennis egen hosbonde endnw leffuer, och hun for hoer sag tuenne gonge er skildtis fran
hannom Oc ther faare meen hende effter slig leilighed icke at kunde med rette tilholde sig nogit aff forne arffue, Effter som hand eder sielff ydermere weed att berette. Thi biuder vi eder och wille at naar forne Paawel Pedersson eder med dette wort breff besøger, attj tha steffner then sag for eder vdi rette, Granskendis och grandgiffueligen forfarendis ther om al leiligheden. Oc
siden endeligen dømer ther paa. Om forne quinde findis at were rætteligen wiiet oc giffuit wed forne Paal Pedersons faderbrodersøn. Oc om hun med rætte kand were hans egte høstrw. Saa oc om hende bør att haffue nogen arff effter hannom. Eller oc icke. Oc ther vdinden vden al widere forhalinge forhielper forne Paal Pedersson huad ret er, Giffuendis det fram eder beskreffuit som i wille antsuare for gud och were bekiendt for oss, Ther med skeer wor villie, Schreffuit paa wort slot Fredrichsborg then xxiij decembris aar etc. M.D.Lxx vnder wort Signet.
Copie aff en dom som bispen oc Trondhiems Capitel gaff mod Lizbet Hansdotter
Dett bekennis vi effterne Mester Hans Gaas Superintendent
i Trondhiems stigt, Siuor Simensson Erkedegen, Cornelius
Clawesson, Lauris Nilsson, Per Hanson Holt oc Oluff Nilsson Cannicke i Trondhiem i dette vort obne breff at anno domini

15...

Junius Trondhiems

then 14 Aprilis var vdi rette kallit for oss fornumstig mand Oluff Gudmundson raadmand vdi Trondhiem oc hans hustrw Elizabet, Tha anklagede Jøren Olsson Claudij Galli profos paa forne Elizabet at hun schulde haffue bedreffuit hord effter dett røchte der gick i Byen om henne, Tha bestod forne Elizabeth det for oss oc andre danemend flere at hun this ver hafde forkrenkit sit echteskaff. Tha bleff Oluff Gudmundsson adspurd oc
ombedit at hand wilde anname same Lizabet igen, Suarede forne Oluff Gudmundson at han hauer tilforen ofuerseet same last oc sag med henne oc igen annamit henne for dandemends bøn skyld. Men nw trøstit han sig icke thet at giøre, fordi han hafde sport at hun hafde forsorit oc affsagt hannom.
Tha bleff forne Lizbet adsport om hun vilde icke igenkomme til forne Oluff Gudmundsson oc forbedre sit lefnit Tha sagde hun det, at hun vilde aldrig komme til hannom igen, men heller lide al den straff henne kunde paaleggis. Tha var henne om bedit at hun vilde obenbarlige sige huad skylling hun hafde til forne Oluff
Gudmundsson, da kunde hun ingen redelig skylling gifue
hannom, Och effterdi hun icke sielff vilde bliue hos sin echte hosbonde oc han ei vilde haue henne igen, men begerde dom fore siig Tha sagde vi saa for rætte at effter di forne Elizabet haffde sielff bestaait obenbarligen at hun hafde bedreffuit hord, oc forkrenkit sit echteleffnit, fant vi forne Oluff Gudmundson quit aff det echteskabs band, saa at hand motte indgifue sig med
en anden quinne i it erligt echteskab, Och forne Elizabeth at bliffue wgifft al forne Oluff Gudmundsons liffs tiid, Oc huilcken bleff befunden med henne effter denne dag vdi skørleffnit skulle geistlige oc werdslige straffis som hore oc hordkarle bør at straffis, At saa vdj sandhed er som forscrefuit staar trycke vi vore Signeter neden paa dette vort obne breff som skreuit var
den første dag Julii anno et loco vt supra.
Vi efterne Nils Laurensson raadmand i Bergen Nils Biornsson Claues Biendorp oc Johan Tønnisson borgere der same stedt kennis oc giøre for alle vitterligt at vi haue seet oc grangiueligen ouerlæst it beseglit doms breff med heele oc wskadde signeter liudende vdj alle puncter oc artickler ord fra ord som denne forskreffne vdkopie inneholder och vduiser i alle maade. at saa er i sandhed trycke vi vore signeter her neden fore datum Bergen
Anno 70. then 29 Augustj

.1. Vart paa denne dag paa Capitelit Paal Persson tilkennegiffuit att Bispen hafde forskaffed det saa hos Vincentz Juel att de bønder som vore offuer vdj salig Jens Finbos festenøl vore stefnede hid vd paa den vjte Junij dag til att proffue vdj sagen,
Same dag kom Matz Scheils skib fra Vardøen ladt med fisk.

2. Foer Matz Scheil til skibs om midnatz tid ned thil Danmarck,

6 Dag vdi Vincentij Juls neruerelse hørde bispen oc capitel den sag mellom Paal Person oc Lisbet Hansdotter oc var saa opskut thil den elleffte Junij da skulde Paal faa een endelig doem.

10. Giorde Anders Christernson borgemester sin raadmands kost, di han var vdkoren til borgemester der hand en tiente paa slottit, før han var borgere eller raadmand, Der til hialp fast erlig velbordig Erik Rosenkrantz slotzherre paa den tidt,

.11. Lode raadit bygge it almissehus vdi den hage som hør Domkircken til dog de giue grundeleie til allehelgen, der som nu klockeren böer, oc orgalisteren tilforen, Oc de hus som der paa stod køpte Mester Geble aff lille Jens Smed for Capitels penning oc gaff dem wdi testamente til personerne som tiene vdi Domkircken, huilke hus M. Tomes Smit da kirkeverie oc nu raadmand lod nedfalle aff forsømmelse oc vanrycht, oc der Cannickerne hafde affbryd Comunit som stod paa den tufft som M: Absalon nw boer til gaden, flytte de det beste der aff paa den neste grund vdenfore der nu Guttorm klockere vdj böer oc gaffue det siden til Domkircken til kirkens tienere. Oc der lagmanden i Stauanger Christofer Nilsson haffde siig
forliigd med Adrian falkefengers børn hues broder Peter Christofer ihielslo loffuede hand dem viijc daler de iiijc daler skal bliue vdi denne by. oc der aff skulle byggis it almessehuus, for de andre iiijc skal byggis it andit vdj Trondhiem, Saa bygde de paa denne dag en stuue med stadzligt timber, skal bønderne haue for timber opseting oc opbygning xlv daler,
Same dag falt bispens hest vd for fiellit oc slo sig død.
Same dag fich Paal Person sin doem, liudendis som her effter følger,
Wi effterne Jens Schellerup Superintendent i Bergens sticht oc menige Capitel i Bergen kendis oc giøre vitterligt for alle med thette vort obne breff At efter vi hafde faat kong: Maiestatis vor allernaadigste herris befalning at høre en echteskabssag i rette som hafde sig begiffuit imellom salig Jens Finbo fordom foged i Nordhordeland oc Elizabeth Hansdotter vore vi forsamlede paa vort Capitelshuus Anno domini 1571 den 11. Junij
ofueruerendis erlig oc welbørdig Vincentius Juel til Hesselme kong Maiestatis befallingsmænd paa Bergenhus, Axil Fredrichsson Lagmand i Bergen oc Anders Christernsson borgemester samested. Tha indkom for oss erlig oc fornumstig mand Paal Persson oc hafde paa ny ladit stefne forne Elizabet Hansdotter i rette for oss om same echteskabs handel Oc endog forne Paal, hafde tilforen verit her paa vort capitelshus it aar siden forleden oc hafde faat skriffteligen suar oc afsked aff
oss paa hues spørsmaal hand da framsette om same echteskabs handel. Dog effterdi han hauer siden bekommit kong: Maiestatis befalling til oss at vi skulle endeligen døme i thenne sag oc giffue det skriffteligen fra oss. Først om forne Elizabet kunde med rette vere Jens Finboes hustrue Der nest om de wore retteligen viied oc gifuen samen som echtefolch. For det tridie Om henne bør att hafue nogen arff effter salig Jens Finbo eller icke
Der fore hafue vi tagit same echteskabs sag foer oss. oc den gransked oc forfared effter kong: Maiestatis breff oc andre breffue oc bewisning som os forekomme i thenne sag, det yderste oss mueligt kunde were oc der paa saa sagde som her effterfølger,
For det første haffue vi i sandhed hørt at forne Elizabet Hansdotter bleff for hord afskild i Trondhiem med sin echtemand, huilken siden giftede sig med en anden quinde oc der Claudius Gallus hafde der effter een tid lang bolit med Elizabet, bleff han fangen oc hun bleff oc hid førdt thil Bergen, Oc der Claudius var førd til Danmarck bleff hun en tid lang her paa Bergenhus oc der effter forskickedis her fraa hen til en prest her i stigtid ved naffn her Nils paa Vos. Oc der hun hafde verit der nogle
aar togh Jens Finbo henne til sig paa sin gaard Valestrand, oc holt henne som sit boelskaff, huilked guds ords tienere paa det sted tit oc offte straffed oc tiltaled hannom att hand icke skulle ligge i sodant it løs lefnid med henne imod guds bud oc mange til forargelse,
Saa tog Jens Finbo sig endelig fore at ville haue oc beholde forne Elizabet for sin echtehustrue, huilkid os synis christeligest oc best at vere, effterdi verslig øfrighed hafde benaadit henne liffuit, oc vnte henne at vere i landit oc hun var dog kommit vdi it annit Stigt til then sted som ligger ved it halff hundrit mile fra
Trondhiem.
Oc effterdi Guds ord oc fromme lerde mends skrifft oc samtycke, oc mange exemple tilstæder sodanne echteskaff at ske, oc den skyldige persone regnis hos den w.skyldige
død at vere. Tha kunde vi effter sodanne leilighed icke andit dømme om denne artickel end at Jens Fynbo motte i io hafue forne Elizabeth til echte, Thi det er i io bedre at lefue i echteskab end vdi skørlefnit imod guds bud oc mange til forargelse.
For det andit, om forne Lisbet Hansdotter var rættelig wied oc giffuen med forne Jens Finbo som med hans echtehustru. Tha er det sig saa her med tildragit at forne Jens Finbo hafuer paa en bestemt tid kallit oc indbudit til sig hiemme paa sin gaard forne Valestrand tuenne guds ords tienere som bode nest hos hannom oc mange aff de besynderligeste oc nest boendis bønder
med hustru och børn vdi hues neruerelse forne Jens Finbo troloffuede oc festede sig med forne Elizabet med beggis deris frie villie oc samtøcke med handtastning loglig vidnesbyrd oc festinggafue, huilked alt samen bewisligt er med leffuendis røst oc breff oc segel, Oc der effter som tilforen bode de samen oc søgte fellitz dug, disk, seng, oc i al husholdning holte sig lige som to echtefolck indtil hans dødedag Tha effterdi wi klarlige forstode at de rette substantialia det ere de stycker som
bør at were vdi een ordentlich troloffuelse ere her handlit oc skeed som er beggis deris vilie oc samtøcke stadfestid med handtastning gofue oc laaglige vidnesbyrd geistlig oc verdslig, legomlig beblandelse oc daglig omgengelse vdi husholdning som andre echtefolck Dømte wi at forne Elizabet var Jens Finboes rette troloffuede hustrw. Endog det echteskab bleff icke strax saa
fulkommid med alle sine Cerimonier som er med liusning aff predigestolen oc samensøgelse for kirckedørren som det sig burde effter ordinantzen. Thi forne Jens Finbo døde hen ved ix vger der effter.
Men saa megit som den tridie artickel belanger om forne Elizabet bør ath haffue nogen arff effter salig Jens Finbo, eller icke det setter vi indtil verdslige domere at de døme der om effter landslaagen, effterdi det er en verdslig sag. At saa i sandhed er, som for skreffuit staar stadfester vi med wort Capitels indsegel her vnder trycht, Giffuit i Bergen aar oc dag vt Supra

16 Bleff Lagtingit sat paa Erkebispgaarden oc stod indtil den 23 Junij.

.17. Wore iij baasmend vdi vinkelleren oc drucke dem drukne kom dem nogen trette om primgelt oc den ene spottede den anden, gick den ene vd for dørren oc kom siden ind igen oc med sin spuntzbile hug halsen aff den anden saa at der heck ickon nogit litt igen, den tridie fich och ein stor skrame i liffuit. siden løb han til Sanduig vart fangen,

18. Kom Christiern Munk fra Trondhiem oc will til Danmarck,

19. Vart Paal Person forligt paa lagtingit med Lizebeth Hansdotter saa at Lizebeth skal giue paa it stort hundrid daler, de femti skulle betalis i gield for den arff hun køpte aff Jens Finbos salig med gudt moder, de lxx skal Paal haue fore sine to reiser hand giorde hid op til Norrige effter arff

21 Er den tyske baasmand paa lagtingit dømder til døde,

23 Vart han aff Odger halshuggen paa Nordnæs, sagde han det hielp icke oc grede oc hyle, bad bødelen icke binde sig, fich honnom hand at han vilde ligge stil huilkit hand och giorde,

25. Døde Johannis Balthazari moder,

.29 It barn begraffuit.

30 Førde een karl aff Ryfylkit Johan Vinstermands rigens Cancelers steffning hid til Byen til Kort Elsing, Nils Biornson, Kort Piil, Oluff Person, Anna Michelsdotter, ferisk oc til lagmanden paa Steig Jens Person, ved huilke steffninge han lader steffne forne mend til Opslo at møde ved Sancte Paals tiid, naar adelen oc lagmenderne ere forsamlede, oc Paal Vesel syselmand for hues han hauer dennom til att tale, Der som de icke møde skal huer
betale hannom for sig kosthold oc bøde kongen breffuebrott Var denne Wæsel dømt aff Byen for hans skalckhed hafde han kunnit tie stil, da hafde han vel faat plas i Opslo, nu ypper hand sin egen w.ro

Julius 1571 Dies
3. Dag Julij døde en bonde hed Joen vdj Selleuig som var paa det siste forgangen lagting oc vilde klagit paa Erich Rosenkrantz for nogit godz han hafde byt med hannom, men hans klagt hafde inted paa sig, hand trettede om iord, oc viste icke at han skulde saa hastelig vdj iorden, hand gick icke til seng, Som her Torleff kom ind vdi Isuogen oc vilde berette hannom, da døde hand,

15. It barn christned.
Same dag miste hustru Signilda een gulkæde huilken hun lagde vdi sit vindue paa søndag effter hun kom hiem aff kircke,
Vdi desse dage kom k: Maiestatis tienere oc førde it
Stefningsbreff til raadit, att de skulle til Sancte Laurens tid møde for kongen, oc gaa vdj rette med de Tyske aff hensestæderne.

19 Døde Nils skriffuers barn som kallis Stub.

20. Begrauit i Domkircken.

22. iiij børn døbte it var Hans Husoms.

24. Hafde skredderne steffnt Peter skreddere til raadhus orsagen, fordi han lader Sine suene arbede vedt bryggen helle maaneder oc wger,
Same dag lerde min dotter sin abcbog vd, hafde hun da gongit xij vger til Schole.

25. Fich ieg Erick Rosenkrantzis breff som hand screff mig til, oc vdi blant annit scriuer hand at Jemteland skal her effter euig oc altid høre til Norrigis krone.

27 begrauen een gammil quinne som otte hieme her i byen hos Brynnilde moer.

28. skenchte Vincentius Juel slotzherre mig it stycke maltt.

Augustus 1571
4 It lig til Domkircken

5. Komme Nordfare først ind

8. For Vincentz Jul aff med en baad han lod i Nordfiord bygge til Danmarch oc vil lade giøre sitt brøllupp.

9. Døde her Jens Riber som var Superintendens i Stadanger

10. Sancte Laurens dag vart Anders schriuers borgemesters søn, døbt oc kallit Lauris
Same dag for hand oc Oluff Nilsson Smit borgemestere med
Oluf Anderson, Christofer Finbo, oc Paal byskriffuere aff thil Danmarch paa een logmansbaad at de skulle møde de hensesteder som haue med dennom att trette om deris priuilegia i Norrige om købenskaff

12 Begrauen her Jens Riber i Stadangers Domkircke
Same dag kom oc til Byes Oluff Siurdsson fød vdi Gudbrandzdal, huilcken som først var foged i Nordhordeland, oc siden paa Helgeland, oc er dømd til galgen ligeruis som han skulde haue slagit vnder sig aff kongens rettighedt, førde honnom hid lagmanden paa Steigen Jens Person, oc slepte hannom her tog ingen borgen aff hannom, oc er nw paa sin rætte reyse ned til
Danmarch at ville klage sin nød for k: Maiestat at lagmanden hauer saa forfølget hannom, hannom følge Erich Hansson oc Paal Hansson brødre som oc ville klage paa hannom Item her Gøstaff Olson Capellan i Loding som vrangeligen sigis haue sagt til to druckne finner hui bruge i icke eders finnegand mod lagmanden der haue ij een feit steeg oc skødz paa at manden vdi husit som finderne drucke skulde hørt der paa, med hans quinne mend manden benechter det høgeligen, dett haffuer ieg hørt Der nu her Jost fornam at lagmanden var vred oc saa hans
store velde som hand brugte mod de fougder befrøchtede hand sig, di fal han tilføge oc her Per i Løding hans hosbonde bad for hannom til lagmanden saa var lagmanden til rede oc stelte her Jost en streng forpligt faare, der han den hafde vdgiffuit, tog lagmanden siden bort alt det godz hand hafde, oc til faaren dømd hannom vdslegder, godzet tog hand vnder sig satte honnom aff prestelige embede oc indsatte hannom siden oc befol han Gøstaff att betale een Norfar xxx daler huilke (lagmanden) var forne Nordfar skyldug Denne vil oc ner til Danmarch att klage, M: Hans Bardskers quinne som oc var foged vil ned at lade læge sig, som her sigis. Forne lagmand lod oc henge Anuld som var foged i Nordland huilken Erich Rosenkrantz tog op med sig da han fich Bergenhuus, hans fattige hustrw formante lagmanden saa høgeligen at han maatte nyde
skudsmaal oc borgen, lagmanden sagde drag hen oc fli dig
nogle oc kom igen, meden hun var heden, lod han henge hosbonden, der hun kom med Borgensmend, da var Anuld al hengd, aff den gremmelse fødde hans quinne it v.tidigt foster,
Det same hendede Oluff Siurdsson som han lod døme thil Galgen, hans hustrw fødde oc strax der effter, Naar nogen siger lagmanden nogit imod, som hand giorde i aar i Wardøen oc andre steder i Finmarcken, ieg vilde ieg hafde min Mestermand her, da skulde ieg lade henge din skalch din tiuff, din forreder,
Same dag wart begraffuen Her Jens Riber bisp vdi Stadanger.

14 Vart een Comædia som kallis Studentum ageret her i Byen paa kirckegaarden, oc siden en Tragoedia litt der effter om Billeder,

16 Kom it feriske skib ind, paa huilked vore blant andre to mend Jon Heineson och Peder Oden de vore vduolde til Lagmender paa Ferø, huilcken k: Maiestat annis vilde der til stadfeste, Men Amund Laurentzon war tilforen neddragen menendis sig att kunne bekomme samme kald,

20 Acta Tragædia de Imaginibus.

23 Buckskins barn begrauit.

24. Kom M: Jøren Eriksson hiem fra Danmark oc var han vdkaaren til Superintendent oc stadfestit aff k: Maiestat han skal haue vnder Biskopsstolen den rente her Joen før hafde, oc de gaarde Fragfiord oc andre som ere der fra komne, med vrong beretting, alle præbender skulle leggis vnder Domkircken oc hennis tienere wdi Stadanger By oc Communs renten skifftis mellom bispen oc de same personer, er der nogen duelig paa landsbygden som kan hielpe bispen och Lensmanden til at høre sager da maa de
kalle dem oc vnne dem præbender. Cathedraticum skal leggis til Domkircken som for hauer weritt Henrick Brockenhus skal opbygge bispens bolig der som Communit før stod, siden skal hand holde det vid macht aff en part vdaff Communs renten,
Om nogen vil forhuerue præbende hos kongen da skal han
ingen bekomme vden han hafuer bispens oc leensmandens breff oc forskrifft med sig,

26 Stod Lauris Jonsons byfogdens brøllup med Jens Morsingis dotter, som er raadtmandt,

28. Wilde Sefrin Kruse forlige sig med Ingebrigt Milssons slecht som han var banemand til, oc dett hos Axil Fredrichsson lagmand.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

September Dies
1 Droge tuenne scholedegner her fra til Hamborg.

2 Stod her Jons Perssons brøllup Scholemester i Bergen med en pige heder Barbara fød paa Hetmarcken fød aff de Bratters folch,
Same dag stod Jon skreps festenøl med en quinne heder Anna huilken garpene kalle Bich paa trappe, boer hun paa den ny stengade, hun louede til foren sin tro Las Jude løbere, han fich henne sit folch och godz at drage til Nordlanden med, der kom forne Jon skrep i kast med henne,

5 Wart een Tydsk vng karl stubtt til kagen,

6. Paa denne dag sende Capitulum ij Bergen til Københaffn til de Norske Studenter Johannes Christierni, Petrus Sebaldi et Stephanus Thomæ .x. daler iiij fich Johannes. iiij Petrus Sebaldi dem antuorded ieg d. Johanni Siuardo Canonico Nidrosiensi oc ij til Stephano, dem fich ieg oc domino Johanni, der paa saag her Jens sogneprest paa Vos, de andre iiij førde Christern scriffuere til sin søn Johanne.
Fødde Swsanna bispens hustru een vng Søn ved naffn Peder

4 hora matutina som det ringde aff wegtt,
Same dag døde een vng mand hed Christiern Sefrinson fød i
Julland hos Aalborrig, han kunde spele paa fedle, Der kom vden for døren nogle vnge karle oc vilde ind spørendis efter en trondhemsfare (Inge)brigt Laurissøn Var det borgemesters Adrians i Trondhems stefsøn Henrik Paalsons broder ved nafn Cornelius oc en annen tienistedreng ved naffn Per Olsson som hafde tient Cornelij moder skulde da de innen vore suared ille, oc de vden icke be(dre) der lode de døren op, oc komme vd, i det same fich Cornelius Per Olsson en kniff sigendis brug du den, oc en anden tog een aarelom, der komme de samen to oc to. Cornelius Paalsson oc Jens goue huer anden tørre hug, men Christern
var stungen med otte styng, saa at kniffuen stod fast i kiød oc been indtil merkit, Der Christern laag stunge de hannom med stompen i arsballene, oc han var ille slagen i houedit med den aare, han skyldede sin død paa Cornelius Paalson som kniffuen vdlente Oc paa den hannom holt meden hand var stungen Oc han giorde bøn for den hannom stack att han maatte beholde liffuit,

6 Dette forgatt ieg oc skal indsette hos den siette dag vdi denne Septemb. maanid om midnattis tid da oplods aff sig sielff alle slotzporterne oc slogis aff oc til lige som aff itt stort weder, om morgenen vore de alle i laas lige som de om afftenen vore tillæste, huad det skal betyde maa gud vide Jacob hørde om midnat it stort slag oc bulder at slotted beuede med han mente at nogen muer hafde fallit.

9 dag paa en søndag talde bispen her Christofer i Kinseruig til att han nw vdi to aar oc meere siden hand kom til geldit hauer leggit vdi løs lefnit oc afled børn med en garpekone berettede Bispen att han hafde muntelig oc skriftelig talit hannom til at han enten skulde tage same quinne til egte heller oc skille sig aff med henne, oc gifte sig med en dandemands barn, oc der som forne her Christofer dette ei giorde, da vilde bispen fare fram
effter ordinantzen, da louede her Christofer att hand vil giøre bispens vilie effter hans bepligtt, Denne her Christofer kom til forne giald da mand skreff 1568 oc skreff mig strax til oc begerde min daatter, til ære, nogen stund der effter beilede han til Torberns dotter paa Sandwen, siden til Michel i Halsnekløsters hustruis søster, skede det vdi her... sis brøllup i Quinhærit
oc Michel sette hannom... ge stefne, men her Christofer
kom icke, i midlertid fich Jacob Høger henne, der fore bleff han vred paa Michel, Der effter drog hand hid til Byen oc gantede sig paa ny igen oc beilede til min dotter, oc der han fich ingen beskeden for hans flaneri skyld, beilede han til Rasmus Smeds raadmands dotter, siden igen til min, til det siste screff han Eufemia her Nilsis effterleuerske paa Wos til oc beilede thil henne oc det var ickon tre vger heller ved det pas effter hennis salige hosbondis død, huor offuer hun var høgeligen fortørnit at hand vilde henne saa vanære,
Nw skal han haue den kone som en garpedreng først belaag, oc føde saa baade sine oc garpens barn, nw gaar nw med it annit.

9 Same dag vore iiij børn døbte i Domkircken.

10 Om afftenen i Skummingen stach en hofmand ved naffn Henrik Holst, een Borger ihiel som heed Tomas Olson een gift mand hustruen ligger i barseng paa bygden skulde han om morgenen effter dragit til hustruen, Orsagen er denne, forne Thomes med en aff sine stalbrødre sad vdi ølboden i hustru Syniuis gaard paa strand, oc drack Der var forne hofmand inne sad oc drach med een aff sine stalbrødre vor der inne Oluf Søgns døtter baade, hofmanden vilde sette den ene som her Morten hauer tiltalit paa sit kne oc refs med pigen, sagde da Tomes lad pigen vere di hun er fest, viltu sette nogen da set den anden søster, der ofuer vart hofmanden vred oc sagde vore du stalbror vden døren du
skulde faa it slag paa din mund der faare Nogen stund der
effter gick hofmanden for døren oc sagde til Thomes kom vd for døren med meg, suarede Thomas ville i haue det til gode da vil ieg gerne følge eder, oc gick saa med, da begynte hofmanden att tale Tomes til sigendis Du gaff mange vise ord inne vdi boden stalbroder oc stack saa til hannom oc ramede hannom vdi Nyren, Tomas fich en aarelum oc slo fra sig, mend hofmanden gaff sig ind vnder Tomes stack hannom vdi brysted, hofmanden løb Tomes forfulde hannom indtil hand kom til brynden som staar oppe i mellom baade gaardene. der størte hand død ned oc slo ansigted ille forderffuid var saa boren død til baskeren oc død fra igien, hiem vdi gaarden,
Same dag efftermiddag forligte oldermanden Gert Bolswin,
Lagmanden Axil Fredrigson, Her Hermen Mynter til St. Marten Sogneprest Rasmus Ruud med Balzer (Torbernsson) M: Torbern frilleson paa Totten, for den trette den(nom mellom) verit hafde, Forne Baltzer beilede til Rasmus (Ruuds) frilledotter som han hauer aflid med en fuull (skøge) heder Ingeri fød i Sørlanden Hugeneffuer som ofte hauer loued andre oc henne er loued igen echteskaff, men inted (holditt) paa begge sider, hafuer forne Rasmus Ruud i orden oc icke vdj gerningen loffuit Balzer iijc daler med sin dotter, baade med haand, mund, breff oc segell men forne Rasmus angrede sitt løfte, oc vilde icke holde dett, war han adspurtt huad sager han hafde der til, han suarede att Balzer hafde slagit en karll ihiel, oc giuit hannom onde ord,
Forne Balzer bød Rasmus gode vilkor først om han vilde holde sine ord breff oc segel,
2. der nest om han vilde giue honnom dotteren oc ijc daler.
3. om Rasmus wilde løse sin handskrifft igen for jc daler, alle desse viilkor forskød Rasmus oc vilde plat
ingen indgaa oc skød sig for kongen oc Lybechs raad, Siden stefnede Balzer Rasmus for oldermanden der fich han føge beskeden første gaang, Siden gich han anden gong oc truede at han vilde lade slaa hans breff medtt en tromme paa kagen,
Saa sende oldermanden bud effter Rasmus Ruud, Bleffue
de da saa forligte att forne Rasmus schall giffue forne Balzer 45 daler til to terminer, mend oldermanden schal betale Baltzer penningen, huilcken oc Baltzer fich Rasmus breff och segell, oc der med loffuede de huer anden it trygt venskaff, oc Baltzer fich sine gaffuer igen, huilcke hand hafde giffuit pigen,

7. Septembris. War Rasmus Ruud som forschreffuit staar paa Capitels huus oc der hand vilde gaa gaff hand Capitelbrødre en daler i lagit, men de vilde icke tage der ved, men bad hannom giffue fattig folch den, saa tog ieg Absalon daleren til mig oc fich her Mikel Sognepresten j daler der aff til det fattigehus paa stranden, den annen halue beholt ieg huilcken ieg i saa maade skifftede De vdj Kohuus finge en march den gamle kerling i Bastuen Helge fich iiij skilling, Ragnilda paa Lundgaard fich iiij skilling, och een gamel kerling hos Nils Helgasson Marion Hieda ved naffn fich 8 huide, En Copie aff en Supplicatz som almuen vdi Stig lagmandsdøme
giorde til kongelig Maiestat aff lagmandsens tilskiudelse oc Nils Basse førde ned til kongen Stormegtige høgborne første oc herre, aller naadigste koning werdis Eders Maiestat at ville vide at vi Eders Naades vndersaatte bønder oc menige almue som bygge oc böendis ere vnder
Steg lagmandsdøme giuer Eders Naades Høgmegtighed vnder-
danigst oc ydmygeligen vaar brøst oc klagemaal thilkende som vi fattige almue vdi longsomlig tid hafue lenge verit besuerit med, Først med den suaare oc tunge vecht som Eders kgl. Maiestatis fogeder oc befalningsmend her vdi disse Nordlenske leen opbære Eders Naades rettighed aff os med som er leding, landskyld, skat, oc annen rente som Eders kgl. Maiestat tilkommer.
Och maa vi fattige almue giue for huer vog fisk ij vog i det ringeste til skat, oc slig vegt opbæris aff kirckerne, och presterne... Oc giffue vi i lige maade slig... oc der som at... med da giue wi... ringere end iiij pund fisk for... iij pund fisk, oc wi ere... giuer ij pund fisk for ij pund fisk, huilken tunge væcht som hauer verit seduanlig oc begyntis heden ved xij heller xiiij aar siden, oc siden forøgtis aar fra aar, det eene aar werre en det andit, huilked vi fattige almue tit oc offte sligt beklagit haue, baade her paa lagtingit oc siden i Bergen for Eders Naades befallingsmend oc fuldmegtige oc kunde dog ingen skonsell eller beskeed bekomme herom.
Sammeledis allernaadigste konge, naar vi komme til Bergen med vor fiskeskatt, tha handlis der med os fattige almue saare strengeligen saa naar vi her til hafue betalit vor skibe skatt aff vore skib oc iachter oc styremendene deris hyre, tha er oc der paa slottit saa streng vecht at de to parter aff al vor fracht bliuer der vdgiuit oc vi nøie beholder en tridie part igen, Item vdi det neste forgangit tha vilde de paa slottit icke anamme vor skibeskatt oc styremands hyre med nøge (?) vecht, vden huer skiper oc styremand bytte sin fracht oc hyre (?)
vdi to parter oc førde saa begge partene frem oc saa toge de som thet dem siuntes.
Oc naar nogen aff os kom saa frem oc hafde først i dandemends neruerelse huer skipper med styremand ladit
veie sin fracht oc hyre, Da bleff icke vden halff(parten) vndertiden indskreffuit Eders kgl. Maiestat til beste, aff een part fisk bleff tridie parten affslagit oc der finge vi zedel paa huilkit vi nogsomt berettit oc beklagit haue for lagmand paa Stegen.
Der til med maa vi fattige skippere oc styremend giue thennom fisk til skench som indwege Eders Naadis fisk, som vi did føre oc dem det antegner oc siden skriueren paa slottid før vi bliue indskriuit i bogen oc vi kunne faa en zedel igen. Oc for deris w.mage maa somme giue for sligt ij voger fisk, en part en vog, eller halff vog,
ellers maa vi gaa oc forbide vdi otte dage oc lenger oc somme i sex eller vij dage, oc de ville icke anamme aff os Eders kgl. Maiestatis fisk som vi did føre. Der til med lide vi fattige folch aff den stor forsmedelse med skenden formaledidelse oc banden at Gud maa sig offuer forbarme, [des]ligeste allmegtigste konge maa vi legge for slottit med vore skibe oc de ere anholdne oc icke maa legge ind i Byen i hafn, før en vi fattige almue nu
tuenne aar maatte først giøre vor høgeste eed for Matz Scheil, Borgemester oc raadmand i Bergen for den fisk, vi sielff aage oc gud almegtigste oss vnt oc gifuit hafuer, for der som nogen fatig mand icke saa grandgiueligen kan minnis att opregne den minste fisk, han (?) haffuer med sig, da maa han enten bøde penning der fore eller at komme sin arme siel i stor fare for medelst den srore eed de tuonge oss til at suere for vort egit,
Orsagen er at borgerne i Bergen ville icke tilstede at vi maa købe meere godtz en som huer kand neppelig holde sit huus med Oc at vi icke skulle maa effter gamel seduane hielpe vore fattige naböer som her hos i landit boer, oc icke formaar at sigle med oss til Bergen, oc der at købe deris føde, huilked vi aldrig hauer verit tilforen til tuongen slig offuervold oc w.rætt Oc saa aller naadigste konge giøre de Tyske købmend vdi Bergen oss fattige
folch vdi Nordland stoer w.ræt.
Thi at naar vi komme til Bergen aarligen oc haue antuordit købmenderne vor fisk oc anden vare som vi dit føre, oc der med betalit dem vor skyld oc hues vare vi behoff haue til vor husis ophold oc naar vi ville indskibe da giør købmenden forbud at ingen Tysk maa vdfaa oss nogit godtz oc den vare vi køpt oc bestillit haue saa at vi fattige folch der ouer maa ligge vndertiden i sex, iiij, eller iij vger effter at waar fisk er fra os antuordet til købmanden oc der ouer lide stoer skade oc affbrech paa vaar Nering oc biering i mange maade,
Allernaadigste herre oc konge, slige w.ret oc forderff er os Edesr Naadis kgl. Maiestatis fattige vndersatte vederfarit mod Eders kgl. Maiestatis oc fremfarne kongers oc herrers priuilegier oc rettebøder, Bedendis der fore Eders kgl. Maiestat ganske ydmygeligen oc vnderdanigst at Eders kgl. Maiestat ville verdis for guds skyld at anse oss fattige almue Eders Naadis vndersaatte i Nordlanden at vi icke lenger maatte lide oc vederfaris slig v.laglig besuering oc ofueruold som vi nw vdj forscrne aars tider ere paalagd oc betuongen med. Wi ville alle gerne oc... serdelis lade os velwillig findis oc giøre oc giue Eders
kgl. Maiestat al... oc rettighed som vi voris rette konge oc arfherre pligtige oc skyldige ere med al vnderdanighed oc ydmyghed oc gerne fennis (?) (rede)bogen at vaage for Eders kgl. Maiestat liff hals godtz oc... oc fortrøstning til gud oc Eders kgl. Maiestat at Eders kgl. Maiestat vil for guds skyld oc retferdighed skyld viide oc naadeligen giue oss fattige almue nogen gode oc milde swar igen Her med Eders kgl. Maiestat til lycksalighed oc languarendis spir oc regemente den euige (?) almegtige lefuendis gud ydmygeligen oc vnderdanigligen befalendis.
Oc til thes ydermere vidnesbyrd at vi alle mand aff alle leen sligtt beklagit oc saa i sandhed er, tha haue vi menige mand tilbedit desse effterne 24 elste oc sorne laugrettis mendtt aff alle leen at the for oss alle thette breff ville besegle, som er Anders Alfson paa Bleg, Gregorius Erlandsson paa Andenæs Jon Helsing paa
Sannen, Nils Olsson i Brewigen, Torger paa Røgenæs, Eddis
Persson i Tranøen, Lauris Olsson paa Berg, Michell Biornsson i Vordøien, Michel Tostensson paa Gryden, Nils Biørnsson paa Langenæs Torleff Olsson paa Bunes, Iuer Villemsson paa Tilpenæs, Christofer Andersson i Loføen, Oluf Jacobson i Vaage, Nils Person i Leruigen, Christofer Rikardson paa Skagested, Per Andersson i Molløen, Jon Torbiørnsson i Bø, Nils Ewindsson i Luerøen, Mattis Gudmundsson i Delp, Jon Hermensson paa Mo, Bergsuend paa Sund, Oluff Nilsson i Vig, oc Oluff Olsin i Mefiord.
Giffuit oc skreffuit paa Trondenæs den 24 Aprilis 1571.

11. Dag Septembris var bispens søn døbt oc kallit Peder.

14. Var stor storm oc w.maadeligt regen som vide giorde skade paa ager, eng, querner, broer (etc.?) Fra S: Hans tid indtil denne haffuer icke verit otte dage got oc klart veder, stor skade er skeed til søes, søtten Nordfare lidde skade en part miste skib oc godzet, en part skibit oc reddede godz, en part støtte, oc finge
reddit skibit, en part miste folch,

15. Wart Henrik Holst som slo Thomes Olsson ihiel fongen i hans bygd, fanst hand nogen vild oc rasende, och var førd i nogle bønderkleder, gamle palter hid til Byen sider han vnder raadhusit oc taler lit heller inted stundom han vil inted ede, oc lit dricke,

16 Stod Mester Henriks bryllup som tien M: Thomes Smit raadmand ved bardskerboden, fich hand M: Tomesis pige som er hans hustruis ner slegtt gaff hand henne hundrid daler i Benke och morgen gaffue oc lagde helningslag med henne.

18 Fødde hustrw Anne lagmands hustruen en vng daatter, fore middag mellom siw oc aatte. heder hun Mette,

21 Vart Rolands hustrw Ingeborg Jonsdotter kagstubit først fordi hun hafde ofte bedreuit hoer, oc siden foruist stigted, oc var her ligeuel vdi byen, siden vor hun nyligen optagen med en hofmand,

22 Sex børn døpte der blant var lagmands dotter kallit Mette

24 Slo her Morten sogneprest til Induigs geld i Nordfiord en skredder ved naffn Henrik nie slag med en halffkanne de sex vdi hoffuedit de andre paa armene, er han farlig slagen skalen ind vdj hofuedit, Siger Berent Holthus at skredderen hafde føge skuld, han spurde om her Morten skulde vere hosbonde i det huus hos Rasmus Jonsons effterleuerske som var Borgemesters Anders Schriuers steffsøn,

27. Døde Clawes Baasmand huilken en vismersk skiper stach i armen med en kniff, oc Claues slo skiperen tilforen med en rundfisk vden brøde skiperen giorde gestebud oc gaff baadzmenderne j tønne øl der bleff han drucken, oc giorde perlamente, och... (sta)lbrødre hiem (?)... kerere sted... oc begynte (de)r perlamente... skiper bad hannom giue sig tilfreds (?) som... de... hannom... skaffe honnom ret... eene øget Det proff at han (?)...
Det begynte at bløde saare deraff døde hand dette er dett tridie mandslegt som er skeed i Bergen vdj dette aar

29 Hans Husoms son begrauen
Desse effterne werff skal Nils Basse berette for kgl. Maiestat oc for hans naadis hofmester erlig oc velbørdig Per Oxe.
1. Først orsagen at Anund bleff rett oc icke Oluf Siurdson oc kom til Borgen
2. Om den handel ieg hauer giort om tienden vdj fiskewer
3. Om den findeskat baade kgl. Maiestatis oc den Suenskis skal her oppebæris oc indtagis vdj skin oc fisk offuer Nordland.
4. Om det sølfberg hos Stadanger vid Dygredal oc det andet vdj Sennie leen, om kgl. Maiestat vilde lade det forsøge,
5. at berette kgl. Maiestat om Axil Gyntersberg huorledis almuen klager po hannom,
6. at fli mig vdskrifter paa Axil Gyntersbergis sagefald oc paa Erich Hanssons sagefald baade om kronens och Stigtens,
7 Item att fli mig beskeed om den Suenske skal lenger tage her skatt aff finderne som her boer ved siøsiden
8. Att giue kgl. Maiestat tilkende om almuens klagemaall paa den skatt de vdgaue aar 1557 at kiøbe orlogsskib faare
9 Att fli mig beskeden om Oluff Siurdsson oc om flere som passelig haffue stolit,
10. At fli mig beskeed om kgl. Maiestat vil benaade M. Hans bardsker paa iijc daler oc de huus i Waage till kgl.
Maiestatis fisk at legge ind vdj eller ieg skal hannom med rette forfølge.
11. Att giffue kgl. Maiestat til kende om den skibs skatt
er vdgiffuit med saa streng vecht vdi det aar 1569 som i forgongen aar, Artickler mod fogeder.

October
2 Døde Hans Nyps barn, som er en buntmager.

3. Sende Kane Stenarsson Peder Sewaldsson iij daler i penninge.
Om natten døde Mari(te) Jøren Skottis dotter som tilforen
aatte her Christofer Mitius pastor til S: Martin, hun vilde gerne aatt her Torleff och hand hende, men forelderne vilde inted, oc gaff henne en dansk mand huilken hun var fest med mod hennis vilie bad hun fordi til gud att han vilde kalle henne saa døde hun nogle vger der effter om natten til forne dag,

5. Begraffuen Marite forne til S. Marten hos sin første mand her Christofer salig med gud

6 Døde Johan Maaleris dotter

7. Stod her Torleffs Steinardsons brøllup som fich her Eriks lossis dotter, boer han i Hardanger, Døbte tw børn, Døde Hans grasmand en garp i Gulskoen, Same dag gick hustrw Karine Teiste oc Susanna i kirke efter deris barnefødsel.

12. Døde en weuerquinne paa barnseng, aff forsømelse, bode hun i her Eskis gaard hos Korskirke
Stod Jacob Krwsis brøllup fich han en vng pige.
Vart beslutit att klockeren skal ringe om morgenen naar sex slar om vinteren, naar v. om sommeren, oc xij om middag
En død, Vart Halfdan i Alueien en gamel kal ved 80 aar gamel afløst for horerj.
En død,

14 Stod Knuds festerøl paa Lundgaard fich hand Simens søster som er Knudis skriuere.

20 Fich ieg oc bispen oc her Harmen Vincentz Juels breff i huilcked han biuder os til sit brølup.

21 Stod Vincentz Juels brøllup i Københaffn, oc Mester Jørens her i Bergen fich han Adrian bispens daatter, Døbt to børn.
Kom frw Lisbet Henrik Brockenhusis til bÿen oc til brøllup.

25. Byfoden... hest... en dreng... honnom fra torgit til... slo hand bispens hest til kagen.

28 Slo Las skytt Jacob skriuer ihiel han stak hannom i brysted, saa at lungen hech vd

29 Foer fru Lisbet aff, gaff hun en daler til de fattige huilken ieg skiffte blant dennom,

Nouember
Var Christern Dagfindssen en studenter i rette med en pige heder Ragnild... dotter som for fe... hafde loffuit
honnom egteskaff oc skreuit hannom mange breffue til tagit hans gaffuer en 1/2 guldring den anden halfue hafde hand sielff
Her Torleff Gregorisson haffuer vent hennis sin fra Christern di han vil gerne haffue pigen. Denne her Torleff hauer loffuit Biorgis (?) Anne echteskab i her Tomesis huus ofueruerendis her Tomes, her Michel sogneprest, her Per Simenson, Det vil han icke holde, men vilde hafft Jøren Skottis dotter Marite som døde huilcked forelderne ey vilde. Di døde hun aff den sorrig, Oc nw locker han oc stiel pigens hierte fra Christern Den sag
bleff skott til forligelse,

.11. Hognes brøllup stod fich han en quinne som war Anne paa bisgorden. To brøllop i Domkirken.

18. Stod her Bartils brøllup paa Hammer gaf ieg bruden een daler,
Stod oc same dag Henrik Weishans brøllup. fich han Keel
guds dotter gaf han sin brud 50 daler i gauer
Same dag stod och Hieronymi Snedkers brøllup, vdi Axil Fredags lagmands huus da hans hustru Anna gick vdi kircke, gaff han sin brud Anna Maansdotter xx lod sølff i morgengaue oc benkegoue, lagde helningslag, med henne, Dør oc han fra henne vden børn, da giuer han henne som Norrigis laag mest formelder
iij børn døbte same dag,
Denne (?) dag kom hertog Vlrich aff Mekelborg med de sen-
dingsbud aff Pomeren oc iij frøicker j af Pomeren j aff Mekelborg den iij af Holsten, til Gessør ved xij slet, den

.20. Nou: reed kongen dem imod at vndfange saare aluorlig i sine sørgekleder, med sin adel oc folch oc indred same dag paa Nykøbing slot ved iij slet, fremerst reed Pax kongens stalmester, der nest sex kongens drenger, iij førde spiut iij huer en forgylt bysse, der nest 39 heste, af kongens. Der nest hans herremend oc hofsinner som vore oc 39 hester. der nest hertug Vlrichs herremend 39 hester. der nest reed kgl. Maiestat oc hertog Vlrich, oc kongen til den høgre side. der nest reed Per Oxe hofmester den pomerske gesante, Holger Rosenkrans den pomersk til høgre side, oc hofmester imellom Der nest førstinnen med de tre frøicken oc deris fröetemmer, med iiij karme, med sort fløgel offuer, der nest det skonske oc Selandz adel ved 39 heste, der nest kongens Endspenner oc hofsindernis suene oc de andre herremends suene som vore 256 heste.
Summarum iiijc xij hester

December 1571
2 Døde it speet barn ved naffn Laurens borgemesters søn,

.3. Kom forne Anders hiem oc de andre borgemester, raadmend oc borgere Oluf Nilson Smit, Oluff Anderson raadmand, Christofer Finbo borgere, Paal byskriuer haue de faat en saare god beskeden, mod Contorit, Oc Karsten Karstensson Oldermandt haffuer opbudit Contorit Skal den odenseiske afsked bliue med machtt

7. Bleff en bondekarl vde med Quarffen,

.11. Her Torleff var paamint om hans predigen, huilke han nogle sinne giorde om alterens Sacramente menendis at de vduertis elementer vore ickon tegen til Christi legom oc blod som ey er tilstede, louede han ville staa aff sodan predigen mening oc lerdom, var han oc siden nogle sinne aduarit oc han loffuede forbedring.

16. Vdsende Iffuer Ingebrigtson beilere til hustru Lucia salig Matz Størsens effterleuerske, fich the gode swar,

17 Kom hustrw Magdalena hiem fra Opslo som hafde Hans Laurensson fogit paa Sundmør fich hun quittantzer aff Christern Munch

21 ij lig til Domk:

26 it lig.

27. Hafue nogle hollender kasted her Knud med ein stein i houedit,

29. Døde Rasmus Tintz barn.

30. Oluf Nilsson smitz pige Magdalenas festenøl stod som hafde ladit festemanden beligge sig

31. Kom Ifuer Hegelund Vincentz Juels tienere hiem
Willom Jonsson med bryggesporten var obenbarit for hordøme han bedreff med en echtequinne som nyligen giorde sit brøllup.

Anecdote:
Fra Absalons dagbok:

Januarius 1572
8. dag Var forskreffen Villom Jonson indsatt oc quinnen med hand belaag, skal hand betale baade for sig oc henne, oc giffue xv. daler.

9. ij lig paa denne dag

11. Døde her Crispin som var sogneherre til Jolster, Døde hand paa sin seng hand predigede juledag, oc forkynde dem tilfaaren om sin død, oc sagde sig sig icke giøre kunde flere predigen oc tienist for dennom di hans tid var kommen,

23. Døde Jøren Koch een garp vdi Leppen døde han hastelig,

25. It lig til Domkircken,

30. Vart Willom Jonson affløst vdj Korskircke,

Februarius 1572
4 Dies den 4 febr. kom først sild til Torged fall

5 Kom Per Hansson foged vdj Salten

8. Falt skiuled ofuer kramboerne i Saltøen ganske ned, offuer en liden pige hues fader hed Salmon som var hengd for nogle aar med Cornelij Varuigis søstersøn,

14 falt en vippestoch for Finegord ned offuer ponderen heder Jochim oc slo it stycke aff hans houid.

16 tre liig til Domkircken.

17 Fastelauent søndag stod hustrw Lucie Hansdotters brøllup med Iffuer Engelbrigtsson, lagde hand helningslag med henne fingen penning oc w.fingen, løst oc fast oc gaff han henne hundred daler vdj morgengoffue oc benkegoffue. Giorde hun sin pigis brollup med sit ved een karl heder Nils, er han broder til Jacob skredders hustru gaff han sin brud vdi Morgen oc benckegaffue 40 lod sølff oc lagde helningslag med henne,

19 It barn døbtt Kom Nils Biornsson hiem fra Opslo der gick han i rette med Wesel Søslemand, oc Vesel bleff en løgner siden som før, oc Nils en dandemand Natten til den 20 dag februarij ved tre slet om natten døde Carnelius borgemesters søn i Trondhiem her vdi byen hos sin søster Anna Giert Borgersøns
Same tid døde och hustru Synniue Oluff Maansons hustru Kirstines moder Oluff Søgns hustru, hues dotter forne Cornelius skulde hafft til hustrw, han skulde oc haffd Marine Fransis dotter, men det slo aff igen han hafde oc giuit henne goffuer,
Vdi denne Maanid kom tidender att Hatteberg er opbrent
huilked Nils Laurensson hafde byt til sig, med Maans Suale oc gifuit Maans sin hustrus godz igen Synnen fields,

20 Døde frw Kirstine Benkestochs paa Barselseng barnit lewer en, oc heder Trond,
Bleff Hans Person paa Andenæs vden fore Andenæs med iacht
godz oc altt

Martius 1572
(2.) dag fødde Anne Claues Biendorps hustrw een vng karll
Same dag stod Capelmans brøllup med en quinne som han hafde belegit, den førre hustru var hollensk giorde hore aff sig oc løb bortt,
Same dag fødde Meteken Claus skiners hustru en søn kalled
Tomes

3 Drog her Herman predicant til S: Morten til Hamborg att
erfue sin verfader M: Vrbanus som vdi 60 aar hauer verit i skoletieniste wdj Hamborg,

4. Vart een vng karl ved naffn Anders Helt satt vdi Halsiern hos Raadhusit, orsagen di han hafde opborit penninge aff mange oc sagde sig haue varer oc hafde dog ingen.

9 Nils skinners søns hustru Biritte fødde en vng søn heder Christofer,

11 Var en Comoedia spelt vden for raadhusit

14 It barn christned.

19 Døde Johan van Halterens barn,

22 Een tiuff fangen som stal Berent feriskis støfler af loftid i Saltøen, hans hoser oc Trøier, var hand lit der effter dømd i kongens miskund,

24 noch en anden tiuff fangen,

25 Kom Oluff Siurdsson hiem fra Danmarck med hustrwen oc
fich beskeden at han skal gaa vdj rette paa ny igen med lagmanden,

30 om natten til Mandag døde Hans Weis buntmager, paa Steenbroen, hafde han megit druckit den forgangen winter,

25. Kom tidender at Jens Person hollender hin danske er bleuen paa reffuit oc hans søn, Peter tysk, Morten blanke, Varuigis søn och maag, oc flere,

Aprilis 1572 Dies
Komme tidender til Bergen att Lagmanden i Tønsberg Jørgen
Clawesson haffuer belegit salig Henrick Wgerups froe och afled it barn med henne oc kommit en hofkarl oc en pige til at løbe bort ligeruis som barnit var deris, oc faa dage der effter gick hun til brøllups, siden var det openbared da rømde lagmanden oc sette ild paa sin egen gaard, nu sigis han igen fangen oc sider paa sin hals, war froen Iffuer Jenssons dotter,
Sigis oc att Daniel Bil var trolouit med en jomfru oc vdj midler tid haffuer han afled barn med Jacob Becks dotter Tomes Brattis effterleuerske oc vil icke nw haffue fröen,
Sigis oc at Mester Torberns froe til Totten Suen gallis dotter er bortløben med een baasmandtt
Sigis iij prester vere affhuggen, den ene heder her Jacob Stigson oc var vdi winter hos Anders skredder borgemester, han hafde voldtagit ein echtemands quinne

1. Begrauen Hans Weis buntmager som bodde paa steenbroen,

2 Begrauen en mand fød i Ferø hed Jacob hauer Jon Heinesson lagmand i Ferø hans søster Døde han aff smaa pocker, huilcke som regere fast i dette ny aar vdj Bergen oc mange dø aff dem,
Hans Taraldsson een borger meer en femti aar gamel ligger siug i dem,
Same dag vart en tiuff hengd som stal fra Berent ferisk,
han stal oc i fiord i Trondhiem oc bepligtede sig at ville henge der som han stolle igen, hand bekende sig haue hafft att giøre med een ko oc med itt haars,

3 Døde lagmands Axils frille dotter i smaapocker.

5 Vart een borgere vddragen mod tiuueholmen at fiske hafde han fallensot, oc fich sygen oc baaden, falt saa i søen, men Jøren vdj Sanduig førde hannom i by, er han begrauen i Korskirkegord,
Same dag var bispens dreng Jens gaaen vd i marken oc vilde købe it lam, huilked han oc fich, der komme byfode drengene och vilde tage det fra hannom, der begynte de at kaste(?) paa huer annen, Jens løb hiem oc sagde bispen det ha(n) sende bud til byfogden om det var hans vilie, ha(n) suarede at det var vel, der offuer vart bispen vre(d) tog it spiud, løb vdi marken, oc fant der byfoded(ren)gene, der kom han dem til at de brugte
been
Døde Mette Axil Fredrichsons lagmands dotter ved xij slet om middag
Vdi denne Maanid var nogle lig huer dag døde aff smaapocker...

4 (?) Døde Magdalena Lifsdotter... skredders hustru i...

6 (?) Komme alle finmarkefarere hid som laage vinterleige
same dag iij lig
Døde en quinne paa...

Maius
4 Kom Tord Benkestoch vdsent fra Vincentz Juel oc førde den skat ned til lands, som var vdgiuen i fiordt
Same dag vart Jens Morsing stungen aff en norfare i sin egen huus

6 War Tomes redsuen stungen i brysted med en rapir aff en vng hofkarl som tien paa slotted, saa at lungen valt vd M. Johan Kardeuach legte hanno(m) saa at han beholt liffuit

7 It lig.

10 Kom her Harmen hiem fra Hamborg.

13 første bededag døde Mester Henrich badsker ved bryggesporden han hafde ei haft sin hustru i iij fierdinger aar, der ere nu iij bardskere døde effter huer andre vnge mend strax effter de vore giffte.

14 anden bededag.

16 Kom Mattz Scheil fra Danmarck, iij bededag.

17 ... smaapocker... Lom... penning... aff Anna (?)... færge (?)... Var... ved naffn Per... slo effter... en... ved kind... saare farligen... (?)...

18 Døbte fem...

20. Vi effterscreffne doctor Jens Schelderop (superintendent?) til Bergens stigt Absalon Persson... Michel... Thames Jensson Torlef Gregoriusson... guds ords tienere vdj Bergen kennis oc (giøre vitter)ligt for alle oc huer serdelis(?) med dette (vort obne?) breff at vi vore forsamlede paa vort (capitel?) den 6 Nouemb(er) 1571 Kom da vdi ret(te for os?) vellerd Suen Christern Dagfinsson oc... pige Ragnilde Laurenssdotter vdi... neruerelse, her Per... ensson oc Rasmus... oc
adspurde henne huorfaare hun icke (ville holde?) det echteskabsløfte som hun forne Chris(tern med) mund oc scriuelse hafde tilsagt... ved den part som hun vil haffue hos... ked han oc strax med hennis egen hand... (breffue) hun hafde ladit til hannom scriue Berettede oc forne Christern oc framlagde half(delen aff?) een gulring huilcken han beuarede hos (sig?) den halue parten hafde han gifuit forne (Ragnilde?) til en stadfestelse paa deris hemelige trolo(fuelse) Suarede først Ragnilde her til oc bestod (at hun?) hafde giuit Christern sin tro oc lofue pa(a..) vegne oc annamit halfdelen aff forne (ring?) i trolofuelsis gaue aff hannom, Men... at Christern Dagfinsson hauer sielff verit (orsage?) der til huj hun icke holder det løffte... screff henne ingen suar til hennis br(eff meden han?) studered i Københafn
Der nest at ha(n skal?) haue sagt til een vng karl ved... de begge forne... hende ville holde den... faderbroder... samtøgt (?) heller vilde... trolofuelse...
Paa den tid oc... vdi beraad om... begynt mellom... med hennis formynder (?)... vilie oc samtøcke gaa for (?) sig... efterdi at de kunde icke... til Capitel igen den 20. maij 1572 oc vaare begierendis en endelig dom paa begge (sider?)
Tha effterdi at forelderne oc formyndere bør at raade for pigens giftermaal efter naturlig laag, lands lo(g) oc and(en)... seduane oc kong. Maiestatis ord(i)nantzie klarlig formelder (om) hemelig trolofuelse sig... vnge... vden formyndernis vili(e oc) vidskaff oc samtøcke... icke... dis och forne Ragnild... aldelis... forne Christern saa at hu(n)... ingeledis... hannom Oc med mange andre... som dem imellom løb.
Kunne vi icke nøde dem s... men sagde dem at vere... fri... ifra huer (an)dre paa begge sider... dem paa b(egge) sider med huem de... der som fo(rne) Christern ancker paa noge(n at) han skulde haue... uent pigens sind oc hierte fra sig da maa han tale... til efter landslaagen Talde (?) vi oc begge parterne... begerde i denne sag enten andre domere, heller at forskiude sagen videre oc berobe dem paa videre vidne da skulde det vere dem frit.
Til ydermere vidnesbyrd at saa tilgongit er som forscreffuit staar trøcke vi forne vore signeter her neden vnder giuit i Bergen Anno et die Vt supra.

Buried:
Vangen kirke, hvor en bauta etter Absalon ble reist i 1984.

Absalon married Anne Pedersdatter, "Beyer" on 19 Feb 1552 in Bergen, Hordaland, Vestland, Norge. Anne (daughter of Peder) was born about 1530 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; died on 07 Apr 1590 in Nordnes, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Illness: Bef 23 Dec 1563, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Syk av sott, som faren Absalon skrev i sin dagbok.
• Occupation: 1588, Domkapitlet, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Kapellan ved domkirken.
• Occupation: 1589, Domkapitlet, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Residerende kapellan til domkirken.
• Occupation: 1594, Gloppen, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; Kapellan.
• Occupation: 1603, Gloppen, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; Sokneprest.

Notes:

Illness:
December 1563"23.

Paa denne dag som var en Torsdag vart min søn Absalon Absalonis helbrigd igen som Torsdagen tilforen bleff saare kranck aff febre cum lenticulis sprinkelsotth.


Occupation:
Det er litt overraskende at Anne Pedersdatters sønn ikke tok til motmæle mot dommen over moren. Kanskje var han enig at hun var en heks?

Absalon Absalonssøn var residerende kapellan ved Domkirken i Bergen da prosessen begynte. Senere ble han kapellan (1594) og sokneprest (1603) i Gloppen.

I den første fasen av prosessen møtte han i stedet for moren, som lå syk. Siden forsvinner han ut av bildet. Han synes heller ikke å ha deltatt i protestene mot dødsdommen. Man kan lett få inntrykk av at han ikke ville ha noe mer med saken å gjøre.

I et brev fra 9.oktober 1590 fremholdt Axel Gyldenstjerne at han var - aldeles tålmodig over sin moders død - og at han tilsynelatende ikke lot seg anfekte av det som hadde skjedd.
Den unge Absalons reaksjon er kanskje forståelig. Når noen ble dømt for trolldom, rammet det hele familiens ære. Skulle han fortsette som prest i Bergen, måtte han på en eller annen måte distansere seg fra trollkonen Anne Pedersdatter. Det var galt nok å være sønn av en heks, men det er likevel merkelig at han var så passiv under og etter prosessen. Kanskje mente unge Absalon at moren – på enkelte punkter – virkelig hadde gjort seg skyldig i trolldom?

Det har også vært antydet at Absalon Absalonssøn 1 1590 var gift med en kvinne som hadde nære slektskapsrelasjoner med borgermester Lauritz Hanssønn og byfogd Claus Meltzow. Det var kanskje derfor han kanskje ikke ville gå inn i en åpen konflikt med morens dommere...

Occupation:
I 1619 var han sokneprest og provst.

Han overga ifølge kongelig tillatelse av 1.august 1622 en del av sitt Kall til sin kapellan og senere etterfølger Jørgen Abelsen.

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Dorthe Pallesdatter, "Beyer". [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Fra Absalon Pedersen Beyers dagbok:

1560:

22. Nata est in Lucem mea filia secunda nomine Kristina Absolonis in ipso tactu vndecimæ horæ meridianæ. vtinam ad incrementum Regni Dej.

Notes:

Birth:
Fra faren Absalon P. Beyers dagbok:

MAIVS 1563 Dies...16.

Wart min Absolonis tridie dotter fød 1563 paa denne 16 dag oc vart giffuen naffn effter Erlig oc welbyrdig mands Erick
Rosenkransis fröe, frw Heluig, huilken som oc fadder var, med frw Vinike Euert bils fröe, høuitzmand offuer Trondheims leen.

Died:
Fra faren Absalon P. Beyers dagbok:

Octo -- ber 1563. .1.

Døde min, M: Absalons dotter ved naffn Heluig, som var kalledeffter erlig och velbyrdig quinne frw Heluig Hardenbergs, erlig och velby digs mands fröe, Erik Rosenkransis til Valsø och høuismand paa Bergenhus, kongelige Maiestatis raad, huilken som var fadder til min dotter. Och døde hun effter ni slett formiddag.

Family/Spouse: Werner Schellenberger. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: Aft 25 Apr 1571, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; ...thil Schole hos Barebra Edisis smedis...

Notes:

Education:
Fra faren Absalon P. Beyers dagbok:

Aprilis 1571 Dies. 25...Denne dag sette ieg min dotter Susanna thil Schole hos Barebra Edisis smedis. gud giue henne til naade oc velsignelse amen.

Notes:

Birth:
Fra faren Absalon P. Beyers dagbok:

Nouember 1567 bellum Caritas Dies.10. Fød Absalons søn den fierde som er kalled effter Mester Geble Bisp i Bergen. mellom elleff oc halff tolff om middag.

Christened:
Fra faren Absalon P. Beyers dagbok:

Nouember 1567 bellum Caritas Dies.14. Wart min søn Geble døbt...

Died:
Fra faren Absalo P. Beyers dagbok:

Martius. Dies 2 Paa denne anden dag i Martio døde M: Absalons søn Geble som var kallit effter salig M: Geble, superintendent.

Buried:
Fra faren Absalon P. Beyers dagbok:

3. Vart han begraffuen i Domkirken hos iiij andre sine søsken.

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Byskriver.
• Occupation: Sunnhordaland, Hordaland, Vestland, Norge; Fogd.

Lisbeth married Jørgen Abelsen before 1625. Jørgen (son of Abel Olufsen and Else Didriksdatter) was born about 1590 in Selje, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; died in 1651. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: 31 Mar 1615, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Student ved Bergens skole.

Other Events and Attributes:

• Education: 11 Dec 1645, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Bergens skole, som han deponerede fra denne datoen.
• Occupation: 1650, Innvik, Stryn, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; Sokneprest.
• Will: 30 May 1681

Notes:

Occupation:
Han ble valgt av almuen til denne stillingen. Mot dette valget ble det gjort innsigelser fra - Kapitlet paa Grund af at han ikke var sine fulde 25 Aar - mens valget ble likevel stadfestet.

Absalon married Agnete Pedersdatter Krag, "Friis" / "Beyer" after 05 May 1650. Agnete (daughter of Peder Geblesen Krag and Maren Jensdatter, "Krag") was born in 1616 in Stryn, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; died in Dec 1668 in Innvik, Stryn, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Absalon married Cathrine Hansdatter Schreuder, "Fux" / "Beyer" after 1668. Cathrine (daughter of Hans Samuelsen Schreuder and Anna Jensdatter Block, "Schreuder") was born about 1640. [Group Sheet] [Family Chart]

Anne married Jens Hansen Schreuder before 1683. Jens (son of Hans Samuelsen Schreuder and Maren Hermansdatter, "Schreuder") was born about 1624 in Horsens, Jylland, Danmark; died in 1683 in Gloppen, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Anne married Hans Hansen Schreuder before 1686. Hans (son of Hans Samuelsen Schreuder and Maren Hermansdatter, "Schreuder") was born in 1638; died in 1707. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Henrik Christensen Lyster. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: Bef 21 Jul 1679, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Georgius Absalonis deponerte fra Bergen 21.juli 1679.
• Occupation: 28 May 1681, Innvik, Stryn, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; Personlig kapellan.

Notes:

Birth:
Innvik, Stryn ?

Family/Spouse: Unknown. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: Aft 1655, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Bergens skole
• Occupation: 1689, Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Residerende kapellan.
• Event-Misc: 05 Apr 1695, Nordpå, Dragset, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Hr. Bendix Friis eier av Nordstu på Dragset fra 1695.
• Event-Misc: 1696, Utstu, Dragset, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Godseier.
• Occupation: 1706, Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Sokneprest Bened.Absalonis.
• Event-Misc: 1723, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Hr.Bendix Friis står som eier av 1 øre 18 marklag i Soknedal i 1723.

Notes:

Event-Misc:
Hr. Bendix Friis har, etter Landskyldbøkene, hatt Nordpå på Dragset i - Hæfte og Værge - kjøpt på auksjon etter president Peter Koesbøll 5.april (juli?) 1695.

I 1720 er Morten Sommer eier, mens Hr. Bendix Friis eier de 2 andre brukene.

Fra matrikkelen 1723:

Skaug til gierdefang og brændefang. Sæter kaldes Ilien. Behielpelig boemark. Flom quærn 6 skilling. Er tungvunden, er udj Sollje, er nogenledes kornvis, dog straafer sig til Marchegaardene men ellers er anført til forhøielse. Engeslet 12 skilling.

Hr. Bendix Friis selger Nordpå til leilendingen Anders Joensen Dragset for 80 riksdaler, og gir skjøte 23.januar 1736, tinglest 26.juni samme år, underskrevet av vitner Hr. Christopher Bernhoft og dr. Bredal.
Anders har da solgt bruket videre til major Petter Schnitler, og da kommer arvingene etter Bendix og reiser odelssøksmål mot arvingene etter Petter Schnitler.
Først i 1751 ved Matias Krull, så året etter ved Jørgen Bernhoft, og endelig i 1753 Velærverdige Hr. Nils Tønder for dattersønnen Christopher Bernhoft.

21. dec. 1751 stævnemaal fra Hr. Matias Krull paa hands hustru Magdalena Ravendorphs vægne. Odelsrett. Mot ærvingerne efter afg. Obriste Leutenant Petter Schnitler. Morbroder til Magdalena er Hr. Bendix Friis. Freml. Hr. Bendix Friis skiøte til Anders Joensen under dato 23. Jan. 1736, tingl. 26. Juni næstefter for 80 Rdr. Landskyldbøger viser at Hr. Bendix Friis har haft Gaarden i Hæfte og Værge fra 1695 til først udj Aaret 1736, følgelig mere end 20 Aar, og derfor har og benævnte Hr. Bendix Friis vundet Odel paa Gaarden.

Tilbud fra Krull: 80 riksdaler kontant.

I 1752 krevde Jørgen Bernhoft i retten at Joen Joensen skulle bli dømt til å flytte fra til neste faredag, men fikk ikke medhold i dette av retten.

Event-Misc:
Overtok på samme måte som godseier denne gården som nabogårdene Nordpå og Nordstu.

Occupation:
Avstod kallet i 1671 til sin svoger Christopher Bernhoft.

Bendix married Karen Hagerup, "Friis" after 1656. [Group Sheet] [Family Chart]

Bendix married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Christen Rue. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Rasmus Finde. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Borgermester, kammerråd og generaltollforvalter.
• Occupation: Løytnant.

Notes:

Occupation:
RENTEKAMMERETS NORSKE BESTALLINGER 1660-1814:

Schreuder, Hans, borgermester i Bergen, kammerraad 31 dec. 1700. Har paatat sig at forestaa stiftamtskriveriet i Bergens stift i Johan Christoph Mohrsens sted.

TOLLERE GJENNOM 300 ÅR 1563 - 1886:

Schreuder, Hans. Borgermester i Bergen. Forpaktningssocietetstoller sammesteds 1691, generaltollforvalter sammesteds, nevnt 12. juli 1704, og 30. aug. 1709 nevnt som «forrige generaltollforvalter». Kammerråd. Død 1728.

Lungegården:

Lungegården, herregård som ble dannet av kjernen i Nonneseter klosters gods etter at dette ved sekulariseringen 1528 ble overdratt til riksråd Vincens Lunge (ca. 1483–1536). Lunge fikk eiendommene som vederlag for å gi fra seg stillingene som høvedsmann på Bergenhus og stattholder i det nordenfjelske Norge, og denne gaven – 272 gårder og gårdparter fra Sunnhordland til Nordfjord – er trolig den største som noen norsk konge har gitt til en privatperson.

Lunge begynte straks med å la klosteret, som lå ved nordenden av Store Lungegårdsvann, befeste og ombygge til privatbolig, til dels ved bruk av stein fra den nedrevne Apostelkirken på Holmen. Mot slutten av 1500-tallet ble flere av de gamle klosterbygningene revet. Etter Lunges død gikk Lungegården til enken, Margrete (datter av fru Inger til Austråt), og etter henne til datteren Blanzflor, som var gift med Daniel Bildt. Deres sønn Knut Bildt arvet eiendommen, og overlot den i sin tur til sin datter Blanzflor, gift med slottskommandør Børge Mogenssøn Juel. Deres datter Anna, gift med Eiler Jonssøn Visborg, arvet Lungegården, som hun testamenterte til sin søsterdatter Blanzflor Scott, gift med vaktmester Hendrik Cortz. Hun ble den siste av Vincens Lunges etterslekt som satt med Lungegården, og solgte den 1705 til borgermester og generaltollforvalter Hans Schreuder. Hans tollregnskaper var i uorden, og det ble tatt utlegg i Lungegården, som 1724 ble solgt til kjøpmann Abraham Henriksen Wessel (død 1732), sjøhelten Tordenskiolds farbror. – Wessel lot rive ned restene av klosterkirken, unntatt en tårnfot som nå er Minnehallen, og et kapell som en tid var døvekirke, sammen med det huset som Lunge hadde latt oppføre på klosterkirkens grunn, og oppførte her 1724–25 sin nye privatbolig, et anlegg med to fløyer forbundet av en lav midtbygning med buet ark over inngangspartiet, omgitt av klosterruiner og en omfangsrik hage. Han satte i gang nydyrking av Østre Sydnes, noe som førte til rettssak med byen om eiendomsretten til området, en rettssak som Wessel vant.

I løpet av Lungeslektens eiertid var store deler av det gamle klostergodset frasolgt, men Wessels enke Margrethe (1677–1758) utvidet eiendommen på ny, bl.a. kjøpte hun i 1741 tilbake Nubben og Starefossen (som var blitt solgt 1716), slik at Lungegården dermed strakte seg fra Lille Lungegårdsvann til Fløen. Hennes datter av første ekteskap, Margrethe Carbiner (født Schreuder; 1699–1772), arvet Lungegården, og overlot den i sin tur til sin sønn av første ekteskap, Albert Henrik Meyer (1723–86). Meyer hadde brede vitenskapelige og litterære interesser, og åpnet sitt private bibliotek – Bergens største (2195 bind) – for andre interesserte. Etter hans død ble Lungegården med plassene Kalfaret, Nubben og Starefossen solgt til hoffagent Danckert Danckertsen Krohn (1726–95). Han solgte unna plassene, men beholdt Lungegården, som etter hans enke Johanne Margarethe von der Ohes død 1804 ble gjenstand for strid mellom arvingene og til slutt havnet hos brorsønnen Albert Henrik Krohn. Etter dennes død 1843 kjøpte staten eiendommen, men solgte straks hovedbygningen med marken mellom St. Jørgens hospital og Stadsporten til konsul Joachim Friele, og 1850 ble marken mellom Stadsporten og Sandgrovbekken ved Lassens Minde solgt til kommunen. Den sørligste delen av eiendommen forble statens eiendom til 1897; se Lungegårdshospitalet. – Friele solgte 1849 sin del til fargermester Hans Joachim Lampe og bankbokholder Jakob B. Kooter; disse beholdt hovedbygningen og hagen, men solgte resten til kommunen. Hovedbygningen skiftet eiere flere ganger, og ble av disse bl.a. leid ut til ulike foreninger, og tjenstgjorde som skolebygning for Bergens tekniske skole 1875–76. Den ble til slutt revet etter en brann 1891.

Kilde:
http://www.bergenbyarkiv.no/bergenbyleksikon/

Maren married Erich Leganger before 1700. Erich was born in 1669 in Vik, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; died on 30 Dec 1751 in Torvastad, Karmøy, Rogaland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1737; Kaptein i det militære.

Jens married Karen Munthe, "Schreuder" before 1737. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Buried:
Dom.9 post Trin. gravffæst Agnethe Bernhofts.

Agnethe married Christopher Andersen Bernhoft on 07 Jul 1717 in Støren kirke, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge. Christopher (son of Anders Hansen Bernhoft and Anna Catharina Christophersdatter Withe, "Bernhoft") was born on 26 Oct 1690 in Oppdal, Sør-Trøndelag, Norge; died on 31 Oct 1754 in Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; was buried on 12 Nov 1754 in Støren kirke, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1709, Selje, Sogn og Fjordane, Vestland, Norge; Sokneprest og prost til Nordfjord.
• Occupation: 1709, Gol, Buskerud, Viken, Norge; Sokneprest.

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Dec 1718, Oppdal, Sør-Trøndelag, Norge; Sendt til Oppdal prestegård ved svenskenes innrykning.
• Education: 1738, Universitetet, København, Sjælland, Danmark; Teologi.
• Occupation: 15 Mar 1748, Oppdal, Sør-Trøndelag, Norge; Personel kapellan.
• Occupation: Aft 15 Mar 1748, Leksvik, Indre Fosen, Nord-Trøndelag, Norge; Personel kapellan hos sokneprest Jens Danielsen Hveding.
• Event-Misc: 17 Jul 1748, Hage, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Skjøte lagt fram av velærverdige Hr. Andreas Bernhoft.
• Occupation: 1749, Leksvik, Indre Fosen, Nord-Trøndelag, Norge; Sokneprest.
• Event-Misc: 26 Nov 1751, Lien, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Anders Bernhoft reiser ved sin bror - Velærverdige Hr.Jørgen Bernhoft - odelssøksmål.
• Event-Misc: 15 Apr 1752, Bjerke, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Odelsrett på Bjerke.
• Occupation: 28 Jan 1757, Meldal, Orkland, Sør-Trøndelag, Norge; Sokneprest.
• Event-Misc: 21 Sep 1758, Bjerke, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Bygselbrev fra velærverdige hr. Anders Bernhoft på Lien eller Bierchen 12 marklag.
• Event-Misc: 1770, Bjerke, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Joen Evensen kjøpte Bjerke av soknepresten i Meldal, Hr Anders Bernhoft.
• Event-Misc: 26 May 1772, Bjerke, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Skjøte fra Anders Bernhoft på Bjerke 12 marklag.
• Event-Misc: 2 Feb 1773, Hallgutu, Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Sørstuen ble solgt på tvangsauksjon Kyndelmessdagen 1773.

Notes:

Event-Misc:
Anders ble, under en innrykning av de svenske soldatene i Gauldalen, sendt til prestegården i Oppdal, da fienden innkvarterte seg på prestegården i Støren.

Tilbaketoget til general Armfelt og hans karolinerarmé over Tydalsfjellene ved årsskiftet 1718-1719 er velkjent historie. Få begivenheter har levd så lenge på folkemunne som denne tragedien, og mange artikler og bøker er skrevet om den sørgelige skjebnen denne svenske hæravdelingen led.
I august 1718 hadde den svenske nordarméen, en styrke på vel 10.000 mann med drøyt 6.700 hester, gjort innfall i Trøndelag, og hele høsten holdt de Trondheim beleiret. Men forsvaret av byen var såpass sterkt at svenskene ikke
greide å gjøre noen erobring. Det endelige tilbaketoget over grensen startet etter at Armfelt hadde fått melding om at Karl 12. den 8.desember var falt ved Fredriksten festning i Halden.
Sist i desember 1718 gikk marsjen opp Gauldalen. Det planlagte raske sensommerfelttoget hadde trukket i langdrag, og soldatene hadde alt i flere uker savnet vinterutrustning.
2.juledag tok arméen med ca.200 hester og noen tvungne lokale kjentmenn opp fra Haltdalen. Målet var den nærmeste bebyggelsen på svensk side, Handöl, en strekning på 6-7 mil, for det meste i snaufjellterreng. Men fjellet lå med hard skaresnø og bød på relativt gunstige forhold.
Allerede på den første etappen, over til Østby i Tydal, bukket mange av de tynnkledte blå-gule soldatene under. For å unngå større tap av menneskeliv lot Armfelt arméen ligge i ro i Tydal de siste 2 dagene fram til nyttårsaften. Her skulle de samle krefter til de resterende 45 kilometrene, en krevende tur gjennom høyfjellet.
Soldatene fant lite å bålene sine med, og en kraftig snøstorm herjet nå i fjellet. Marsjen videre skjedde i uorden, og hele armeén var snart i oppløsning. Kulden og stormen tok hundrevis av liv. Omkring 2.300 soldater omkom på den umenneskelige fjellmarsjen.

Education:
Tok Examen Philosophicum i 1741, og ble Philosophiæ Baccalaureus 18.juni 1744.

Occupation:
Ved Bestalling af 11 Mai 1748 nød han tillige Succession paa Lervigens kald, hvilket han det følgende Aar erholdt ved den da indtrufne Vacance.

Event-Misc:
Skjøte datert 17.juli 1748 ble lagt fram av velærverdige Hr. Andreas Bernhoft, fra Madame Sara Harboe, afg. Hr. Bredals og hans far Hr. Christopher Bernhoft som Odelsbaarne på Hage 2 øre for 48 riksdaler.


Occupation:
Skal ha - legeret en Sum Penge til Bygdens Skole og Fattigvæsen.

Event-Misc:
Anders Bernhoft reiser den 26.november 1751, ved sin bror - Velærverdige Hr.Jørgen Bernhoft - odelssøksmål.

Den 19.juli året etter fikk Anders Bernhoft medhold i at han var odelsmann.

Event-Misc:
Anno 1752 dens 15de April, Anders Bernhoft ved hands broder velærverdige hr. Jørgen Bernhoft - Stevnemaal af 26de Nov.1751. Odelsrett Auction efter afg. Madame Sophia Hammond. Hr. Capitain Marcus Adrian Ramshardt har ladet sig samme tilslaae dend 6te Oct.1751 for 177 Rdr. for Dragon Joen Andersen Gynnild.

Den 19.juli 1752 fikk Anders Bernhoft medhold i at han var rette odelsmann.
Joen Andersen Gynnild ble uten gård og måtte ta til takke med husmannskår i Tangen under Bræk.

Fremlagt i retten:

Bygselbrev til Mogens Rasmussen Lien fra Bendix Friis, datert 12.oktober 1721.
Skjøte til Mogens Rasmussen Lien for 56 riksdaler, datert 18.oktober 1735. Deretter kopi av nåværende oppsitter, sønnen Iver Mogensen sal til avgåtte madame Hammond for 95 riksdaler, datert 27.juli 1740.

Occupation:
Anders Bernhoft omtales som en meget godgjørende mann, og var elsket og aktet av sin menighet.
I Leksvik ga han penger til bygdas skole- og fattigvesen. Her i Meldal ga han sin formanns enke 80 riksdaler i pensjon, selv om loven kun befalte 60 riksdaler. Han sørget derfor at ettertidens pensjonsbeløp tilsvarte dette høyere beløpet.

Event-Misc:
Bygselbrev fra velærverdige hr. Anders Bernhoft til Mogens Iversen på Lien eller Bierchen 12 marklag, datert 12.september, tinglyst 10.oktober 1758.

Event-Misc:
Panteobligasjon fra Joen Evensen på Sørbakken til Hr. Jørgen Bernhoft for 200 riksdaler 1.prioritets pant i Fossum 1/2 spann. Datert 16.juli 1768. Innfridd etter kvittering 25.september 1772.

Denne Joen Evensen kjøpte Bjerke av soknepresten i Meldal, Hr Anders Bernhoft, for 500 riksdaler og flyttet dit i 1770. Sørbakken satt han ennå med, som først ble solgt i skifteauksjon etter Joen i mars 1772.

Event-Misc:
Skjøte fra Anders Bernhoft til Olaug Olsdatter på Bjerke 12 marklag for 560 riksdaler.
Datert 26.mai, tinglyst 28.juli 1772.

Panteobligasjon fra enken Olaug Olsdatter Lien til hr. Anders Bernhoft for 70 riksdaler 1.prioritets pant i Bjerke 12 marklag. Datert 24.juni, tinglyst 28.juli 1772.
Innfridd etter kvittering 27.juni 1775.

Event-Misc:
Da Anders Hansøn Gildset i 1756 giftet seg med enken Kierstie Jørgensdatter på Hallgutu og overtok Sørstu, sto det igjen 60 riksdaler på gårdskjøpet som han ordnet opp med.

Nå dro Anders på seg gjeld til presten Jørgen Bernhoft. Han fikk tak i korn av presten, og kom i rest med offerskjeppe, tiende og nattehold. Til slutt skyldte han 300 riksdaler.

Det heter i ekstraskatten i 1762 at Anders har et fattigt hus.

Da presten Jørgen Bernhoft døde, gikk hans arvinger på for å få sitt. Anders ba om utsettelse, men det kunne ikke herr Anders Bernhoft gå med på, og det endte med at Anders måtte gå fra gård og grunn.

Gården ble solgt på tvangsauksjon Kyndelmessdagen 1773.

Died:
Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

andreas, spr., t meldalen prgd. før 8/7 1774.

Buried:
Liktalen ble holdt av provst Steenbuch i Melhus.

Anders married Anna Margreta Tønder, "Brun" / "Bernhoft" after 21 Oct 1750 in Nidaros domkirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Anna (daughter of Niels Ebbesen Tønder and Margrethe Christine Hass) was born on 01 Jul 1724 in Gjemble, Alstadhaug/Skogn, Levanger, Nord-Trøndelag, Norge; died on 29 Jun 1753 in Leksvik, Indre Fosen, Nord-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Anders married Martha Johansdatter Plathe, "Bernhoft" on 26 Feb 1755 in Vår frue kirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Martha was born on 26 Jan 1736 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; was christened on 1 Feb 1736 in Nidaros domkirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; died on 06 Apr 1758 in Meldal, Orkland, Sør-Trøndelag, Norge; was buried on 14 Apr 1758 in Meldal, Orkland, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Anders married Barbra Margrethe Brodtkorb, "Bernhoft" on 27 May 1761 in Statsbygda, Rissa, Indre Fosen, Sør-Trøndelag, Norge. Barbra was born on 08 Sep 1738 in Statsbygda, Rissa, Indre Fosen, Sør-Trøndelag, Norge; died on 08 Apr 1818 in Meldal, Orkland, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: Bef 1738, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Student. Dimittert fra Throndhjems skole 1738.
• Education: 30 Apr 1742; Teologisk embetseksamen med karakter: Non contemnendus.
• Event-Misc: 2 Jul 1744, Støren kirke, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Gudfar for Kjersti Jørgensdatter Solem, døpt Fest. Visit. Marie.
• Event-Misc: 2 Jul 1744, Støren kirke, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Gudfar for sin niese Agnethe Hansdatter Brinchmann.
• Occupation: 28 Jan 1745, Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Personell kapellan hos faren.
• Event-Misc: 1 Mar 1751, Øvre Berg, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Panteobligasjon til ærverdige og vellærde hr.Jørgen Bernhoft mot pant i Øvre Berg.
• Event-Misc: 26 Nov 1751, Lien, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Anders Bernhoft reiser odelssøksmål ved sin bror Velærverdige Hr.Jørgen Bernhoft.
• Event-Misc: 13 Apr 1752, Nordpå, Dragset, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Jørgen Bernhoft lyste sin Odels Ret og Pængemangel tillige til Nordpå, Dragset som søsterdattersønn.
• Event-Misc: 15 Apr 1752, Bjerke, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Anders Bernhoft ved hands broder hr. Jørgen Bernhoft Stevnemaal af 26de Nov. 1751.
• Occupation: 1753, Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Residerende kapellan.
• Occupation: 31 Jan 1755, Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Sokneprest.
• Event-Misc: 14 Apr 1755, Nordbakken, Fossum, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Arnt Bersvendsen på Nordbakken låner 100 riksdaler av Hr. Jørgen Bernhoft.
• Event-Misc: Aft 1756, Hallgutu, Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Anders på Hallgutu dro på seg gjeld til presten Jørgen Bernhoft.
• Event-Misc: 03 Nov 1757, Stenbro, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Bygselbrev fra Hr.Jørgen Bernhoft på 1 øre 6 marklag i Steenbroen.
• Event-Misc: 03 Mar 1759, Østhus, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Bygselbrev fra Hr. Jørgen Bernhoft på 1 øre 12 marklag i Østhus.
• Event-Misc: 06 Jun 1760, Solem, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Bygselbrev fra Jørgen Bernhoft på 2 øre 12 marklag i Solum.
• Event-Misc: 09 Oct 1760, Stenbro, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Bygselbrev fra Hr. Jørgen Bernhoft på 1 øre 6 marklag i Stenbro.
• Event-Misc: 09 Oct 1760, Presthus, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Bygselbrev fra Hr. Jørgen Bernhoft på 2 øre i Presthus.
• Event-Misc: 10 May 1764, Fossum, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Gårdene Fossum og Tornes er utlagt til kreditor Jørgen Bernhoft for 87 riksdaler.
• Event-Misc: 09 Feb 1768, Fossum, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Obligasjon til Hr. Jørgen Bernhoft for 320 riksdaler, pantsett Fossum 1 øre 15 marklag.
• Event-Misc: 9 Feb 1768, Haugen, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Obligasjon til Hr. Jørgen Bernhoft mot pant i Haugen 8 marklag.
• Event-Misc: 22 Apr 1768, Stenbro, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Bygselbrev fra Hr.Jørgen Bernhoft på 1 øre 6 marklag i Stenbroudt.
• Event-Misc: 15 Jul 1768, Børset, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Panteobligasjon til Hr. Jørgen Bernhoft.
• Event-Misc: 16 Jul 1768, Fossum, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Panteobligasjon til Hr. Jørgen Bernhoft for 1.prioritets pant i Fossum 1/2 spann.

Notes:

Birth:
3.september?

Event-Misc:
Kjerstis faddere var Jørgen Bernhoft, Niels Klokker, Susanna Bernhofts, Giedske Hals, Kari Moe.

Event-Misc:
Under Nyberg står det nevnt i bygdeboka:

Skjøte til Sivert Jonsen Berg fra medarvinger. Datert 27.februar 1751, på det hver har arvet i Øvre Berg 1 spann 12 marklag imot derfor annammede betaling. Tinglyst 15.juli samme år.

Panteobligasjon på 180 riksdaler fra Sivert Jonsen. Datert 1.mars 1751 til ærverdige og vellærde hr.Jørgen Bernhoft mot pant i Øvre Berg. Tinglyst 15.juli 1751.


Event-Misc:
Anders Bernhoft reiser den 26.november 1751, ved sin bror - Velærverdige Hr.Jørgen Bernhoft - odelssøksmål.

Den 19.juli året etter fikk Anders Bernhoft medhold i at han var odelsmann.

Event-Misc:
Hr. Bendix Friis har, etter Landskyldbøkene, hatt Nordpå på Dragset i - Hæfte og Værge - kjøpt på auksjon etter president Peter Koesbøll 5.april 1695.

Han selger til leilendingen Anders Joensen Dragset for 80 riksdaler, og gir skjøte 23.januar 1736, tinglest 26.juni samme år. Anders har da solgt bruket videre til major Petter Schnitler, og da kommer arvingene etter Bendix og reiser odelssøksmål mot arvingene etter Petter Schnitler.

Først i 1751 ved Matias Krull, så året etter ved Jørgen Bernhoft, og endelig i 1753 Velærverdige Hr. Nils Tønder for dattersønnen Christopher Bernhoft.

Den 13.april 1752 lyste Jørgen Bernhoft sin - Odels Ret og Pængemangel tillige - til Nordpå, Dragset som søsterdattersønn. Han krevde i retten at - Nuværende Opsidder Joen Joensen til Gaardens fravigelse og Røddiggjørelse til næste faredag - men fikk ikke medhold i dette av retten.

Velærverdige Hr. Niels Tønder la fram Odels- og pengemangelslysning for dattersønnen Christopher Bernhoft til 1 øres leie i Dragset, som Joen Joensen før hadde eiet. Datert 9.januar 1753.

Event-Misc:
Anno 1752 dens 15de April, Anders Bernhoft ved hands broder velærverdige hr. Jørgen Bernhoft - Stevnemaal af 26de Nov.1751. Odelsrett Auction efter afg. Madame Sophia Hammond. Hr. Capitain Marcus Adrian Ramshardt har ladet sig samme tilslaae dend 6te Oct. 1751 for 177 Rdr. for Dragon Joen Andersen Gynnild.

Den 19.juli 1752 fikk Anders Bernhoft medhold i at han var rette odelsmann. Joen Andersen Gynnild ble uten gård og måtte ta til takke med husmannskår i Tangen under Bræk.

Fremlagt i retten:

Bygselbrev til Mogens Rasmussen Lien fra Bendix Friis, datert 12.oktober 1721.
Skjøte til Mogens Rasmussen Lien for 56 riksdaler, datert 18.oktober 1735. Deretter kopi av nåværende oppsitter, sønnen Iver Mogensen sal til avgåtte madame Hammond for 95 riksdaler, datert 27.juli 1740.

Occupation:
Jørgen Bernhoft var den siste prest som eide soknets 3 kirker.

Event-Misc:
Arnt Bersvendsen på Nordbakken får kjøpt Nordbakken i 1755, og da låner han 100 riksdaler av Welærverdige og Wellærde Hr. Jørgen Bernhoft.
Panteobligasjon til Jørgen Bernhoft fra Arnt Bersvendsen Fossum for reide lån 100 riksdaler. Han pantsatte gården med alt andet som han eiendes ere eller vorder. Datert 14.april 1755.

Event-Misc:
To år etter at hun ble enke etter Ingebrigt Menzøn giftet Kierstie Jørgensdatter seg igjen med Anders Hansøn Gildset.

Da Anders overtok Sørstu i Hallgutu i 1756 sto det igjen 60 riksdaler på gårdskjøpet som han ordnet opp med.

Nå dro Anders på seg gjeld til presten Jørgen Bernhoft. Han fikk tak i korn av presten, og kom i rest med offerskjeppe, tiende og nattehold. Til slutt skyldte han 300 riksdaler.

Det heter i ekstraskatten i 1762 at Anders har et fattigt hus.

Da presten Jørgen Bernhoft døde, gikk hans arvinger på for å få sitt. Anders ba om utsettelse, men det kunne ikke herr Anders Bernhoft gå med på, og det endte med at Anders måtte gå fra gård og grunn. Gården ble solgt på tvangsauksjon Kyndelmessdagen 1773.


Event-Misc:
Bygselbrev fra Hr.Jørgen Bernhoft til Even Michelsen Schamfer på 1 øre 6 marklag i Steenbroen. Datert 3.november 1757.

Event-Misc:
Bygselbrev fra Hr. Jørgen Bernhoft til Halsten Jensen Rouaas på 1 øre 12 marklag i Østhus. Datert 3.mars 1759. Til tukthuset 12 skilling.

Event-Misc:
Bygselbrev fra Jørgen Bernhoft til Peder Andersen Solum på 2 øre 12 marklag i Solum Støren Presteboel beneficeret. Kår til moren 1 mæling åker og 1 kufor. Datert 6.juni, tinglyst 15.juli 1760.

Event-Misc:
Bygselbrev til Ole Olsen Presthus fra Welærverdige og Wellærde Hr. Jørgen Bernhoft på 2 øre i Presthus. Datert 9.oktober 1760. Til tukthuset 8 skilling.

Event-Misc:
Bygselbrev fra Welærverdige og Wellærde Hr. Jørgen Bernhoft til Ole Berntsen Moum på Livstiid på 1 øre 6 marklag i Stenbro. Støren Presteboll Allernaadigst Benefiveret. Datert 9.oktober 1760. Til tukthuset 8 skilling.

Event-Misc:
Skiftebrev etter Joen Biørnsen Fossum sl. 10.mai 1764, tinglyst 14.juli.

Fossum som skylder med landskyld og bygsel 1/2 spann 3 marklag med landskyld av 1 øre 3 marklag, og Tornes 3 marklag 6 riksdaler. Begge disse gårdene utlagt til kreditor Jørgen Bernhoft for 87 riksdaler. Begge til 1.prioritets retter. Tinglyst på ny 8.februar 1765.

Event-Misc:
Haloe Taraldsen Fagerbechen kjøper Larshus av enken Gunhild Andersdatter, datert og tinglyst 9.februar 1768. Samme dato obligasjon fra Haldo Fagerbechen til Hr. Jørgen Bernhoft for 320 riksdaler, pantsett Fossum 1 øre 15 marklag.

Event-Misc:
Skjøte fra Joen Evensen Fossum til Jens Olsen Dragset på 8 marklag i Haugen med bygsel og landskyld for 236 riksdaler 1 ort 28 skilling. Datert og tinglyst 9.februar 1768. Samme dato, obligasjon fra Jens Olsen Dragset til Hr. Jørgen Bernhoft for 200 riksdaler mot pant i Haugen 8 marklag med bygsel og landskyld.
Skjøte fra Ole Evensen Fossum til Jens Olsen Dragset på Haugen 8 marklag med bygsel og landskyld for 236 riksdaler 1 ort 8 skilling. Datert og tinglyst 9.februar 1768. Samme dato, obligasjon fra Jens Olsen Dragset til Hr. Jørgen Bernhoft for 200 riksdaler mot pant i Haugen 8 marklag med bygsel og landskyld.


Event-Misc:
Bygselbrev fra Hr.Jørgen Bernhoft til Ole Joensen Hage på 1 øre 6 marklag i Stenbroudt. Datert 22.april og tinglyst 11.oktober 1768. Til tukthuset 8 skilling.

Event-Misc:
Panteobligasjon fra Ole Sivertsen til Hr. Jørgen Bernhoft for 60 riksdaler mot 1.prioritet pant i Hands Ejendeele og Creature. Datert og tinglyst 15.juli 1768.

Event-Misc:
Panteobligasjon fra Joen Evensen på Sørbakken til Hr. Jørgen Bernhoft for 200 riksdaler 1.prioritets pant i Fossum 1/2 spann. Datert 16.juli 1768. Innfridd etter kvittering 25.september 1772.

Denne Joen Evensen kjøpte Bjerke av soknepresten i Meldal, Hr Anders Bernhoft, for 500 riksdaler og flyttet dit i 1770. Sørbakken satt han ennå med, som først ble solgt i skifteauksjon etter Joen i mars 1772.

Died:
Døde meget hastig.

Fra Gløersens Dødfall i Norge:

bernhoft, - jørgen, spr. støren, t meget hastig 27/7 1768, 49 år.

Buried:
Pastor Steenbuch holdt liktalen.

Jørgen married Beritte Johannesdatter Irgens, "Bernhoft" after 12 Mar 1755 in Røros, Sør-Trøndelag, Norge. Beritte (daughter of Johannes (Johannis) Jürgens, "Irgens" and Birgitte (Beret) Evensdatter Meldal, "Irgens") was born on 02 May 1737 in Røros, Sør-Trøndelag, Norge; was christened on 06 May 1737 in Røros, Sør-Trøndelag, Norge; died before 03 Sep 1760 in Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; was buried on 03 Sep 1760 in Støren kirke, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Jørgen married Anne Elisabeth Johansdatter Plathe, "Bernhoft" on 28 Oct 1761 in Vår frue kirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Anne was born on 08 Mar 1739 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; was christened on 10 Mar 1739 in Nidaros domkirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; died on 03 Sep 1816. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Residence: 1801, Orkdal, Orkland, Sør-Trøndelag, Norge; Engen.

Notes:

Christened:
Festo Michaelis.

Residence:
Under folketellingen i 1801 bodde Ane Cath. Bernhoft, 81 år gammel, på Engen i Orkdal. Hun er husmoder, og Præsten Hans Brinchmans enke, og har pension.

Hennes ugifte datter Agatha, 38 år, bor der. Hændes brordatter, Suse Brinchmann (28 år og ugift), likeså.

Died:
Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

brinchmann, - ane cathrina bernhoft, e. efter prest hans b., t 29/3 1801, 81 år, sk. orkedalen, fl. b. hvv. michael b.

Anna married Hans Antonsen Brinchmann on 27 Jun 1739 in Støren kirke, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge. Hans (son of Antonius (Anthoni) Brinchmann and Dorothea Hansdatter Stub, "Brinchmann") was born on 25 Aug 1712 in Kristiania, Oslo, Norge; was christened on 27 Aug 1712 in Vår frelsers kirke, Oslo domkirke, Oslo, Norge; died on 22 Dec 1780 in Svorkmo, Orkdal, Orkland, Sør-Trøndelag, Norge; was buried after 22 Dec 1780 in Orkdal, Orkland, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Dom. 5.p Trin. døpt.

Faddere:

Capit. Volmer, Cap. Snitler, Cap. Lamerts, Cap. Von Hadeler, Elizabeth Hr. Jørgen Olsøns etc.

Died:
Død ung.

Other Events and Attributes:

• Education: Bef 1744, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Student ved Throndhjems skole. Deponerede 1744.
• Education: 1746; Theol. eksamen med karaktern laud.
• Education: 1748, København, Sjælland, Danmark; Famulus hos biskop Harboe, og reiste til København med han.
• Occupation: 13 Jun 1755, Ytterøya, Levanger, Nord-Trøndelag, Norge; Sokneprest. Ordineret 3.oktober 1755.
• Occupation: 28 Feb 1766, Nord-Trøndelag, Norge; Provst i Vestre Indherred, da Indherreds prosti ble todelt.

Notes:

Christened:
Dom. 19 p Trin.døpt.

Faddere:

Lieutenant Darre, Elen Sal. Hr. Capitain Lindgaards.

Education:
Eksamen artium 1744 med karakteren laud.
Eksamen philosophicum 1745 med karakteren laud.

Education:
Dels for å hjelpe sin far i hans embede, dels for å undervise sine 2 yngre brødre, forble Hans hjemme i 2 år.

Education:
Tok magistergraden i 1750 og erholdt det Brochmannske stipendium.

Reiste 2 år senere utenlands sammen med sønnen til biskop Peter Hersleb, og var innom Halle, Jena, Leipzig og Göttingen, før han vendte tilbake til København i 1754.

Occupation:
Den eldste av Ytterøyas ministrialbøker er begynt av han og inneholder blant annet hans egen oppteknelse:

1755 13de Juni blev jeg, Hans Bernhoft, allernaad. kaldet til Sgpr. for Ytterøens Præstegj. udi afg. Provst Peder Lethes Sted; dertil ordin. og indviet 3die Octbr. s.A. i Thjms Domk. af Hr. Biskop F. Nannestad. Jeg ankom her til Kaldet 1755 12te Novbr. og holdt min første Prædiken i Mosvigens Kirke Do. 25 a Trinit. Den Allerhøieste forlene mig Visdom, Naade og Troskab til saaledes at arbeide udi hans Kirke, at jeg for Kirkens ypperste Præst og Biskop, min Frelser Jesu Christ paa hin Dag kand afleægge mit Regnskab med Glæde og ikke sukkende! Ebr. 13.7.

1767 Dom. 4 post Epiphan. forrettede jeg selv første Gudstjeneste ved Ytterøens Kirke og 2den Tjeneste ved Mosvigens Kirke.

1767 1ste S. i Faste læste Klokkeren Postille i Ytterø Kirke.

1767 18de Febr. haver jeg i Inderøens Præstegaard copuleret Velbaarne Hr. Capitaine Johan Christopher von Tordenskiold med Høiædle og Velbaarne Frøken Anna Margareta Schnitler.

På egen bekostning bygget han opp prestegården, da den ved hans tiltredelse var ganske forfallen, og - Formandens - bo var fallit.

Omtales som en edel, begavet og lærd mann, aktet og elsket av sin menighet.

Dominica reminiscere (24.februar) 1771 holdt Hans Bernhoft gudstjeneste for siste gang i Ytterøya kirke.

Died:
Det sies at han døde i et heftig raseri på Fosnes gård, etter 4 dagers sykdom.

Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

bernhoft, - hans, magister, spr. ytterøen, prost, t før 8/3 1771, 46 år.

Buried:
Hans lik ble nedsatt under kirkens kor (i Ytterøya), hvorfra det i 1876 ble begravet på den eldste kirkegården samme sted.

Hans married Christence Dorothea Broch, "Bernhoft" on 14 Jul 1763 in Ytterøya, Levanger, Nord-Trøndelag, Norge. Christence (daughter of Ludvig Fredrich Olsen Broch and Ingeborg Anna Nielsdatter Juel, "Broch") was born on 08 Aug 1744 in Hitra, Sør-Trøndelag, Norge; was christened on 14 Aug 1744 in Hitra, Sør-Trøndelag, Norge; died on 15 Nov 1815 in Nesna, Nordland, Norge; was buried on 26 Nov 1815 in Nesna, Nordland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: 9 Jan 1753, Nordpå, Dragset, Soknedal, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge; Odelssøksmål, Hr. Nils Tønder for dattersønnen Christopher Bernhoft.
• Education: Bef 1770, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Student ved Thronhjems skole. Deponerede 1770.
• Education: 25 Jun 1777; Teologisk eksamen.
• Occupation: 11 Sep 1778, Nidaros domkirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Personlig kapellan.

Notes:

Event-Misc:
Hr. Bendix Friis har, etter Landskyldbøkene, hatt Nordpå på Dragset i - Hæfte og Værge - kjøpt på auksjon etter president Peter Koesbøll 5.april 1695.

Han selger til leilendingen Anders Joensen Dragset for 80 riksdaler, og gir skjøte 23.januar 1736, tinglest 26.juni samme år.

Anders har da solgt bruket videre til major Petter Schnitler, og da kommer arvingene etter Bendix og reiser odelssøksmål mot arvingene etter Petter Schnitler.

Først i 1751 ved Matias Krull, så året etter ved Jørgen Bernhoft, og endelig i 1753 Velærverdige Hr. Nils Tønder for dattersønnen Christopher Bernhoft.

Den 13.april 1752 lyste Jørgen Bernhoft sin - Odels Ret og Pængemangel tillige - til Nordpå, Dragset som søsterdattersønn. krevde i retten at - Nuværende Opsidder Joen Joensen til Gaardens fravigelse og Røddiggjørelse til næste faredag - men fikk ikke medhold i dette av retten.

Velærverdige Hr. Niels Tønder la fram Odels- og pengemangelslysning for dattersønnen Christopher Bernhoft til 1 øres leie i Dragset, som Joen Joensen før hadde eiet. Datert 9.januar 1753.

Education:
Christopher var en stund Informator hos residerende kapellan til Meldal, Jeremias Tønder.

Occupation:
Christophers etterlatte bo viser at han hadde en inntekt på 182 riksdaler. Gjelden hans beløp seg til 455 riksdaler, hvorpå hans bror Johan påtok seg ansvaret for å dekke underskuddet.

Died:
Døde ugift.

Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

bernhoft, - christopher, pers. kap. domk., t thm. 1516 1781, 30 år.

Notes:

Christened:
Dom: 9 a Trinit.

Agnetha married Jonas Lorentzen Angell on 16 Nov 1773 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Jonas was born on 16 Mar 1742; died on 8 Dec 1828 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; was buried on 17 Dec 1828 in Nidaros domkirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Tvilling med Johannes Andreas.

Died:
Døde kl. 10 formiddag. Tvillingene ble ligget ihjel av sin amme.

Notes:

Birth:
Tvilling med Frederich Christian.

Died:
Døde kl. 4 om morgenen. Tvillingene ble ligget ihjel av sin amme.

Other Events and Attributes:

• Education: 13 Oct 1780, Universitetet, København, Sjælland, Danmark; Cand. jur.

Notes:

Education:
Johan Christopher var Cancellist i Generalitets- og Commissariatcollegiet i 1775.

Han ble utnevnt til sorenskriver i Tromsø i 1791, men døde før tiltredelsen.

Han skal ha hatt en - ædel Personlighed - ifølge et par dikt som ble lest ved hans død.

Died:
Døde som student i kongens by 35 år gammel.

Notes:

Birth:
Tvilling med Martha Angell.

Anna married Johan Christian von Throne on 04 Aug 1775. Johan was born on 24 May 1722 in Fredriksten, Halden, Østfold, Norge; died on 30 Jan 1810 in Støren, Midtre Gauldal, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Birth:
Tvilling med Anna Margretha Tønder.

Notes:

Died:
Død 1 år og 20 dager gammel.

Buried:
Begravet Do. Judica, 5.søndag i Fasten, 2.søndag før påske.

Martha married Erik Eriksen Must on 5 May 1785 in Statsbygd kirke, Rissa, Indre Fosen, Sør-Trøndelag, Norge. Erik was born on 3 Aug 1728 in Molde, Møre og Romsdal, Norge; died on 19 Nov 1798 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; was buried on 18 Dec 1798 in Vår frue kirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: 1781, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Elev ved Trondheims Latinskole.
• Education: 2 Nov 1790; Teologisk eksamen.
• Occupation: 3 Jun 1791, Måsøy, Finnmark, Norge; Sokneprest til Måsø.
• Occupation: 28 Apr 1797, Tranøy, Troms, Norge; Sokneprest.

Notes:

Education:
Dimittert av Conrector Holst i 1786.
Eksamen artium i 1786 med karakter Haud. Ill.
Eksamen philosophicum 1787.

Occupation:
Tobias var særdeles elsket av sin menighet, og omtales også som en - ædel Personlighed.

Died:
Døde etter 8 dagers sykeleie.

Fra Gløersens Dødsfall i Norge:

bernhoft, - tobias brodtkorb, spr., t trana prgd. i senjen prosti 21/10 1802, e.: anna elisabeth.

Tobias married Anna Elizabeth Bernhoft in Sep 1799. Anna (daughter of Friderich Christian Vogt Christophersen Bernhoft and Dorothea Antonette von Hadelen, "Bernhoft") was born before 12 Sep 1779 in Nesna, Nordland, Norge; was christened on 12 Sep 1779 in Nesna, Nordland, Norge; died on 14 Jul 1860 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Gudfar var onkel Friderich Christian Christophersen Bernhoft.

Died:
Død i Nordlandene.

Notes:

Died:
Død av alderdomssvakhet 83 år gammel i Hlade Sogn.

Anne married Johan Hendrich (Johan Henrik) Lorentzen on 4 Apr 1794 in Vår frue kirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Johan was born on 31 Dec 1751 in København, Sjælland, Danmark; died on 4 Sep 1798 in Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; was buried on 10 Sep 1798 in Vår frue kirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Notes:

Christened:
Dom.18.a Trinit.

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1813; Chef for General Post-Directionens Norske Secretariat og Revisor, samt Cancellieraad.
• Occupation: 02 Mar 1813, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Told- og Consumtions Inspecteur.
• Occupation: 19 May 1813; Justis- og kanselliråd.
• Occupation: 25 Apr 1820, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Told- og Consumtions Inspecteur.

Notes:

Died:
Døde av slag på en embetsreise 12 mil nord for Bergen, på gjestgiveriet Sannesund.

Wilhelm married Sophie Fredrikke Giersing, "Bernhoft" on 5 May 1807. Sophie was born on 10 Jul 1784 in Sandby, Tybjerg, Præstø, Danmark; died on 16 May 1847 in Bergen, Hordaland, Vestland, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]