- Om ekteparet:
Sognepræst, sidst i Søllerød Herman T. (1705-1774) og Anna Schielderup Arentz (ca. 1709-1757, gift 1. gang 1720 med residerende kapellan ved Frue kirke i Trondhjem, mag. Peter Lund, 1664-1735, gift 1. gang med Anna Jacobsdatter Hersleb, 1662-1719, gift 1. gang 1684 med sognepræst til Ytterøen Frederik Hansen Meyer, død 1691).
Barn:
1. Herman, født 11.desember 1739 i Vågå, død 2.mai 1797 i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.).
Som privat dimitteret blev T. student 1755. 1758-1763 var han alumne på Borchs kollegium, og 1764 tog han teologisk attestats. I sin studietid udgav T. tre disputatser om bibelteksternes integritet (1759-1763) der er karakteristiske vidnesbyrd både om hans interessesfære, hans konservative helhedsstandpunkt og hans evne til at udtrykke sig i et klart og rent latin. 1768 drog han ud på en længere udenlandsrejse til Tyskland, Frankrig og England med vigtige ophold især i Göttingen og Wien. Et hovedformål for hans rejse havde været tekstkritiske studier vedrørende Bibelen, og da han 1772 var kommet hjem udgav han som frugt heraf en større bog Tentamen descriptionis codicum veterum aliqvot Græcorum Novi Foederis manuscriptorum, 1773. Dette skrift der blev mødt med megen anerkendelse både i ind- og udland er dog ikke en egentlig tekstkritisk afhandling, men et forarbejde til en sådan idet det blot bringer en samling hidtil ukendte læsemåder på grundlag af håndskrifter i det kejserlige bibliotek i Wien. Det fortjener at mindes som Danmarks første bidrag til det internationale arbejde på et vigtigt forskningsfelt.
Ved J. E. Gunnerus' indflydelse blev T. 1773 professor i teologi ved universitetet, men allerede næste år udnævntes han til sognepræst ved Garnisonskirken i Kbh., en stilling han beklædte til sin død. Han gjorde sig i denne fortjent af skolevæsenet, fik oprettet en skole for soldaterbørn i forbindelse med en arbejdsanstalt for fattige gamle, men vandt sig især navn som en af hovedstadens mere fremragende prædikanter. Som prøver på hans forkyndelse foreligger udgivet Prædikener, 1773, Betragtninger over Jesu Lidelses Historie, 1787, Prædikener over Høimesse-Texterne I–III, s.å. og Prædikener over adskillige af de forordnede Høimesse-Texter I–III, 1796. Trods en udtalt forkærlighed for temata af moralsk karakter godtgør disse samlinger klart nok T.s afgjort supranaturalistiske standpunkt og viser at han i sin argumentation har fulgt tidens konservative tendens til at forlige åbenbaring og fornuft. I formel henseende bærer de et tørt, stærkt forstandsbetonet og ret skematisk præg, men udmærker sig ved et klart og godt sprog. J. P. Mynster der i sin ungdom ofte havde hørt T. fandt ham stiv og kold som prædikant og hans konfirmationsundervisning der blot var lagt an på opøvelse i færdighed i at give korrekte svar præget af "megen gravitet". T. der også er forfatter af en levnedsbeskrivelse af admiral Fr. Danneskiold-Samsøe (1796) var i øvrigt bekendt som en fortrinlig samler. Han ejede således en stor malerisamling som hørte til Kbh.s seværdigheder, og desuden et godt bibliotek (solgt 1797). Det skyldtes også T.s formidling – grundet på personligt venskab med den berømte filolog J. J. Reiske – at dennes værdifulde samling af græske og orientalske håndskrifter efter hans død 1774 kom til Danmark.
Gift 10.august 1774 i Søllerød med Sophie Elisabeth Wleugel, født 18.desember 1744,død 17.desember 1798 i Kbh. (Garn.), d. af kommandant på Munkholm, oberstløjtnant, senere oberst Peter Johan W. (1693-1752) og Agnete Schumacher (død 1746).
2. Michael, født 5.mars 1741 i Vågå, død 5.juni 1816.
Michael Treschow blev 1755 privat dimitteret til Københavns Universitet, studerede først teologi, men forandrede senere studium og tog 1764 latinsk-juridisk embedseksamen. 1766 blev han sekretær i Danske Kancelli, gjorde sig i de følgende år fordelagtig bemærket ved sin virksomhed som sekretær ved forskellige vigtige regeringskommissioner og udnævntes 1771 til Assessor i Højesteret. Efter at han 1775 havde foretaget en videnskabelig udenlandsrejse, var han 1776-78 desuden medlem af direktionen for Det Kongelige Teater og 1784 medlem af den da nedsatte kommission til at undersøge teatrets forfatning. 1800 opgav han sin stilling i Højesteret for at overtage embedet som amtmand over Roskilde Amt; men allerede 1808 søgte og fik han på grund af nedbrudt helbred sin afsked herfra. 1811 blev han medlem af kommissionen angående Sundhedspolitiets forbedring.
Han døde 5.juni 1816 i København. 1774 var han blevet justitsråd, 1779 etatsråd, 1784 konferensråd, 1812 Kommandør af Dannebrog og optoges senere samme år i den danske adelstand.
Allerede 1781 blev han medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, hvis forstander han blev 1798, og han leverede til det af selskabet udgivne Nye danske Magasin et ret betydeligt antal bidrag.
Han blev 8.april 1778 gift med Christina Elisabeth Wasserfall (døbt 26.juli 1753 død 31.marts 1823) en datter af købmand Peter Wasserfall og enke efter deputeret i tyske Kancelli Peter Henningsen.
3. Susanna Maria, født 9.august 1742, Vågå, død 16.juni 1821 Søllerød. [2, 3]
|
1705 - 1774 (68 years)
[1]