- Stamfaderen, Niels Mikkelsen, omtalt 1336, var sikkert farfader til Erik Jensen Krabbe (død 1376), der 1362 blev viet til biskop i Odense af paven, og til hr. Niels Mikkelsen Krabbe til Nærum og Østergård, som var fader til biskop i Trondhjem Johan Krabbe og til Morten Krabbe til Østergård (død 1483). En af sidstnævntes sønner, Glob Krabbe til Østergård, var fader til rigsråden Iver Krabbe til Østergård (død 1561), der efterhånden sad som lensmand på Københavns Slot, Krogen og Koldinghus, og som byggede en anselig hovedbygning på Skovshoved ved Skive, der nu fik navnet Krabbesholm. En anden af Morten Krabbes sønner, Mikkel Krabbe til Vesløsegård, var oldefader til rigsråden hr. Gregers Krabbe til Torstedlund (1594-1655), der ofte benyttedes i diplomatiske sendelser, og som 1651 blev statholder i Norge. Hans søn, oberst for Hestgarden, generalmajor og hvid ridder Niels Krabbe til Hevringholm (1650-1708), en brav og retskaffen mand, hørte til Christian 5's nærmeste kreds, ligesom hans tyskfødte frue var overhofmesterinde hos dronning Charlotte Amalie. En tredje søn af Morten Krabbe, Niels Krabbe til Tandrup og Torp, var fader til magister Morten Krabbe (død 1542), der 1532 blev norsk kansler og 3 år senere deltog virksomt i Christian 3's valg til Norges konge.
En fjerde søn af Morten Krabbe, Mogens Krabbe til Bustrup i Salling, var fader, til den navnkundige hr. Tyge Krabbe (1474-1541). Denne var allerede 12 år gammel som - Smaadreng - hos kong Hans og passede senere kongens hunde.
Han nævnes 1503 som ridder og forlenedes ca. 1507 med Helsingborg Slot, hvortil han derpå var knyttet næsten hele sit liv. Som befalingsmand i Skåne tilføjede han 1510 den svenske hærfører Aake Hansson Thott et stort nederlag ved - Fantehullet - i nærheden af grænsen. Kort efter optoges han i Rigsrådet.
Senere opstod bittert fjendskab mellem ham og Christian 2, der fratog ham Helsingborg. Tyge Krabbe blev en ivrig deltager i opstanden mod kongen. Straks efter Frederik 1's hylding udnævntes han til rigsmarsk og fik Helsingborg tilbage.
Han udfoldede nu en omfattende virksomhed og kan navnlig fremhæves som det konservative, katolsksindede rigsråds hovedfører. Efter 1524-1525 at have dæmpet bondeopstanden i Skåne, hvor almuen gav ham øgenavnet - Tyge Badspyd - slog han sidstnævnte år Søren Norby ved Lund og Bunketofte Lund og ledede så forfølgelsen mod kong Christians tilhængere. Han havde 1531 hovedskylden for, at kongens lejde blev brudt og for, at denne blev sat i forvaring på Sønderborg Slot. Hans forfølgelser mod de lutherske i Skåne bidrog til Grevefejdens udbrud 1534. Han forsøgte at samle den Skånske adel, men sluttede sig snart til grev Christoffer. Midt under slaget ved Helsingborg 1535 lod han imidlertid Kernens kanoner beskyde Lybækkerne i ryggen og bidrog derved til deres fuldstændige nederlag. Selv kastede han sig i Christian 3's arme, men fra nu af var hans magt forbi, om han end tillige med Axel Brahe en kort tid var statholder i Skåne.
Foruden hans ædle og gudsfrygtige datter Elsebe Krabbe (1514-1578), søhelten Peder Skrams modige hustru, kendt som forfatterinde af historiske arbejder, genealogiske optegnelser og salmer, skal blandt hans sønner nævnes rigsråden hr. Erik Krabbe til Bustrup og Åstrup (1510-1564) og Mogens Krabbe til Vegholm (1513-1564).
|