- Festegårdsmann Bertel Laursen Kjærulf, født i Nørhalne 1582; død på Øster Aslund 1672.
Bruger af Øster Aslund i 1610. Han havde som så mange andre Kjærulfer, antaget sin moders navn.
Hans bedsteforældre på mødrenes side havde boet på Aslund, men 1599 boede velbårne Ebbe Andersen Galt på denne gård, efter at han, på grund af ægteskab med en ufri kvinde, havde måttet afstå sin fædrende gård Birkelse til en slægtning.
Det vides ikke hvem Ebbe Andersens hustru var, men hun kan muligvis have været en datter af Bertel Andersen Kjærulf og Gertrud Munk, og hun har i så fald været af anset slægt og gennem moderen af adeligt blod.
Hvor længe Ebbe Andersen boede på Aslund er ubekendt; han boede 1604 i Aalborg, senere i Lübech, men 1610 og senere brugtes gården af Bertel Kjærulf, der utvivlsomt var en mand, der nød stor anseelse i Sydvendsyssel.
Han foretog vidtløftige optegnelser vedrørende Kjærulfernes genealogi, og disse blev after hans død - continuerede - af hans slægtning Peter Dyrskjøt.
I hans tid forefaldt 3 fjendtlige invasioner i Jylland, og traditionen beretter, at svenske soldater, der under krigen 1658-1660 lå indkvarterede på Øsgter Aslund, tog sig for at inddige gårdens mark. Ligeledes fortælles der, at en svensk officer gav Bertel Kjærulf lov til at tage noget indkrævet korn, som lå på Øster Hassing kirkeloft, men som svenskere ikke kunne føre med, da de drog bort, og derved blev Bertel hjulpet på fode igen.
Bertel Kjærulf døde som nævnt 1672 og skal være bleven begravet i den for en år siden nedrevne Øster Hassing kirke.
Fra Levine Pedersens slægtsbog.
Bertel Laursen Kjærulf var fæster af gården Ø.Aslund, som oprindelig, antagelig indtil 1580, var bortfæstet til hans morfar Bertel Andersen Kjærulf.
I 1599 nævnes imidlertid på gården velbårne Ebbe Andersen Galt, efter at denne på grund af ægteskab med en ufri kvinde havde måttet afstå sin fædrene gård Birkelse til en slægtning. Det vides ikke, hvor længe Ebbe Andersen Galt boede på Ø.Aslund, men 1610 var fæstet overgået til Bertel Laursen Kjærulf, der utvivlsomt var en mand som nød stor anseelse i Sydvendsyssel. Han var i øvrigt meget slægtsinteresseret og efterlod sig en hel del optegnelser om Kjærulf-slægten og dens afstamning, optegnelser der senere kom Bertel Laursen Kjærulfs søster Dorthes barnebarn, Peder Larsen Dyrskjøt tilgode, da denne udarbejdede en bog om slægten Kjærulf.
Bertel Laursen Kjærulfs lillesøster Dorthe var i 1607 blevet gift med Peder Laursen fra Nr.Ravnstrup, og i dette ægteskab fødtes 1608 datteren Maren, som blev gift med den bekendte bondefører Lars Pedersen Dyrskjøt, der den 18 Jan 1644 faldt i slaget ved Sundby mellem de vendsysselske bønder og den svenske hær. I dette ægteskab fødtes omtalte genealog Peder Larsen Dyrskøt.
I matriklen 1664 er Bertel Laursen Kjærulf opført som fæster af Ø.Aslund, der da havde et hartkorn på 12 tdr. 2 fjdk. 2 alb., hvortil kom et mindre stykke egeskov. Ø.Aslund var da ejet af Ide Lindenov.
I Kjærulfske Studier fortæller Carl Klitgaard bl.a. følgende om Bertel Laursen Kjærulf:
I hans (Bertel Laursen Kjærulfs) tid forefaldt de 3 fjendtlige invasion i Jylland, og traditionene beretter, at svenske soldater, der under krigen 1658-60 lå indkvarterede på Ø. Aslund, tog sig for at inddige gårdens mark. Ligeledes fortælles der, at en svensk officer gav Bertel Kjærulf lov til at tage noget indkrævet korn, som lå på Ø. Hassing kirkeloft, men som svenskerne ikke kunne føre med, da de drog bort, og derved blev Bertel hjulpet på fode igen; anledningen til denne velvilje skulle være, at Bertel Kjærulf frivilligt havde overladt sin sidste ko til proviant for svenskerne, men forøvrigt haves ingen anden hjemmel for historien, end mundtlig beretning.
Af tingbogen (1660 17/4) ses, at Bertel Kjærulf havde udlagt korn for andre folk til en ritmester, som lå i kvarter på gården, og han måtte nu gå rettens vej for at få det refunderet.
Bertel Kjærulfs navn forekommer naturligvis ofte i tingbøgerne; han levede jo så længe; 1623 var han med til at fri nogle kvinder fra heksebålet; de var beskyldte af en heks, som var bleven brændt, men Bertel Kjærulf og andre af beboerne vidnede til deres fordel, og de slap med skrækken, idet Landstingen frikendte dem, der var da brændt så mange hekse i egnen, at befolkningen åbenbart reagerede over for hekseforfølgelsen.
1638 5/6 mødte Bertel Kjærulf i retten på sin svoger, kapellan i Nykøbing Jylland Hr. Hans Hansens vegne og stævnede Karen Christensdatter i Ø. Hassing - barnefødt ved Hjørring - fordi hun for en tid lang siden havde lagt et barn i Sulsted Kirkes våbenhus, hvilket hun igen havde vedkendt sig til sig annammet. Derefter var der gået rygte og tidende, at hun skulle have sagt, at Hr. Hans Hansen i Nykøbing var fader til hendes barn.
Pigen fremkom så for retten og svor ved sin sjæl og salighed, at Hr. Hans ikke var hendes barnefader, og dermed var den sag så endt for Bertel Kjærulfs vedkommende.
Bertel Kjærulf døde som ovenfor nævnt 1672 og skal være bleven begravet i den for en del år siden nedrevne Ø. Hassing Kirke.
Fru Roesdahl på Ø.Aslund har meddelt mig, at hun erindrer, at der lige ud for Aslund Kirkestol tæt neden for alterafsatsen i nævnte kirke lå en gravsten med navnet Bertel Kjærulf Laursen, Øster Aslund, men efter hvad jeg har kunnet få oplyst på egnen, er nævnte gravsten tillige med en anden over en Jens Kjærulf sandsynligvis bleven hugget i stykker og anvendt til beton af den mand, der købte kirken til nedrivning.
|
Abt 1582 - 1672 (90 years)