- Haagen Olsen er trolig sønn av tidligere bruker på Avelsgård Ole.
Ole betalte landbohold i 1592. Han eide selv 1 øre 8 marklag.
Samme Ole betalte forsvarsbøter i 1613 med 6 riksdaler 2 ort 12 skilling.
Ole døde før 1641, for da giftet enken hans seg med Anders Olsen.
Anders Olsen bygslet 2 spann i 1641, og i 1642 bygslet han 1 øre - som iblant hans Jordsmon oc indengierdis er beliggende og dog hidindtil haver ligget til Trelstad og Peder Trelstad ham velvillig oplader.
Anders betalte koppskatt i 1645 for seg elv og kona, 2 drenger og 1 jente.
Haagen Olsen var bruker i 1662.
I 1669 er det framlagt å sette landskylden til 1 spann. Leidang 2 ort. Tiende 1 tønne bygg og 3 tønner havre. Småtiende 1 ort 8 skilling. Det er nevnt at gården har skog til hustømmer og en humlehage.
Prinsesseskatt 1671 var 1 riksdaler 5 skilling.
Tienden 1681 var 1 tønne bygg, 3 tønner havre. I 1684 var tienden 3 skjepper bygg og 1 tønne 3 skjepper havre.
Ved avfellingsforretning i 1694 blir det opplyst at elven har tatt 50-60 mål jord, 7-8 mål i lengden og 5 mål i bredden. Oppsitteren nevner at tidligere bruker måtte flytte fra husene av samme grunn, og at disse husene sto - der hvor elven nå har sitt løp.
Både Haagen Olsen og brukeren før han har ryddet jord i - udmarken nord for gaarden.
Avfellingsforretning på Avelsgård 1694:
Hendrich Dreier Kongl. Mayts Sorenschrifuer og Dommer ofuer Størdahl Fougderie og Selbo udj Trundhiems Ampt. Joen Gundersen Fordahl, Rolluf Biørngaard, Olluf Trøtte, Biørn Trøtte, Olluf Biugum, Peder Biugum, Siver Biertem og Siver Sollum Beediget Loug Rettes mænd udj Størdahls Præstegield Giør Witterligt at Anno Christi 1694 Dend 12te Juny Efter Lovlig Stefnelse vare vi forsamlet paa dend Gaard Auftsgaard beliggende udj Børstad Tinglaug som Enken Birgitte Haftorsdatter bruger og besidder efter denne fattige Enches skriftlige andragende Thill Høyedle og Welbaarne Stift-Ambtmand og Justitz Raad Hans Kaass eft. Dato 7de May 1693 næst afvigte formedelst den velholdende Tilføyede Elfuebruds beskadigelse paa hendes brugende og bøxlede Gaard som skylder Aarligen 7 Spd. 2 Øre 10 Marchlaug, hvoraf Raadmand Johan Wessel i Trundhiem bøxler og eier Et Soand 1 Øre 9 1/2 Marchlaug, Boedel Sahl. Niels Pedersen (enken etter fogden Niels Pedersen på By i Stjørdalen) 7 Øre, Hospitalled 6 1/2 Øre, Heires Kirche 4 Marchlaug og Wor Frue Kirche 2 Marchlaug.
Hvilchen Enchen Ærbødigste andragende Tiligemed det fuldte Forseiglede Tingsvidner hafuer udvircget Hr. Stift-Ambtmands Høy-Gunstige Befahling af Dato Trundhiemb d. 12te Juny 1693. Til Tilføyede Skade af Elfuebrud til en Lovlig og forsvarlig affældingsforetagelse med videre dend indgifuende Skript af Indhold kand fornemmes som ordløudende Skript Følger.
Høy Edle og Welbaarne Hr. Justits Raad og Stiftambtmand Hans Kaas.
Høy Gunstige Herre.
For Eders Høye Welbaarenhed foraarsager Ieg Underteignende fattige Enche at Størdahls Præstegield ydmygeligen, at andrage hvorledes min paaboende Gaard Aufelsgaard beliggende udj Børstad Tinglag af dend stridende Elf Continuerlig paabrydelse desværre baade paa Agger og Eng Heel merchelig Beschadiges. Saa er ieg ey Lenger kand eller er god for, de deraf gaaende Kongl. Contributioner og Rettigheder, uden mig til største Ruin og Endelig Ødeleggelse at udrede og bethale. Indfalder derfor udj allerydmygeste ombedende Eders Høye Welbaarenhed mig sin Høymyndig Befahling til Sorenschriveren og It Schrift at befahle Loug-Retted her sammestedz Gunstigere vilde behage at meddele som bemeldte min Bøxsel Gaard Schyldende 1 Spand 2 Øre 10 Marklaug hvorudj fleere Lodseiere udj Kongl. Mayts Fougetz beværelse, kand besigtige og etfer desens bonetet ved en høvlig affeldning beregnes hvorpaa Eders Høye Welbaarenhedz Høy Gunstig Resolution afventer, det Gud igien belønner. Og Ieg forblif
Eders Høye Wellbaarenhedz Allerydmugeste og Ringe Tienerinde
Bergitte Sahl. Haagen Afuelsgaardz.
Skulle det sig saaledes som her andrages forholde, hvorom Rettens betienter sig flittig Informere, da haver Sorenskriveren Hendrich Drejer med behørige Laug-Rett udj Fogdens og Vedkommendes nærværelse Supplicantendens begiering se vad Kongl. Bogstafver Tillader og de Lovlige og forsvarlige Eragtes at Efterkomme.
Trundhiem dj. 12te Juny Anno 1693
Hans Kaas.
Denne Høy-Respective befahling De mødigst at Efterlefve, er Tiiden berømmet udj de Wedkommendes begiærelse d. 12te Juny Anno 1694.
Testerer. H. Drejer.
Er mig forevist d. 29de April Ao. 1694 udj min Mandz absence.
Maren Johan Wessel.
Efter at Indbemelte Supplication, og Høye Welbaarne Hrr. Stift-Ambtmands Høy-gunstige Resolution med des videre Skriftlige Paateignelse af De Vedkommende deds Indhold vj Pligtskyldigst foretog, og paa Aastaden begivet denne Gaardz Leilighed, ved tilføyende Schade af Elvebrud paa Agger og Eng, det møyeste os Mueligt var Grandschet og Ofverseet, saa befindes samme Gaard meget Ringe at være Imod dend Leye, som dend Hidindtil Hafver. Leyet, Nemblgl.: 5 Øre og 10 Marchlaug, Formedelst dend Stridende Elf, fra Meragger og Faarn (?) (fra Færen) Synden for Gaarden Dagligen paabryder, at udj Mandz Minde ofver 50 a 60 Mellinger som Øyensiunligen Sinnes schal være borttagen, saa fra dend Sted, hvor Elfuen nu Hafver taget sit Løb af dend igienblivende Agger og Eng, Indengierdes Synden for Gaarden ishun i behold findes 7 a 8 Mellinger brugendes, mens Lige fra denne Elf og til Huusene, befindes alleniste 5 Mellinger, som er at befrøgte. Det skal Gud naadeligen forbinde at det Øfrige med det meere, ey skal undergaa og paa Gaardens Biugning beschadiges, saasom det ansees Vandscheligt, erter som det Aar efter andet, ved deds aftagelse formindsches.
I mod denne aftagelse hafver Elfuen Synden for igien lagt en Liden Pladz og Steenøre som Moxen er ofver gaaet med Olderschouv, dog icke til nogen Agger eller Eng at oprødde til noget brug, saasom dend er gandsche ofverschølt med Steen og Vand, hvilchet hafver været i Gammel Tiid Elfvens Udløb som endnu i lige maade ved paakommende Vandfloder gandsche af Løber. Bemeldte Gaardz for Biugning hafver standet medeste hvor Elfven nu hafver Største Løb, hvilchet af forrige Opsidere er Forfløedet oaa dend Sted som dend nu findes; hvorfor uden udj Sydvestre fra Gaarden i mellem dennes Leyermaal og Hosliggende Gaard Smaagaard forefindes en Bech som Udringer udj Elfven, hvilchet og med bortbrydelse betager en Stor Deel af forbemeldte Thilliggende Eng hvorved Elfven merchelig Indløber som og alminde Veyen udbryder saa der ofver Veyen i lige vil Lenger og paa Giedre forfløttes.
Norden for Gaarden hafver Forrige Opsiddere søgt Leylighed med Rødning i mod dend Schade Elfuen hafver betaget Garrden igien at ville forbedre. Og optaget endel af dends Schouv og Boemarch Thil Agger og Eng, hvilche har bragt dennem meere thil Omkostning end Fordeel. Efter som det ichun er Høye Lerbachen hvor udj de undertiden har saaet Dobbelt meere end de igien hafver Høstet i forhaabning thil deris Ringe Creaturers underholdning som nu i 3de Aar efter Hverandre for dennem er gandsche bortschindet og afbrændt (årene 1691-1693 var magre år nordenfjells, da all avling slo feil).
Findes aldeles intet Brug til denne Gaard og Ringe Schoug og mangel paa Huustømmer og Barch undtagen Brændefang og thil Skiegaards fornødenhed som ved stor Bekostning kand Bekommes.
Sampt gandche Slet og Ringe Boehafn og March til deris Creatur. Da som bemeldte Gaardz forefindende Leyemaal udj alle Tilfælde befindes heel Ringe, som snart iche er at beschrive, mens efter Vores allerunderdanigste og nøyeste Schøn sannes dend ey er god for dend Leye som Tilforn har afgaaen og gifver af, hvorimod affældes 2 Øre. Og dend øfrige Agger og Eng med dessen Tilhørende Lotter og Lunder befindes eø bedre 1 Spand og 10 Marchlaug, hvorudj Tilkommer Signe Johan Wessel som er Bøxel Raadig 2 Øre 17 2/3 Marchlaug, Bodet Salig Niels Pedersen 8 1/3 Marchlaug, Vor Frue Kirche 1 2/7 Marchlaug, hvilchet allerunderdanigst henstiller thil Hans Kongl. Mayts Naade og Egen Despensation sampt denne Stadz Høygunstige Øfrighed Høye Welbaarne Hr. Stift-Ambtmandz Befordring saaledes som foreskrevet staar paa Aasteden at være forhandlet og passerit. Bevidner vj ved Vores Hænder og Zigneter.
Actum Anno die et Loev utsupra (på samme tid og sted som nevnt lenger fremme).
H. Dreier. [1]
|
1635 - Bef 1693 (< 58 years)
[1]