Other Events and Attributes:

• Education: 1871, Universitetet, Kristiania, Oslo, Norge; Student ved universitetet.
• Occupation: Abt 1877, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Lærer i Bergen de første årene etter studiene.
• Occupation: Jun 1878, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Cand.mag. Nevnt som adjunkt ved Tanks skole.
• Residence: Bef 1882, Bergen, Hordaland, Vestland, Norge; Holmboes gate 11.
• Occupation: 1886, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Adjunkt.
• Event-Misc: 1 Oct 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 22 Nov 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Karls brev til svogeren Christopher Brinchmann i Fredrikstad.
• Event-Misc: 16 Jan 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Karls 2 brev til svogeren Christopher Brinchmann i Fredrikstad.
• Occupation: 6 Sep 1890, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; Klasselærer.
• Occupation: Jan 1891, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Adjunkt ved Drammens skole.
• Residence: Bef 1893, Lier, Buskerud, Viken, Norge
• Illness: Abt 18 Jan 1894, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Nervefeber.
• Residence: 1900, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Sommerfryd.
• Occupation: 1910, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Overlærer ved Drammens skole, og embetsmann.

Notes:

Birth:
Foreldre var overlærer ved Bergens Latinskole Karl Annæus Hansen Bjørset (3.juli 1820, Molde-1880) og Johanne Cornelie Eveline Solberg (8.september 1827, Bergen-1883, Bergen).

Education:
Tok eksamen artium med karakter laud. i 1871.

Han ble student 17 år gammel, tok andreeksamen ved universitetet i Kristiania i 1872 (ex.phil. med karakter laud.) og lærereksamen ved universitetet i 1877 (ex.pholol. med karakter laud.).

Occupation:
Karl Even Bjørset ble dimittert fra Bergen skole, og 17 år gammel ble han student. Tok andreeksamen 1872 og lærereksamen i 1877.
Han jobbet så et halvt år som privatlærer i Bergen og fra juni 1878 til 1886 var han fast lærer ved den Tanks Skole i Bergen.

Occupation:
Fra 1886 til 1890 var han konstituert adjunkt i Molde.

Event-Misc:
Molde, 1 okt. 1889.

Mine kjære børn!

Idag har jeg et kjært brev fra dig, Hanna, at takke for (af 26de); alt er jo gudskelov bra hos eder, undtagen forsåvidt Henny jo har givet Lillegut en forkjølelsesattest, som Marie ikke har villet underskrive; mødre ser vel dybest i den ting, men når sygdommen ikke var mere fremtrædende end at barnepigen ikke var bleven den var, vil jeg håbe, at den nu er ganske over, ligesom jeg vil ønske, at Sophie ikke må have fåt nogen smitte af Assis halsesyge. Du kan forresten hilse Assi, at også bedstefar på Molde i slutten at forrige uge havde halsesyge med hvid-grå pletter i svælget og smertefuldt besvær med at få mad ned, samt frysning over hele kroppen – altsammen sandsynligvis en forkjølelse, jeg pådrog mig ved at kjøre hjem fra Lønset forrige søndag aften efterat jeg havde roet mig sved på indturen med båden. Blåbåden har nu 1 måneds tid stået optrukken i Rundalsfjæren, o jeg er endnu ikke på det rene med, hvor jeg skal gjøre af den i vinter, da den ved at stå i kjælderen, hvor jeg i de næstforegående vintre har havt den, både lider og er til gêne.

Ragnhild beklagede sig idag over rheumatisme, uagtet hun som sædvanlig gik og ståkede i huset (i meget let beklædning), og igåraftes overvar hun såvelsom jeg Throndjems brigades 18 mand sterke musikkorps’s concert i gymnastiklokalet. De spillede meget godt de karle og fik storartet applaus; men deres musik vil formodentlig tage sig endnu bedre ud i det frie, f.ex. i Ræknesparken, hvor de idag musicerer fra 12 – 2 mod - entrée efter behag. I den anledning blev hele skolen permitteret idag kl.12; jeg gik op og satte mig ved pulten.

Iforgårs sendte jeg liden Therese en dåpsgratulation, den i, Ludvig og Hanna, vel som faddere vil have havt anledning til at høre fremkommen. Noget yderligere bevis på min gudfaderlige deltagelse turde jeg ikke sende, da det jo så let kunde hænde, at dåben blev udsat også denne gang, således som næstforegående søndag; imidlertid drak nu både R. og jeg barnets og forældrenes skål; Louise har ikke på længe været indom min dør, upåtvivlelig holdt tilbage formedelst Karl, der, eftersom udsigter til at blive sat på bar bakke rykker ham nærmere ind på livet, bliver mere og mere umedgjørlig og lader dette komme tilsyne ved enhver både mulig og umulig anledning; særlig finder han behag i at udgyde sin galde over mig.

For en tid siden for han nu op i raseri mod mig, fordi jeg som rektor interpellerede ham om undervisningen i norsk, d.e. jeg spurgte ham ganske rolig og venlig og intet anende, om hvorfor han instruerede disciplene til at sige - bevæget - besluttet - o.s.v. som imperfekter – også når de oversatte fra fremmed sprog; jeg stødtes dengang ved at høre disse former brugte i oversættelse af Sophokles, en plds, hvor de efter min mening tar seg altfor piperviksk ud. Nå! så gik da det endelig over. Så var det nu den 12te septbr., da jeg i skolegården foran disciplenes front afsluttede en skoletur med en liden allokution, hvori jeg bevidnede den min glæde over gjenoptagelsen af de gamle skoleture, uagtet – tilføjede jeg – den netop nu tilendebragte i så meget afveg fra de tidligere, både i numerisk henseende og deri, at der på den hele tur ikke havde ladet sig en eneste fællessang høre - Før gik vi og kom vi med sang. I disse ord fandt Karl en bebrejdelse mod ham som sangundervisningens leder, og angreb mig dagen efter i lærerværelset i flere kollegers nærvær i de mest uanstændige ordelag, fremsagde eller fremskregne fra et askegråt, næsten frygtindgydende åsyn. Blandt andet frabad han sig min kritik med det tillæg, at jeg i musikalsk henseende ikke var kompetent til at fælde nogen dom. Jeg så kun altfor tydeligt, i hvad tilstand han befandt sig, og indskrænkede mig derfor til at svare i de færrest mulige, undvigende ord. Siden den tid har vi knap nok vexlet ord, og Louise stakkel - . I er nu de første, til hvem jeg har talt herom, ikke engang R. har jeg meddelt denne passage, men hun må vel have hørt den, siden også hun, uden foranledning fra min side og mest i anledning af, at familien ikke var samlet på Thereses dåbsdag, beklagede sig over, at Karl nu viste en opførsel, der gjorde det yderst pinligt at være sammen med ham, idet han de få gange, han havde siddet ganske stiltiende og surmulende. Så ondt som det gjør mig, at han skal stå Louise og mig imellem, så skal jeg dog være glad den dag, da det måtte lykkes ham at kunne brødføde sin familie på et andet opholdssted, navnlig i en by, hvor han kunde finne flere åndsfrænder end han her har kunnet opdage, om han end nu synes at have fundet en værdig åndsslægtning i Dietrichsom, der nu efter min mening er en af de mest åndløse lærere, jeg har havt til kolleger.
D. var forresten meget fin og smidskende, da han kom til mig på visit efter turen til Spanien, hvor tyrefægtningerne især synes at have lagt beslag på hans interesse, og har jeg heller ikke siden havt nogen ubehagelighed med ham sålidt som med nogen anden medlærer. Den vikarierende inspektrice, frk. Sang, lader til at være grej og dygtig uden at befatte sig med ting, der ligger udenfor hendes kompetence.
4/10-89

Om dette forholdet mellem K. og mig – må i ikke skrive i breve, der skal kunne læses også af søstrene, ligesom det vel overhovedet ikke nytter noget, at i skriver derom: jeg lader mig nu ikke af ham foreskrive de former, hvori jeg har at opfylde mine rektorpligter, og han er vel også ligeså uimodtagelig for eders som for enhver andens påvirkning. Jeg har om ham dannet mig den mening, at han aldrig har været vænnet til at anerkjende anden norm end sin egen vilje – hverken som barn hjemme eller som lærer ved Tanks skole. Nu, dette står jo kun i en fjern forbindelse med vort sidste sammenstød, mit savn af sangen på skoletur har jo kun lidet, om noget, at gjøre med hans undervisning; den kan være respektabel nok både i praktisk og i theoretisk henseende, og dog – siden han blev sanglærer (og det er jo en tid, hvori der har været flere kald), har der aldrig været en tone at høre udenfor undervisninstimerne, mens der i tidligere dage hørtes sang både på legepladsen og gjennem gaderne, både på ture og ved skolefeste. Skal så jeg, der i sangen altid har fundet et af de mest belivende og kameratskabet befordrende elementer i skolen, ikke kunne sige, endog både han og den hele skole hører derpå, at jeg savner sangen ved disciplened samvær udenfor skolestuen?

I Ludvigs brev fik jeg vistnok en i glede dele udførlig beskrivelse af Sophies bryllup. men jeg fik dog ikke vide, hvor bryllupet stod eller hvorledes Sophie klarede sine pligter (Nylig fik jeg taksigelseskort fra brudeparet, hvorfor returneres min hilsen). Børnenes eventyrbog ligger igjen her (Saner brugte den så meget på kjøkkenet), men nogen grå uldtrøje har ej været at finde hverken her eller hos søstrene.

R. har nu fåt sine logerende, for hvis skyld hun tildels må holde finere middag; således var hun her idag efter sherry til skjælpadden. Iforgår holdt kapt. Bull foredrag om Norges forsvarsvæsen og fik stiftet en filial her; trods den noget skidserede fremstilling høstede han meget bifaldsklap.

Eders trofaste fader A.Brinchmann.

Event-Misc:
Molde, 22.11 89.

Kjære Kristoffer.

Tak for brevet og villigheden til i tilfælde at anmelde grammatikken. Dagbladet vil vist få anmeldelser af bogen alligevel; jeg har allerede skrevet til folk, som i tilfælde vist kommer til at skrive der; så jeg vilde svært gjerne, du skulde anmelde i - Morgenbl. - eller - Aftenposten – hvis du ikke har en uovervindelig sky for disse organer. Med hensyn til hast eller ikke hast, så tror jeg at vide, der er skoler, som bestemmer sig for lærebog til næste skoleår allerede før jul; men hasten gjaldt nu egentlig at komme før nedrivende anmeldelser, og derfor var det godt, du i tilfælde kunde være tidlig ude. Hadde brev fra Flo forleden jeg også; han er megen interesseret for at skulle anmelde, er svært med på opsatsen i V. U. Idetheletaget har jeg fra de, jeg har talt med eller korrespondert med om sagen, kun hørt tilslutning til denne opsats – hadde f.ex. brevkort fra Schweder forleden. Og grammatikken selv hører jeg også bare godt om af folk, som kjender den, f.ex. Brekke isommer, og nu Bastian Vold, som nu har ploiet den bogstav for bogstav ianl. korrekturen, som jeg har havt fortrøffelig hjælp til af ham.

Violinsonater – jo vist! det var også en historie! først i syv lange og brede ventet jeg, før der kom et ord, så endelig fik jeg kort af Hanna Hoffmann, at hun var kommen en dag efter bud fra forlæggeren for at spille sagerne med en violinist, for at han (forlæggeren) skulde få høre dem og træffe sit valg – at han vilde ta et, - det gjaldt nu kun hvilket. Hun og forlæggeren altså fremmødt – så i sidste øieblikk afbud fra violinisten gr. sygdom i hjemmet. Langt, langt om længe et nyt brev fra Hanna med indlagt brev til hende fra forlæggeren: sagen var da kommen så vidt, at forlæggeren hadde sendt stykkerne til Kammermusik-Vereues direktør Klepke ell. Klæpke ell. hvad der nu stod, og denne hadde optat dem på programmet for en af Kammermusik-Vereues orkester, programmet trykt (med navn naturligvis feiltryt (mit navn naturligvis feiltrykt: Bjørnsten), forlæggeren frammødt i konserten, sidder på sin plads med sit program i næven – atter lange næser! Meustneren hadde aus sehr wichtigen Gründen dem Vortrage abgestanden ell. hvad det hed. Og dermed fik jeg sagen tilbage.
Siden har jeg yderligere forkortet og tildels bearbeidet stykkerne, så der af det oprindelige ene nu er bleven tre (adur, fismold og hmoll); jeg er nu glæd for at de ikke kom frem i Leipzig, rigtig glad, i begyndelsen meget uglad. For tiden befinder de sig meget nær dig, nemlig hos – Gustav Lange, hvis nemlig - Skeud – Smitle - Emil Larsens agent her oppe om sommeren efter løfte har bragt dem frem til ham – det var ham selv, som foreslog det, at L. muligens kunde spille af dem i kvartetforeningen. Du kan kanske sondere terrænet for mig næste gang, su spiller med L., kanskje også lægge et ord ind for mig; jeg skulde ha svær lyst til at få trykt dem, alle eller nogle af dem. Se at få ud af Lange hans hjertens mening om sagerne.
To ganger er udkommet af mig på Otto Forbergs forlag Leipzig; tvertimod mit udtrykkelig udtalte ønske sender fyren mig dem trykt istedetfor først korrektur, hvorfor 6 – sex – trykkfeil! skammelig! skrev øieblikkelig til ham med pålæg om at rette hvor rettes kunde. Fik kun 5 exemplarer – kan desværre ikke sende dig noget. Hilsen

din heng. Karl Bjørset

Event-Misc:
Molde 16.1.90

Kjære Kristoffer.

Tak for dit brev, Nu kan jeg ikke rigtig huske mit eget. Det er mig ikke rigtig klart. Nærmest tror jeg, du må ha misforståt mig grundig. Jeg har udladt mig om en del folk, der fra viliens eller evnens eller både viliens ov evnens sider er umulige. Det ser ud, som om du mener, jeg skulde indebefatte dig blandt disse! Hvorledes kan du da tiltro mig en slig mangel på forståelse af dig, og atpå det en slig uforskammet opførsel som at sie det op i øinene på dig, selv om jeg mente det, - sie det i slige ordelag! Og desuden: skriver man lange, indgående breve til folk, som man anser umulige? ikke jeg ialfald, ja det kunde ikke falde mig ind at spendere et ord på slige, det måtte da være særlig æggende omstændigheder. Jeg husker som sagt ikke ordene i mot brev, men sandelig, meningen i dette punkt er den simple, at – ja jeg skriver i hasten fælt ugrammatisk, - jeg i en samtale med dig om bogen og folks stilling til bogen har berørt en slags folk, som jeg da har karakterisert. ER der noget at sie på det?
Så opholder du dig over ordet - selvfølgelig - og finder det - fanatisk. Der har du ikke været nøiagtig. Jeg har ikke afskåret diskussionen med dig; thi der står mere end selvfølgelig (at det er selvfølgelig latinens og tyskens dativ, som har git dig de 3 ... i permen); der står mere, sier jeg; der er nemlig også et argument, det eneste, jeg vidste, men rigtignok efter min mening fuldt bevisende: Min sammenstillen i brevet af de tre - netop i logisk henseende - ensartede exempler; husk, hva jeg sier: for mig gjaldt de tre exempler som en matematisk bindende bevisrække, og da er ordet - selvfølgelig - kun det samme som altså, quod erat demonstrandum ell. lign.
Det andet sted, hvor - selvfølgelig - står brugt, er kun en gjentagelse af det første.

Jeg må rent ud bekjende, jeg forstår ikke dette om at jeg er hidsig på det med grammatikken min eller at jeg er så fanatisk; jeg forstår ikke en gang, hvad du mener. Er det det, at jeg gjerne vil ha den indført, eller er det det, at jeg har præcisert min tanke i bogen gjennem tydelig talende exempler, istedenfor at gjemme den bort i tvetydigheder, hvorigjennem jeg lettere kanske kunne - lure - den ind på folk? Du kan stole på, at jeg har tat under rolig overveielse alt hva du har skrevet, og læst det brev flere gange op igjen, men jeg forstår fremdeles ikke, hvorledes jeg er fanatisk her, eller hvorledes jeg skulde være, når jeg silde ha frem en så fuldstændig ny tanke, uden at bli kaldt fanatisk ligeså let som her af dig. Derimod tror jeg, at du ikke har været - ganske - rolig, da du skrev, hvilket jeg forresten mere end undskylder i betragtning af den misforståelse, jeg ovenfor påpeget: du sier f. ex. at det vist bare er mig og de af mig opdragne holdelærere, som finder den nuværende grammatiktilstand utålelig. Er ikke det lidt flot sagt? Hverken kan du jo - vide - noget bestemt om det, og du står samtidig udenvidere en streg over hva jeg formodentlig har yttret i den retning. Husk dig forresten om! hva sa ikke Flo i den V. U. artikel om grammatikunderv. om de nuværende lærebøgers umulighed? og sa han det som kun sin individuelle smag? Jeg har fra mange hold hørt lignende udtalelser, og jævnlig ikke som en individuell smag, men som om de klager i manges navn.

Det var nærmest for at fjerne den ulykkelige misforståelse, at jeg skulde ha opkastet mig til dommer og fældet en - sådan - dom over dig, at jeg skrev iaften. (At jeg mener du - på det ene punkt - dativen var hildet, er en ganske anden sag; men du store min, hvor ofte har jeg ikke grebet mig selv og vil komme til at gribe mig i lignende, og da lyder dommen akkurat ligedan over mig: jeg var - selvfølgelig - hildet – har du virkelig misforstået mig, som om jeg undtar mig selv som den der ikke kan vise mig hildet? med hvilken lyst har jeg ikke mengen gang svunget svøken over mig selv og mine hildetheder!)

Du har ret: det er en ubekvem sag med at skrive. Får slutte her. Venligte hilsener.

Din hengivne Karl.

.
Molde 17.1.90.

Kjære Kristoffer.

Mange tak for dit brev.
Tillad mig følgende bemerkninger til det. Min bog - som skolebog - sier du. Ja det kommer an på hvilke alternativer du stiller: mine eller Hofgård, min i fra dit standpunkt, men ej kan med bedste vilie ikke se (ja tro nu ikke, kjære Kristoffer, at jeg skriver dette for at udøve noget pres på dig; jeg hadde hellerikke villet skrive, overhovedet skrive til en fremmed, men med dig, og endda mere fordi du er et tænkende menneske, kan jeg ikke lade en uklarhed stå uopgjort) altså: jeg kan umulig tænke mig, at du, fra det standpunkt, som jo er enighed, fuldstændig enighed med mig i principet, kan, enten det så var i en anmeldelse, eller i din stemmegivning, når spørgsmålet: indførelse af min eller bibeholdelse af Hofgårds foreligger, eller endnu mere, spørgsmålet om overhovedet, nogen af lærerne kan - nogen nye lærebøger at foreslå – jeg kan ikke tænke mig, sier jeg, at du skulde til det første spørgsmål svare: Hofgård, til det andet: ingen nye lærebøger. Thi er du - fuldstændig enig i principet - så er du fuldstændig uenig i Hofgaards princip; og at bogens (H.s) princip ikke blot kommer tilsyne i definitionerne, men gjør sig gjældende i så mangfoldige ting i den hele udførelse, har du dog vel set – det var jo desuden en selvfølge.

Men, sier du, udførelsen af mit princip i min bog. Nu vel, jeg må foreløbig holde mig til de indvendinger du selv anfører – uden dog at kunne gjennemgå dem helt.
De tre første indskrænker sig til tre – exempler! for nogle exemplers skyld at modsætte sig en bogs brug i skolen! i al verden, stryg de exempler, du ikke liker! Jeg må dog få lov til at dvæle ved et af dem, det midterste. Har du læst med nøiagtighed exempelrækken på vedkommende sted? jeg tror det ikke, og derfor, så står det for mig, er selv du blevet et bytte for fordom. Exemplerne er valgt med flid, og valgt med flid netop i den orden, men det er det sidste af dem, det der gjør vedkommende exempelrække til en bevisrække, - du har overseet: det forslag tiltaler mig ikke. Du indrømmer da vel, at mig i dette sidste er objekt; men da er mig med logisk nødvendighed (grammatikken er ikke logik, men der må være ligik i grammatikken, som i alt hvad vi mennesker, gjør eller tænker) objekt også i det forslag smager mig ikke, og videre i æblerne smagte ham godt; de er netop sat så hårdt ved siden af hverandre disse har du smagt disse æbler og æblerne smagte ham godt for at få tydelig udtalt, at den forskjellige betydning af smagte i de to exempler intet har med ordets grammatiske rolle at skaffe. Det ufordærvede menneske,): et menneske, der ikke har fåt sin sunde sans for sit eget sprogs grammatik fordærvet ved græsk-latin, vil selvfølgelig ikke stødes ved disse exempler, men kun folk, som, i høiere eller mindre grad, er hildet, ikke kan se klart på sit eget sprog for de latinske-græske briller, der fra først af er bleven holdt for deres øine, mellem disse og den klare virkelighed udenom dem. Det er jo selvfølgelig kun latinen – og tyskens - dativ, som har git dig de tre ... i pennen.

Selvfølgelig er ikke dette sagt til din forkleinelse. Det er jo noget splinternyt, dette, ikke at tænke latinsk-græsk om grammatik – end jeg selv da! hvorlænge slæbte ikke jeg på denne vor fælles fædrenearv! – Jeg kunde besvare de to andre af disse tre første indvendinger, men for vidløftigt her – heller engang kanske mundtligt.

Så kommer en indvending mod perfektum som fortid. At lære om fullendt tid ligger efter min mening altfor høit for middelskolen. Nutid, fortid og fremtid er menneskenes umiddelbare tidsforestilling, og den tanke de forbinder med disse er: det som sker nu (ikke også: det som er sket nu, hvilket for det barnlige sind ialfald vil stå som en paradox: så er det jo fordi da jo, vil barnet sie det er jo kommet ud i fortiden da!), det som ikke sker længer, og det som endnu ikke er begyndt at ske.
Hvad jeg har sagt om den, ja kanske det kunde vært udtrykt anderledes, men som sagt, det er jo en småting – du kan stryge den eller rette den: attribut til prædikatet. Hvad er nu resultatet af denne gjennemgåelse? Jo, du finder en del exemple henført under en gal eller tildels gal kategori. Og så er der et par punkter i periferien, du ikke er enig i. Men si mig: finder du eller venter du at finde, nogen bog, hvor læren og endsige lærens anvendelse på ethvert punkt er efter dit hode?
Men nu er det jo det merkelige, at hvad du i det brev har anført, ikke engang gjælder læren, men kun dens anvendelse. hvis det nu hadde vært lærens anvendelse hele veien eller mesteparten af veien så kunde det jo være så sin sag; men udgjør disse ting du har nævnt dengang og de - flere ting - du sier, du endnu kunde nævne, udgjør de en så betydelig del af den anvendelse, der forøvrigt er gjort af læren i bogens 48 sider, at du for den sags skyld må stemme mod den og for Hofgård, hvis du for det første jo må forkaste, og, som jeg tror du må se, da også denne læres anvendelse på, ja mon ikke det blir langt flere punkter end de tilsvarende hos mig? Mon det ikke blir langt mere kort og godt, at springe ove, - cirkle ind - hos ham end hos mig? Ikke engang jeg selv har nogen sinde kunnet huse en sådan tanke, at et første forsøg i en ny ånd skulde i et og alt gi den for alle tider fast slåede form for dette nye, men jeg har rigtignok samtidig tænkt, at, hvis da som anført ikke forholdet mellem galt og rigtigt var så rent urimeligt, vilde det eneste rette være, når man var enig i hovedsagen og ønsket principet fremgang og enkelthederne prøvede, da at la dem bli denne prøvelse tildel (x se anmerkn.) på den eneste mulige måde, nemlig ved at indføre den i skolen og cirkle ind, hvad man fandt galt, derimod notere op, hvad rigtig man fandt at kunde foreslå isteden og i sin tid indsende dette til forfatteren (efter cirkulære fra denne).

Og så en ting til. Gad vide om ikke disse skrupler kommer af, at man læser det nye med en uvilkårlig tifold skjærpet kritik? Sjelden falder det folk ind at tænke så nøie over det tilvante. Men du, et sandhedens menneske, end om du vilde gjøre mig den tjeneste at ta for dig Hofgårs og læse den, men lære og lærens anvendelse, igjennem men den samme hårfine nøiagtighed som min! min hvad du da vilde finde? i fald du gjør det, noter regnskabet med hver af dets poster.

Anmeldelsen i Dagbl. var vist af Nordby. dine indvændinger tillægger han selv ingen væsentl. betydn.; den stærkeste af dem, den om den mindre fyldestgjørende definition af prædikatet, kommer af, at han ikke har læst nøiagtig nok efter i bogen.

Jeg håber, jeg har udtrykt mig klart nok til at du ikke sidder igjen med nogen mistanke om pres. At din stilling til bogen, hvis den var fuldt opgjort, var en skuffelse for mig, er en selvfølge, men dette indgående brev har kun med præmisserne at gjøre, de udtalte og de tænkelige.

Hils Erika.

Din heng. Karl.

(x) anmerkning:
Glem dog forresten ikke af, at denne bog, forskjellig fra andre bøger, er prøvet, hver stavelse af den, i 3 år, og ikke blot af mig selv, men også af frk.Bentzen, et menneske der forener vidt, klart syn, logisk skarphed, opfindsomhed, fordomfrihed og ubestikkelig sandhed, og af hende netop i skolens første trin. Også frk.Sang, hendes vikar, har sluttet sig helt til bogen og underviser efter den.
For 2 1/2 år siden, da frk.B. på en visit hos Knudsen erklærte ikke længer at kunne undervise efter Hofg. efterat være bleven bekjendt med min og spurgte ham om han hadde noget imod, at hun gik frem efter den, og ikke lod eleverne kjøbe nogen anden gramm., svarte han, at hun gjerne kunde få undervise efter den (han kjendte den også tildels, jeg hadde sendt den til ham til gjennemsyn, og vel at merke, den stod langt tilbage da for sit nuværende jeg) kan derfor ikke tvile på, at han svarer bejaende på lærerrådets spørgsmål om at få den indført allerede nu - med de har vel juleferier og infuenza dernede.

Occupation:
Nevnt i brev fra svigerfar Alexander Brinchmann 8.september 1890:

...Her på Molde er da indtrådt den store begivenhed, at Karl har fået og iforgårs tiltrådt son klasselærerpost i Trhjem; det bliver smalhans, og når jeg tænker på, at jeg i hans alder allerede havde været 3 år rektor, så må man nok sige, at tiderne forandrer sig. Vanskeligt blir det for dem at slå sig igjennem deroppe med den gage, men – noget er dog bedre end intet. lørdag – som sagt – drog han afsted og har allerede idag formodentlig holdt sin indtrædelse på skolen. Louise stakkel er formelig bleven et andet menneske, siden beskikkelsen kom – lettere og lysere og gladere; bare hun ikke bliver altfor meget skuttet i sine forhåbninger om udkomme; hun beregnner ialfald ikke tilstrækkelig, hvor meget hun taber ved at komme bort fra Ragnhild, der har været hende en ubeskrivelig stor støtte her; hun skal nu vedblive at bo på Fugelset til nærmere ordre...

Han var klasselærer i Trondheim fram til januar 1891.

Illness:
Udatert, men skrevet omkring januar 1894 av frøken Anna Bentzen:

...Du må ikke ængste dig for tilstanden her. Hidentil har Bjørset ikke været sterkt angrepen. Det er heller ikke sen rigtig smitsomme art nervefeber. Barna er som sedvanlig friske og fornøiede. Jeg pleier B. og alting har iallfall til nu gået rolig og pent...

Fra svigerfar Alexander Brinchmanns brev datert 18.januar 1894:

...Den efterretning om Ks nervefeber, som dit brevkort af 14de bragte, havde vi allerede et par dage før fået direkte fra Helga; også senere har vi havt 2 kort fremdeles med melding om - mild grad...

Senere skrev Anna Bentzen også:

...De har været strie de par sidste dage. Bjørset har fantaseret vildt, og han har måttet passes på hvert øieblik, for at han ikke skulle springe af sengen. Inden imorgen må det ta en venning til det bedre, ellers blir tilstanden kritisk, mener doktoren, for kræfterne synker nu hurtig. Han fik morfin igåraftes, og på morgensiden kom der mere ro over ham. Jeg synes det lot til, han såvidt kjente mig for en stunn siden...

Den 22.januar 1894 skrev Anna Bentzen:

...Krisen overstået! Han fantaserer fremdeles, men er meget roligere og kjenner ialfall doktoren og mig...

Fra svigerfar Alexander Brinchmanns brev datert 27.januar 1894:

...Meddelelserne fra Dr. lyder just ikke meget ofte eller righoldige: Telegram igår - Kræfterne små, men ikke håbløst.
Idag telefon: Natten nogenlunde bra, med nogen søvn og ikke så megen fantaseren. Barna er hos R...

Fra svigerfar Alexander Brinchmanns brev datert 20.februar 1894:

...Fra frk. Bentzen har Ragnhild idag havt brev med begjæring om, at børnene endnu må forblive her trods Karls betydelige bedring; såvidt jeg forstod, havde R. fundet denne ønske noget ubetimeligt, da hun havde gjort regning på, at det allerede 4 uger gamle besvær med børnenes huselse og stel nu snart skulde have en ende. Og det siger jeg ikke noget om...

Residence:
Fra folketellingen i 1900:

Sommerfryd 206ag Vaaningshus 1 åpent uthus, 1 lukket uthus, med 7 værelser, intet kjøkken, beboes dels af forskj. logerende, dels af familien selv. Feltfor kvist. Forhus. 1ste og i kvistleiligheden.

Familien var:

Karl Bjørset, Adjunkt, f.1854 i Bergen.
Hustru Anna Bjørset, f.1862 i Fredrikshald Sml.

Barn:
Trygve Bjørset, ug Søn, f.1886 i Molde Rom.
Eva Bjørset, ug Datter, f.1895 i Drammen.
Karl Fredrik Bentzen Bjørset, ug Søn, f.1899 i Drammen.
! Bjørset, ug Datter, f.1900 i Drammen, Udøbt pige.

Fra folketellingen i 1910:

Familien bor i Sommerfrydveien 2 i Drammen:

Karl Even Bjørset, hf ,g, overlærer, embedsmand, f.11.august 1854 i Bergen.
Anna Bjørset, hm, g, privat sproglærerinde, f.9.september 1862 i Fredrikshald.

Barn (alle født i Drammen bortsett fra en):
Inga Bjørset, ug, husgjerning, violinunderv., f.15.februar 1883 i Bergen.
Eva Bentzen Bjørset, ug datter, f.14.mars 1895.
Karl-Fredrik Bentzen Bjørset, ug sønn, f.26.juli 1899.
Ida Bentzen Bjørset, ug datter, f.11.november 1900.
Ellisif Bentzen Bjørset, ug datter (det rette er sønn), f.3.desember 1903.


Dessuten:
Roar Tank, losjerende, ug, konstituert adjunkt, f.27.juni 1880 i Kristiania.

Occupation:
Karl Even Bjørset, lærer og dialektforsker. Han studerte dialekter i Gudbrandsdalen og i Numedal i årene rundt 1900.

Bjørset skrev lærebøker i norsk og tysk. Han var opptatt av utviklingen av det norske språket og ga i 1911 ut - Riksmaalets fornorsking. Nogen vink.

I Bergens-årene var han konsertmelder i Bergens Aftenblad og Bergensposten, og senere gav han ut 12 sanger med arrangement for piano.

I sommerferiene drev han gjerne med dialektstudium, i flere år med universitetsstipend. Han gav ut studier av målet i Sør-Lesja og Nord-Dovre (1900) og Nord-Rollag i Numedal (1902), så målprøver fra Numedal (1904) og til slutt en framstilling av Øyer-målet (1910). Studiene ble trykket i årsmeldingene fra Drammen skole. Han etterlot seg manuskriptet - Ordsamling over målet i Lesje og Dovre.

Kilder:
http://www.allkunne.no/framside/biografiar/b/karl-bjorset/85/1689/.
Gudmund Harildstad, e-post 31.10 2013.
Karl Bjørset: Riksmålets fornorsking. Nogen vink. Kristiania 1911.
Karl Bjørset: Øier-målets lyd- og formlære. Drammen 1910.
Studenterne fra 1871. Kristiania 1896.
Studenterne fra 1871. Kristiania 1921.
Dødsannonse i Aftenposten 12.juni 1912, tilgjengeleg i NB digital: http://www.nb.no/nbsok/nb/68f420084a806752a36b17e83122c1b4?index=2

Carl married Louise Brinchmann, "Bjørset" on 17 Jul 1879 in Molde, Møre og Romsdal, Norge. Louise (daughter of Alexander Brinchmann and Maren Johanne Hoffmann, "Brinchmann") was born on 27 Mar 1856 in Molde, Møre og Romsdal, Norge; was christened on 25 May 1856 in Molde, Møre og Romsdal, Norge; died on 14 Jan 1893 in Drammen, Buskerud, Viken, Norge; was buried on 19 Jan 1893 in Bragernes, Drammen, Buskerud, Viken, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Carl married Anna Bentzen, "Bjørset" after 2 May 1894 in Kristiania, Oslo, Norge. Anna was born on 9 Sep 1862 in Halden (Fredrikshald), Østfold, Norge; was christened on 29 May 1863 in Halden (Fredrikshald), Østfold, Norge; died on 12 Feb 1953; was buried after 12 Feb 1953 in Asker, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: 12 Dec 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Event-Misc: 8 Apr 1890, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Alex' brev til sine barn.
• Occupation: 1900, Aker, Oslo, Norge; Musikklærer, piano.
• Occupation: Bef 1905, Norge; Konsertpianist.

Notes:

Event-Misc:
Molde, 12 dec. 89.

Mine kjære børn!
Jeg har i den senere tid skiftet brevdag, da postindleverinstiden på min gamle tirsdag er sat netop i min middagslur, og har som oftest skrevet fredag, skulde efter dette altså egentlig skrevet imorgen, men for at nå nærmere ind på Hennys geburtsdag, udsætter jeg det nok en postdag og adresserer i samme hensigt konvoluten til Dås gade 13, idet jeg dog forudsætter, at brevet efterat være læst der forøvrigt indtræder i den vanlige læsecirkel.

Mit brev denne gang er altså først og fremst beregnet på at blive en gratulationsepistel til dig, min kjære Henny, hvem jeg altid og specielt til den 18de ønsker alt godt. Ligesom jeg fra dig, kjære svigerdatter, aldrig har seet eller merket andet end en for mig særdeles velgjørende kjærlighed, således vilde det glæde mig, om du har forståen mit forhold til dig på samme måde. Har jeg havt ringe evner til at vise dig mine følelser for dig, så kan du ikkedestomindre være forvisset om, at det ikke har vært vilje, det har skortet på. Nu kan jeg jo ikke egentlig sige, at jeg føler anderledes for dig i anledning af geburtsdagen end til enhver anden tid, - der går ialfald ikke en dag eller nat hen, uden at du såvelsom de øvrige fraværende kjære ligger mit hjærte nær, men det er jo engang vedtaget, at fødselsdagene særlig egner sig for afsendelse og modtagelse af lykønskninger, og følgende denne skik er det altså at jeg specielt nu bringer dig mine kjærligste hilsener, uden at jeg vel behøver at detaljere alle mine ønsker. Jeg tror så omtrentlig at vide hvad der er gjenstand for dine egne forhåbninger, og når jeg af mit inderste hjærte tiltræder disse, ved jeg intet at tilføje.

Noget andet er jo imidlertid også bleven skik ved geburtsdager, det at sende og modtage gaver; hvad den side af tingen angår, vil jeg imidlertid ligefrem sige dig, at du ikke må vente nogen - present - fra mig; dels er jeg for øjeblikket ikke - pr.cassa - og hvad jeg har af kontanter, må jeg spare på til jul. Husholdningen kræver jo også på denne årstid større tilskud end ellers; på Molde må man jo ruste sig for vinteren både med mad og ved, man må kjøbe flesk og smør og kjød og desuden have noget til juletræet for både den ene og den anden; jeg har heller ikke iår sendt Hanna eller Erika noget; men indtrøffer ikke noget usædvanligt, håber jeg til jul at kunne sende - barna - i Krnia & Frstad lidt, navnlig den yngre generation.

Igår havde Helga sin 9de geburtsdag; hun og hendes sødskende samt Rs børn var her på formiddagschokolade og dagens heltinde fik da også fra mig sin tribut, den reglementerede skrine, en pose nødder og 2 forklæder samt kulørte blyanter (hvilke sidste presenteredes af Visse). Om aftenen (fra 5-9) var Rs og Petersens børn derude.

Hermed slutter jeg behandlingen af mit geburtsdagsstof, og går over til besvarelsen at Hannas kjære brev af 3die, for hvilket herved kjærligst takkes; det bragte da gudskelov kun gode tidender på nogen forkjølelse hos Knud nær; inderlig ønsker jeg, at den forestående vinter ikke må bringe nogen sygdom på de små, navnlig at de måtte blive forskånede for de særlig i Krnia endemiske smitsotter.

I kan tro, at vi her med interesse læste om Sofies første bal og ikke mindre om Brekke juniors første betrædelse af kathedret som lærer i engelsk. Apropos, Hanna, du siger, at der ikke er norske nødder at få dernede; jeg har dog seet flere, navnlig Chr.Schlytter, avertere til salgs - Romsdalske nødder. I oktober var her endel at få (50 øre pr. kande) og jeg kjøbte nogle kander, men ved småbørnenes daglige hjælå (selv kan jeg ikke mere med den kost) reduceredes min beholdning sterkt, indtil jeg for 8 dages tid siden fik kjøbt en 20 liter, rigtignok à 0.30, og de skal blive gode at tage til i vinteraftenerne, ikke mindst i juletiden.

Hils Knud, at jeg ikke hat følt ringeste trang til takkebrev fra ham for andel i - tønden - undtagen forsåvidt at der i en sådan epistel kunde falde af også lidt andet stof; men jeg ved, at både han og mine sønner har så nok at bestille alligevel, at jeg ikke stiller større krav til deres brevskrivning.

Har i seet J.Års’s nye - Græsk litteraturhistorie til skolebrug? Skade kun, at bogen er kommen så sent, ialfald for vort gymnasium, som iår expederer sine to sidste disciple. Jeg skrev strax efter bogens modtagelse fra forlæggeren (Fabritius) et takkebrev til Års, endnu før jeg havde læst den helt igjennem; treffer du, Knud, Års, kan du gjerne sige ham, at jeg nu er færdig med bogen og at jeg imorgen skal have konference om den med B.Dahl, hvem jeg efterat have læst bogen sendte mit expl. til lån; men jeg fik den med budet tilbage, da han selv (B.D.) havde fåt den, og tillige den hilsen, at han vilde komme hid imorgen for at tale med mig om den. Den er naturligvis i en ganske anden grad end Bastiansens latinske en skolebog, men indeholder dog efter min mening dels for meget, men dels også for lidet; som en raritet merkede jeg mig, at - Klytaimnestra - nu er omdøbt til - Klytaimestra - idetheletaget har jeg fået det indtryk, at forfatteren ikke er ganske fri for det slags snurrepiperier der falder så i min ålesundske kollegas smag. Alle de henvisninger til mythologiske, antikviteters og historiske lærebøger synes mig tildels forvildende; når man ser et notetegn i texten, må man jo uvilkårlig følge henvisningen, men når så noten indeholder bare et pagina i Dorph eller Secher eller Christiansen, så bliver – ialfald jeg – slukøret.

Jeg, som i son tid hørte Vibes forelæsninger over den græske poesis (og endel af prosaens) historie, kan ikke sige andet, end at jeg hos Års savner Vs fremstillingsevne, men at bogen alligevel vil gjøre bedre tjeneste end Fregders, tør vel ansees givet; og dog er det betænkeligt at fælde en dom om en skolebog efter en første gangs gjennemlæsning; skolebogens brug- eller ikkebrugbarhed kommer først frem ved anvendelse som lærebog. Jeg kan f.ex. ikke komme bort fra, at Pauss & Lassens tyske lærebog og D.F.Knudsens (& Wallems) franske do (begge størrelses) såvelsom hans franske grammatikk lettelig måtte kunne og burde afløses af et apparat, som lignede mere resp. Antenricths og Ålholms. Jeg bliver heller ikke fortrolig med, at der i grammatikens formlære indføres små smagebiter af syntaxen; sligt bringer efter mn mening bare forvirring i skolegutters systematik; men det er kanske ikke tidsmæssigt at respektere systemer nu?

Jeg gad vide, hvorledes det går med Karls norske gramm. Forleden dag så jeg, at han på tavlen havde opskrevet et tempusschema og på dette opført det norske - perfektum - blandt fortidstempora! Han gjør regning på, at bogen skal blive indført til brug her på skolen; jeg vil sog se den, førend jeg giver min stemme dertil, uagtet jeg naturligvis intet heller skulde ønske end at han kommer til at tjene sig rig på den.
13/12, fredag kl.1.

Bastian indfandt sig da ganske rigtig mellem 11 og 12, og hovedgjenstanden for vor samtale var da Års’s bog. Kritisk som han er helt igjennem, havde han jo allerede ved det lille, han havde lest af bogen, fundet adskilligt at bemærke, sandt at sige dog ikke mere end jeg. Fornemlig var vi enige i, at den første hovedsats i - Fortalen - (Denne bog er udelukkende beregne på skolens tarv) ingenlunde er gjennemført; endvidere at fremstillingen lider af en vis tørhed, at der ikke er skiftet lige ut mellem de medtagne forfattere (Thukydid f.ex. favoriseret i smlgn. med Piudar, Homer stemoderlig behandleg o.s.v.) og diverse andre anker, som jeg ikke finder det rigtigt at fylde et geburtsdagsbrev til Henny med.
Bastians forældre har begge i længere tid været syge, moderen især, dog sidder hun nu oppe enkelte tider af dagen.

Min bronkit har i denne uga været overmåde slem; søndag aften tilbragte jeg hos Ragnhild med en whist med vertinden og hendes to logerende, frk.Dahl og hr.løjtnanten. Der var gjort alt fra Rs side for at gjøre selskabet hyggeligt; der var varmt og godt, kortsagt i alle måder vel og vakkert. Jeg var jo ikke ganske fra for hoste, da jeg gik did, - men ikke før var jeg kommen hjem om aftenen, før jeg fik et anfald, der efterfulgtes af et endnu voldsommere den næste aften, af samme slagt som du vel kan erindre, Hanna, af mine slemmeste attaker den vinter, da du var hjemme. Siden har jeg været rigtig dårlig, især på grund af manglende søvn. Derfor glæder jeg mig også til de forestående ferier, da jeg kan få slippe at gå ned i de af den overvættes luftning ofte kolde skoleværelse. Også lille Visse er hurarrestant af forkjølelse, ellers er alt i familien friskt.

Jeg sender eder vel et julebrev, her indskrænker jeg mig derfor til at gjentage min lykønskning til dig, Henny, og at frembære mine kjærligste hilsener til eder alle, store og små.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Event-Misc:
Molde 8 apr. 1890

Mine kjære børn!

I ugens løb har jeg havt kjære breve fra Ludvig af 1 apr. og fra Hanna af 3die, for hvilke herved kjærligst takkes. Ludvigs brev var jo gjennemgående godt på det nær, at han selv led af hovedpine og Therese ifølge brevkort fra Erika af forkjølelse, onde, som jeg med ham vil håbe nu er forsvundne.
Hannas brev var derimod af mindre glædelig beskaffenhed, for så vidt det meldte om Brekke srs sygdom og de deraf forårsagede bekymringer. Vistnok hørte jeg af fru Leth, der med sin mand var så god at aflægge mig en visit på Ludvigs geburtsdags eftmdg, at Brekkes tilstand ved Knuds ankomst til Trhjem ikke var så foruroligende som befrygtet, men ondet er vistnok af en faretruende art, og følgerne af hans død, ja endog blot af hans fratrædelse fra sin stilling vil jo i mer end en henseende blive tunge at bære.
At børnebørnene i Krnia befandt sig vel og artede sig på bedste måde efter hvers alder, var jo godt at høre; mer end 1 gang i døgnet er de så vel som alle i fraværende i mine tanker og ledsagede med mine bedste ønsker. Fru Leth vidste da at supplere brevene på forskjellig måde dels ved illustrationer til dattersønnens beskrivelse, dels ved berømmelse af Hannas flinkhed ved egenhændig forfærdigelse af en kjole til Sofie, der godt skulde kunne tåle sidestilling med fabricata (flertal) fra Grand magazin de Louvre.

Påsken har her gået stille af således som denne højtid plejer dels på grund af som indre beskaffenhed, dels på grund af årstiden, der dog her ikke blot ikke har hindret, men endog opfordret til at benytte det gode vejr i det frie. Først i dag har vi igjen fået nogen kulde med nordenvind, der i nat har lagt sne både på Varden og på Moldeheja, men omkring byen er det bart, så at våronnen drives med kraft. I min have har jeg havt en egen onn ved udryddelse af bærbuskene, der er bortskjænkede til diverse bortflyttelse. Der ser det derfor ruskje du, men det bliver vel endnu verre, førend ødeleggelsen er fuldkommen.

Hr Dietrich er forresten i Krnia med permissjon til den 14de, og jeg får således nyde fred i 4 skoledage!

Det var mig kjært af fru Leth at høre beskrævet Ludvigs gode skudsmål om Signe Schøyen, en dicipel, der ikke blot var mig særlig kjær under hendes skolegang her, men som har fortsat med at vise mig stor velvilje efter sin bortrejse.
Ligeså var det morsomt at se, at mine småbreve til Sossi & Assi var blevne godt modtagne og af S. endog fundet værdigt til forevisning for lærerinden.
Helga er flink i og interesseret for læsning, også Inga har gjort de første skridt på studeringernes bane; dog forekommer det mig, at hendes åndelige habitus nærmest tyder hen på, at hun ikke må forceres.
Lille Visse er flink, medens Assi & Dødød ikke ligger for bogen eller for flid idetheletaget.
Olaf gjør derimod sikre fremskridt og har brillante karakterer undtagen i Pontoppidan og i - Norsk stil. Jeg er nu af den bestemte formening, at de mange ugentlige timer i - Norsk - godt kunde tåle nogen indskrænkning; i grammatikk haver jo under sprogets sterke gjæring ingen egentlig norm, - en docerer at, en anden et andet, og syntax kan jo godt læres gjennem fremmede sprog; også al den pers med - norsk skriftlig - synes mig at sætte små frugter; vi som for 50-60 år siden havde 2 timer norsk om ugen har efter min formening lært at skrive forståelig ligeså godt som de diciple, der nu har fra 3 til 10 og 11 timer. Og den såkaldte indførelse i litteraturen, hva kommer vel deraf du i middelskolen? En beskåret komedie af Holberg, en stump af Bjørnson o.s.v! Er der nogen lekture, der tiltalter gutten, så finder han det nok frem, når hans tid kommer. Mer end 1 gang har jeg måttet tænke på et ord af rektor L. Horn, da han sagde, at der neppe behøvedes nogen norsk grammatikk - den kan jo gutten før. Men jeg strejfer for meget ind på pædagogiken og det på felter af den, hvor mine læsere måske ikke vil indrømme mig nogen meningsberettigelse.

Lørdag fik jeg min gamle carosse (Hoffmannvogna) trukken ud af skjulet; i dag har jeg med Olafs & Assis hjælp smurt den for om mulig at få den kjørt ind på Årø for der at stå til skue for liebhabere; jeg har forgjæves udbudt den for kr.20.00, en vogn som for 53 år siden blev betalt med kr.720.00! En Måndøl har budt mig 10.00, men før skal jeg dissekere den og lade Assi få hjulene med respektive axer til velocipeder og Ragnhild efter ønske fodringene til sofa. Jeg er vis på, at alene messingbøssinerne i navene repræsenterer en sum af over kr.10.00. Gammeldags og tung er den, det er sandt, men den er solid og bekvem.
Af mine både er - Blåbåden - kassabel, men jeg får neppe noget for den; smågutterne kan kanske få den til optrækkelse for at anstille navigationsøvelser på land.
Også meget andet skrot kommer jeg til at måtte skille mig ved, om jeg flytter ind i S’gården, noget, jeg i det længste agter at stampe imod.

I har vel hørt, at der har været tale om at installere den tyske kejserinde på Cl. Møllers nye Bjørset, nogen, ejerne ikke skal have noget imod, uagtet han (relata refero) skal være ligeså villig til at bortleje den til en - Møkkakjører, når jeg blot får mne penge for lejen.
H.Th. Møllers til det utrolige ihærdige arbejde for en Moldebane synes at være skrinlagt; formodentlig er han bleven håbløs ved at se den med taushed forbigået i regjeringens jernbaneproposition, der ikke engang har optaget på budgettet undersøgelsesudgifter.

Nu står kl.10 aften og jeg får vel lægge vort, da erfaring har lært mig, at skrivning om aftenen ikke vefordrer min nattesøvn, den jeg så højlig tiltrænger. Resten af papiret lader jeg derfor stå blank til i morgen og ønsker eder alle godnat! Gud være med eder!
9/4, 5 eftmdg.

I dag har jeg intet videre at tilføje, end at jeg i fmdg. inde på S. Petterssons butikk traf fru Leth (og Valborg), der leverede mig det fra Ludvig til mig destinerede øjebliksfotografi af ham som smørrebrødspisende skoleinspektør. Billedet var morsomt og interesserede alle, hvem jeg har forevist det, først Ragnhild & Louise, som jeg traf sammen hos R., så vel som børnene, og af herrerne Owren & Fladmark.

Kl.1 foretog jeg en rundtur i skolegården, idet jeg satte mig på karossens kudskebuk og lod vognens indre besætte af småpigerne i ... & ... og skolegutterne tilkalde som heste. Disse trak da under passagerernes og hestenes latter og jubel vognen 2 gange rundt skolegården i fuldt trav. Efter tilskuernes dom måtte det have været et interessant optog.

I dag er vejret igjen stille og mildt, dog ikke klart solskin, men i går blæste det slig, at frk. Dahl (Rs logerende), der havde været en påsketur til Bergen, på Jon Schøning blev liggende vejrfast i Valderhoug i 3 timer, før det kunde komme ind til Ålesund for at Expedere.

Til slut mine kjærligste hilsener til store og små i Krnia & Frstad. Alt vel hos R. & L.

Eders trofaste fader A.Brinchmann

Occupation:
De ugifte søstrene Helga og Inga bor på Valborgslyst i Aker, og begge står oppført som pianolærerinner.

Helga married Georg Ek on 29 Dec 1906 in Drammen, Buskerud, Viken, Norge. Georg was born on 11 Sep 1872 in Øvre Eiker, Buskerud, Viken, Norge; died on 3 Jun 1950 in Oslo, Norge; was buried after 3 Jun 1950 in Ullern kirkegård, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: 1900, Aker, Oslo, Norge; Musikklærerinne piano.
• Occupation: 1910, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Husgjerning, violinundervisning.

Notes:

Occupation:
De ugifte søstrene Helga og Inga bor sammen på Valborgslyst i Aker, og begge er oppført som pianolærerinner.

Died:
Ugift.

Other Events and Attributes:

• Event-Misc: Abt 20 Nov 1888, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Trygve hos sin bestefar Alex Brinchmann.
• Event-Misc: 12 Mar 1889, Molde, Møre og Romsdal, Norge; Olafs brev til sin onkel Christopher i Fredrikstad.
• Confirmation: 29 Sep 1901, Bragernes, Drammen, Buskerud, Viken, Norge
• Occupation: 1924, Asker, Akershus, Norge; Agronom.

Notes:

Event-Misc:
I et brev til barna sine, datert Molde 20.november 1888, nevner morfar Alex Brinchmann sin dattersønn Trygve:

...Henny spør om, hvor store fremskridt Trygve har gjort; ja, hvad skal jeg svare? Han går da nokså stout, om end tungt og klodset, og kan ikke sætte sig op på en stol; forresten er han nokså flink til at prate, men synes ej at have vidtrækkende interesser, ligesom han er meget passiv i sin underholdning. Han var her netop idag mellem 11 og 12, og vilde have al sin adspredelse medelt av bedstefar; da er lille Visse en ganske anderledes selvhjulpen gjæst, men hun er jo også meget ældre nu, det forstår sig...

Event-Misc:
Molde, den 12. marts 1889

Kjære onkel Christopher!

Jeg sidder nu her hjemme og kjeder mig, jeg har nemlig været hjemme fra skolen nu i et par dage, og nu vilde jeg sæte mig til at skrive til dig. Klokken er nu omtrænt 1/2 12; Døddød er kommet hjem nu; men hun skal snart gå igjen, da hun skal være med i Sommerschields begravelse, som skal være kl.12 i formiddag. Det er ikke noget pent veir, det sner svært meget idag. Iforgårs og igår regnede det meget, og vi troede, at den vilde take sneen bort; men nu sner det ligegodt på igjen, så det er ligemeget sne som før.

Igår var frøken Gina Krogh her til aftens og iforgårs holdt hun foredrag på Rådstusalen om stemmeret for kvinder. Da de voksne sad ovenpå hos Bjørsets i gåraftes, spillede vi historisk firkort her nede og morede os godt, Helga var hernede hos os også, men Inga måtte holde sig ovenpå på grund af forkjølelse og Trygve var for liden.
Han er nu næsten hver dag hos Alexandra, hvor han går omkring leger sig og tager næsten alt hvad han ser; en dag havdee han seet hvor sukkeret stod, og straks var han henne og tog et kridstykke istedetfor sukker, da han ikke når op i det skab som sukkeret stod i. nu kan vi få ham til at sige næsten hvad vi vil; når vi siger noget så siger han det samme opigjen. Han kalder bestandig sig selv for ”Tygge”; en dag skulde frøken Bentzen, Helga, Døddød og Assi ud og kjøre, dette så Trygve, og så råbte han til dem - Tygge og kjøre - men han kunde ikke få lov til det.

Fastelavns tirsdag var der komedie, det var meget morsomt, i den første komedien spillede frøken Sang og løitnant Smith, i den anden spillede fuldmægtig Hertzberg, Stranding; Valborg Leth, den lille datter; doktor Horneman, Ellingsen; frøken Ragni Siewers, Grethe; løitnant Lyng, Fasmer; og frøken Bentzen, Stine. De spillede meget godt, undtagen at frøken Siewers sang svært falskt og stygt; men hun jo ikke har sangstemme. Horneman glemte en del og satte til en del, eftersom han huskede det; men det var ingen, som lagde merke til det, andre end de, som havde hørt komedien før. Den varede i 2 timer fra 1/2 9 til 1/2 11.

På skolen har det gået mig nokså bra; i februat fik jeg 1.88 i hovedkarakter og var no. 1; no 2 fik 1.02, no 3 2.81 og no 4. 3.04. Maren-Johanne er kommet op fra no 6 til no. 4 nu; hun havde 2,34 i hovedkarakter. Assi er no. sidst med 2.09 i hovedkarakter, han er no. 8. Nu må du hilse tante Erika og de i Kristiania når du skriver. Jeg skal hilse fra alle herhjemme jeg også.

Din Olaf.

Dette brev blev mig levert til befordring med forrige post, - men efterat min konvolut var gjenklæbet. 19/3 89 A.Br.

Trygve married Karoline Frislid, "Bjørset" in Mar 1924. Karoline was born on 9 Dec 1894; died on 22 Jun 1990; was buried after 22 Jun 1990 in Asker, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1925, Asker, Akershus, Norge; Sang og klaverundervisning.

Eva married Eivind Randers Rognlien before 1921. Eivind was born on 15 Nov 1895; died on 25 Mar 1954; was buried after 25 Mar 1954 in Stor-Elvdal, Hedmark, Innlandet, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1925, Asker, Akershus, Norge; Klaver(piano)lærerinne.

Ida married Konrad Adolf Wagner about Jan 1934. Konrad was born on 19 Dec 1900 in Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge; died on 3 Mar 1956; was buried on 8 Mar 1956 in Hønefoss, Ringerike, Buskerud, Viken, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1922, Asker, Akershus, Norge; Fiolinlærerinne.
• Occupation: Bef 1947, Sveits; Kunstmaler.

Notes:

Occupation:
Begynte å male før 1928. Utdannet i Paris.

Eilisif married Adrien Holy on 14 Dec 1929 in Paris, Ile-de-France, Frankrike. Adrien was born on 30 Jan 1892 in St.Imier, Sveits; died on 29 Dec 1978 in Geneve, Sveits. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1942; Lege
• Occupation: Bef Jun 1967, Oslo, Norge; Overlege i Helserådet.

Eyvind married Kirsten Sophie de Besche Hiorth, "Ek" on 18 Apr 1942 in Høvik kirke, Bærum, Akershus, Norge. Kirsten was born on 4 Jul 1920 in Kristiania, Oslo, Norge; died on 4 Aug 2004 in Bærum sykehus, Gjettum, Bærum, Akershus, Norge; was buried on 11 Aug 2004 in Haslum kirke, Bærum, Akershus, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1936, Drammen, Buskerud, Viken, Norge; Tannlege og (opera-)sanger.

Knut married Tordis Jevanord, "Ek" on 8 Aug 1936 in Ullern kirke, Oslo, Norge. Tordis was born on 31 Jan 1912; died on 30 Nov 2007 in Oslo, Norge; was buried after 30 Nov 2007 in Ris gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Education: 1939; Stud.medisin.

Family/Spouse: Vera, "Ek". Vera was born on 23 Jan 1915; died on 7 Dec 2004 in Oslo, Norge; was buried after 7 Dec 2004 in Ris gravlund, Oslo, Norge. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Family/Spouse: Living. [Group Sheet] [Family Chart]

Other Events and Attributes:

• Occupation: Bef 1985, Kongsberg, Buskerud, Viken, Norge; Audiopedagog ved Skavanger skole.

Notes:

Died:
Dødsannonsen i Laagendalsposten 18.september 1987:

Min inderlig kjære hustru, vår alles gode Ingrid Ek Kaspersen døde stille i dag.
Kongsberg/Bærum 15.september 1987.

Karsten.
Anita, Kjell Robert
Kirsten og Eyvind.
Azad.
Ida, Per.
Poul, Tom, Hanne.

Bisettes i Haslum krematorium, store kapell, torsdag 24.september kl.13.00.
I stedet for blomster, gjerne en gave til Landsforeningen mot Kreft (Minnegave), 0253 Oslo 2, Postgiro 5 20 09 93.

Nekrolog i Laagendalsposten 24.september 1987:

Det var med dyp sorg vi mottok den ufattelige beskjeden om at vår kjære kollega og venninne, Ingrid Ek Kaspersen, så brått var revet bort.
Hun hadde en omtanke og omsorg for sine medmennesker som alle hennes elever og hennes venner fikk føle, og hun satte ofte private hensyn til side for å kunne sette kreftene inn på å hjelpe svakere stilte mennesker i samfunnet. Hennes engasjement og arbeid for døve og hørselshemmede var imponerende og vil lenge bli husket av mange flere enn hennes elever og hennes kollegaer. Hennes klare innsikt i mellommenneskelige forhold og hennes utrettelige pågangsmot gjorde henne spesielt høyt respektert. Med dynamisk vitalitet gikk hun inn for de saker hun trodde på, alltid med et åpent sinn og et våkent øye for andres syn og meninger. Ingrid kunne bidra i enhver sammenheng med sine sunne meninger ut fra sin sans for de vesentlige verdier i livet.
Vi ble fort glad i Ingrid som den åpne og likeframme person hun var, alltid klar til å lytte til oss i klokskap og godhet. Vi vil alltid minnes hennes lune humor, og smilet som ofte lå på lur i øyekroken.
Vi har mistet en nær venninne og en fin kollega og føler sterkt tomheten etter henne.
Vi lyser fred over Ingrids minne.

Venner ved Skavanger skole.

Ingrid married Living [Group Sheet] [Family Chart]

Living married Living [Group Sheet] [Family Chart]