- Eggert var en af sin Tids betydeligste Mænd.
Eggert Frille var rigsråd, Christian 1's kammernester.
Han fængsles af Erik af Pommern, sigtet for at have konspireret med hertug Adolf marts 1438.
Han var med til at skrive under på opsigelsen af Erik af Pommern i 1439.
Han var i 1440 lensmand på Hindsgavl og Ore Birk. Han var før 1454 lensmand i København.
Han mistede Kong Erik af Pommerns Yndest, da han 1438 blev beskyldt for at have knyttet Forbindelser med Hertug Adolf af Slesvig. Vi finde ham derfor ogsaa blandt dem, som tidligst anerkjendte Christoffer af Bajern, af hvem han fik Hindsgavl med Vends Herred i Forlening; da han tillige blev optaget i Rigsraadet, kom han snart til at spille en betydelig Rolle, hvortil hans Evner og Kundskaber ogsaa berettigede ham. Han var en af Kong Christoffers dygtigste Diplomater og anvendtes i saa godt som alle Anliggender, hvortil der krævedes diplomatisk Takt og Skarpsindighed.
Efter Christian 1’s Tronbestigelse steg hans Indflydelse endnu mere, han blev Kammermester og Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot, men arbejdede ogsaa af yderste Evne for Christians Sag og har særlig medvirket til at faa ham valgt til Konge i Norge. Indflydelsesrig ved Hove, en dygtig Finansmand, der stadig forøgede sit Gods, kom han mere og mere til at træde frem i forreste Række blandt Højadelen, og 1455 lykkedes det ham at faa sin Datter Ermegaard gift med en af de berømte 9 Axelssønner, Philip Axelsen (Thott). Fra nu af indtræder der et Omslag i hans Liv, Fra at have været Kongehusets trofaste Tjener og Støtte, drages han ind i Axelssønnernes snævre Familiepolitik, især efter at han efter Svigersønnens Død 1462 havde overtaget Formynderskabet over sine Datterbørn og dermed Styrelsen af det vigtige Tranekjær Len.
Vendepunktet i hans Liv er hans Deltagelse i det bekjendte Møde i Jønkøping i Sept. 1466, hvor Axelssønnerne vedtoge at afsætte Ærkebisp Jøns Bengtsson fra Rigsforstanderskabet og selv træde i Spidsen for Sveriges Styrelse. E. F. beskyldtes for her paa Mødet at have «talt paa Kongens værste», og da han paa Kongens Forlangende nægtede at udlevere Tranekjær Slot og Len, blev Slottet indtaget med Vold. Dette gav Signalet til Axelssønnernes Krigserklæring, Carl Knutssons Indkaldelse til Sverige og Ophævelsen af Unionen.
E. F. mistænktes for at staa i Forbindelse med Axelssønnerne, og da han tillige vægrede sig ved at underskrive de Vidnesbyrd, som Kong Christian paa alle Landsting i Danmark forlangte angaaende sin Regeringsførelse, blev han indkaldt for Rigsraadet i Kjøbenhavn. Da han her optraadte trodsig mod Kongen og nægtede at stille Borgen for sig, blev hans Stilling uholdbar. Han flygtede i Forsommeren 1468 til Lybek, hvor han som landflygtig opholdt sig indtil Avg. 1469, da det lybske Raad skaffede ham betryggende Lejde til at vende tilbage til Danmark og ordne sit Mellemværende med Kongen. Dette lykkedes ham ogsaa; han fik sit Arve- og Kjøbegods tilbage, men maatte opgive sine Forleninger.
Han overlevede kun kort Tid Forliget med Kongen, i det han allerede døde 5. Maj 1470 og blev begravet i St. Hans Kirke i Odense.
E. F. var utvivlsomt en højt begavet Mand, forretningsdygtig, lovkyndig, dannet, snild og praktisk som kun faa af hans samtidige. Men hans heftige, opbrusende Natur bragte ham ofte ind i tvivlsomme Situationer, som han ikke formaaede at rede sig ud af trods sin mærkelige og for sin Tid næsten enestaaende Evne til at finde varme og fyldige Ord for sine Tanker og Følelser. Han var gift med Anne Juel, Datter af den sønderjyske Væbner Iver J. Hans eneste Barn, Datteren Ermegaard, ægtede o. 1465 Bent Bille, og han var saaledes Morfader til den bekjendte Anders Bille, der i mange Henseender slægtede ham paa.
Hist. Tidsskr. 5. R. V, 1 ff. VI, 858 ff.
Mollerup.
Kong Christians Stadfæstelse paa Kong Eriks Bevilling til Hr. Eggert Frille og hans Brödre paa 4ø Marks og ringere Sager over alt deres Gods.
30. maj 1456
Wii Cristiern meth gutz nathe Danmarcks Norges Wendes oc Gotes koning, greue i Oldenborgh oc Delmenhorst, gøre alle widerlicht, at wii aff wor sønderlighe gunst oc nathe, swo oc fore Troskap oc wllighe thieniste, som her Eggert Frille, wor ælskeligh man oc radh, oc hans brødhre oss oc wort righe Danmarck her til giort haue oc her effter trolighe gøre oc bewise skule swo lenge the leffue, haue stadhfest oc fulburdh, oc stadhfeste oc fuldburdhe meth thette wort obne breff, thet breff som the haue aff wor forfadher koning Eric paa alle fyretiwghe marcke saghe oc ther for nædhen ouer alt theres gotz, ehwor thet helst ligger i wort righe Danmarck. Fforbiuthendes alle e hwo the helst ære, oc serdeles wore foghete oc embetzmen, for" her Eggert Frille eller hans brødhre her vdi at hindre eller hindre lade møthe vmaghe eller vforrette i noghre made, vnder wor koningxlighe heffnd oc wrethe. Datum in castro nostro Haffnensi, dominica infra octauas corporis Christi, nostro sub secreto, anno domini Mcdlsexto
(Seglet er tilstede).
Diplomatarium Christierni primi, udgivet af Hans Knudsen og C. F. Wegener, 1856:
Eggert Frille blev født cirka 1382 i Sandholt, Sandholts Lyndelse, Sallinge, Svendborg. Han var søn af Christiern Frillevsen og Ermegaard Altena. Eggert blev gift med Helvig Axelsdatter Saxstrup , datter af Axel Saxstrup og Ellen Andersdatter Thott. Eggert Frille døde 5 februar 1470.
Eggert Frille var rigsråd, Christian 1's kammernester. Han fængsles af Erik af Pommern, sigtet for at have konspireret med hertug Adolf marts 1438. Han var med til at skrive under på opsigelsen af Erik af Pommern i 1439. Han var i 1440 lensmand på Hindsgavl og Ore Birk. Han var før 1454 lensmand i København.
Børn af Eggert Frille og Helvig Axelsdatter Saxstrup:
Birgitte Eggertsdatter Frille
Anne Frille
Ermegard Frille f.1423, d.før 23.juni 1504
Kilde:
Carl Frederik Bricka, Dansk Biografisk Lexikon. [1]
|